fredag, august 29, 2008

Totempo

1 2 3 fantastiske, forrygende, forrygte hverdagsuger fik en brat opbremsning i går. Midt i myldretrafikken, midt på en højst trafikeret hovedgade ... ja lige midt i alting knækkede trækakslen på venstre forhjul – der var meget høje lyde og hvin, og så holdt jeg lige pludselig meget stille.
Der skete heldigvis ikke andet og mere end materiel skade, men jeg kan ikke helt lade være med at tænke, hvad nu hvis det var sket midt på motorvejen? Hvad nu hvis .....

Jeg skubber tankerne væk, alt imens jeg sender en kærlig tanke til den ukendte mand som straks bragte en skovlfuld sand til en oliepøl, som kunne have været til fare for andre trafikanter. Til den ældre dame som tilbød at hente en kop kaffe til mig, fordi hun godt kunne se, at det blev en lang eftermiddag der på fortovet. Og til de to andre som tilbød deres hjælp.
Men jeg husker også alle de andre som kom forbi – og der var mange. Alle de der fortørnede blikke og fagter, som talte et helt tydeligt sprog. De fortalte om mennesker, der tænkte ”Kvinder og biler! Hvorfor flytter hun dog ikke den bil? Kan hun virkelig ikke se, at jeg har travlt, og hun blokerer min trafikale bane?”

Tro mig jeg havde flyttet min bil, hvis det havde været en mulighed. Jeg var meget bevidst om, at jeg var til stor gene, men der var intet, jeg kunne stille op.
Jeg kunne ikke gøre andet end at stå der på fortovet og vente, så det gjorde jeg .... indtil Bjørn overtog min post.

I dag har jeg fri – en ganske planlagt fridag. Ungerne er afleveret i skolen og lige om lidt vender min lånebil og jeg snuden mod Tranum. Der er syslerier som skal hentes hjem, og jeg håber bare, at Jonna havde en mere heldig dag end jeg, da hun i går brændte mit glas.

6 kommentarer:

Fríða sagde ...

helt utroligt som folk kan være dumme i trafikken. godt ingen kom til skade. den bedste historie jeg har hört er den om kvinden hvis bil stoppede ved et meget trafikeret lyskryds og bare ikke ville starte igen. hun holdt på med at pröve og pröve igen at få den til at starte, en kö bildedes bagved hende og om lidt begyndte så den næste bilist i köen at tude sit horn. efter en lille stund steg kvinden ud af sin bil, gik over til ham tudefjæset, åbnede dören til hans bil og sagde: hvis du vil gå op og forsöge starte min bil så skal jeg nok sidde her imens og tude dit horn!
kh.fra Island
Frida

grendesign sagde ...

Uhhhaaa, godt der ikke skete noget med dig!
Fantastisk historie Frida kommer med....det er nemlig ganske utroligt som tålmodigheden er lav hos billister!
Syslerier og glas...det lyder rigtigt spændende.
KH Britt

Ulla sagde ...

ØV hvor trælst! Godt det kun var bilen, der fik skrammer.

Danske billister er meget ondt sagt, nogle selvcentrerede fjolser, der ikke tager hensyn.

Jeg glæder mig til at se billeder af glas

Mette sagde ...

Pyha, det kunne være gået så grueligt galt. Det er jeg glad for, at det ikke gjorde. Knus Mette

Tine sagde ...

Godt der ikke skete mere end der gjorde.

Sikke dog nogle fjolser.
Men man hører desværre den slags historier gang på gang.

hanneb sagde ...

Det lyder som en øv-dag. Men godt at det 'kun' var bilen. Og bilister- dem korser man sig bare over en gang imellem. Glas- det lyder spændende. De blå ting du viser i næste indlæg, ser da bare rigtig godt ud. Kunne da godt tænke mig at prøve sådan noget:-)