fredag, august 01, 2008

Hurra-strik ....

I morges skrev Anne et indlæg om Hurra-strik, om at strik skal være jubel og god energi. Jeg kunne ikke være mere enig - og det var da også helt klart en lystbetonet aktivitet, da jeg i dag satte mig udenfor i skyggen og strikkede luffer.
Ja jeg ved godt, at det lyder helt tosset, når nu temperaturen nærmer sig 30 grader, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst!!

Fordi det er en vanvittig lækker opskrift Jared der har kreeret, og den lå lige der i mit spritnyt Vogue Knitting. Fordi jeg er vild med at strikke efter diagrammer. Fordi jeg ville se, om jeg stadigvæk kunne huske hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind - og det kunne jeg. Da jeg strikkede mit første par Bayerische sokker tog jeg mig tid til at lære fidusen og det kan varmt anbefales. Livet som strikker er bare SÅ meget lettere uden den der ekstra pind, som alligevel altid bliver væk. Der ligger en rigtig god forklaring lige her.

Jeg har strikket i to tråde Castoro - den med bæver - på pind nummer 2½ fordi jeg har spaghettitynde arme og bittesmå hænder. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg fulgte opskriftens anvisninger, så ville jeg ende med en størrelse grillhandsker - muligvis verdens mest tjeckede grillhandsker men .....
Mit minimeringstrick virker, de bliver perfekte – det er jeg sikker på. Og det er lige før, jeg begynder at glæde mig til vinteren sætter ind med frost og sne, men også kun lige før.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Årrh, hvor de bliver lækre! Jeg hader diagrammer.... knus Mette

Fru Schwartz sagde ...

øj, hvor bliver de fede!
Go' weekend fra Helle - også flittig bruger af minimerings-tricket!

Tineke sagde ...

Ah ja, supermønster! Har også garn klar til dem, og minimeringen skal jeg også til!

God weekend, Tineke

Anne sagde ...

Hurra-strik vil vi ha' - masser af det!!

Og det du har på pindene der ser ud til at være i den kategori.

Kærlige hilsner fra hende med hænder som spader :-)

Anonym sagde ...

SMUKT - intet mindre...

Anonym sagde ...

Fedest! De luffer er så skønne at end ikke 30 graders varme er bremsende. Dem vil jeg også ha!
Knus,
Britt

Anonym sagde ...

Suuuuk
Jeg vil også snart have mit blad - så jeg kan komme igang. De er fantastiske - intet mindre.
Hilsen Helle

Anonym sagde ...

Det ser virkelig fedt ud! Jeg vil prøve at kigge nærmere på det dér med at klare sig uden den ekstra pind, tak for tippet.