mandag, juli 21, 2008

Without further ado

February Lady Sweater, som den er set så mange gange før på modellens sejrsgang rundt i verden. Jeg har fulgt med på sidelinien men forstod ikke helt, hvad al tumulten handlede om; Ikke før jeg så den her. Da stod det pludseligt lysende klart og jeg vidste, at jeg også måtte have sådan en!

Min er ikke halvt så skøn som Helles, men den er blød og lun og perfekt til en kølig dansk sommeraften. Et lyn hamrende hurtigt strikketøj, et genialt tv strikketøj men også en model som er lidt firkantet i det; Sådan kvadratisk, praktisk, god.

Maria synes, at den ligner en klovnebluse med de korte brede ærmer og de store knapper, og der kommer af og til en lille sjov kommentar fra hendes mund. Jeg kan godt se, hvad hun mener, men det ændrer intet ved min glæde over, at jeg har forvandlet en omgang lagergarn og tre knapper fra kassen til en yderste anvendelig cardigan.
Faktisk er garnet af så ældre en dato, at der for første gang i umindelige tider rykkes lidt ved luxuz-O-Meteret, og så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere. Det skulle da lige være at juli projektet til de 12 også er i hus.

Faktaboks


Garn: Angora-Tweed fra Garnstudio frv. 02

Opskrift: February Lady Sweater. Strikket på pind 5½, str. XXS

Luxuz-O-Meter: Jaaaa!! 275 gram lagergarn banker 13,75% ind på O-Meteret

5 kommentarer:

grendesign sagde ...

Tju-hej - de 100% er i siiiigteeeee!!!!
Skøn FLS og god ide med strikket betræk til lagerknapper.
Min er også færdig - ligger og tørrer pt.
Knus,
Britt

Fru Schwartz sagde ...

Den ER bare skøn, Helle

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Nu er jeg da nok også snart nødt til at hoppe med på den vogn...

Mette sagde ...

Den er da ikke fin, Helle. Jeg må vist også hellere.... Ikke at der er garn på lager. Ikke i en "rigtig" farve i hvertfald. Skønne knapper! knus Mette

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Den er bare saa god. Jeg har strikket adskillige February Baby Sweaters og har nu to styks lady-modeller paa pindene. Den er bare god!