mandag, maj 19, 2008

Sæt kryds i kalenderen


I weekenden der netop er gået var jeg til Uldfestival i Saltum en hel lørdag eftermiddag - og brugte ikke penge på andet og mere end to is. Ja den er god nok og isene var endda ikke til mig selv. De var en del af en byttehandel, jeg lavede med ungerne, fordi Bjørn skulle på arbejde og de endnu ikke er gamle nok til at være alene hjemme. Jeg ville så gerne afsted og ungerne ville da også gerne have en is.

Der var fristelser her, der og alle vegne og det var tæt på men .... Jeg var mig hele tiden meget bevidst, at en stor del af sidste års indkøb stadigvæk ligger i venteposition på mit lager. Og at lageret så sent som i sidste weekend blev fyldt op. Derfor var mit eneste rov denne gang en stak postkort fra Lotte Kjær samt mindet om nogle skønne timer blandt får, uld og garn i alle afskygninger. Det var rent drømmeland og jeg tænker at vi gør det igen næste år. Mon ikke også ungerne er med på den hvis vi laver en lignende byttehandel? Udover isene fik de nemlig lov til at bestemme søndagens udflugtsmål – og vi fik skudt sæsonen i Fårup Sommerland i gang.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det dælme godt gået, Helle! Været i Mekka og kommet hjem med postkort. Men jeg kunne nu have gjort det samme pt...har så mange lækkerier og planer på lager....glæder mig til at se mere til dine.
KH Britt