torsdag, november 20, 2008

Little white lies

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kristian har det skidt, rigtig skidt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg et kort øjeblik skulle glemme det, så skal han nok minde mig om det – hans Y kromosom fornægter sig ikke.

Da ungerne var små, havde vi et par meget ubehagelige oplevelser med feberkramper og blå børn. Det er længe siden, men jeg tror ikke, vi nogensinde glemmer det helt. I hvert tilfælde kan jeg mærke, at både Bjørn og jeg bliver meget utrygge, når temperaturen nærmer sig de 40.
Derfor fik jeg også ret hurtigt afklaret med lægen, så vi kunne give Kristian lidt Pinex, da feberen var på sit højeste. Det hjalp naturligvis - også på hans øvrige smerter, men de kom jo igen. Og det blev tilsyneladende helt uudholdeligt, da jeg i dag luftede tanken om en middagslur. Der var tårer og stor opstandelse – og jeg var faktisk fristet til at gribe ud efter Pinexpakken. Men der er ingen faretruende feber. Der er blanke øjne ja, men ingen tal over 39 og jeg synes ikke, at man skal medicinere unødigt så ..... Jeg fandt en anden pakke i skabet og kan nu konstatere, at man sover rigtig godt på en Paraghurt og en mors forvisning om at smerterne forsvinder lige om lidt.

Jeg tog også selv en lille lur; Det var dejligt og tiltrængt. Den nyfundne energi investerede jeg i et bad, en tur ud i samfundet efter friske forsyninger, og et spinkelt håb om, at jeg kan holde mig vågen til et par omgange eller ti på Topstykket i aften. Jeg er ude i en model, jeg strikker så langt jeg kan komme. Den skal nok blive lækker, men det er altså ikke verdens mest underholdende strikketøj – og jeg har et helt nøgle garn endnu.

6 kommentarer:

Tineke sagde ...

Uha ja, den skræk og efterfølgende utryghed kender vi hjemme hos os, den forsvinder vel nok aldrig.

grendesign sagde ...

hahahahhaahhahaha...det må jeg huske - bare man har Paraghurt i skabet skal alting nok gå.

Feberkramper....ooh ve ooh skræk. Har været der med ældste da han var 1½: ambulance, intravenøs stesolid og en uge før han var normal. Skrækken sidder også stadig i min krop....og da yngste fik 3-dages feber (det var synderen) var jeg skrækslagen....

Og god bedring, Helle! Selvom det egentlig ikke lyder som om du får sygehvile med det lazaret omkring dig.

Knus,
Britt
...stadig Snotøgle...

kludemutter sagde ...

Du er nu snu "GGGGGGG
Sådan tur med feber kramper har vi heldigvis aldrig prøvet.
Håber i får sovet lidt.
God weekend !!
YT

hanneb sagde ...

Den var god, den med paraghurten:-)
Feberkramper kender vi også til, og nej, det glemmer man aldrig...
Superskønne strikkerier du har lavet:-)

LindaMarsvin sagde ...

Hehe, jeg plejede at bruge sådan nogle minttabletter jeg fik til en konference, når Fie også mente at hun blev så forfærdeligt køresyg. paragurt har vi også, så næste gang Magnus klager over hovedpine (yyyynk!), får han en af dem, tak for tippet!

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Haha...din snyder - ja, tro kan virkelig flytte bjerge.

Håber alle er raske igen, og der er bare lidt tid tilbage til dig selv, når alt andet er ordnet.

KH Tina

PS Du er smuttet udenom mine RSS-feeds denne gang...mærkeligt (jeg føler mig jo snydt !)