mandag, august 28, 2006

Ferieminder

Da jeg var barn var jeg vild med souvenirs. Jeg købte mig fattig i de der små snapseglas med billeder på - Himmelbjerget, Grenen ....ja samlingen var stor. I mange år stod de på en hylde og samlede støv, lige indtil jeg flyttede hjemmefra; Da blev de pakket ned og jeg har ikke set dem siden. Faktisk aner jeg ikke hvor de er eller om de overhovedet er mere, men jeg husker dem stadigvæk - de små totalt uanvendelige, støvede glas.

Glæden ved små ferieminder har jeg ikke lagt bag mig, nu består samlingen bare af lækre garner, smukke "nulre-sten" og andet skønt jeg har samlet op i naturen.
Disse muslingeskaller havde naturen forsynet med små huller i toppen og i samme øjeblik jeg så dem, vidste jeg at de skulle med mig hjem.
I denne weekend blev de monteret med hver sin perle, så de nu kan fungerer som maskemarkører. De skal pynte på mit strikketøj samtidig med at de for altid vil minde mig om en dejlig aftentur til Blokhus. En aften hvor vi kastede med smutsten og søgte ly for en voldsom byge under kioskens markise mens vi spiste store is; For når man er 5 år og far har lovet is, så er det nu engang sådan det skal være.

fredag, august 25, 2006

Og jeg havde endda bagt en kage

I dag er det Strikkekurvens fødselsdag, den fylder 1 år og det skal fejres med maner!
Sådan tænkte jeg på vejen hjem efter en hektisk arbejdsuge; De virkelige vidunderlige børn blev hentet i børnehaven uden tumult, de var trætte men opførte sig eksemplarisk og hvad sker der så.... Det virtuelle barn skaber sig som en ægte étårig, måske er det bare trods, måske er det fordi jeg er træt og min lunte er lidt kort.... Men det irriterer mig helt vildt lige nu at jeg ikke kan uploade, at der ikke kan "connectes" til Blogger og .....
Der er holdt dunder tale, truet med bål og brand og betalt pasning hos Typepad - og pludselig virker det hele igen. Så jeg tror vi bliver hængende her lidt endnu, her i den velkendte pasning - jeg orker ikke en ny indkøring lige nu.

Strikkekurven har som et virkeligt barn udviklet sig kolosalt i de 12 måneder vi har haft sammen. I starten var forholdet mellem os noget famlende men fyldt med en altoverskyggende kærlighed; En kærlighed som har gennemsyret vores første år på godt og ondt.
Strikkekurven har udviklet sig meget i det forgange år. Den har skiftet look et par gange og i takt med at jeg har lært den bedre at kende har den nu fundet en personlighed som jeg holder meget af.
Jeg elsker min weblog og har svært ved at forstille mig et liv uden.

Der har altid og vil altid være garn i mit liv men Strikkekurven handler om så meget andet. Det der startede som en helt personlig kreativ dagbog er nu også blevet et frirum. Et sted hvor jeg kan dele min passion med en flok, som ikke absolut syntes at jeg er totalt nørdet fordi jeg begejstret over en dejlig trøje eller græmmes over et par grimme sokker.
Jeg føler at Strikkekurven og jeg er blevet en del af en stor kreativ mødregruppe hvor vi inspirerer og inspireres i skøn forening.
De mange input fra her og hisset betyder også at Strikkekurven vokser, når sandheden skal frem er den vist en anelse overvægtig, men stakken af færdigmonterede ready-to-use produkter vokser også. Jeg har altid været en doven rad når det kom til at få hæftet de sidste løse tråde men sådan er det ikke længere og det kan jeg takke jer for.... Offentliggørelsen af et projekt forpligter, men også tanken om én kommentar eller tre trækker. Det er skønt at kunne dele sin begejstring med ligesindede og jeg elsker de små kommentarer. Jeg får ikke altid skrevet så mange som jeg gerne ville, mødregruppen er stor og tiden knap men jeg følger med efter bedste evne og takket være Bloglines. Og jeg glæder mig til at se hvad det kommende år må bringe .....

lørdag, august 19, 2006

It "socks"

I erkendelse af at Kristians sokker nok ikke bliver helt klar inden støvlerne atter skal findes frem, lagde jeg an til et par selvstribende. Garnet blev udvalgt med omhu - Regia Canadian Color - det har ligget på lageret et stykke tid. Ikke fordi jeg har fået det ved en tilfældighed og egentlig syntes at det var grimt. Tværtimod jeg har selv købt det, fordi jeg syntes at farverne var vildt lækre og jeg har gemt på det til en gang hvor det skulle være ekstra dejligt at strikke et par sokker.
Jeg har set det her garn strikket op i en herresok og den var altså pæn. Hvad det så lige var der gik galt, er mig stadigvæk en gåde, men faktum er at de her sokker er noget af det grimmeste jeg længe har set! Faktisk er de kønnere på billedet end i virkeligheden.
Kristian er heldigvis ligeglad bare de er varme - og det er de. Desværre er de ikke så store - jo altså de passer til hans fødder - der går bare ikke så meget garn til en glat sok i str. 30, så der var i princippet garn nok til et par mere. Men ..... der er jo ingen grund til at gentage en fiasko og heller ingen grund til at sende sønnike i børnehave med hele to par tudegrimme sokker. Jeg kender ham godt nok til at vide at han beholder dem på hele dagen.

Dorte foreslog i et tidligere indlæg at jeg kunne blande de grimmeste garner med en køn ensfarvet; Det skulle minimere grusomhederne.
Der var alt at vinde og intet at tabe, så med udgangspunkt i "Die will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch har jeg lavet denne her model. Jeg er ganske godt tilfreds med resulatet, ja jeg mener den bliver jo aldrig sådan rigtig køn, men absolut bedre end første udgaven.

"Die will ich haben-sokken" er i originaludgaven strikket fra tåen og op, men det havde jeg ikke lige mod på. Jeg har aldrig prøvet at strikke sokker på den måde og tror nok at jeg vil øve mig lidt med en dansk eller engelsk opskrift først, men grundmønstret er simpelt og let at forstå selvom det er skrevet på tysk.
Egentlig syntes jeg at det er synd at sproget afholder så mange fra at stifte nærmere bekendskab med Das Geniale Sockenbuch, mig bekendt findes den kun på tysk. Det er i virkeligheden ikke så svært. Der er diagrammer til mange af mønstrene og så kan man jo bare bruge sin egen grundopskrift; Hvis man ikke lige har mod på en hel tysk opskrift.

Et par fakta:

De grimmeste sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-31 på pind 2½.

De ikke helt så grimme sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744 og Sock 4 fra Hjertegarn frv. 6980

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset suppleret med grundmønster fra "Das will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 30-31 på pind 2½.

tirsdag, august 15, 2006

Das Geniale Sockenbuch

Det var ved gud ikke kærlighed ved første blik da jeg første gang bladrede gennem Das Geniale Sockenbuch. Min første tanke var - at det var spild af penge - og da Mette satte hendes eksemplar til salg var jeg meget tæt på at følge trop. Men det blev aldrig til noget og nu er det helt og aldeles uaktuelt, for den bog forlader aldrig mit hjem! Den er meget tæt på at være så genial som titlen antyder, jeg opdagede det bare først da jeg fik gang i sokkestrikkeriet.
Der er så mange små fine ting i denne bog som jeg først opdagede ved 3-4 gennemlæsning: Boomeranghæl - nu ved jeg at den hæl jeg strikkede for et par måneder siden er rigtig nok - ,en tå som jeg endnu ikke har fået afprøvet, mange gode idéer til nye sokker (også de obligatoriske rædsler som jeg aldrig kommer til at strikke) og sidst med absolut ikke mindst et sokkekompas. Det er så super smart at det alene er alle pengene værd.

Jeg strikker sokker i mange forskellige størrelser og kokser nogen gange rundt i maskeantal mv. - eller rettere jeg koksede rundt. Nu indstiller jeg bare skiven på den udvalgte størrelse og så har jeg alle de oplysninger jeg skal bruge.

Eneste ulempe er sproget, bogen er skrevet på tysk og det har aldrig været min favorit. Men nu har jeg lært at rechts betyder ret, links betyder vrang og så hakker jeg mig igennem resten. Og det bliver nødvendigt for jeg har fået noget garn på pindene, som er så grusomt at kun dets mor kan elske det. Nu skal Das Geniale Sockenbuch virkelig få lov til at vise om den dur til noget. Fortsættelse følger .....

søndag, august 13, 2006

Copycat

Da Mette i denne uge introducerede hendes smukke tissueholders sparkede hun en produktudvikling i gang her og der. Dortes idé gik rent ind hos mig, for inden længe er det tid til kalendergaver og pakkespil - og her var en oplagt idé.

Jeg er selv så super træt af at flashe lyserøde Liberesse pakker ude i offentligheden og tænker at jeg ikke er den eneste? Derfor har jeg gjort en stak towelholders - syntes at det lyder mere charmerende end hygiejnebindsetui:o) Og skulle pakken ende hos den enlige hane på min arbejdsplads eller for den sags skyld de post-menstruelle høns, så kan den også bruges til mobilen.

Tiden har været min egen det meste af søndagen; Kristian har leget med Emil, Maria med Nicoline. Jeg har ikke hørt meget til dem og har i den grad hygget mig med Husquarna. Jeg har leget med bånd og perler, stof og palietter - stuebordet ligner noget der er løgn men hvad gør det. Om lidt tager jeg en hurtig oprydning og så vil eneste bevis på det øjeblikkelige kaos være en nydelig lille stak towelholders.

Jeg blev måske nok lidt grebet og har vel egentlig ikke brug for dem allesammen .....

fredag, august 11, 2006

Hverdag

Så blev det hverdag igen!
Vi junglerer med børnehave, arbejde, spisetider og aftaler med legekammeraterne, som har været savnet. Det er sådan set dejligt nok med den der hverdag, men det står lidt sløjt til med tiden til mig og min kreativitet. Efter Audrey har jeg også har svært ved at finde det helt rette strikketøj, noget jeg virkelig kunne brænde for, så jeg har kastet mig ud i noget så hverdagsagtigt som sokker.
Nogen strikker køkkenhåndklæder, andre syr papirlommetørklædeetuier, min terapi er sokker. Jeg elsker det!
Slå op og så strikke rundt, lave hæl og så strikke rundt, lave tå og så slut prut finale - det er ren afslapning!
Maria mangler i den grad et par sokker til det kommende efterår, hun hader de der varme sokker og fryser hellere med anstand. Jeg er ikke begejstret for det, jeg kan ikke tvinge hende til at tage dem på i børnehaven, når jeg ikke selv er der, men jeg kan da forsøge at få hende til at ændre holdning. Derfor fik hun lov til at tømme kurven med strømpegarn, kigge på udvalget og så helt selv vælge. Valget var ikke svært for lyserødt glimmer garn er tæt på det ultimative i hende prinsesseverden og det virkede. Hun har nu haft den på i næsten 2 timer - tror faktisk at hun helt har glemt at de er der.

Til gengæld var det måske ikke så smart at hun fik lov til at tømme hele kurven ud på gulvet, for da blev jeg blottet. Ingen, absolut ingen i familien er længere i tvivl om at jeg har en virkelig svag karakter når det handler om strømpegarn.
Indrømmet jeg blev faktisk også selv lidt overrasket over hvor meget der var - og hvor meget selvstribende der var. Egentlig syntes jeg at det meste af det er tudegrimt - ja undskyld men det syntes jeg altså. Også noget af det der er i min samling. Men jeg syntes på den anden side at det er rart at der sker lidt når jeg sådan bare strikker rundt og rundt - Forøget terapeutisk virkning ...måske. Og så er der da også enkelte hittere imellem fx. holder jeg rigtigt meget af dem her.

Ups jeg glemte faktaboksen - den kommer her:

Garn: Fortissima Mexico-Disco-Color 3 fra Schoeller+Stahl frv. 05

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-13 på pind 2½.

Ændring i forhold til opskrift: Jeg lavede boomerangtå i stedet for den foreslåede "bandspitze". Jeg orkede ikke lige at hakke mig igennem en tysk oversættelse nu hvor jeg ved at boomerang modellen virker.

onsdag, august 09, 2006

Krymmel og sølvkugler

Dengang jeg var barn skinnede solen altid i min sommerferie og der var altid sne juleaften! Sådan mindes jeg det i hvert tilfælde selvom det givet vist ikke er sandt. Til gengæld ved jeg det er sandt at min far altid bagte de skønneste kager til min fødselsdag. Jeg husker kagetoget som vi pyntede sammen, glæden ved at vide at der blev gjort lidt ekstra for min skyld. Og det vil jeg gerne give videre.
Derfor har jeg tilbragt hele eftermiddagen, og det meste af aftenen for den sags skyld, i køkkenet sammen med ungerne. Vi er der ofte, for vi hygger os derude, de vil gerne hjælpe og de er gode til det. Men idag var det noget helt særligt!

I morgen er det nemlig store fødselsdagsdag her i huset, så vi har kreeret kager til grøn stue. Maria havde ønsket vanillemuffins med lyserødglasur og da den store kasse med pynt kom på bordet forelskede hun sig øjeblikkeligt i sølvkuglerne. En flok nyvaskede barbiesko på toppen plus et par figurer som blev gravet frem fra en kasse på legeværelset - så var der en flok yndige prinsessekager klar til afgang.
Helt så let og smertefrit gik det ikke med Kristians kage og det kan jeg kun takke mig selv for. Han havde for flere uger siden sagt at han gerne ville have en græsmark med dyr. Og hvem var det så lige som glemte at checke om vi havde kokosmel til græsset?? Jeg var så sikker - og opdagede desværre først min fejltagelse da det var for sent. Heldigvis var der flere små figurer på legeværelset så vi fik skabt "en lille havfrue verden". Ikke lige den kage han havde drømt om, men han var godt tilfreds trods alt - Og jeg har sagt undskyld!

mandag, august 07, 2006

Evner eller mangel på samme

Om en lille måneds tid har denne blog været i luften i et år. I al den tid har jeg ønsket mig et "navneskilt" - jeg har forsøgt og forsøgt og ... men nåede aldrig frem til et seværdigt resultat.
Jeg kan uden alt for store problemer håndtere mine billeder; Klippe lidt her og der og sætte en skygge på. Men så stopper festen altså også!
Jeg har et rigtigt lækkert fotoredigeringsprogram men jeg bruger det næsten aldrig for jeg forstår det ikke. Og når sandheden skal frem, så er det der med skyggerne heller ikke noget jeg selv har fundet ud af. Jeg ved nu hvordan det skal gøres men jeg kunne aldrig selv have fundet løsningen.
Heldigvis kender jeg én som er rigtig gode venner med Adope Photoshop, han havde løsningen på skyggerne og nu altså også på mit manglende navneskilt.

Tak for hjælpen far!

lørdag, august 05, 2006

Audrey

Regnvejrsdagene i den forgange uge gjorde godt i vores hjem. Jeg er i forvejen ikke specielt begejstret for rengøringsaktiviteter og varmen fjernede den sidste lille bitte rest af energi. Men i takt med at temperaturen faldt steg aktivitetsniveauet og jeg fik ryddet op og ryddet ud i stor stil.
Mit klædeskab blev gennemgået hylde for hylde efter devisen - Hvis jeg ikke har brugt det, det sidste års tid kommer jeg nok heller ikke til det i det kommende. Udvalgte ting blev lagt til side på stoflageret - der er basis for en sød ting eller to til Maria - og resten er puttet i en stor sort sæk klar til genbrug. Det er en STOR sort sæk!
Der er masser af plads på hylderne også til hende her.

Men hun skal ikke ligge der så længe, kun lige indtil den "værste" varme har lagt sig, så skal hun bruges og bruges og bruges lige til hun hænger i laser. Og så laver jeg nok en ny!

Som det måske anes er jeg svært godt tilfreds med denne trøje. Det er meget længe siden jeg har strikket noget som i den grad er perfekt.
Det er oplevelser som denne jeg lever højt på! At jeg så måske skal igennem 5-6-7 eller 8 ikke så perfekte projekter før den pludselig er der, det gør ikke så meget. Lige nu er jeg ikke et sekund i tvivl om hvorfor det er jeg strikker - Derfor!! Garn, opskrift, design, pasform ...ja alt er bare perfekt og det har været en udsøgt fornøjelse.

Eneste lille bitte aberdabei skulle da lige være det anslåede garnforbrug i forhold til virkeligheden. Jeg havde 20 cm Calmer tilbage da sidste ende var hæftet og da havde jeg brugt af enderne fra opslagskanterne. Jeg strikkede str. medium, brugte 8 nøgler garn og i følge opskriften kan str. large strikkes af samme mængde. Det kan jeg ikke!

Garn: Calmer (50 g - 160 meter) fra Rowan. 75% bomuld - 25% acryl/microfibre. Farve 481.

Opskrift: Audrey fra Rowan/Kim Hargreaves.

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - den er perfekt!

Tidligere posts om denne trøje findes her og her.

fredag, august 04, 2006

My secret project

Så har vaskemaskinen kørt den sidste omgang og elementer fra de første ture er ved at finde vej til skabene. Derfor kan jeg nu også præsentere mit "hemmelige" sommerferieprojekt - Sizzle.

Jeg faldt over opskriften den allersidste aften inden afrejsen og nåede ikke at fortælle om det inden vi tog afsted.
Det var kærlighed ved første blik! Heldigvis er det en af de der order-pay-download-opskrifter, så 5 minutter senere var den i hus. Fantastisk koncept!
"Garn" tænkte jeg så - Åh nej! Men der var absolut ingen grund til panik. Heldet følger de tossede siger et gammelt ordsprog, her tror jeg nu mere at det gælder om at have et stort garnlager. Et stykke nede i kurven fandt jeg nemlig et strandet hækleprojekt. Det blev aldrig godt og lå egentlig bare og ventede på en optrævling. 1 2 3 vupti så var den klaret og jeg var klar til at gå igang.
Ifølge Wendy kan toppen strikkes på et par dage eller tre. Helt så hurtig var jeg ikke men det er absolut et overskueligt lille projekt med en kæmpe stor brugsværdi. Modellen er enkel og kan bruges til alt - såvel nederdel som jeans. Den har allerede været i brug mange gange og det skal godt nok blive koldt før den ryger ind bagerst på hylden.

Garn: Brilla fra Filtura Di Crossa ( 50 g - 110 meter) 42% bomuld og 58% viscose. Farve 380.

Opskrift: Sizzle fra Knit and Tonic

Ændringer i opskrift: Ingen endnu. Men jeg overvejer kraftigt at sy slidserne i siderne sammen, jeg syntes måske nok at den "flandrer" lige rigeligt.

torsdag, august 03, 2006

Et elskeligt lille væsen

har indtaget vores hjem og vore hjerter!

En skøn lille killing som på rekordtid har fundet sig til rette med børn og hund. Han har klaret flytningen i stiv arm og alle er glade ... sikkert også musene som er lykkeligt uvidende om den fare som venter.
Han jagter fluer i stor stil, foreløbigt går det bedst med dem som efter ferien lå livløse i vindueskarmen, men instiktet fejler ikke noget.

Vi har endnu ikke helt mistet håbet om at vores tiger finder hjem igen, men realistisk set er der nok ikke store chancer. Vi håber at han bare er på udflugt men ...

Vi forsøger ikke at tænke for meget på hvad der mon er hændt ham og glæder os i stedet over at der atter er glimt i Marias øjne, hun har virkelig savnet!

tirsdag, august 01, 2006

Vi er hjemme!

Og det er skønt!
De sidste 2 uger har oldefars sommerhus på Mols dannet rammen om en helt eventyrlig ferie. Sommerhuset er af ældre dato sådan lidt primitivt, lige præcis sådan som jeg syntes at et sommerhus skal være. Her er ingen spa eller sauna, ingen opvaskemaskine eller mikrobølgeovn. Til gengæld er der en stor græsplæne og 3 minutters gang til vandet.

Vi har badet og sejlet, dykket og fisket og NYDT bare at være... At være sammen uden hverdagens skemaer og tidspres. Det har været godt både for voksne og børn. Men det er nu heller ikke så tosset at være hjemme igen. For mig er glæden ved at komme hjem igen en vigtig del af en dejlig ferie.

En hurtig tur rundt på matriklen melder om tomater, kirsebær og moreller i store mængder. Her er basis for en mavepine eller to. Til gengæld er der gået skimmel i agurkerne og de står ikke til at redde. Fuglene har spist de fleste af vores bær men det er dem vel undt. Det værste er katten som glimrer ved sit fravær. Der er spist af maden og der lå et par døde mus i laden, men den er ikke set i flere dage. Vi krydser fingrer og håber på et snarligt gensyn.