lørdag, januar 31, 2009

Glamour Girl

Og så var der strømperne, som jeg lovede Maria, at jeg hurtigt lige kunne strikke til hende. Det tog sådan set heller ikke så lang tid, da jeg først kom igang men .... desværre for mig og mit løfte gik der næsten 2 måneder inden jeg fik startet.

Maria plejer ikke at gide de hjemmestrikkede og jeg indrømmer blankt, at jeg flere gange undervejs tænkte, at jeg nok bare strikkede til kommoden. Men sjældent har jeg taget mere fejl, for de røg på med det samme og har siddet der lige siden.
Maria er glad - for de er bløde og blå - og glitrende. Jeg er glad - for de er færdige og fremstillet af garn fra fortiden. Og mere er der vist ikke at sige om de strømper.

Faktaboks

Garn: Fortissima Colori Disco Socka fra Schoeller & Stahl, frv. 03

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 33 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 50 gram strømpegarn giver 2.5 %

Åge the Måge

Gennemgangen af mine strikkerier afslørede med al ønsket tydelighed, at jeg havde gang i pænt mange projekter. Jeg vidste det egentlig godt, for jeg er ikke specielt diciplineret i min omgang med strikketøj. Jeg kaster mig ud i nye projekter uden nærmere tanke på, at jeg allerede har mange andre ting på pindene. Og sådan er det!
Det plejer ikke at genere mig men ... da jeg rundede 10 WIP meldinger på Ravelry, blev det alligevel for meget.

Så jeg inviterede MonteringsÅge med hen i sofaen en aften – og nu er der sørme lagt op til en hel lille parade af afsluttede projekter her på bloggen.

Først var der 4 løse ender som skulle hæftes på disse sokker.

Faktaboks

Garn: 4-fädig Color fra Regia frv. 5025

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl og -tå

Luxuz-O-Meter: Ja da! 20 g lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med 1 % - og så sker der endelig lidt på den front også

onsdag, januar 28, 2009

Lagersalg

Inspireret af den nyfundne orden blandt de igangværende strikkerier, kastede jeg mig i weekenden over mit råvarelager. Alt har været en fremme til grundigt gennemsyn og en overgang var det hele en smule kaotisk. Men nu er der sorteret, fotograferet og lagt tilbage i sirlig orden – både her og på Ravelry.
Der er opdelt efter art - alpaca, mohair, bomuld og uld i hver sin kurv i reolen. Isager resterne er endda blevet sorteret i farver og ligger nu i fine gennemsigtige poser og ..... Uha hvor er det rart med det der fulde overblik.

Mens jeg sorterede blev der lavet en bunke til fyret, en bunke til skolens håndarbejdslærer og så en lille bunke med det som .... ja som ikke fejler andet end at det er havnet i det forkerte hjem på det forkerte tidspunkt. Det ligger bare her og ligger. Min mavefornemmelse siger mig, at det ikke kommer på pindene her, men måske der er noget i bunken som kan få et aktivt liv hos dig?


10 nøgler Organic Merino Wool DK fra Sublime Yarns frv. 0118. Plus opskriftshæfterne The Sublime children´s knitting book og The exquisitely soft Sublime organic merino wool book

475 kr. incl porto

GARN OG OPSKRIFTER ER SOLGT !!!

10 ngl. Kauni 2.5/2, frv. W-IC Sort

Jeg har strikket med det ene ngl., det er trævlet op og krydsnøglet - og du får det billigt:o)

275 kr. incl forsendelse

4 ngl. Mohair garn fra Netto, frv. limegrøn

50 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT !!!

4 ngl. Fonty Kidopale frv. 303

150 kr. incl. forsendelse

2 ngl. Lucca Fino multicolor, frv. mux 94

100 kr. incl. forsendelse

GARNET ER SOLGT!!!

2 ngl. Lucca Fino Multicolor, frv. mux 92

Jeg har strikket med det ene ngl. - det er trævlet op og krydsnøglet - og du får det billigt:o)

75 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT!!!

1 ngl. Opal UNI Color, frv. 1418

40 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT !!!

3 ngl. Opal UNI Color, frv. 1417
120 kr. incl forsendelse
GARNET ER SOLGT !!!

lørdag, januar 24, 2009

Ordnung muss sein

Mit oprydningsraid griber om sig. Jeg åbner skabe og skuffer, sorterer og arkiverer på rette sted – og det føles godt.
Jeg har været forbi stakkene med de vigtige papirer, det store skab med ungernes kreative sysler og i denne uge var turen så kommet til reolen med alle mine strikkerier. Den har gennem de sidste par måneder fået en lille filial i stuen og det var vist tydeligt for enhver, at jeg havde mistet overblikket. Der var garn og pinde og hæklenåle og strandede og igangværende projekter i en stor pærevælling.

Den første grovsortering åbenbarede et mindre bjerg af projekter. Et bjerg af super lækre ting nuvel, men jeg sad alligevel tilbage med en lille følelse af panik, som ikke hjalp synderligt på min indre ro. Noget måtte der gøres og jeg tænkte, at det måske var nu Ravelry skulle bringes på banen.
I disse dage er der ikke langt fra tanke til handling så ..... Nu er alle mine strikkerier, fra den tid hvor jeg har skrevet faktabokse på bloggen, lagt ind.
Bjerget er gennemgået med hård hånd; Enkelt ting endte i fyret og andet er vendt tilbage til deres oprindelige form som fine garnnøgler. Det sidste – og det var egentligt det meste er lagt ind på Ravelry med procenter og alt det andet. Der mangler stadigvæk lidt billeder men de kommer på efterhånden som jeg angriber dem - med en følelse af ro og overblik.

Første projekt er Topstykket, som mangler så lidt, at det egentlig er helt til grin.

søndag, januar 11, 2009

De små sorte

Jeg fik også lige syet et par stykker i sort; De ligger i butikken.

Hårbånd

Weekenden byder på gråt og trist vejr her i det nordjyske. Tykke tunge skyer ligger som en massiv dyne og afskærer os fra selv det mindste lille solstrejf. Jeg begynder så småt at længes efter foråret, men ved jo godt, at der er lang vej endnu - og så drejer det sig vel bare om, at få det bedste ud af det der er.

Under alle omstændigheder kan hverken ungerne eller jeg kan finde på nogen som helst grund til at vi skal ud i det der grå og sure, så vi bliver herinde. Og det er faktisk ikke så tosset.
De to mindste har nye spil i Nintendo´erne, de spiller og bytter og enes så det er en fryd, alt imens jeg leger med bånd og perler.

Jeg laver hårbånd – accesories med små fine blomster i tyl og satin. Hvide og sprøde hårbånd, som minder mig om foråret og de søde konfirmanter – og de kan købes i butikken.

Min lille butik

De første dage i det nye år har budt på lidt oprydning rundt omkring i det lille hjem. Der var skabe som trængte gevaldigt til et eftersyn og det har de fået. Der var overraskelser undervejs – specielt da jeg nåede til mit eget skab med alle de kreative sysler.

Faktisk blev jeg helt overvældet over hvor mange færdige projekter det gemte på.
Smukke skønne ting jeg har skabt af lyst og med glæde – men nu ligger de bare der i mit skab og det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt.

Det blev startsskuddet til realisering af en tanke jeg har haft længe; Holst Creations har set dagens lys. Der er stadigvæk lidt tomt på hylderne, men der kommer mere og hvem ved – måske en dag lige netop den ting du står og mangler.