onsdag, december 31, 2008

Godt nytår!

Vanen tro har jeg tilbragt min juleferie i selskab med hvid maling i rå mængder. Sidste år skabte jeg skønne rammer til mig selv – denne gang er det Kristians tur. Hans værelse har længe trængt til den helt store tur, og vi var sådan set lige gået i gang, da Bjørn faldt ned og ikke rejste sig op igen. Hvis jeg havde vidst, at det skulle være et solo projekt, var jeg nok ikke gået helt så grundigt til værks men .... løbet var ligesom kørt, da det blev en realitet. Dengang havde vi allerede flået store dele af loftet ned og strippet væggene ind til den rå beton – og det var alt alt for sent at sige stop.

Det har været et langt sejt træk kun drevet frem af mit løfte til Kristian om, at det nok skal blive godt. Og netop derfor er der heller ingen vej udenom den afhøvling hans gulv nærmest skriger efter. Jeg troede egentlig, at det skulle være i dag, men nu er excentersliberen heldigvis gået i stykker. Butikkerne har låst dørene for i dag og de åbner ikke før fredag så .... I dag holder jeg ferie – sådan rigtig ferie!

Forberelserne til i aften er der styr på. Der er champagne og salte snacks til dronningens tale. Der er kransekage og jordbær til senere. Der er et køleskab som bugner med alt hvad man kunne ønske sig at putte på en pizza. Og så er min del af festen egentlig overstået, for ungerne har besluttet, at vi i aften skal nyde fars de hjemmelavede.

Overskudsbunkerne fra de sidste par år rummer rigelige mængder krudt og kugler. Der er knaldperler og bordbomber i absurde mængder – og sikkerhedsbriller nok til hele nabolaget.
Ungerne står for pynt og pift – og de går grundigt til værks i stuen og de tilstødende lokaler, men mon ikke jeg kan finde et lille confettifrit hjørne i sofaen. Jeg kræver ikke så meget plads i dag, bare lige et lille hjørne til mig og mit strikketøj. Og måske en lille lur, så jeg kan være frisk til aftenen og natten der kommer.

Håber I alle må få en skøn en af slagsen.

onsdag, december 24, 2008

Den sidste

”Rolig nu. Rolig nu. Du skal nok nå det hele.” Sådan har det lydt i mit hoved de sidste par dage – og nu er jeg langt om længe nået dertil, hvor jeg selv for alvor begynder, at tro på det.

Den seneste måned med kun en mobil voksen i huset – og det er så mig, har sat en kæp i hjulet for alle mine fine intensioner. Den der med, at jeg i år ville være i god tid med de hjemmelavede gaver, er fuldstændig gået fløjten. Der er ikke længere god tid, men der er tid, og lufferne er den absolut sidste gave.
På et tidspunkt overvejede jeg at pakke den halvfærdige udgave ind sammen med pinde og garn og et løfte om at gøre dem færdige lige straks. Jeg ved, at den løsning ville møde forståelse i den anden ende men ... jeg vil gerne gøre det ordentligt, så sådan blir det. Der er vel en lille times nørklerier endnu og i aften ligger de fint indpakket sammen med alle de andre gaver. Ingen ville ane, at de blev færdige i sidste øjeblik – hvis altså ikke jeg lige skrev det her.

På trods af alt – og det mener jeg virkelig, så har det været en udsøgt fornøjelse. Jareds opskrift er vidunderlig og jeg ved, at lufferne bliver modtaget med glæde. Jeg ved det fordi de er til min mor, som helt specifikt har ønsket sig sådan et par – i rød. Faktisk har hun allerede set og godkendt, så det bliver nok ikke med tilbageholdt åndedræt hun i aften pakker ud. Men mon ikke gavebjerget alligevel gemmer på en enkelt overraskelse eller to?

Nå der er ender som skal hæftes ....

Håber I allesammen må få en ganske vidunderlig jul.
Faktaboks

Garn: En tråd 1-trådet Kauni frv. W-XG og en tråd Duo i rød fra lageret - bandarolen og dermed også farvekoden er pist væk, så ....

Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Der er brugt 50 gram Duo fra lageret og hermed kom der yderligere 2,5 % på barometeret.

tirsdag, december 23, 2008

Mest til pynt

Jeg burde have lært det. Lært at det er usmart at være i sidste øjeblik med en gave i denne mørke december måned; Især hvis det er en gave som efter afrejse skal vises frem på bloggen.
Der var absolut ingen solskinstimer i det nordjyske i dagene op til min søsters fødselsdag – og billedet blev da også pænt elendigt, men I får det alligevel. Og så vil jeg prøve at forklare, hvad det egentlig er, I ser der på billedet.

Udgangspunktet var et nøgle Ganpi Abaka Surabu, et nøgle garn jeg købte for længe siden, da jeg på min Tour de Århus besøgte Fandango. Dengang havde jeg ingen planer – jeg købte egentlig kun fordi jeg syntes at det var skægt med det der papir i garnet. Og så fordi Noro står bag farverne.

Men et eller andet sted har jeg alligevel altid vidst at det på et tidspunkt skulle blive til en ting til min søster – og det faktum at jeg kun havde 50 gram af garnet, afgjorde at den ting måtte blive et tørklæde.
Jeg var langt omkring i min jagt på et mønster, hvor garnet kom til sin ret. Troede først at jeg skulle strikke Chevron men konstaterede ret hurtigt, at papirstumperne forsvandt, når jeg strikkede. Det blev slet slet ikke ligeså fint som Annes, så jeg endte med en hæklenål og en anden Anne Queen Anne.

Det blev et meget langt og meget smalt Queen Anne tørklæde. Et tørklæde som er mere til pynt end til varme. Et tørklæde jeg nød at hækle og som er modtaget med glæde. Og så er der vist ikke mere at sige om den sag; Det skulle da lige være, at der er procenter til Luxuz-O-Meteret.


Faktaboks

Garn: Ganpi Abaka Surabu fra Noro frv. 17

Opskrift: Queen Anne, hæklet på pind 3½

Luxuz-O-Meter: 50 gram garn fra lageret giver 2,5 % - og Luxuz-O-Meteret har rundet de 50.

søndag, december 21, 2008

At sætte pris på

Der er juleferiestemning på matriklen. Der er tid og ro og overskud – og det er skønt !!
Stress og jag er et ukendt begreb og i går brugte jeg således stort set hele dagen på at pakke årets julegaver ind i smukt papir. Ungerne hyggede med gode legeaftaler, som kunne trækkes og strækkes uden tanke på, at der i morgen venter en lang dag i skolen. Der var skønne timer med spil og hygge uden den dårlige samvittighed over de trivialiteter, som også skal nåes inden hverdagen atter banker på.

Det var en vidunderlig følelse – og det blev ren lykke, da Britt midt på dagen sendte en award i min retning. Tusind tak søde Britt !! Den er jeg simpelthen så glad for.

“Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET - nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner.
De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!”

Jeg bliver glad og varm indeni, når jeg tænker på de skønne venskaber min begejstring for et par pind og et nøgle garn har ført med sig. Det er vidunderligt og jeg kunne sende denne award til rigtig mange afkroge af den danske land. Men jeg vælger i denne omgang "ingen nævnt ingen glemt" og sender i stedet alle mine tanker til Charlotte.

Jeg mindes en festlig fredag aften på årets strikkefestival, hvor hun i den grad bidrog til den gode stemning omkring Legokassen. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven og endnu et venskab flyttede fra blogland ud i den virkelige verden. Det gør mig så ondt, at denne sprudlende pige ikke i år kommer til at opleve julens fred og ro med børn og nær familie omkring sig.
Det minder mig også om, at jeg skal huske at sætte pris på alt det vidunderlige jeg har i mit liv - hver dag. Også når hverdagen atter melder sig.

torsdag, december 18, 2008

Så .......

er årets sidste madpakker smurt. I morgen klokken 14 lukker vi ned for hverdagen 2008 og tager hul på en skøn juleferie. Jeg glæder mig – mindst ligeså meget som ungerne glæder sig til en anden dag i den nærmeste fremtid. Jeg drømmer om alle de ting, jeg skal lave, nu hvor jeg får tid. Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke når halvdelen men .... Mon ikke der atter kommer liv på bloggen?

Det er godt nok ikke alverden, jeg får strikket i disse dage, men lidt er der da kommet af pindene. Og der er såmen også procenter til Luzux-O-Meteret imellem. Jeg vender tilbage ...... lige om lidt.

torsdag, november 20, 2008

Little white lies

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kristian har det skidt, rigtig skidt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg et kort øjeblik skulle glemme det, så skal han nok minde mig om det – hans Y kromosom fornægter sig ikke.

Da ungerne var små, havde vi et par meget ubehagelige oplevelser med feberkramper og blå børn. Det er længe siden, men jeg tror ikke, vi nogensinde glemmer det helt. I hvert tilfælde kan jeg mærke, at både Bjørn og jeg bliver meget utrygge, når temperaturen nærmer sig de 40.
Derfor fik jeg også ret hurtigt afklaret med lægen, så vi kunne give Kristian lidt Pinex, da feberen var på sit højeste. Det hjalp naturligvis - også på hans øvrige smerter, men de kom jo igen. Og det blev tilsyneladende helt uudholdeligt, da jeg i dag luftede tanken om en middagslur. Der var tårer og stor opstandelse – og jeg var faktisk fristet til at gribe ud efter Pinexpakken. Men der er ingen faretruende feber. Der er blanke øjne ja, men ingen tal over 39 og jeg synes ikke, at man skal medicinere unødigt så ..... Jeg fandt en anden pakke i skabet og kan nu konstatere, at man sover rigtig godt på en Paraghurt og en mors forvisning om at smerterne forsvinder lige om lidt.

Jeg tog også selv en lille lur; Det var dejligt og tiltrængt. Den nyfundne energi investerede jeg i et bad, en tur ud i samfundet efter friske forsyninger, og et spinkelt håb om, at jeg kan holde mig vågen til et par omgange eller ti på Topstykket i aften. Jeg er ude i en model, jeg strikker så langt jeg kan komme. Den skal nok blive lækker, men det er altså ikke verdens mest underholdende strikketøj – og jeg har et helt nøgle garn endnu.

Som perler på en snor

Det føles som om alverdens dårligdomme vælter ind over matriklen i disse dage. Først var der Bjørn. Mandag blev jeg så slået hjem af sæsonen første forkølelse. Tirsdag fik vi følgeskab af Kristian, som kravlede under dynen med høj feber og grumme hoste - og i går sluttede Maria sig så til den skrantende flok.
Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så tror jeg, at sidstnævnte mest af alt lider af sympati symptomer. Men samtidig tænker jeg, at et par dage i sofaen med tegnefilm og moderlig omsorg, sikkert vil ruste hende bedre til kampen mod de baciller, som helt tydeligt er flyttet ind. Og hvis nu hun skulle gå hen og blive sådan rigtig syg, ja så kan vi ligeså godt få det overstået, mens jeg alligevel er hjemme.

Ligesom Britt egner jeg mig heller ikke til at ligge på sofaen – der er forøvrigt heller ikke plads til flere, så jeg fandt en stol og et strikketøj. Ikke noget stort og voldsomt avanceret, jeg havde brug for et lille overskueligt projekt og Maria manglede en ny hue.
For snart to år siden strikkede jeg en brun Odessa til hende og den var et hit. Ja det er den jo faktisk stadigvæk, for hun har den endnu - ikke en eneste gang har den været væk.
Hun bruger den glad og gerne, men den er ved at være temmelig slidt at se på. Og derudover er farven et dårligt match med hendes nye vinterjakke. Det er der lavet om på nu.


Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Netto frv. 02

Opskrift: Odessa fra Grumperina. Strikket med 2 tråde garn på pind 4

Luxuz-O-Meter: Garn fra kurven og perler fra skabet - et vaskeægte O-Meter projekt; 60 gram vejer herlighederne og det giver 3 %.

tirsdag, november 18, 2008

Austrian Socks

Kan I huske poserne; Papirsposerne jeg tilbage i januar pakkede med hvert sit projekt?
De skulle være mine bidrag til de 12 - intentionerne var gode, men det gik ikke helt efter planen.
Der er kommet nyt indhold i en enkelt eller to, men ellers er der bare sket det, at antallet af poser er steget støt og roligt gennem året. Sådan må det være – for ellers er der jo ingen udvikling. Ja det forsøger jeg i hvert tilfælde at bilde mig selv ind men ..... Det er altså snart ikke plads til flere.

Derfor greb jeg ud. Ikke efter den første den bedste, men meget bevidst efter af de poser jeg vidste ville give et hurtigt resultat; Den med de halvfærdige sokker. Der manglede kun en hæl, en tå og det imellem – og nu har jeg så et par lækre varme sokker til mine vinterkolde fødder.

Det er min debut med Favorite Socks – ja her har jeg ikke været helt fremme i skoene. Tilgengæld er jeg tidligt ude med afslutningen af de 12 projekter for 2008 - Austrian Socks er mit decemberbidrag og derudover giver de gode procenter til Luzux-O-Meteret.


Faktaboks

Garn: Vital fra Hjertegarn frv. 075

Opskrift: Austrian Socks fra Favorite Socks. Strikket på pind 3

Luxuz-O-Meter: Jeps. Garnet er rester fra dengang jeg strikkede GAAA, sokkerne "spiste" 117 gram og det giver så lige 5,85 % mere - det går fremad.

mandag, november 17, 2008

Noro Noro nok en gang

Erstatningen for den julegave jeg selv snuppede er blevet færdig. En helt og aldeles tro kopi, den eneste forskel er farven og så kvaliteten på garnet – men det er det ikke blevet ringere af.

De små firkanter har været mit pausehækleri den sidste måneds tid; De officielle på jobbet og de uofficielle herhjemme. De passer simpelthen perfekt til hverdagens små pusterum og inden jeg fik set mig om lå der 46 af dem i posen. Derefter var det bare et spørgsmål om at sy sammen og hækle kant – og den del af festen gik også som en leg.

Jeg er rigtig glad for resultatet og synes egentlig at det passer bedre til hende, der skal modtage, end det jeg selv nuppede. Om hun er enig eller ej aner jeg ikke, men jeg vælger at holde fast ved min mavefornemmelse og sætter endnu et flueben på decemberlisten.
Faktaboks
Garn: Kureyon Sock Yarn fra Noro frv. S188
Opskrift: Hæklet tørklæde fra Hendes Verden. Hæklet med pind 3½
Ændringer: Jeg har hæklet en omgang mindre på hver firkant og udeladt de 4 omgange fastmasker rundt om kanten inden muslingerne.
Luxuz-O-Meter: Næææ. Jeg måtte endda ud i et nyt indkøb, men det gør ikke så meget, for lige om lidt så kommer der procenter.

lørdag, november 15, 2008

Cumulus

Her er den så – den lækreste trøje jeg nogensinde har strikket!!!

Jeg havde skyhøje forventninger. Forventninger af den slags som ofte ikke blive indfriet, men denne gang var der ingen skuffelser overhovedet. Alt er perfekt.

Opskriften er aldeles vidunderlig at strikke efter – også selvom der er et par bittesmå svipsere. Det er lidt tekst som er ”gledet” ud i layoutprocessen og det er virkelig i småtingsafdelingen. Jeg er sikker på, at man sagtens kan strikke forbi dem, men mine observationer er alligevel sendt videre og rettelserne findes her.
Opskriften minder mig om Hargreaves, Falkenberg og Høxbro, når de er bedst; Der er ikke brug for selvstændig tænkning overhovedet. Det er simpelthen bare et spørgsmål om at strikke det der står, og så passer det hele sammen til sidst.
Jeg er dybt imponeret over, at det er lykkedes at gøre opskriften til en forholdsvis kompliceret cardigan så enkel og ligetil. Der er ingen underlige formuleringer, og jeg var ikke på noget som helst tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg strikkede rigtigt.

Min lidt stramme strikkestil tvang mig op på pind 8 og det var, som tidligere nævnt, lige i overkanten af rart og hyggeligt. Det blev dog bedre, da jeg opdagede, at det er markant mindre belastende at strikke med de tykke pinde, hvis det foregår på rundpind.

Cumulus er i princippet strikket oppefra og ned, hvilket giver mulighed for at længden på både krop og ærmer kan testes undervejs. Jeg har haft min af og på rigtig mange gange undervejs og hver gang har jeg tænkt ”Den bliver go´ den her”.
Det var rart, at længderne kunne tilpasses min korte krop med det samme, og de var virkelig perfekte. Lige indtil jeg gav cardiganen et bad og konstaterede, at den voksede voldsomt, når den fik vand. Jeg lod den tørre i sådan let sammenpresset tilstand i et håb om, at den ville trække sig sammen igen. Det gav lidt, men det var ikke helt nok, og jeg var faktisk temmelig ærgerlig en kort overgang.
Jeg havde drømt om den perfekte cardigan i flere uger og vidste bare, at jeg ikke kunne holde ud at den skulle ligge hensygnende inde i skabet sammen med alle de andre trøjer, jeg heller ikke bruger. Der var alt at vinde og intet at miste - så den røg simpelthen en tur i tørretumbleren. 5 minutter af gangen indtil den havde valket sig tilbage til sin oprindelige størrelse – og se det var en god beslutning. Dels fordi jeg nu har en Cumulus med perfekte længder men også fordi den i processen blev en lille smule tykkere. Den er vamset og lækker lun men ikke så varm, at den ikke kan bruges indendøre. Og udenfor fungerer den perfekt med en vest over.

Forleden dag så jeg en debat om det utimative strikketøj; Hvis du frit kunne vælge fra øverste hylde uden at tænke på pris eller tilgængelighed, hvad ville du så vælge? Ja jeg er ikke i tvivl – Cumulus!
Garn og opskrift gør strikkeprocessen til en drøm og resultatet er både smukt og yderst anvendeligt.


Faktaboks

Garn: ÅLJ fv 0 og Alpaca 2 fv 2105 fra Isager

Opskrift: Cumulus fra Strik Naturligvis af Annette Danielsen. Strikket på pind 8, str. M

Luxuz-O-Meter: Ingen procenter i denne omgang men det gør ikke det fjerneste

torsdag, november 13, 2008

Ferien er slut !!!

Det var en ganske vidunderlig ferie vi havde i sidste uge – fyldt med hygge og ro og overskud.
Der var dage, hvor vi lavede stort set ingenting, men ind imellem var vi også ganske effektive. Desværre fik det hele en meget brat afslutning, da Bjørn sidst på eftermiddagen søndag faldt ned fra loftet i laden sammen med en stige - og med højre fod fanget inde midt i det hele.

Foden er brækket og lever nu et ensomt liv inde bag gips og bandager. Der er beordret absolut ro og ingen berøring med gulvet i de næste mange mange uger.
Behøver jeg at skrive, at det der med absolut ro ikke gælder for mig? Pyha!

Var jeg nogensinde i tvivl om, hvorvidt vi normalt dækker hinanden ind i hverdagens gøremål, så er jeg det ikke længere.
Pludselig er der ingen ”fordelingsplaner” over hvem der henter og bringer. Det gør jeg.
Ingen koordinering i forhold til hvem der køber ind og laver aftensmad. Det gør jeg.
Ingen diskussioner om hvem af os der har mest mod på at støvsuge og gøre badeværelser rene. Det har jeg.

Der er tilgengæld heller ingen tvivl om hvem af os, der har den lækreste cardigan. Det har jeg!
Cumulus er færdig og helt klar til brug. Ja faktisk er den allerede taget i brug. Den er lækker, lækker, lækker og jeg glæder mig til at vise den frem på bloggen. Lige om lidt når det bliver weekend .....

onsdag, november 05, 2008

Arnica sjal


I går fiskede jeg en sammenkrøllet klump frem fra en af mine kurve. En bunke lækker lilla alpaca som var endt dernede, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre med det. Det ved jeg nu, for lige om lidt er der julebazar på skolen. Sidste år blev jeg fanget på det forkerte ben, men sådan går det ikke i år. Jeg er klar, endnu en pind er vinget af på decemberlisten – og listen over de 12 fik såmen også et flueben med på vejen.

Sjalet blev skabt engang for ... et års tid siden. En dag hvor jeg faldt over en opskrift fra Arnica i et eller andet tilfældigt ugeblad og bare var nødt til at strikke. Garn havde jeg i massevis – det har jeg sådan set stadigvæk, for jeg har købt alpaca på cones fra BC engang de havde udsalg. Opskriften var dejlig og jeg nød strikkeriet meget men .... så kom jeg til alt det der med vask og montering - og så mødte jeg vist en blokering.

Jeg vidste godt, at der var potentiale i min sammenkrøllede klump, men jeg blev helt ærligt lidt overrasket over, hvor fint det blev da det først lå helt udstrakt. Den grimme ælling voksede sig til en stor smuk svane – og nu er den klar til at flytte hjemmefra.

Faktaboks

Garn: Babyalpaca fra BC frv. au13

Opskrift: Eva sjal fra Arnica

Luxuz-O-Meter: Jeps - vi taler om 76 gram gammelt lagergarn som banker 3,8% ind på barometeret


En lille "Tut Hut"

Nede i min restekurv lå der to små slatne garnnøgler – rester fra Baby Drops trøjen. De så ikke ud af meget, og jeg havde næsten dømt dem til Barbie tøj, men så kom jeg på andre tanker.
Det var trods alt BabySilk, et garn der er så blødt og fantastisk lækkert, at det fortjener en bedre skæbne, end at ende sine dage viklet rundt om en plastikdukke. Og det lykkedes.

Med udgangspunkt i de små garnnøglers muligheder har jeg strikket en klon mellem Gros lille djævlehue og den stribede fra Lene Holms Samsøe.
En lille ”Tut Hut” så blød og lækker at det næsten syntes uvirkeligt. En lille ”Tut Hut” som nu bliver sendt afsted til sin ”modertrøje” med tak for en dejlig dag. Og forhåbentligt på Annas hoved mister sit alienagtige udtryk.

Faktaboks
Garn: BabySilk fra Du Store Alpakka. Frv. 301 og 324
Opskrift: Lidt fra Gros djævlehue og lidt fra Lene Holme Samsøes stribede. Jeg startede med 127 masker og strikkede på pind 2½
Luxuz-O-Meter: 34 gram lagergarn smækker 1,7 % på Luxuz-O-Meteret - og så er der også lige kommet et oktober projekt på listen over de 12.

mandag, november 03, 2008

Ferietid

I fredags forlod jeg mit arbejde med ønsker om at mine kollegaer måtte få en skøn weekend. Det er der egentlig ikke noget underligt ved - Jeg siger det hver fredag, for det gør man jo. Men denne gang kom mit ønske helt fra hjertet. Jeg var nemlig fyldt med overskud den fredag eftermiddag, for jeg vidste, at der udover weekenden også ventede en hel uges frihed til mig.

Det er længe siden jeg bad om fri denne uge, fordi vi havde ferieplaner. Men planerne kuldsejlede da bilen smed sit hjul, eller rettere da værkstedsregningerne begyndte at ankomme til matriklen. Der bliver ingen familieferie under varmere himmelstrøg i år men ved I hvad? Det gør egentlig ikke så meget.
Da jeg først lige havde vænnet mig til tanken, så var det egentlig helt okay. Og hverken Bjørn eller jeg har et eneste sekund overvejet at aflyse vores feriedage bare fordi vi ikke skal udenfor bygrænsen. Vi holder ferie med alt hvad det indebærer af tid til os og ham og mig. Ungerne er afleveret på skolen, hvor de i dag tager hul på et slægtforskningsprojekt som de har glædet sig meget til. Og foran mig ligger en hel lang dag med frit valg på alle de kreative hylder og efter den kommer atter en dag og atter .......

Jeg har et par ting eller to som jeg ved, at jeg bør få gjort lidt ved. Men i første omgang tror jeg lige jeg nupper en stille morgenstund sammen med Elizabeth Meyer og lidt julegavestrikkeri.


søndag, november 02, 2008

Green Autumn

Et kig ud af vinduet lørdag morgen gjorde det klart, at vinteren for alvor står for døren. Rimfrost og massive kuldegrader tvang mig til at finde hele vintergarderoben frem. Og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg da slet ikke har haft Jareds lækre luffer fremme på bloggen.
Det er en forglemmelse som jeg straks vil rette op på, for det er meget meget længe siden jeg har haft fingrene i en opskrift, som i den grad fortjener at blive rost til skyerne. Der er intet - absolut intet at kritisere.Lufferne er et studie i perfektion; Små snoninger, små bobler, små detaljer som tilsammen giver et ualmindeligt smukt resultat!

Hvis du sidder med den mindste lille bitte lyst til at føje Green Autumn til dit vinterudstyr, kan jeg kun anbefale at du går igang. De er ikke halvt så indviklede at strikke som de ser ud. Faktisk er det bare et spørgsmål om at strikke det der står i opskriften, for der står alt. Helt ligesom når opskrifterne kommer fra Hargreaves eller Høxbro.

Jeg var ude i et minimeringstrick, fordi jeg har bitte små hænder. Det virkede efter hensigten, længden og bredden blev perfekt, men jeg syntes alligevel, at de blafrede lige rigeligt omkring håndleddet. Min vinterjakke har også store vidde ærmer, så noget måtte der gøres. Løsningen blev en ekstra indvendig ribkant; Jeg samlede en flok masker op i ”opstartskanten”, strikkede 30 omgange rib og syede den ekstra kant fast inde i luffen. Det fungerer perfekt!



Faktaboks

Garn: Castoro - 80% uld 20% bæver fra Fancy Knit
Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.
Luxuz-O-Meter: Jeps!! 70 gram helt og aldeles, totalt gennemført luksus. Det gir´3,5 % mere % til barometeret, som nu er kommet over 1/3 del af vejen.

lørdag, november 01, 2008

Vaklet trøje

Den lille trøje fra Navia lå også i monteringsstakken – valket og klar til de sidste knapper. Det tog lige rundt regnet 5 minutter, så var de sat fast og endnu en gave er klar til juletræet.

Min plan om at jeg i år ville være i god tid med alle gaverne holder. Det er dejligt, men også en nødvendighed i min familie, hvor vi udover julen også fejrer mange fødseldage i december.
Der mangler stadigvæk et par stykker – de ting jeg selv snupper kan jeg jo ikke strege ud på listen:o) Men jeg er fuld af fortrøstning og sikker på, at jeg nok skal nå det.
Tilgengæld er jeg ikke helt sikker på, at den lille fyr, som finder den bløde pakke under træet vil juble. Men måske hans mor bliver glad? Måske hun kan mærke, at den er strikket med glæde? For det er den. Det var et rigtig hyggeligt lille strikketøj som jeg nød meget – også selvom opskriften var mudret og visse steder krævede selvstændig tænkning.
Garnet valkede smukt i første forsøg og jeg bliver til stadighed forundret over hvor blødt det blir efter en sådan ”mishandling”. Trøjen er varm, lidt tyk men absolut ikke stiv – og alle ujævnheder fra mit sjuskede strikkeri er forsvundet som dug for solen.


Faktaboks

Garn: Navia Duo 2-trådet frv. 21 og 22

Opskrift: Valket babytrøje fra Navia. Strikket på pind 4

Luxuz-O-Meter: Ja. Den vejer 168 gram og dermed er det yderligere 8,4 % til barometeret.

søndag, oktober 26, 2008

Short of a ...kort

I dag er dagen hvor lille Anna skal døbes. En hyggelig dag i selskab med en del af familien, som vi ser alt for lidt, venter forude og vi er klar.
Det blev godt nok sådan lidt panik før lukketid, da jeg sidst på eftermiddagen i går kom i tanke om at gaven nok burde ledsages af et kort. Og lageret på den front var gabende tomt.

Det endte med en brik fra et af ungernes gamle puslespil; En smule bladguld og klar lak på toppen, akvarelpapir og lidt skriblerier på bagsiden. En omgang klar cellofan og en lille lyserød blomst holder sammen på det hele – Og det blev vist egentlig meget godt.

lørdag, oktober 11, 2008

Noro Nydelse

Udsigten til procenter på Luzux-O-Meteret hjælper gevaldigt på min motivivation til at få afsluttet alle de halve projekter fra strikkekurven. Der er hurtig belønning, når det eneste der mangler er lidt montering, men hvis det er det der skal til, så kan jeg kun sige .... Alle kneb gælder.

Tørklædet her er endnu et projekt som har været længe undervejs – meget længe. De første masker blev hæklet allerede engang i foråret, fordi jeg gerne ville være i god tid med en julegave. Det gik hu hej vilde dyr – de små firkanter nærmest fløj omkring ørerne på mig. Men så var der én som blev grim fordi farverne skiftede på højest ucharmerende vis – og så en mere og ja.... På det tidspunkt begyndte jeg også at tvivle på, om jeg overhovedet ville være bekendt, at give det videre til en sagesløs modtager. Der var timer, hvor jeg tænkte, at det blev et totalt tjekket tørklæde. Men der var så sandelig også dage, hvor jeg tænkte, at det blev lidt lovligt ”pædagog-og-lilla-ble-agtigt”.
Jeg var vitterligt i tvivl, men det er jeg ikke mere!

Da jeg i sidste weekend endelig fik fundet energien og lysten til at sy de 46 firkanter sammen og fik hæklet en muslingekant rundt om hele affæren, stod det pludselig helt klart, at det tørklæde absolut ikke skal ind under et eller andet juletræ. Det skal rundt om min hals!!!
Der skal det lune og gøre godt i de kolde måneder som venter lige rundt om hjørnet – og jeg glæder mig.


Faktaboks

Garn: Flower Bed fra Noro frv. 1208

Opskrift: Hæklet tørklæde fra Hendes Verden. Hæklet med pind 3½

Ændringer: Jeg har hæklet en omgang mindre på hver firkant og udeladt de 4 omgange fastmasker rundt om kanten inden muslingerne.

Luxuz-O-Meter: Osse i den grad - på Strikkekurvens såvel som mit indre hverdagsluxuz-O-Meter tæller det her tørklæde med. Det vejer 198 gram og dermed ryger der lige 9,9 % på barometeret.

torsdag, oktober 09, 2008

In Action .....

Hun gad ikke fotoseancen, så jeg kun én chance inden hun godt-vi-snart-har-ferie-træt smed sig sammen med brormand i sofaen, derfor må I leve med modlys og alt det andet

Det er ikke kusinens fødselsdag endnu, men udvalget i kommoden var i morges så begrænset, at der ikke var nogen vej udenom Millekjolen. Jeg var forberedt på det værste, for Maria er en viljestærk pige. Men det gik uden sværslag, bare jeg lovede at der kom gamacher og langærmet t-shirt under, og den kombination er Millekjolen jo nærmest født til.

Hvordan hun helt inderst inde havde det med kjolen, da hun drog afsted til skole ved jeg ikke. Egentlig er det også fløjtende ligegyldigt, for nu er den set og godkendt af veninderne. Og det var en meget stolt pige som betroede mig, at Stine og Anne Sofie også gerne vil have sådan én kjole.
Det får de ikke - i hvert tilfælde ikke hvis det er mig som skal strikke, men hvis Maria ønsker sig én mere, ja se så er det jo en helt anden snak.


søndag, oktober 05, 2008

Baby "Drop"

1 vask, 2 ærmesyninger, 3 knapper og en omgang løse ender - det var alt der manglede på denne trøje. De sidste masker blev strikket for efterhånden længe siden, men så kom den ligesom ikke videre. Ikke fordi den fejler noget – overhovedet ikke – det er en fantastisk dejlig lille opskrift og garnet er absolut vidunderligt.

Jeg nød det meget, da jeg strikkede, men der var ikke noget klart mål med mit strikkeri, udover nydelse – og derfor heller ingen hastværk med den sidste finish.
Trøjen røg over til alt det andet i monteringsstakken og der har den ligget godt, lige indtil den anden dag hvor en invitation landede i postkassen. En invitation til lille Annas barnedåb og så vidste jeg lige pludselig, hvor den trøje skal hen; Størrelse såvel som årstid passer perfekt.

At det så er mere held end forstand, ja det behøver jeg jo ikke fortælle de lykkelige forældre.


Faktaboks

Garn: BabySilk fra Du Store Alpakka. Frv. 301 og 324

Opskrift: DROPS jakke fra Garnstudio. Str. 6-9 mdr, strikket på pind 3

Luxuz-O-Meter: 186 gram forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 9,3 %

Tidligere post om denne trøje findes her

lørdag, oktober 04, 2008

Bling Bling

Jeg har et stort garnlager – ja jeg indrømmer det blankt, også her i det helt offentlige rum. Der er mest af de helt reelle garner, noget af det indkøbt til helt specifikke projekter, men der er også garn med glimmer og flimmer. Af og til har jeg været meget tæt på at skippe alt det kunstige garn afsted til skolens håndarbejdslokale, men tanken har aldrig været sådan helhjertet. Det er trods alt garn og det kunne jo være, at jeg en skønne dag ......

Det var godt jeg beholdt det hele, for i samarbejde med lidt rester fra et af de reelle projekter fik Marias Barbie en ny fin kjole med rigtig høj bling bling værdi. Sådan en sag som ryger direkte ind på hitlisten hos en pige på 7, som ikke er vild med at tage mors hjemmestrik på egen krop.

Og den ”indre dårlige samvittighed” over at beholde alt mit garn selv blev dulmet ved at strikke en mere af samme slags til Barbiedukkerne i pasningen i skolen. Den er nu svøbt i silkepapir og bånd, klar til mandag morgen hvor Maria glæder sig stort til at give videre. Jeg glæder mig med hende, men mest fordi jeg fik gjort kål på lidt af de ”umulige” rester, der er procenter på Luxuz-O-Meteret og endnu et projekt til de 12.


Faktaboks

Garn: Cotton Viscose fra Garnstudio frv. 002 og noget glimmergarn fra gemmerne

Opskrift: Cerise klänning med silverränder fra Sticka til Barbie

Luxuz-O-Meter: Jeps - 66 gram gammelt garn sparker Luxuz-O-Meteret afsted med 3,3 %.

fredag, oktober 03, 2008

Luksus

Cumulus snor sig over pindene – 4 masker foran ... 4 masker bagved ...
Opskriften er velskreven, garnet suverænt lækkert og det er virkelig en fornøjelse. Eneste lille bitte aber dabei er pindenes tykkelse. Jeg er blevet tvunget op på en 8´er, for at få strikkkefastheden til at passe, og det er lige i overkanten for mig. Arme og skuldre kommer på arbejde i ukendte posistioner og jeg kan allerede nu mærke, at jeg bliver nødt til at strikke lidt andet ind imellem.
Det gør ingenting, der er nok at vælge imellem – deriblandt også flere ting som er meget tæt på monteringsfasen. Men inden jeg når dertil, vil jeg lige have startet en ny omgang Luxuz-O-Meter strik. Kald det bare snyd, men alle procenter tæller, for jeg ved allerede nu, hvad jeg vil belønnes med, når jeg runder de 100 % - og det kan kun gå for langsomt. Derfor har jeg også lavet lempelige regler denne gang.

ALT købt inden festivallen tæller med – også de ting som i princippet er færdigstrikket og kun mangler en vask og lidt knapper.

Derudover er reglerne som tidligere at brugt garn tæller i forholdet 1:4 og 100 % på Luxuz-O-Meteret giver ret til indkøb til et lækkert projekt.

tirsdag, september 30, 2008

Strik naturligvis

”God fornøjelse” skrev Annette Danielsen i min bog, da hun søndag formiddag afholdt workshop på strikkefestivallen i Silkeborg. Og lad det være sagt med det samme, det er en fornøjelse! - alene at bladre i bogen. Den er fyldt til sidste side med de skønneste strikkerier og jeg har lyst til at strikke dem allesammen fra en ende af, men indtil videre nøjes jeg med de små prøver fra workshopmaterialet.
Der er vendestrik, dobbeltstrik, skyggestrik og lækre snoninger. Der er skønne modeller både til ham og hende. Der er alt hvad mit hjerte begærer og den eneste grund til, at jeg endnu ikke har kastet mig over de rigtige modeller, er en fortvivlende mangel på garn. Men det er der heldigvis råd for, så nu venter jeg bare på at posten finder vej til mit hjem.

I samme øjeblik jeg så Cumulus, vidste jeg, at den skulle være mit Luxuz-O-Meter strikketøj. Jeg var ikke et sekund i tvivl og glemte i samme øjeblik, at jeg egentlig allerede fredag havde købt et Geilsk Topstykke som belønning. Men sådan er det så meget .....

Annette Danielsens besøg på festivallen satte et perfekt punktum for en fantastisk vidunderlig weekend. Fyldt med hygge og dejligt selskab, grin og lækker mad – og Strik naturligvis.
Tusind tak for en skøn oplevelse!

Update. Så har posten været på besøg, ungerne kører med ”krydsnøglen” og har bestilt toasts til aftensmad som betaling. De virker egentlig også lidt trætte, mon ikke de skal tidligt i seng ......

torsdag, september 25, 2008

Pilespids

Så blev der stille på bloggen igen. Hverdagen drønede forbi og jeg løb efter det bedste jeg har lært, alt imens jeg jagtede et roligt øjeblik, hvor Maria og jeg kunne mødes i en lille fotoseance.
Jeg havde nemlig planer om, at I skulle se billeder af Millekjolen in action – og det samme var egentlig også planen med Pilespidsen. Men jeg gir´ op!!

Der er alt for meget knald på hverdagen og jeg glemmer alt om fotoseancer i det stramme program. Som regel kommer jeg først i tanke om det, når Maria forlængst er puttet ned under dynen, alternativt når vi står med det ene ben ude af døren. Og nu gider jeg simpelthen ikke vente længere. Jeg vil videre. Der er nye lækre strikkerier som maser sig på, så de goe billeder må vente til en anden gang. Og mere er der desværre ikke at sige om den sag.

Der er heller ikke meget nyt at sige om Pilespidsen. Modellen har forlængst gået sin sejrsgang igennem blogland og jeg nåede ikke med før nu. Pasformen er tjahh.... Også selvom det hjalp gevaldigt, at jeg snuppede halskanten fra Rosenkjolen med løbegang og hæklet snor. Måske bliver den fin til næste sommer? Måske kommer den aldrig længere end skuffen? Det er faktisk ikke så vigtigt i denne sammenhæng.
Det der virkelig tæller, udover at den har været hyggelig at strikke er ..... at der er tale om noget meget gammelt garn i så store mængder, at det banker Luxuz-O-Meteret op over de 100 procent. Jeg er i mål!! Der er frit valg på alle hylder og i morgen starter festivallen i Silkeborg. Jamen det kunne ikke være bedre ramt.

Der er lagt planer, store planer. Der er noget jeg ved, jeg mangler. Ja jeg ved godt, at det lyder underligt men ikke desto mindre er det sandt. Det er skrevet på lister, ikke så lange lister; I hvert tilfælde ikke længere end, at der også bliver plads, til det jeg pludselig indser, at jeg også mangler. Uha jeg glæder mig. Ses vi?


Faktaboks

Garn: Cotton Viscose fra Garnstudio frv. 002, 007 og 023
Opskrift: Pilespids fra Kæk og klassisk børnestrik af Lene Holme Samsø
Ændringer: Jeg har strikket halskanten fra Rosenkjolen fra samme bog.
Luxuz-O-Meter: JA!!! 243 gram tudsegammelt garn banker 12,15 % på Luzux-O-Meter og jeg er kommet helt om på den anden side af de 100. Så mangler jeg bare lige at få barometeret i sidepanelet ført up to date, men den er altså go´ nok.

fredag, september 12, 2008

Ih du Mille

Der har unægteligt været meget langt mellem de færdigstrikkede projekter på bloggen de sidste par måneder. Ikke fordi jeg ikke har strikket - for det har jeg, jeg har bare ikke fået hæftet ender, når strikkeriet var slut. Det næsten-færdige-strik har jeg lige så stille lagt tilbage i kurven, hvor det så har ligget og ventet og ventet og ventet ...... Men se nu her – en Millekjole til Maria.

Den har været længe undervejs; Så længe at jeg næsten ikke kan huske hvordan jeg strikkede den, men det var noget med en Mille som blev vendt på hovedet og strikket oppefra og ned. Med udgangspunkt i den oprindelige opskrift, lidt strikkeprøver og et par udregninger fik jeg skabt en start i størrelse 7-8 år og derefter er der strikket sådan lidt på gehør.

Den er blevet fin, den passer perfekt og så er det da bare en lille smule ærgeligt, at det ikke passer Maria at tage den på. Hun siger den kradser og klør, at hun bliver totalt til grin i skolen og .... listen over klagepunkter er lang. Hun har sagt – og det siger hun om alt det tøj hun ikke gider gå med for tiden - at hun nok skal tage den på til Frejas fødselsdag. Det drejer sig efterhånden om en hel del trøjer og bukser, så jeg tror nok, at vi alle må krydse fingre for, at det bliver bidende koldt den dag kusinen fejrer fødselsdag. For ellers så kender jeg en, som kommer til at svede voldsomt.

Måske tager hun den på engang, måske ikke. Jeg har valgt ikke at gøre noget stort nummer ud af det, for man skal vælge sine kampe med omhu og den her er altså ikke vigtig i min verden.
I stedet vælger jeg, at glæde mig over, at et sejlivet strikketøj har forladt min kurv, og så kaster jeg mig over det næste i monteringsbjerget; Endnu en ting til Maria, som hun sikkert heller ikke vil have på.
Faktaboks
Garn: Duo i chokoladebrun - banderolen og dermed også farvekoden er forsvundet
Opskrift: Mille fra Design Club
Ændringer: Jeg har strikket modellen oppefra og ned, omregnet til størrelse 7-8 år og øget længden
Luxuz-O-Meter: Næ nej. Men lige om lidt så .....

torsdag, september 04, 2008

De smukke kvinder


Tirsdag aften stod der Smuk Kvinde Løb på mit program; I selskab med en flok kollegaer og adskillige tusind andre kvinder ”løb” jeg rundt i ålborgs gader – og det var skønt! Der var lækre trøjer til alle og gaver til de få. Jeg var hverken hurtig nok eller heldig nok til at komme i betragtning til dem, men pyt skidt med det – i dag har jeg nemlig bare købt min egen gave. En af den slags som jeg ved jeg vil elske.
I første omgang lånte jeg Hånd i hanke på biblioteket, men de ville gerne have deres eksemplar tilbage og jeg kunne ikke undvære den, så noget måtte der gøres.

Nu er den købt og betalt og ligger her på bordet lige ved siden af symaskinen. Jeg må videre, der er stof der skal klippes og ting der skal syes. Men lige om lidt vender jeg tilbage, for der er optræk til færdige projekter fra strikkekurven.


fredag, august 29, 2008

Nå ....

Det var en skøn kasse, jeg i formiddags bragte hjem; Fyldt til randen med lækre ting og stager - og jeg er svært godt tilfreds med mig selv. Der var ingen grimme overraskelser, ja altså bortset fra den ene stage, som i går faldt ned fra sin form i ovnen og gik i 3 stykker. Med mit held må det vel siges at være nådigt sluppet.
Jonna fortalte mig, at det aldrig er sket før – helt ligesom Bjørn i går aftes fortalte mig om bilen. Det sker bare ALDRIG! Nå ......

Jeg ville gerne vise jer hele kassen, for der er superfede ting imellem. Men det meste er tænkt som decembergaver og jeg vil gerne kunne overraske til den tid, så I må nøjes med de her to små blå fiduser. Et lille eksperiment jeg lavede til allersidst af lidt glas som blev tilovers. Jeg ved ikke helt hvilken funktion de har, hvis de overhovedet har nogen? – Udover at pynte, så det gør de nu i min stue.
Jeg nåede lige at sætte dem frem og nyde et ganske kort øjeblik. Så ringede telefonen og Maria og jeg har tilbragt eftermiddagen hos lægen, alt imens der blev lappet på et hul i hendes hoved.
Thank God it´s Friday!

Totempo

1 2 3 fantastiske, forrygende, forrygte hverdagsuger fik en brat opbremsning i går. Midt i myldretrafikken, midt på en højst trafikeret hovedgade ... ja lige midt i alting knækkede trækakslen på venstre forhjul – der var meget høje lyde og hvin, og så holdt jeg lige pludselig meget stille.
Der skete heldigvis ikke andet og mere end materiel skade, men jeg kan ikke helt lade være med at tænke, hvad nu hvis det var sket midt på motorvejen? Hvad nu hvis .....

Jeg skubber tankerne væk, alt imens jeg sender en kærlig tanke til den ukendte mand som straks bragte en skovlfuld sand til en oliepøl, som kunne have været til fare for andre trafikanter. Til den ældre dame som tilbød at hente en kop kaffe til mig, fordi hun godt kunne se, at det blev en lang eftermiddag der på fortovet. Og til de to andre som tilbød deres hjælp.
Men jeg husker også alle de andre som kom forbi – og der var mange. Alle de der fortørnede blikke og fagter, som talte et helt tydeligt sprog. De fortalte om mennesker, der tænkte ”Kvinder og biler! Hvorfor flytter hun dog ikke den bil? Kan hun virkelig ikke se, at jeg har travlt, og hun blokerer min trafikale bane?”

Tro mig jeg havde flyttet min bil, hvis det havde været en mulighed. Jeg var meget bevidst om, at jeg var til stor gene, men der var intet, jeg kunne stille op.
Jeg kunne ikke gøre andet end at stå der på fortovet og vente, så det gjorde jeg .... indtil Bjørn overtog min post.

I dag har jeg fri – en ganske planlagt fridag. Ungerne er afleveret i skolen og lige om lidt vender min lånebil og jeg snuden mod Tranum. Der er syslerier som skal hentes hjem, og jeg håber bare, at Jonna havde en mere heldig dag end jeg, da hun i går brændte mit glas.

lørdag, august 09, 2008

Sommerferie

Ingen sommer uden farfars sommerhus. Vi elsker den totale afslapning, den indre ro vi altid finder dernede ved Århus Bugtens vand, og det har ikke været sådan rigtig sommer, før vi har været der.

Vi nåede det også i år, selvom der gik lidt kuk i ferieplanlægningen og det hele blev sådan lidt i sidste øjeblik.
Det fantastiske sommervejr var sat på standby den uge, vi var på Mols, men til gengæld fik vi store skønne bølger at tumle i. Vi fik aftenhygge med ild i brændeovnen og et spil Uno eller flere. Vi fik en vanvittig lækker sejltur i selskab med en lille sæl. Vi fik samlet nye forsyninger af smukke skaller fra stranden og havde masser af tid til bare at være. Det var dejligt !!

Nu er vi så hjemme igen med friske batterier og ny energi – og det er godt ...... for udenfor står brændestakken hvor jeg forlod den, indendøre venter et lille bjerg vasketøj og lige om lidt banker hverdagen på igen. Jeg må hellere komme i sving.

fredag, august 01, 2008

Hurra-strik ....

I morges skrev Anne et indlæg om Hurra-strik, om at strik skal være jubel og god energi. Jeg kunne ikke være mere enig - og det var da også helt klart en lystbetonet aktivitet, da jeg i dag satte mig udenfor i skyggen og strikkede luffer.
Ja jeg ved godt, at det lyder helt tosset, når nu temperaturen nærmer sig 30 grader, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst!!

Fordi det er en vanvittig lækker opskrift Jared der har kreeret, og den lå lige der i mit spritnyt Vogue Knitting. Fordi jeg er vild med at strikke efter diagrammer. Fordi jeg ville se, om jeg stadigvæk kunne huske hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind - og det kunne jeg. Da jeg strikkede mit første par Bayerische sokker tog jeg mig tid til at lære fidusen og det kan varmt anbefales. Livet som strikker er bare SÅ meget lettere uden den der ekstra pind, som alligevel altid bliver væk. Der ligger en rigtig god forklaring lige her.

Jeg har strikket i to tråde Castoro - den med bæver - på pind nummer 2½ fordi jeg har spaghettitynde arme og bittesmå hænder. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg fulgte opskriftens anvisninger, så ville jeg ende med en størrelse grillhandsker - muligvis verdens mest tjeckede grillhandsker men .....
Mit minimeringstrick virker, de bliver perfekte – det er jeg sikker på. Og det er lige før, jeg begynder at glæde mig til vinteren sætter ind med frost og sne, men også kun lige før.

torsdag, juli 31, 2008

A bag full of goodies

En dag lige inden ferien var ungerne og jeg et smut omkring biblioteket. Jeg havde en idé om, at vi skulle læse en ”rigtig” bog sammen, nu hvor vi fik god tid men .... lige siden vi blev færdige med Spiderwick har intet rigtigt fanget dem, og vi er tilbage ved de der blade med Winx og Pokemon. Nogen gode forslag til en dreng OG pige størrelse 7 år?

Turen til biblioteket var dog ikke helt spild af tid – faktisk var det overhovedet ikke spild af tid, for henne på den kreative hylder stod Hånd i hanke; En fantastisk skøn bog med tasker, poser og punge.
Jeg faldt øjeblikkeligt for tasken med biser og tænkte, at det skulle være mit sommerferieprojekt. Der er så mange små lækre fine detaljer ved den taske, at den fortjente, at jeg tog mig god tid og ikke bare drønede derudaf. Og tid det har jeg taget mig.

Jeg har syet biser i et totalt umuligt stykke stof i længere tid end det tog hele Tour de France feltet at bestige Alpe d'Huez og trille ned igen.
Jeg har brugt timer i jagten på den helt perfekte lynlås til en indvendig lomme. Men jeg fandt den aldrig, og endte med at gemme en fra lageret bag et gyldent stykke stof, så det nu i princippet er fuldstædigt ligegyldigt hvordan den ser ud.
Jeg har ligget søvnløs i den varme sommernat, mens jeg forsøgte at forstå en formulering, for blot at konstatere, at det gav sig selv, da jeg stod med stoffet i hånden. Og nej det var ikke svært, så gå du blot igang.

Jeg har lagt rigtig mange timer i dette sommerferieprojekt, men det gør ikke det mindste, for jeg er lykkelig for min nye strikketaske. Og det bedste er næsten at, der er stof nok til en mere.
Hvor var det godt, jeg fik syet alle de biser.....

Lavendelkanoner

Bare rolig Kate der er absolut ingen krudt og kugler i de her lavendelkanoner. De er ganske uskyldige og består ikke af andet end 26 stængler lavendel og 1 lille meter bånd.
Konstruktionen er simpel men fungerer optimalt – der er lavendelduft men ingen drysseri. Og egentlig ville jeg gerne vise hvordan de kan vikles men .... Jeg har ingen lavendelbuske og der er langt til ned til mormor og morfars have, hvor disse blev skabt.
Men det er noget med at samle en lille buket, vikle lidt snor lige under blomsterne, ganske forsigtigt bukke grenene den anden vej og så ellers bare flette et bånd rundt.
En lille skøn aktivitet, som jeg hyggede mig med en af de dage, hvor ungerne og jeg var på ferie.

Kristian og Maria forstod ikke helt fidusen, men det er vel naturligt nok at, man som 7-årig ikke helt kan se det lækre i, at undertøjet dufter af lavendel.
De brugte lidt tid på at komme med forslag til anden anvendelse og der var mange. Snakken var skøn men også en anelse underlødig og på et tidspunkt var det noget med prutter. Noget med at de ofte lugter og ja så var der én som sagde – Så kan man da bare putte sådan en kanon der op i numsen.

Derfor hedder de nu lavendelkanoner her i huset, og jeg har faktisk fuldstændig glemt, hvad jeg kaldte dem førhen.

tirsdag, juli 29, 2008

Sommersysler

Det siges, at heldet følger de tossede; I så fald melder jeg mig gerne i flokken.

Netop som sommeren ramte det ganske danske land, tog jeg hul på min sommerferie – heldige mig. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke knokler i et stegende hedt køkken i disse dage. Tro mig det er det sidste sted i verden, jeg har lyst til at være lige nu. Næ så er det meget meget sjovere at tulle rundt herhjemme, sy lidt på en taske, spille Uno med ungerne, tage en tur til stranden, vikle en ”lavendelkanon” eller tre, dase lidt i skyggen og strikke en maske eller to.

Der var ting, jeg troede, jeg skulle have gjort, nu hvor jeg har god tid. Noget med en brændestak som skal flyttes, noget med et hjem som trænger til en ordentlig omgang, men det kan sagtens vente til der en dag kommer skyer på himlen. Lige nu vil jeg bare nyde - og det håber jeg også du gør.

mandag, juli 21, 2008

Without further ado

February Lady Sweater, som den er set så mange gange før på modellens sejrsgang rundt i verden. Jeg har fulgt med på sidelinien men forstod ikke helt, hvad al tumulten handlede om; Ikke før jeg så den her. Da stod det pludseligt lysende klart og jeg vidste, at jeg også måtte have sådan en!

Min er ikke halvt så skøn som Helles, men den er blød og lun og perfekt til en kølig dansk sommeraften. Et lyn hamrende hurtigt strikketøj, et genialt tv strikketøj men også en model som er lidt firkantet i det; Sådan kvadratisk, praktisk, god.

Maria synes, at den ligner en klovnebluse med de korte brede ærmer og de store knapper, og der kommer af og til en lille sjov kommentar fra hendes mund. Jeg kan godt se, hvad hun mener, men det ændrer intet ved min glæde over, at jeg har forvandlet en omgang lagergarn og tre knapper fra kassen til en yderste anvendelig cardigan.
Faktisk er garnet af så ældre en dato, at der for første gang i umindelige tider rykkes lidt ved luxuz-O-Meteret, og så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere. Det skulle da lige være at juli projektet til de 12 også er i hus.

Faktaboks


Garn: Angora-Tweed fra Garnstudio frv. 02

Opskrift: February Lady Sweater. Strikket på pind 5½, str. XXS

Luxuz-O-Meter: Jaaaa!! 275 gram lagergarn banker 13,75% ind på O-Meteret

søndag, juni 22, 2008

Hip hip hurra

Lige om lidt tager ungerne hul på deres sommerferie, men inden da er der lige én sidste fødselsdag i klassen. Vi giver penge i gave og sådan har det været det sidste års tid fordi ..... Ja fordi jeg ikke orker indkøbsseancerne i legetøjsbutikken med to børn, som ofte er trætte efter en lang dag i skolen. Og det, de gange hvor jeg har indkøbt lidt lager til dens slags gaver, altid endte med at ungerne overtog det meste inden det kom i brug. Det var rent tilsæt, så nu har jeg altså bestemt, at vi giver penge og den beslutning er ikke til diskussion.

Tilgengæld er indpakningen af de 60 kroner genstand for livlig debat; Jeg er åben for de fleste forslag og ungernes fantasi fejler ingenting.
Vi forsøger at ramme festens tema og ender som regel med en idé, der også udgør en lille kreativ weekendaktivitet. Denne gang har galler Jens inviteret til Olympiske lege med Asterix og Obelix – og vi var egentlig ude i noget med hule papmache sten. Men inden vi nåede så langt, havde taperklisterbutikken låst døren for weekenden og vi måtte køre tomhændede hjem igen.

Tænke, tænke, tænke .... og frem fra gemmerne kom en hjelm, som Kristian ikke længere kan skrue ned over hovedet og en guldspray fra sidste jul. Ungerne cyklede ud efter lidt sten og kom selv på idéen med græsstrå og den lille blomst. Der blev sprayet til den store guldmedalje - og kortet skrevet i cirkler gav jo næsten sig selv.

Ud af ingenting kom en indpakning som ungerne glæder sig til at give videre. De er stolte over egne evner og jeg glæder mig med dem – allermest fordi vejen til det fine resultat også var dejlig.

fredag, juni 20, 2008

Jubiii

Der er meget godt at sige om skarpe knive. For eksempel at de er meget skønnere at arbejde med end de halvdøve modeller. Men også at de, når uheldet er ude, giver helt rene, nærmest kirurgisk snit som relativt hurtigt vokser sammen igen. Efter en lille uges tid er min tommeltot atter klar til strikkepindene og der er glæde i det lille hjem.

Strikkestilen er stadigvæk en kende løsagtig og ujævn, så jeg har besluttet at gemme mit lille luksusprojekt lidt endnu. I stedet har jeg kastet mig over et projekt, hvor de ”grimme” masker ikke gør den store forskel; En lille trøje fra Navia som skal valkes til slut og viola ..... så er der ingen som kan se hvor ujævnt det engang har været. Genialt koncept!

Det er et skønt skønt strikketøj – okay det er ikke en opskrift som vi kender dem fra Falkenberg og Høxbro. Den er sådan lidt suduko agtig, men når først koden er knækket, er det fuld fart frem og det fungerer perfekt som tilbehør til en EM kamp eller to.
Denne opdagelse har medført lidt for lange aftener i sofaen de sidste par dage. Skønne aftener som jeg har betalt regningen for de efterfølgende morgener, når vækkeuret har ringet alt alt for tidligt. Men lige nu er det altsammen glemt – for weekenden venter forude og jeg kan strikke igen!!!

tirsdag, juni 17, 2008

Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.


søndag, juni 15, 2008

Ludo

Mens jeg venter på, at tommeltotten gror sammen igen, har jeg kastet mig over lidt af det ellers så kedelige montering. Det var venstre hånd, som lagde finger til og intet forhindrer mig i at håndtere en nål – nu heller ikke den uimodståelige lyst til at strikke videre på noget nyt og mere spændende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I kurven lå en næsten færdig Ludo; En vidunderlig model som det er en fornøjelse at strikke, men også en model som hæver sig over gennemsnittet i antal løse ender. Der var mange, faktisk så mange at jeg havde underholdning nok til en hel lørdag aften. Men nu er det overstået og resultatet ses her.

Det skulle have været den 3. i rækken af julegaver men et eller andet gik galt – ja altså ikke noget ukendt et eller andet, for jeg kender godt svaret. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg er blevet ramt i nakken af min egen ulyst til at lave strikkeprøver og ..... Ja hvis det havde været brætspilsudgaven af Ludo jeg havde været i gang med, kunne man vel tale om, at jeg var blevet slået hjem.

Jeg har strikket i Bambi fra Grignasco, fordi det er et vidunderligt garn som kommer i de skønneste farver, og det har uden diskussion været en fornøjelse. Jeg har nydt hvert et øjeblik og gør det gerne igen, men næste gang husker jeg lige, at der smutter en størrelse ved den udskiftning. Det der skulle have været en 3 års model, endte som en lidt bred størrelse 1 år.
Da jeg opdagede misæren, overvejede jeg kortvarigt, om jeg skulle strikke det hele om men .... så valgte jeg alligevel den lette løsning. Jeg trævlede lidt af ærmerne, så de nu har en længde der passer til resten af kroppen og med lidt held finder jeg vel også en lille dreng i den rette størrelse.

Faktaboks


Garn: Bambi fra Grignasco frv. 416, 173, 185 og 502

Opskrift: Ludo fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3, str. 3 år

Luxuz-O-Meter: Nej da ......

torsdag, juni 12, 2008

For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.


onsdag, juni 11, 2008

En pigekjole

Næste bud på en julegave af den hjemmegjorte slags; En pigekjole designet af Annette Danielsen - her i skøn forening med Isagers vidunderlige lavendelfarvede Alpaca Wool.

Da jeg under min Tour de Århus købte garn og opskrift, var det mest noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kendte nogen i en alder som kunne bruges men .... da jeg først kom til at kigge nærmere efter, opdagede jeg, at opskriften også indeholder en størrelse 5 år. Og så blev der ellers slået masker op i en susende fart, for min trang til at strikke netop denne model var overvældende.

Mens jeg strikkede, var jeg flere gange usikker på, om størrelsen måske alligevel ikke kom til at passe. Jeg troede, den blev for lille, men så blev kjolen vasket og ..... ja jeg er sådan set stadigvæk i tvivl om størrelsen, men nu syntes jeg helt ærligt, at den ser lidt stor ud. Jeg trøster mig, at det er den vej rundt – og at pigen, som finder kjolen under sit grantræ, før eller siden vokser sig til et perfect match.

Under alle omstændigheder har jeg nydt strikkeriet i fulde drag. Vidunderligt garn og næsten fejlfri opskrift men ... det er trods alt en Isager ting og det skinner desværre igennem, hvis man som jeg kaster sig over største størrelse.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: En pigekjole fra Isager. Strikket på pind 3, str. 5 år

Luxuz-O-Meter: Nej da - heller ikke denne gang. Men det gør ikke så meget, når strikkeriet er så lækkert, som det her har været.

mandag, juni 02, 2008

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.

søndag, maj 25, 2008

Une Création

Alt imens det royale bryllup løb over skærmen satte Maria og jeg saksen i en sommerdug fra Netto. Uden sammenligning med den smukke Haute Couture og de skønne silkestoffer der blev fremvist i Møgeltønder i øvrigt. Her er tale om beklædning af den mere jordnære slags – den slags som tåler en aktiv piges udfoldelser; Og det gør den her nederdel.

Konstruktionen er simpel – et par strimler stof, en håndfuld læg og en løbegang med elastik. Ikke meget halløj på den front. Tilgengæld har Maria så næsten selv syet nederdelen, og jeg har været hende som stod på sidelinien med en ekstra hjælpende hånd. Udover at det var hyggeligt at sy sammen, var der også en skjult agenda. Jeg tænkte, at lidt stolthed over egne evner måske kunne afhjælpe hendes aversion mod hjemmekreationerne. Det lykkedes og nederdelen har siddet på hende, lige siden den enlige elastik blev monteret i morges.

tirsdag, maj 20, 2008

Super Karla

Så er jeg klar til at flyve ud i det forrygende flotte danske forårsvejr; Super Karlas ønskekappe er færdig.

Processen med garn, pinde og de mange forskellige mønstre har været rigtig god underholdning. Jeg har nydt det i fulde drag og gør det gerne igen. Specielt fordi jeg allerede nu kan konstatere, at resultatet er yderst anvendeligt. Super Karla fungerer perfekt i de lidt kølige morgen og aftentimer.

Farverne har fordelt sig fint uden nogen form for manipulation fra min side – selv den fine farvefordeling i kanten kom helt af sig selv. Det eneste jeg har ændret på er nogle mønstre omkring felt 10 og 15 – jeg kunne simpelthen ikke se mig ud over, at jeg ikke bryder mig om mønster G. Jeg strikkede 10 og 11 kun for lynhurtigt at konstatere, at det ikke gik. Jeg vidste det egentlig godt men så havde jeg da i det mindste prøvet. Der blev trævlet op og efter lidt bytte bytte købmand nåede jeg frem til et resultat jeg er glad for - og nu har jeg mit helt eget one of a kind Super Karla.

Faktaboks

Garn: ES Kauni blå/denim

Opskrift: Super Karlas Fantastiske Ønskekappe af Lotte Wackerhagen fra Karen Noe's bog "14 sjaler".

Ændringer: Jeg har strikket følgende mønstre i felterne - 10 J, 11 D, 15 J og 17 E.

Luxuz-O-Meter: Næ. Det er ganske vist garn af ældre dato men mit Luxuz-O-Meter har været så længe under vejs at det alligevel ikke tæller med.

Tilgengæld ryger Super Karla ind som mit maj projekt til de 12.

Tidligere indlæg om dette sjal kan ses her.

mandag, maj 19, 2008

Sæt kryds i kalenderen


I weekenden der netop er gået var jeg til Uldfestival i Saltum en hel lørdag eftermiddag - og brugte ikke penge på andet og mere end to is. Ja den er god nok og isene var endda ikke til mig selv. De var en del af en byttehandel, jeg lavede med ungerne, fordi Bjørn skulle på arbejde og de endnu ikke er gamle nok til at være alene hjemme. Jeg ville så gerne afsted og ungerne ville da også gerne have en is.

Der var fristelser her, der og alle vegne og det var tæt på men .... Jeg var mig hele tiden meget bevidst, at en stor del af sidste års indkøb stadigvæk ligger i venteposition på mit lager. Og at lageret så sent som i sidste weekend blev fyldt op. Derfor var mit eneste rov denne gang en stak postkort fra Lotte Kjær samt mindet om nogle skønne timer blandt får, uld og garn i alle afskygninger. Det var rent drømmeland og jeg tænker at vi gør det igen næste år. Mon ikke også ungerne er med på den hvis vi laver en lignende byttehandel? Udover isene fik de nemlig lov til at bestemme søndagens udflugtsmål – og vi fik skudt sæsonen i Fårup Sommerland i gang.