lørdag, november 26, 2005

Fredagsslik

Som i så mange andre børnefamilier starter weekenden her i huset med fredagsslik og "Disneysjov". Ungerne elsker det men det er grænser for hvor sjove jeg syntes de gamle tegnefilm er; Derfor plejer jeg at alliere mig med et nøgle garn og et par pinde - så glider Mickey Mouse lidt nemmere ned. I går var der gang i det sidste forstykke til Charm - ja den er kommet frem af mølkuglerne igen:o) Forstår ikke helt hvorfor den skønne trøje gik i stå, men ... sådan er der så meget. I hvert tilfælde har jeg fundet den frem og jeg elsker den allerede. Håber det varer ved når den engang er færdigmonteret.
Kim Hargreaves´ opskrifter er fantastiske, men beskrevet med antal pinde i stedet for cm, det giver en del tælleri - og da jeg jo gerne skulle have de to forstykker til at ligne hinanden var det måske ikke lige en oplagt aktivitet til fredag aften, men ..... Så fik jeg en lys idé - jeg talte 14 lakridser op i en stak og flyttede så én for hver pind der var strikket. Det gik bare derudaf lige til en af poderne var færdiiiiii. Da jeg vendte tilbage var de 14 svundet til disse 3 - og jeg måtte til at tælle riller igen.

tirsdag, november 22, 2005

Så kold den lille hånd var

Men ikke længere - for nu har jeg to pulsvarmere plus et dejligt varmt halstørklæde.

Mønstret faldt jeg over her. Manos de Uruguay garnet er helt vildt lækkert og en dag når jeg vinder i Lotto så står det højt på min ønskeseddel. Men indtil da er jeg ret godt tilfreds med min egen "discount udgave" i Impaz´ Gigi.

Jeg glæder mig næsten til ungerne og jeg i morgen meget tidligt drager ud i kulden - i hvert tilfælde kommer jeg ikke til at fryse om fingrene.

søndag, november 20, 2005

Pulvarmer færdig

Planen holdt og her er så min pulsvarmer.
Ja for der er kun én - og sådan må det være til den lokale pusher slår dørene op igen mandag. Jeg er simpelthen løbet tør for garn ØV ØV ØV ! Men så var der jo ingen undskyldning for ikke at gå i gang med Clapotis og det blev sådan set også lidt øv. Mønstret fungerer fint og garnet er super blødt men der er helt vildt meget overskudsfarve i og mine fingre er nu helt blå. Godt jeg ikke brugte mine bambuspinde !! Men hvad gør jeg nu ?? Jeg ved at jeg ikke kommer til at bruge et tørklæde som smitter af, så nu er spørgsmålet om jeg gider strikke det færdigt. Og hvad gør jeg så med det halvdyre garn jeg har købt ?? Det grubler jeg lige lidt over imens jeg strikker lidt på en sok.

lørdag, november 19, 2005

Pulsvarmer KAL

Julie har inviteret til pulsvarmer knitAlong og den er jeg med på. I min kurv ligger nemlig et halvt tørklæde og garn til matchende pulsvarmere. Indtil nu et hemmeligt projekt fordi jeg egentlig troede at det skulle være en tys tys gave til min søster. Men nu er det jo blevet hundekoldt og jeg mangler et varmt halstørklæde ... så jeg snupper det selv og så må tiden vise hvad der kommer under træet til min kære søs :o)
Tørklædet er 30 masker af dette mønster på pind 10 og så ellers derudaf.
Så jeg forestiller mig at pulsvarmerne bliver ca. 40 masker på en lidt mindre pind og så derudaf til de når hele vejen rundt. Det er i hvert tilfælde planen. Og den skulle gerne holde - dels fordi det jo er koldt men også fordi jeg i den forgangne uge har købt det her hos Marianne
Det skal bruges til en Clapotis og jeg GLÆDER mig helt vildt til at komme igang. Det kan simpelthen ikke gå for stærkt - alt garnet er nu krydsnøglet og Randis smukke maskemarkører er fundet frem. Det bliver et skønt strikketøj!!! Tænk at man som voksen forholdvis fornuftigt væsen kan blive så kuldret over noget garn og nogle perler på snor - er det ikke skønt ??

fredag, november 18, 2005

De enlige sokkes klub

Jeg er blevet helt vildt glad for at strikke sokker - jeg skulle åbentbart bare lige sparkes i gang - men, for der er et men. Jeg er mest glad for at strikke en sok af hvert garnnøgle. Jeg skal lige se hvordan zebraen, flamingoen og alle de andre ser ud. Én sok og så videre til næste derfor har jeg i denne uge brugt tid og energi på at lave ledsagere. Kristians zebraer var de første som gik ud på livets landevej sammen. Han blev bare så glad da jeg lovede ham at de var klar til børnehaven mandag morgen at jeg ikke nænnede at skuffe ham. Så det blev lidt sent søndag men hvad gør man ikke for en dreng som bare er begejstret for hjemmestrik :o) Søsters alpaca og mine crusoe sokker er færdige.

Tilbage er kun Marias sokker - hun er begrænset begejstret for flamingoen glimter ikke :o( Men de luner godt så hun overgiver sig nok, når det bliver koldt nok.

Og nu vi er igang med strømpegarnet så har Britt spurgt om garnet til prinsessesvøbet; Det løber ca. 200 meter, så det er sådan en mellemting.

mandag, november 14, 2005

De kolde facts

Tusind tak for roserne!
Jeg har besluttet at droppe ekstragaven - pakker svøbet pænt ind og giver det med glæde og stolthed :o)

Svøbet ikke særlig besværligt at strikke - det kan fint kombineres med tv-udsendelser som Robinson og Udfordringen, hvor man ikke behøver at følge så godt med. Faktisk er det lidt en fordel med underholdning på sidelinien for det yderste kantstykke er langt og kan godt blive lidt kedeligt i længden. Derfor har jeg også haft gang i et par sokker eller tre undervejs - sådan lidt forandring fryder. Tidsrammen er derfor lidt svær men jeg har vel været i gang i ca. 3 uger. Og ja ungerne og manden har fået aftensmad og vasketøjet er også blevet ordnet. Svøbet er et af de taknemmelige strikketøj der ser ud af en hel masse selvom de egentlig er ganske simple. Garnet er også helt ordinært strømpegarn - lige knap 300 gram strikket på pind 3½. Jeg husker stadigvæk hvor lidt tid der er til håndvask og sarte uldprodukter de første mange måneder med småbørn i huset. Så fornuften sejrede og jeg er overbevist om at moderen vil sætte pris på et tæppe som kan tåle en tur i vaskemaskinen. Selvom et andet garn sikkert kunne give en smukkere blogning. Jeg overvejer om jeg lige skal give hjørnerne en tur med strygejernet - de buler lidt, men først skal jeg lige have flyttet et par hæftninger. Jeg har opdaget at jeg i farten har fået lavet et par stykker på retsiden - men sådan kan det jo gå.
Ellers er der ikke så meget andet et sige end - "Prøv det" - det er virkelig et skønt strikketøj.

Og så har jeg lige et hængeparti med hensyn til Kaunisjalet. Undskyld Linda jeg glemte det simpelthen inden jeg sidst fik trykket Publish post. Sjalet er strikket af et nøgle på ca. 250 g på pinde 4½.

søndag, november 13, 2005

Prinsessesvøb

Her er det så .... Nyvasket og absolut en prinsesse værdig :o)
Jeg har sagt det før og gentager det gerne - Jeg har NYDT at strikke dette babysvøb. Det er en fornøjelse at strikke noget så smukt og jeg gør det gerne igen :o)

lørdag, november 12, 2005

Lige om lidt ....

lukker jeg for de sidste masker på denne hemmelige sag.
Lidt montage, en fransk vask og strygning og så er den klar til festen i næste weekend. Det har været en stor fornøjelse at stikke - og lad mig lige slå en ting fast - Den er strikket! Nu håber jeg bare at den lille prinsesse bliver glad - ja egentlig er hun nok temmeligt ligeglad, men så hendes mor og far da.
Hvorfor er det at jeg altid får den vildeste præstationsangst når min gave er homemade. Så tænker jeg at hvis nu jeg køber en lille ting så kan jeg godt være bekendt at give en hjemmelavet ting. I det mindste er der så en af tingene som kan byttes :o) Og hvor er det dog noget pjat !!!
Men jeg er helt klart mere sårbar - der er jo lagt sjæl og mange timers arbejde i en strikket ting - i forhold til et impluskøb fra Imerco.

søndag, november 06, 2005

Hip Hip Hurra

Sidste søndag var det min fødselsdag og jeg havde en vidunderlig dag :o) Jeg var for en gangs skyld sidste mand ude af dynerne og stod så op til et veldækket morgenbord med rundstykker, frisklavet kaffe og søndagsaviser. WAUUUW et af hverdagens små mirakler :o)
Resten af dagen tilbragte jeg med kære familiemedlemmer og en endeløs strøm af gaver. Der var virkelig rigtigt mange - så jeg har sorteret lidt i dem og fotograteret de mest fiberrelaterede

Bogen er fra min svigermor - alt det øvrige fra fødselsdagsgruppe 13.
Tusind tak allesammen :o)

Der har været en anseelig mængde chokolade også, men ..... Det smagte rigtigt godt !!

Ugen der gik har også budt på afslutning af et par decembersyslerier
Et Kaunisjal som det aldrig er set før :o) Men det gør det jo ikke mindre kønt.
Og et sommerfuglesjal i Nettos mohair som endte uden flæsekant - og nu ryger videre til indpakning. Der er for cirka 10 kr. garn men med lidt god vilje kan jeg vel godt ligge lidt "arbejdsløn" oveni og så bruge det til pakkespil på jobbet; Vi plejer godt nok at sige 30 kroner pr. gave. Mon ikke det går ???

Et par Crusoe sokker er der også kommet gang i - denne gang med båndtå. Jo jo det går fremad - men huha hvor er jeg glad for min mors gamle håndsarbejdsbog - en sand ven i nøden :o) Sokkerne er et rent egoisk projekt for der blæser en frisk vind over vores gulve og jeg fryser mine tæer.