Finito

Rutchebanen kører stadigvæk derudaf for fulde omdrejninger og jeg har hængt på - én dag ad gangen. Kvalmen har været tiltagende de sidste par dage og jeg har flere gange haft lyst til at råbe: ”Stop jeg vil af!!”
Men weekenden bød på aktiviteter, som jeg at vidste specielt den yngste del af familien ville være rigtigt kede af at gå glip af, så jeg kæmpede mig igennem. Det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg nød det, men i det mindste skulle jeg ikke se på to små skuffede ansigter her til morgen, hvor jeg var tvunget til at overgive mig til min krop ynkelige beskaffenhed.
Næsen løber, hovedet værker, maven bobler, der er baciller på spil i min krop og det er noget værre ynk.

Midt i al klynkeriet kan jeg dog glæde mig over at søsters tørklæde er blevet færdigt.
Det er vasket, tørret, klar til afgang – og det bliver snart. For jeg glæder mig til at høre hvad hun syntes, når hun for første gang får det i hænderne. Jeg ved, at hun er begejstret for det hun har set indtil nu så mon ikke det hele ender lykkeligt.

Jeg har i hvert tilfælde nydt hver eneste øjeblik, hvor jeg har hæklet små dippedutter og forenet dem efter forgodt befindende. Faktisk har jeg nydt det så meget at jeg har gjort garn klar til endnu et tørklæde; Jeg kender én mere som også ønsker sig.

Det har været en fantastisk oplevelse og de mange positive kommentarer jeg har fået med på vejen har fyldt mig med varme og stolthed. Det er jo altid dejlig, når andre syntes om det man laver, men helt ærligt så er det faktisk ikke særlig svært at hækle det her tørklæde.
Derfor tænkte jeg på om det måske kunne have interesse hvis jeg forsøgte mig med lidt opskrift.

Jeg har ikke nogen færdig opskrift liggende, ikke andet end lidt skriblerier og så resten i hovedet ligenu. Jeg ved heller ikke lige helt hvordan det skal gøres men forestiller mig at det bliver sådan lidt hen ad vejen mens jeg laver mit eget – hvis I altså syntes at det kunne være interessant.

Hold fast

Jeg hader rutchebaner! Jeg hader når det hele flyver forbi i en forfærdelig fart. Jeg ender altid med kvalme og tårer i øjnene, så jeg gør alle mulige krumspring for at undgår den slags forlystelser. Når vi er i Tivoli og Fårup Sommerland går det som regel fint, for Bjørn hopper gerne med ungerne og min rolle er reduceret til hende der venter tålmodigt ved udgangen. En rolle der passer mig rigtig fint.
Desværre slipper jeg ikke så nemt i disse dage hvor min hverdag er på vej rundt i en af de helt store rutchebaner – det hele går bare alt alt for hurtigt og jeg kan ikke følge med!

Der er arbejde, møder, børn, skole, mand, hund, hus og ....en kalender, der inden jeg fik set mig om, blev fyldt til bristepunktet med aftaler. Jeg forsøger at tage det hele forholdsvist stille og roligt, én ting af gangen og det går sådan set planmæssigt. Men når dagen er slut og ungerne puttet, er jeg som regel også klar til dynerne. Min højtelskede time i sofaen med garn og pinde bliver til en ulige kamp om at holde øjnene åbne, og alt hvad jeg har nået i denne uge er en enkelt dippedup eller to på søsters tørklæde.
Det var ikke så meget men tilgengæld var det de sidste af de store dippedutter. Nu mangler jeg kun en række af de små og så kanten hele vejen rundt. Den har jeg tumlet lidt med, men lidt ro i huset mens ungerne var til fødselsdag hos en dreng fra klassen her i formiddags, var åbentbart lige det der skulle til.

Lige om lidt kære søster så bumper der et tørklæde ind af din brevsprække.

Dit helt eget, one of a kind, a la Sophie Digard tørklæde!

Clue 5 & 6

Så fik jeg strikket de to clues til Mystery Stole som blev frigivet mens vi var på ferie i farfars sommerhus.

I den periode blev det også offentliggjort at temaet i år er Svanesøen. Det havde jeg aldrig gættet! Men nu hvor jeg ved det, kan jeg godt se, at faconen med den spidse start og vingen som afslutning minder om en fugl. Mønstret på vingen som ligner fjer er sådan set også godt tænkt. Når jeg ser på den del af sjalet alene, syntes jeg egentlig også, at det er meget pænt men ...... der er noget med overgangen mellem sjal og vingedelen som ikke huer mit øje. Den er sådan lidt løsagtig.

I sin helhed bryder jeg mig heller ikke specielt godt om faconen. Jeg har haft det liggende et par dage, tænkte at jeg måske bare lige skulle vænne mig til det. Men nej. Jeg syntes ganske enkelt ikke at det er pænt. Jeg mangler harmoni og ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at bruge det som det ser ud lige nu.

Derfor priser jeg mig lykkelig for at jeg har fulgt alle anvisninger fra Melanie og tog mig tiden til at sætte en livline ind i clue 4. Det giver mig nemlig mulighed for at trævle vingen op, strikke endnu en omgang af clue 1 til 4 og så samle de to dele på midten - og det vil jeg gøre!

Selvfølgelig er det en lille smule ærgerligt, at jeg har brugt et par timer eller flere på at strikke, montere perler og hvad ved jeg til ingen verden nytte. Men det var jo et sats, da jeg kastede mig ud i mysteriet. Jeg vidste at der var en risiko for, at jeg ikke ville blive ovenud begejstret, så sådan er det.
Kombinationen af silke og Addi Lace er stadigvæk en udsøgt fornøjelse og jeg ved at det her er den rigtige beslutning. Det eneste der ærger mig en lille smule er, at jeg i morgen ikke vil gå rundt og glæde mig til frigivelsen af det allersidste clue.

Første skoledag

Det var med sommerfugle i maven og store forventninger Kristian og Maria i dag tog hul på deres skolegang. Første time var god, koncentrationen var høj - og de glæder sig allerede nu til imorgen. Også fordi det bliver rart, at der ikke er så mange voksne som kigger på.

Det var en dejlig dag med flag og solskin og rundstykker og de obligatoriske lidt lange taler. Men nu er vi trætte - allesammen; 3 timer var vist lige præcis alt vi kunne holde til på denne første dag.
Ungerne tuller rundt, spiller lidt spil, cykler en lille tur, hopper lidt på trampolinen men ikke ret længe ad gangen. De mange mange nye indtryk har drænet dem for energi og der er ikke mere at komme efter i dag.
Det er fair nok - jeg har det såmen ligesådan, selvom jeg bare har siddet på en stol nede bagved.

Tror jeg vil finde et lille hjørne hvor jeg kan sidde lige så stille med et eller andet fra strikkekurven.

6 år .....

I dag er det 6 år siden disse to vidunderlige unger indtog min verden. De vendte op og ned på alting - også i ordets bogstaveligste forstand - og intet har siden da været helt det samme.

Jeg ved nu hvad det vil sige at elske ubetinget. Jeg ved nu hvad det vil sige at være træt helt ind til benet. Jeg ved nu hvad det vil sige at have hænderne fulde. Jeg ved nu .... en hel masse ting - og intet af det ønsker jeg være foruden.

I dag har mine tanker flere gange gået tilbage til den dag for 6 år siden på Ålborg sygehus. Jeg har været igennem fødslen minut for minut. Der var én! Der var to!
Jeg har været et smut omkring den første jul, den første fødselsdag og såmen også den første dag i børnehaven. På den anden side af weekenden venter endnu én af de første ... Den første skoledag - De er blevet store mine to små.

Det er forlængst slut med de dage hvor spaghetti Bolognese til aftensmad også inkluderede et karbad og en hovedrengøring af spisebordet. Nu laver de såmen næsten selv maden - min rolle er reduceret til hende der står på sidelinien - og hakker løg.

Det går stærkt, de udvikler sig med lynets hast og jeg har nogen gange svært ved at følge med.
Jeg kan stadigvæk give dem klø i Buzz Junior - på en heldig dag, og hvis jeg tager mig gevaldigt sammen kan jeg såmen også følge med i Kalaha, men dagene er talte. Jeg ved det og glæder mig bare over at de stadigvæk engang imellem vil holde i hånden. Og at de endnu ikke er blevet for store til at gi´et kys og et kram - hvis der altså ikke er nogen som kigger.

Tillykke med dagen unger - Jeg knuselsker jer!

Harry og Sophie

Når det er sommer og sol i Danmark, er der ikke noget sted, jeg hellere vil være end i farfars sommerhus på Mols; En lille perle to minutters gang fra Århus bugtens vand.
Derude sidder mine unger og deres far i en jolle med fiskestænger og store forventninger om en enorm fangst. De ser ikke hinanden alt for meget i dagligdagen og nyder i den grad hinandens selskab når de sidder der i båden og vender verden.

Jeg har hundevagten, for Kasper bryder sig ikke om ensomheden i et fremmed hus, men det gør ikke det fjerneste. Jeg nyder roen som kun afbrydes af glade børns latter på stranden. Jeg har Harry Potter i tasken og når den bliver alt for mørk og dyster, hækler jeg en lille dims eller to på søsters Sophie Digard tørklæde.
Det vokser stille og roligt – jeg vil tro at jeg er ved at være halvvejs men der er ikke noget som haster. Jeg hygger mig med det og med en hæklenål nr 2½ og garn som er en halv tråd Garnstudio Silke Tweed ja så var det aldrig tænkt som et projekt jeg ville blive færdig med i løbet af en weekend.

Der er gjort garn klar til eftermiddagens hæklerier men nu vil jeg lige holde en pause. Fiskerne har meldt deres ankomst på stranden om 15 minutter; Der er et par stykker som gerne vil boltre sig lidt i bølgen blå og jeg gør dem gerne selskab.

A la Sophie Digard

Så kom den – ferien – og med den vågnede kreativiteten op fra sin dvale.
Min søster kickstartede processen, da hun helt stilfærdigt mindede mig om, at hun stadigvæk ønskede sig et tørklæde a la Sophie Digard.

Hun er så dygtig hende Sophie - og det var med en solid portion ærefrygt jeg kastede mig ud i projektet.
Det tørklæde min søster har sendt mig som inspirationskilde, er konstrueret efter et sindrigt system, som jeg efter flere dages grublen må konstatere, at jeg bare ikke kan gennemskue.
Det her er mit bedste bud, søster har sagt god for det og så må det blive sådan det er.

Jeg hækler sådan lidt på må og få - konstuerer det undervejs og får forhåbentligt snart helt styr på en afslutning. Et eller andet siger mig at det ender med en muslingekant men indtil da vil jeg bare nyde hækleriet. Og så huske at hæfte lidt ender undervejs så det ikke ender med et monteringsmareridt.

Clue 4

Endnu et fantasiforladt indlæg blot for at vise clue 4 på Mystery Stole 3.
Det er et dejligt strikketøj og jeg fryder mig til stadighed over kombinationen af silke og Addi Lace men ..... nu er det vist ved at være tid til noget andet.

Ferien venter rundt om hjørnet - bare lige to dage mere i grøntsagsburet, så er jeg den der er smuttet ud i den danske sommer. Jeg glæder mig og håber at et par ugers frihed kan vække den indre kreativitet, som ellers, helt udenfor sæsonen, er gået i vinterhi.

Clue 3

Fredag er Mystery Stole dag; Den næste del af mønstret bliver frigivet lige om lidt og jeg er klar.

Reddet på målstregen af en fridag hvor formiddagens solskin blev nydt udenfor med benene oppe.

Egentlig burde det være en smal sag at få strikket de 50 rækker fra clue 3, det er trods alt én hel uge siden jeg gik igang men .... det står sløjt til med strikkeriet i disse dage.

Jeg er træt og jeg trænger til ferie. Det er en sej kamp at komme igennem hverdagens trummerum men nu er det heldigvis også snart slut. Det varer kun en lille bitte uge mere før jeg slutter mig til resten af familien, som for længst er gået over i ferietempo. De tuller rundt og laver ikke mere end allerhøjst nødvendigt - og jeg tror skisme at jeg slutter mig til flokken.

Et par dage helt nede i laveste gear er sikkert lige det der skal til.

Vi siger farvel!

I morgen har Kristian og Maria sidste dag i børnehaven. Efter sommerferien venter skolen – og de glæder sig, det gør de!

Men det er svært at tage afsked med de trygge vante rammer i børnehaven. Det er svært at tage afsked med den dagligdag de kender så godt, med de pædagoger som har været deres faste støtter i hverdagen. De gode venner og veninder kan de jo stadigvæk lege med lige så tosset de gider, men det er svært at forstå at det ikke længere kan foregå i børnehaven.

Det er svært at sige farvel! Og det har været meget vigtigt for dem at det blev gjort ordentligt med gaver til stuepædagogerne og intet blev overladt til tilfældighederne; Det tog en hel eftermiddag at pakke gaverne ind.

Inde bag alt det der guld og glimmer gemmer sig to blokke som har været en tur igennem en klippe-klistre seance.

Jeg fik allernødigst lov til at føre saksen, men kun hvis jeg lovede at gøre præcis som de sagde. De har valgt tapeter i en af de store bøger vi har arvet fra den lokale malerhandler. De har tegnet små tegninger og af og til godkendt de bogstaver jeg klippede.

Det har været god underholdning i de våde eftermiddage og mon ikke vi gentager seancen engang når vi nærmer os december. Jeg kender et par stykker som risikerer at finde en lignede blok under et pyntet grantræ.

Clue 2

Anden del er strikket og den mystiske stola har fundet sin aflange form. Egentlig troede jeg at vi var igang med at strikke på skrå, men da jeg så mønstret til clue 2 var det tydeligt, at det her bliver en stola med spidse ender.

Det er skægt med disse gætterier; I princippet strikker jeg jo løs på noget som jeg ikke aner noget som helst om. Jeg kender hverken form eller indhold men hygger mig gevaldigt med mere eller mindre intelligente gisninger.
Jeg floppede fælt med mit bud på faconen og kunne i sidste uge end ikke overbevise mig selv om at jeg kunne gætte et tema. Nu hvor jeg har fået afsluttet clue 2 har jeg dog .... tja et forsigtigt bud.

Jeg sidder med en fornemmelse af en fransk lilje. Et eller andet siger: Den franske revolution - Ludvig den 16. - Marie Antoinette ???

Jeg har ikke tænkt mig at sætte hverken hus eller mand på højkant. Jeg ejer ikke en høj hat og har absolut ingen intentioner om at æde naboens.
Jeg forbeholder mig alle rettigheder til at ændre mening mindst 100 gange men lige nu er det altså mit bedste bud.

Clue 1

Så blev det atter fredag og vi fik sendt et par kollegaer hjemad med ønsker om at de må få en god ferie. De havde travlt med at komme afsted - forude ventede lange lange køreture ned til sydens sol og sommer. Jeg forstår dem godt, jeg gad også godt slippe lige væk fra alt det her regn men .... jeg mangler lige 3 uger før det er min tur.
Det gør egentlig ikke så meget for der er sådan en dejlig ro i køkkenet når den store del af it-nørderne holder ferie. Vi hygger os og nyder at der er overskud til lidt tant og fjas. Vi laver mad der oser af overskud og deler et stykke chokolade og en kop kaffe inden vi drager hjemad. I dag sprang jeg dog denne del over, under påskud af at der var så meget jeg skulle nå inden det blev tid til aftensmad og Disney sjov. Det hang sådan lidt i luften at det var praktiske ting som indkøb og rengøring - og jeg lod dem blive i troen.
Ingen ville alligevel kunne forstå hvis jeg havde sagt, at det var fordi jeg skulle hjem og strikke.
Ingen ville kunne forstå, at det var vigtigt for mig at få strikket de sidste 3 pinde på clue 1 til en mystisk stola, så jeg kunne komme videre med clue 2, som lå lige der klar til at blive downloaded.
Absolut ikke en eneste af dem ville kunne forstå, men mine poder .... se det er en hel anden sag. De var klar til at komme hjem lige så snart jeg viste mit ansigt i børnehaven - eller måske var de bare trætte efter en hel lang uge? Uanset hvad så er vi hjemme nu; Clue 1 er foreviget og jeg er klar til det næste. Alt det der med indkøb og rengøring ja det må vente til i morgen .....

Miyake

Alt godt kommer til den der kan vente – og som af og til strikker en pind eller to. Det har jeg gjort – strikket og ventet – alt imens jeg har glædet mig til den dag hvor jeg endelig kunne skrive dette indlæg på bloggen og præsentere en færdig Miyake.

Gud jøsses hvor er det et kedeligt strikketøj, men nu hvor det er slut, er det lige før jeg savner det. Miyake har været det strikketøj jeg hev frem fra kurven, når jeg var træt i krop og sjæl. Når jeg havde lyst til at strikke lidt uden at tænke for meget over hvad det var jeg lavede. Mange lange pinde i ret og vrang det har været ren terapi. Der er strikket rigtig mange tanker ind i de her masker og jeg vil glæde mig til at vikle dem om mig.

Egentlig er jeg ikke så meget til tøj der sådan skal draperes om kroppen. Jeg syntes at det hele tiden skal arrangeres, at det glider og falder ned. Under de utallige målinger, for at se om den da ikke snart var stor nok, kunne jeg også mærke at den inderste flap havde tendens til udfald. Jeg vidste at det ville blive en kilde til evig irritation så derfor lavede jeg en trense i det øverste hjørne inden jeg lukkede den sidste maske af og monterede en knap på indersiden. Nu bliver den hvor den skal være og jeg kan gemme mine eder til andre irritationsmomenter.

Garnet er noget uldgarn jeg købte engang hvor BC Garn havde knaldtilbud. Det er dejligt at strikke med og det faktum at der er inkluderet lidt græs og grene betyder ingenting - det har jeg bare pillet ud undervejs. Det er måske lige krads nok til en hel dag uden ærmer under Miyake men én times tid eller to går det an. Og når temperaturen falder er der også plads til et par lange ærmer under.

Garnet kom på en spole med 600 gram garn, en kæmpe model som det til tider har været lidt besværligt at finde plads til i strikkekurven. Men til gengæld betyder den store samlede garnmængde så også at Miyake er strikket af ét garnnøgle og monteringen var hurtigt overstået - hæfte, hæfte og vupti så var det gjort.
Og endnu ét af de 6 tvungne projekter til Luxuz-O-Meteret er afsluttet.

Faktaboks

Garn: HILL SIDE uld købt hos BC Garn

Opskrift: Miyake fra Design Club. Strikket på pind 2½

Ændringer i opskrift: Nope

Luxuz-O-Meter: 210 gram lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 10,5 %

Tidligere posts om denne vest findes her og her

Mystery Stole 3

Fredag gik starten på Mystery Stole 3 og overalt på kloden greb ivrige strikkere ud efter pinde, garn og perler.
For mig var det en skøn begyndelse på en tiltrængt weekend – ugen der gik har været barsk. Jeg havde i den grad brug for et rigtigt lækkert strikketøj og det skal jeg lige love for at jeg fik!

Fantastisk opskrift, underskønt garn og vidunderlig strikkepind krydret med lidt perlefidlerier som det lille ekstra krydderi.

Jeg har lyst til at strikke og strikke derudaf, men samtidig sidder jeg også med en følelse af, at jeg bør spare lidt på den lille del som nu er frigivet. Der går jo en hel uge inden jeg kan komme videre når de her 100 rækker er strikket.
Hvis du endnu ikke er hoppet med på denne verdensomspændende knit-a-long så kan jeg kun opfordre til at du slutter dig til flokken. Den del jeg har set indtil nu er ganske vidunderlig.

Esme

Jeg slog mig på babystrikkeriet fordi jeg manglede energi til færdiggørelsen af de store strikketøj og det var åbentbart lige det der skulle til – for her er Esme!

Den var egentlig hæklet færdig efter opskriftens anvisninger med halterneck, men der var bare et eller andet ved den afslutningsform som ikke rigtigt huede mig. Når nu jeg skal have en top under - og det skal jeg for Esme er gennemsigtig, så var der bare for mange forskellige stroppe hen over ryggen og nakken.
Jeg valgte derfor at lave formen på Esme ligesom den top jeg ved bliver min fortrukne indenunder og da først beslutningen var truffet var det ikke nogen svær proces.
En af de rigtig store forcer ved hækleriet er netop at det er så enkelt at ændre faconen undervejs.

Originalen er født med et hæklet bånd i livet, det har jeg udskiftet med en satin model. Dels fordi jeg bare ikke gad hækle sådan et langt lige stykke, men mest fordi jeg egentlig syntes, at det købte bånd er pænere.

Toppen er hæklet i Bingo fra ON Line et merciseret bomuldsgarn som på mange områder minder om Muskat. Men samtidig adskiller sig ved at det ikke skiller så nemt, garnnøglerne kan angribes både udefra og indefra uden at de ”snurrer” rundt og så beholder det glansen selv efter mange – rigtigt mange – optrævlinger.
Men nu er det slut med at trævle op – hækleseancen er forbi og Esme er klar til at komme med mig ud i den danske sommer.

Faktaboks

Garn: Bingo fra ON Line, frv. 04

Opskrift: Esme fra Rowan Magzine No. 41. Hæklet med nål nr. 3

Ændringer i opskrift: Udformning af hals og udskiftning af bånd som beskrevet ovenfor

Luxuz-O-Meter: 288 gram dejligt tungt bomuldsgarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 14,4 %

Tidligere posts om denne top findes her og her

En Bette vest

Nogen gange trænger jeg bare sådan til at få lavet noget helt færdigt. Og med en bunke store strikketøj i kurven, hvor udsigten til monteringsseancen er lidt lang, var jeg simpelthen nødt til at strikke lidt i størrelse baby. 1 2 3 små aftener, så er den trøje strikket - og følelsen af succes giver fornyet mod til de store der venter.

Denne gang gik det lidt hurtigere end planlagt, da garnet slap op, inden jeg nåede til ærmerne. Der er tale om noget meget gammelt lagergarn, faktisk så gammelt at det stammer fra min mormors lager og jeg gad ikke engang overveje, om jeg måske kunne finde noget mere et eller andet sted. Derfor blev det en vest som egentlig også er blevet meget fin.

Det er mit første rendevous med Bette men jeg er sikker på at vi kommer til at se mere til hinanden. Det er en sød lille model, unisex uden at være kedelig.
Mon ikke den kan lune lille fætter Nicolaj på en kølig sommeraften?

Næste gang satser jeg på at få ærmerne med, men holder fast ved de små ændringer jeg har lavet undervejs på denne model. Kanterne forneden og på ærmerne er strikket rundt med en pind ret og en pind vrang, fordi jeg syntes at de flandrede lige rigeligt. Men ellers har jeg bare fulgt opskriften, jeg har nydt det og så giver det oveni købet procenter på Luksuz-O-Meteret – Absolut en win win situation.

Faktaboks

Garn: Athene strømpegarn fra Tranæs Trading Co., frv. 500

Opskrift: Bette fra Design Club DK. Strikket på pind 3, str. 3-6 mdr.

Ændringer i opskrift: Kanterne er strikket rundt som beskrevet ovenfor

Luxuz-O-Meter: 68 gram meget gammelt lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 3,4 %

Kender du det?

At man ser en lækker ting og tænker – Aiij den gad jeg bare godt eje.

Sådan har jeg haft det siden jeg opdagede, at Addi´s nye Lace pinde er kommet til landet. Jeg ville virkelig gerne eje sådan én, men jeg strikker ikke særligt meget lace, så der var egentlig ikke nogen særlig godt grund til at købe den; Andet end det faktum at jeg bare gerne ville have den.

Sådan gik jeg rundt i en uges tid mens trangen bare blev større og større – og så var den der pludselig; Den virkelig gode grund til at købe en ny strikkepind og noget af det lækre silkegarn fra BC jeg også har kigget langt efter – Mystery Stole 3.

Den nye pind og garnet er indviet med en lille strikkeprøve og det var en yderst behagelig oplevelse. Så nu glæder jeg mig bare til starten går på det rigtige sjal den 29. juni

Plissé

Jeg kunne ikke nære mig. Jeg måtte bare have fingrene helt ned i Falkenbergs tryllerier.

I første omgang læste jeg opskriften som go´nat historie ... ja ja jeg ved det godt - det lyder lidt nørdet. Men jeg er simpelthen så helt og aldeles imponeret over hendes opskriftsskrivning. Alt er beskrevet så klart og tydeligt, at jeg næsten kunne se maskerne for mig.

Efter et par dage tænkte jeg, at jeg da lige kunne starte med et par strikkeprøver. Jeg troede jo at jeg skulle ud i en større omregning for at få størrelsen til at passe men .... Det skulle vise sig at en simpel udskiftning af garnet til Kauni sammenholdt med min stramme strikkestil gjorde tricket.

Den ene maske tog den anden og i går aftes var jeg pludselig nået til kanten rundt i halsen. Da jeg sad der og samlede masker op, gik det op for mig, at det vist er på høje tid at Plissé kommer frem på bloggen. Hvis jeg altså skal nå det inden den er færdig. For det går stærkt det her - opskriften er simpelthen så skøn at jeg har mere end svært at lægge den fra mig. Kun lige det faktum at jeg har det svært med kombinationen af massive varmegrader og uldgarn forhindrer mig i at give Plissé min udelte opmærksomhed i disse dage.

Der er små lækre detaljer og finesser, smukke afsluttede kanter og ja jeg kunne blive ved.... Men det må vente til en anden gang, for om lidt er der skygge på terrassen og jeg har en halskant der skal strikkes.

The American way

Først og fremmest - Tusind tak for de mange søde kommentarer til Blithe. Det har været ganske vidunderligt overvældende og jeg har nydt at læse dem hver og én!

Ansporet af successen med Blithe og det varme danske sommervejr gravede jeg Esme frem fra strikkekurvens dyb.
Esme er en hæklet top fra Rowan Magazine No. 41 og garnet er merciseret bomuld. Denne kombination fungerer perfekt for mig når varmegraderen nærmer sig de 30 og fingrene begynder at klistre.

Da jeg i sit tid begyndte på Esme stod jeg med det ene ben ude af døren på vej til København. Jeg har aldrig før hæklet efter en engelsk opskrift, så jeg var lidt usikker på forkortelserne. Jeg googlede crochet, printede den første den bedste oversættelse og hæklede lystigt derudaf. Jeg blev næsten færdig med bagstykket men så kom der nogle strømper og en Blithe på tværs og jeg nåede aldrig videre - måske det var godt nok.

For da jeg kastede nye friske øjne på Esme, i et forsøg på at se hvor langt jeg i sin tid var kommet, stod det lysende klart at der var noget helt galt. Det jeg havde hæklet var sådan set pænt nok, men det lignede bare slet ikke det på billedet.

Noget var galt det var tydeligt for enhver, men jeg forstod ikke helt hvad. Ikke før jeg i endnu en google search faldt over denne side. Og nu ved jeg så, at det i hækleverdenen ikke er ligegyldigt om man hækler efter engelske eller amerikanske opskrifter.

Jeg bliver nødt til at starte forfra, men det gør ikke så meget for toppen er lækker og humøret er højt.

Helt spontant har vi nemlig besluttet at weekenden skal tilbringes i farfars sommerhus, hvor varmen sikkert er ligeså påtrængende som her men vandet kun 2 minutters gang væk. Der er dømt hygge og saltvand, glade børn og hæklerier på en lun terrasse.

Go´ weekend derude!

Blithe

Uha det er godt med sådan en fridag hvor solen skinner og energien er i top. Jeg har fået luget ud i rækken af hængepartier og fik også hæftet de allersidste ender på Blithe. Den har været lidt længe undervejs men det skyldes udelukkende mit eget sløvsind.

Trøjen er lækker og jeg er sikker på, at den vil blive flittigt brugt, nu hvor sommeren står for døren. Garnet har været dejligt at strikke med, selvom jeg normalt ikke er så begejstret for bomuld. Og opskriften er fantastisk, som vi kender den fra Kim Hargreaves´ hånd. Selvom jeg dog måtte smile lidt da jeg kom til at læse på bagsiden.

"We suggest that the buttons are removed before your garment is machine washed"

Jeg kender mig selvom godt nok til at vide, at jeg ikke gider vaske ret meget i hånden, så Blithe ryger helt sikkert i vaskemaskinen. Og det bliver sammen med knapperne.
Hvis de så ikke kan holde til det, ja så må jeg jo købe nogle nye - men mon ikke det går trods alt?

Faktaboks:

Garn: Rowan 4 ply cotton fra Rowan, frv. Steel Blue

Opskrift: Blithe fra Kim Hargreaves

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - Kim Hargreaves made this one.

Luxuz-O-Meter: 230 gram forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 11,5 %

Tidligere posts om denne trøje findes her og her

Højre venstre sutsko

Så blev sutskoene færdige. De sutsko jeg startede på da jeg i min febervildelse havde brug for et strikketøj som gerne måtte være grimt og stort - og det skal jeg lige love for at de blev. Faktisk var de så store at de måtte 5 gange i vaskemaskinen før størrelsen passer. Men nu er de perfekte og har fået den helt rigtige tykkelse.

Det her er mit første filteprojekt, så jeg var nok lige rigeligt forsigtig da jeg indstillede graderne på vaskemaskinen men ...better safe than sorry. Det har været skægt at følge udviklingen fra to kæmpestore deforme strikkeklumper til to nydeligt filtede futsko.

Der har været tidspunkter hvor jeg har været i tvivl om det nu også ville ende lykkeligt. Og jeg indrømmer blankt at jeg tog en dyb indånding den dag jeg tændte for ovnen og lagde de næsten færdige sutsko derind. 150 grader i 5 minutter stod der på tuben med pop up maling, som jeg brugte til skridsikring. Nu her bagefter kan jeg godt se at det var fjollet, men jeg var altså en lille bitte smule bekymret for om der ville gå ild i dem.

Undervejs havde jeg planer om noget pynt i form af et par filtede blomster, men i sidste ende syntes jeg alligevel, at det blev lidt for voldsomt. Derfor endte jeg med lidt perlehalløj i stedet for og hermed har endnu et projekt til Luxuz-O-Meteret set dagens lys.


Faktaboks:

Garn: Tweed 300 fra Pulsendesign. 100% uld. Farve 304.

Opskrift: Sutsko til hele familien fra Strik og Krymp af Birte Aartun.

Luxuz-O-Meter: 180 g god gammel lagergarn giver 9 %.

Tidligere posts om disse sutsko findes her.

Bayeriske luksus procenter

Pinsen gjorde godt - lange daske dase dage uden program og planlægning. Det gjorde godt for børn og voksne - og strikkekurven der nu kan melde om færdiggørelsen af et af de forsømte projekter; Bayerische Socks.

Jeg har strikket dem før og gør det gerne igen. Opskriften er fantastisk, garnet er Opal og farven lækker lækker chokoladebrun. Der er intet som taler for, at de her sokker skulle blive et sejlivet projekt men ikke desto mindre, var det sådan det gik. Det er flere måneder siden jeg gik igang, dengang i februar hvor vi sneede inde, og jeg var tvunget til at kigge i gemmerne efter underholdning til de lange aftner. Jeg fik strikket 1½ strømpe, men så forsvandt sneen, vejen blev åbnet ud til hverdagen og det hele endte i strikkekurven.

Nu er de blevet færdige, enderne er hæftet og de er klar til afgang mod søsters lejlighed i København. Hun har vist at de var i strikkekurven næsten lige så længe som de har været undervejs. Hun har glæder sig til dem, for der er fodkoldt i hendes lejlighed om vinteren.
At de så først bliver færdige lige i hælene på dem Maria har lavet til hende og nu hvor det ikke længere er vinter - ja det kan man da kalde dårlig timing.
Mon ikke der kommer en kølig sommeraften hvor de kan komme i brug??


Faktaboks

Garn: Opal UNI frv. 1261

Opskrift: Bayerische socks, strikket på pind 2, str. 36-37

Ændringer: Absolut ingen

Luxuz-O-Meter: Jep! 82 g lagergarn starter Luxuz-O-Meteret med 3,7 %

Sofa-teorister

Vi kender det nok allesammen? - De der små ting i hverdagen som egentligt er ligegyldige men alligevel bliver en kilde til evig irritation.
Her i huset handler det ofte om tæppe og puder i sofaen. Min familie - og her taler vi om hele familien - har et totalt anarkistisk forhold til placeringen af disse. Og sofapynten er ofte henvist til et liv på gulvet blandt hundehår og andet krummeri.

Det har irriteret mig i årevis. Jeg har talt dunder - For helt ærligt hvor svært kan det være? Jeg har prøvet med utallige sukkersøde forklaringer om, hvor træls det er at folde tæpper og banke puder hver morgen, men indtil videre er effekten udeblevet totalt.
På et tidspunkt valgte jeg, at så skulle vi bare slet ikke have puder i sofaen! Men så mangler jeg dem om aftenen, hvor jeg gerne vil have én i ryggen når jeg selv får tid til at sidde ned.

I dag har jeg prøvet en ny taktik. Faderen har jeg opgivet - han er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde så da han var taget på arbejde, fandt ungerne og jeg stof og symaskinen frem. Jeg tænkte at hvis de nu fik lov til selv at sy et par puder så vil de måske passe lidt bedre på dem i fremtiden.
Om det virker - det vil tiden vise men om ikke andet så havde vi et par hyggelige timer og der er nye puder i sofaen.

Moster Mettes strømper

Jeg har skrevet det før - når hverdagen viser tænder søger jeg fred, ro og eftertænksomhed i selskab med mit strikketøj. Nogen gange vælger jeg et vildt indviklet og avanceret mønster fordi jeg har lyst til at "flygte" ind i mit strikketøj. I denne uge havde jeg brug for en mental opladning til gårsdagens store personalemøde og jeg har derfor strikket endnu et par terapeutiske strømper.

Maria stod for garnet og det har hun gjort så godt, at jeg følte mig rigeligt underholdt undervejs, også selvom strømperne er strikket helt i glatstrik.

Jeg har tænkt mange tanker mens maskerne fløj over pindene. Jeg var forberedt og klar til mødet - og jeg vidste at det var nødvendigt for jeg kender mine kollegaer. Der er rigtigt mange pæne piger i flokken, som måske nok brokker sig i krogene og er ligeså utilfreds med tingenes tilstand som jeg. Men når problemerne skal frem i lyset og debatten raser bliver de tavse som graven. Jeg har prøvet det så mange gange før, at det ikke længere overrasker mig, men jeg indrømmer blank at det stadigvæk irriterer mig grænseløst.

Det gik nøjagtigt som ventet - vi var få som trak det store læs i diskusionerne. Der var tidspunkter hvor jeg følte mig uendeligt alene - og jeg var træt helt ind til benet, da jeg kom hjem torsdag aften.

Fredag kom de tavse kollegaer forbi min plads i køkkenet i en lind strøm og sagde, at det var godt, jeg havde sagt det jeg sagde. Tja ... jeg tænkte at det var træls at de ikke havde hjulpet med med at få det sagt, men derudover har de ret.

Det var et godt møde. Og jeg vælger at tro på at det vil hjælpe os i dagligdagen.

Men i første omgang vil jeg nyde en velfortjent miniferie forklædt som pinse. Der ligger 4 helt vidundelige fridage forude og jeg glæder mig. Tiden er inde til lidt mere avanceret strik - måske jeg skulle se lidt nærmere på de Bayerische sokker der ligger i min strikkekurv. Det er vist også tid til at få sat lidt procenter ind på Luxuz-O-Meteret.

Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Maria

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 37 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Nope! Men nu kommer der meget snart noget med procenter på bloggen.

Kristians strømper

Jeg havde lovet ham at de ville blive lavet hurtigt - det blev de! Og nu har de så ligget i strikkekurven med lange ender i næsten to uger.

Det tog tre sekunder at hæfte de fire tråde, da jeg først lige tog mig sammen.

Men nu er det gjort og strømperne er klar til en tur i vaskemaskinen, inden de finder deres plads nederst i strømpekassen, hvor de kommer til at tilbringe sommeren.

Til den tid passer størrelsen perfekt, hvis ellers mit gætteri på hvor meget en 5 års fod vokser i løbet af en sommer holder stik. Det skal det! For Kristian er meget glad for de strømper han selv har lavet og glæder sig "som et lille barn" til det bliver koldt nok til de uldne.

Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Kristian

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 34 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Heller ikke denne gang - men det gør ikke noget.

Èn er for lille og én er for stor

Da jeg første gang så den nye kollektion fra Amimono studsede jeg lidt over deres valg af model - efter min mening er hun helt ærligt lige et nummer for skinny. Men nu hvor jeg har fået fingrene i en af opskrifterne falder brikkerne lige så stille på plads.


Jeg bruger størrelse 34-36 og har flere gange lavet små tryllerier for at få opskrifterne ned i en størrelse som jeg kan bruge, men denne gang er jeg gået i den helt modsatte grøft.
Ifølge opskriften har Heather i small en brystvidde på 76 cm - den kommer jeg aldrig ned i! I medium taler vi om en brystvidde på 85 - den kommer jeg måske med lidt god vilje ned i, men jeg får med garanti problemer når den skal af igen.
Jeg har derfor for første gang i min tid som strikker slået masker op til en str. large. I følge opskriften ender jeg med en brystvidde på 94 cm. Det er lidt til den gode side - men jeg ved at jeg strikker strammere end gennemsnittet, så mon ikke det ender lykkeligt med de magiske 90 cm?

Jeg tænker så bare på om det er med vilje at Helga Isager i den grad indskrænker sit kundegrundlag? Vesten er jo lækker og det er en udsøgt fornøjelse at strikke den. Den ville fungere rigtig fint som et projekt til en lidt øvet strikker, men da ikke hvis man er nødt til at kaste sig ud i en større omregning blot for at ende med en str. 40.

I så fald er det måske bedre at kaste sig over Falkenbergs Plissé. En super lækker trøje som jeg rigtig gerne vil have fingrene i men ..... her taler vi om en brystvidde på 100 cm i en small.

Måske de kære politikere nede i Bruxelles kunne arbejde lidt på en EU standardisering af størrelserne i strikkeopskrifter - og så lade de grumme agurker være lidt i fred.

Lykke

Øverst i stakken af de "lettilgængelige" bøger lå Lykkens café. Fortællingen om en kvinde hvis liv bliver vendt på hovedet da hendes mand uden varsel skifter hende ud med en yngre model. Hun bliver tilbudt et job i et bageri og det viser sig at arbejdet med brød har en forunderligt helende kraft. Der får hende til at indse at intet forbliver som det var; Smerte svinder, hjertet heles - og fremtiden tegner atter lys.

Ikke nogen dyb og indsigtsfuld bog, egentlig befinder den sig kun lige et enkelt lille bitte trin over knaldromanerne men alligevel fik den mig til at tænke. Måske jeg har det med garn som hun har det med brød?

Når hverdagen bider finder jeg ro og tryghed ved mit strikketøj!
Det er ikke fordi det knager på hjemmefronten - overhovedet ikke. Tilgengæld gør mit job hverdagen til en lang sej kamp lige for tiden. Der er ævl og kævl og sure miner. Vi knokler en vis del ud af bukserne og får ikke megen tak. Tilgengæld skorter det ikke på bistre og ironiske bemærkninger fra dele af en ledergruppe som ikke magter opgaven. Jeg ved godt at det er et udtryk for deres egen afmagt når vi andre bliver svinet til - men det betyder ikke at vi accepterer.
I næste uge er der planlagt et møde hvor vi forhåbentlig kan få renset luften og finde frem til en dagligdag som vi alle har lyst til at deltage i. Vi har forberedt os så godt vi nu kan uden at kende dagsordenen - og håber på det bedste. Indtil da vil jeg fortsætte med at bide mig selv i tungen for ikke at svare igen og så glæde mig over, at jeg når dagen er omme kan vende hjem til min elskede familie og et lækkert strikketøj.

Heather er på pindene og den er meget snart klar til første fremvisning på bloggen men i denne omgang må I nøjes med to cones super duper lækker bomuld; En lille bitte del af en sending jeg onsdag modtog herfra. Retfærdigvis skal det sige at det er længe siden jeg bestilte - det har været 1 måneds tid undervejs på grund af en restordre og jeg havde faktisk helt glemt min bestilling da jeg i sidste weekend gik shop amok til Uldfestivallen. Det ændrer dog ikke ved min glæde over indkøbene.
Jeg drømmer om nye lækre strikkeoplevelser med Hyld, et par sjaler og meget andet godt - Og de drømme er der ingen som skal tage fra mig!!

Uldfestival

Vi kom afsted til Saltum!
Jeg forslog en familietur og da ingen andre kunne finde på et bedre forslag blev det sådan - og jeg har ikke hørt nogen klage.

Der var får i alle afskygninger. Nogen i glas, nogen i keramik og nogen af de levende - som blev klippet med kyndig hånd. Der var hygge og en dejlig stemning. Der var borde, bænke og mad henne ved kroen. Mand og børn fandt en plads der mens jeg gik videre for ... der var garn!!

Her, der og allevegne var der garn - i sandhed et vidunderligt sted at tilbringe mors dag. Jeg fik set nærmere på det Geilske Livstykke og Falkenbergs Plissé - skønne modeller som meget nemt kunne lande i min strikkekurv en dag i den nærmeste fremtid.
I denne omgang blev det dog "kun" til lidt Babyalpaca fra Garntrissen til et prinsessesvøb til mig selv - og så en flok Kauni som udover sin lækre petrolblå farve også udmærkede sig med udsalgspris. Jeg har ikke nogen konkrete planer endnu men det måtte bare med mig hjem.

Med hjem fik jeg også et kit til Heather. Jeg har været sådan lidt lunken overfor den, lige indtil jeg i går så den strikkede model - da blev al tvivl visket bort.
Den er super lækker og Ihhh hvor det kribler i mine fingre. Jeg vil i gang nu! - men min Addi turbo 3½ sidder fanget i halskanten på Sahara.
Mon ikke jeg kan få den frigjort i aften? Og måske lige få strikket et par omgange på Heather inden det bliver tid til at afslutte en vidunderlig dag:o)?

Hvis du ikke nåede Uldfestivalen i år så fortvivl ikke - jeg ved fra pålidelig kilde at de gentager successen igen næsten år. Jeg glæder mig allerede!

Relax

Så blev det weekend og forude venter to dage uden aftaler af nogen som helst art.
Vi har glædet os til disse dage og de er tiltrængte - de sidste mange weekender har vi jungleret med legeaftaler, træningstider og familiebesøg. Det har været hyggeligt altsammen men nu må det være nok. Jeg trænger til et par dage hvor jeg kan nulstille, slå hjernen fra og bare slappe af.

Formiddagens indkøbstur førte Maria og jeg fordi et åbningsudsalg i byens boghandel; Der var billige bøger af den letbenede slags. Vi hjembragte en stak som i selskab med Miyake skal stå for weekendens underholdning.

Der er Uldfestival i Saltum - jeg ville egentlig gerne men .... måske i morgen. Der er også et par badeværelser som trænger men ... måske Bjørn gider? ... i morgen??
Lige nu vil jeg bare strikke et par pinde og så måske udfordre ungerne i et spil Ludo.
Rigtig god weekend derude.

I´m so lucky lucky .....

Dagen i dag startede ellers grå og trist, med tunge mørke skyer og regn i spandevis.
På jobbet ventede bestillingslister lange som et ondt år. Min arbejdsdag slutter normalt et par timer før køkkenet lukker for bestillinger, så jeg ved aldrig helt hvad der venter mig, når jeg møder ind. I dag var der små gule post-its med bestillinger over alt - 200 sandwiches, adskillige stykker højtbelagt smørrebrød plus diverse små anretninger.
Det blev lidt senere end vanligt før jeg kunne vende snuden hjemad. Men jo tættere jeg kom på hjemmet des længere blev der imellem skyerne og da jeg nåede Aabybro stilnede regnen af.

Afhentning af ungerne i børnehaven var hurtigt overstået - de var helt klar til at komme hjem og jeg tænkte at måske blev det en dejlig tirsdag trods alt.

Det blev det!

For hjemme på mit køkkenbord lå en pakke fra Mette; Smukt indpakket sammen med det sødeste kort.
Den mest vidunderlige nålepude er landet på min matrikel, jeg er bare så stjerneglad.
Den er SÅ smuk og den er min!

Og nu skinner solen!

Knappenålene er gjort klar til aftenens sidste projekt - montering af Blithe. Alt det der monteringshalløj er ellers ikke min hofret men idag glæder jeg mig. Hvordan kan man andet ??

Kæreste Mette du bragte solskin ind i en lang og ellers så trist tirsdag - tusind tusind tak!!

Made by Kristian

Kristian har tavst fulgt Marias strømpe projekt fra sidelinien. Han har ikke sagt mange ord men med tiden blev det tydeligt at han var lidt misundelig - Han ville også gerne lave sit helt eget garn.

Vi har ikke milimeter demokrati i forhold til børnene her i huset - måske lige netop fordi de er tvillinger syntes vi, at det er vigtigt at de får lov til få nogle solo oplevelser. Men nu var Marias strømper jo færdige og så syntes jeg faktisk, at det havde været så tilpas hyggeligt at jeg ikke have noget som helst imod at gentage seancen.

I sidste weekend havde Maria en legeaftale ude i byen og så fandt Kristian og jeg farvebøtterne frem. Der var ikke det store udvalg tilbage men det gjorde ikke noget, for bøtten med den blå var fuld. Han var ikke et sekund i tvivl - hans garn skulle være blåt og det blev det!
Efter sidste omgangs succes var jeg måske nok blevet en anelse overmodig. Vi var vist rigeligt rundhåndede med farvepulveret for der er seriøst meget overskudsfarve i det her garn. Det er bagt og skyllet og bagt og skyllet og så lige bagt lidt mere men .... jeg er stadigvæk ikke helt sikker på at jeg kan strikke strømperne uden at få blå fingre.

Det er dog en mindre detalje som ikke på nogen måde overskygger Kristians glæde over hans garn. Det blev lige nøjagtigt som han havde tænkt sig, han er glad og pavestolt - og det er trods alt det vigtigste!

Out of season

Ja jeg ved godt at det ikke just er sæson for de uldne strømper men jeg kunne altså ikke holde fingrene fra Marias garn. Det lå bare der og lyste op - og for en kort bemærkning glemte jeg alt om Luxuz-O-Meter, Sahara og anden oprydning i strikkekurven.

Alt imens jeg har strikket strømper er det så for alvor blevet forår og jeg har for gud ved hvilken gang konstateret at ungernes garderober ikke passer særligt godt til årstiden. Vi mangler t-shirts og shorts i stor stil! Men om ikke andet så er jeg da på forkant med vintergarderoben. Jeg satser på en dejlig lang og varm sommer og strømperne er derfor strikket ca. 2 numre for store - så skulle de efter alle beregninger passe når det igen bliver vejr til uld og vinterjakker.


Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Maria

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 33 strikket på pind 2

Luxuz-O-Meter: Ikke denne gang - men det har i sig selv været en luksus at strikke dem

Made by Maria

Mit garnlager rummer adskillige nøgler strømpegarn noget af det er kønnere end andet - men intet slår det her. Jeg er stolt over at have det i min strikkekurv men har egentlig ingen aktie i det overhovedet. Jeg har kun stået på sidelinien, Tina har bidraget med online eksperthjælp men ellers er det helt og aldeles Marias værk - og hun har gjort det godt!

Den sidste uges tid har det ikke været super duper sjovt at være Maria. Hun har følt sig lidt tilovers mens jeg har været syg og "knejterne" har udkæmpet drabelige dyster på computeren.
Derfor har vi brugt lørdagen på mor-datter aktiviteter; En af dem var farve-garn-seancen.

Hun har farvet ét 50 grams nøgle til sig selv og så ét 100 grams nøgle som jeg i et vildfarent øjeblik troede måske kunne blive til mig. Men nej.

"Det skal da være til moster Mette for hun er så rar!"

Ta´ den mor. Måske jeg en anden gang bliver den heldige - indtil da vil jeg så glæde mig over at jeg får lov til at strikke strømperne.

Et regnestykke

I næste uge skal Kristian og Maria i skole et par dage - de skal lige ned og snuse. Hilse på deres klasselærer og de nye kammerater og de glæder sig!

Al tvivl om hvorvidt de nu også var helt klar til skolen er gjort til skamme. Alle mine spekulationer om, hvordan vi skulle forklare hvis den ene var klar før den anden, har vist sig totalt overflødige. De er klar begge to!
Og med hver deres "spidskompetance". Kristian jonglerer med tal mens Maria har kastet sin kærlighed over bogstaverne. I en direkte sammenligning med Kristian syntes hun vist at hendes evner for tal blegner men hun kan faktisk sagtens regne den ud.

Samtale ved udvælgelsen af aftenens fredagsslik:


Maria - 1 2 3 4 5 6. Jeg har 6 stykker mor. Hvor mange flere må jeg få?

Mig - Ja hvor mange må du få, når du har 6 og må få 10?

Maria - Jeg må få fler´!!!


Måske jeg lige skulle bede hende kigge lidt på Sahara - strikketøjet kunne godt trænge til den slags klarsyn. Mit lille erstatningstrick med Cotton Viscose har vist sig lidt mere kringlet end først tænkt. Jeg har strikket lidt frem og næsten ligeså meget tilbage. Jeg har regnet lidt og håber nu på at den er ved at være der, men indtil videre kan jeg ikke gøre så meget andet end at håbe.
Opskriften slår sig ellers flot op på at være strikket oppefra og ned så den kan tilpasses undervejs. Men godaw do hele molevitten bliver jo først samlet ved taljen og til den tid er der jo ikke så meget strikketøj tilbage. Dertil kommer at halskanten i denne model er ret væsentlig for pasformen. I følge opskriften skal den strikkes til sidst men det kan jeg ikke vente på. Jeg strikker den nu, for hvis jeg alligevel skal til at trævle op vil jeg helst gøre det inden trøjen er helt færdig.

Luxuz-O-Meter

Cashmere-O-Meter projektet har været en god oplevelse. Og hvis jeg skal være helt ærlig så var glæden over at have fuldført projektet blandet med en lille smule ærgelse over at det var slut.
Der går sport i at få brugt noget af det garn som ellers bare ligger; Tingene bliver gjort færdige for ellers så tæller de jo ikke med og alt i alt har det bare været rigtig sjovt!!!

Derfor har jeg også besluttet mig for at jeg tager en omgang mere - denne gang under navnet Luxuz-O-Meteret. Konceptet bliver en skøn blanding af de bedste elementer fra Cashmere-O-Meteret og tidligere tiders Afslutningsfest.
Denne gang er det ikke bare nok at få brugt noget af det garn som ligger på lageret, der bliver også en hel del bundne opgaver, for jeg trænger til en grundig oprydning i strikkekurven. Jeg er frygtelig udisciplineret nogen gange, får startet på alt for meget som ikke bliver gjort færdigt fordi .... der lige kommer noget andet og sjovere forbi eller fordi årstiden ikke længere passer eller ...
Lige nu ligger der således mindst 6 strandede projekter. Nogen af dem har endnu ikke været vist frem på bloggen men det kommer de!
Ingen af dem fejler andet end at jeg ikke lige får strikket på dem. Det er dejlige ting som jeg glæder mig til - og de skal altså allesammen gøres færdige inden Luxuz-O-Meteret projektet er fuldført. Hvis jeg når 100% inden da er det bare ærgerligt!

Reglerne er:

* Alt garn som er købt senere end den 15. april 2007 tæller ikke
* Brugt garn omsættes til Luxuz-O-Meteret i forholdet 1:4
* Følgende projekter fra strikkekurven skal indgå:

Bayerische Socks
Miyake
Esme
Blithe
Bonsai Tunic
Floral Embroidered Shawl

* 100% på Luxuz-O-Meteret giver ret til at et styk luksusprojekt - her er frit valg!

Indkøb af nyt garn er tilladt, det skal ikke trækkes fra - men tæller til gengæld heller ikke med på Luxuz-O-Meteret.

Sahara

Så er beslutningen truffet og lad det være sagt med det samme - Det har ikke været nemt!

De 100% på Cashmere-O-Meteret gav adgang til et styk luksusprojekt og der var mange aspiranter. Jeg har været en tur omkring Kim Hargreaves hvor Petal lokkede voldsomt. Så var der det Geilske Livstykke og Ruths lækre nederdel Hyld og .... ja jeg kunne blive ved.

I sidste ende faldt valget på Sahara fra Stitch Diva - i den kortærmede version. Det er en trøje jeg har haft kig på rigtigt længe og nu skal det altså være.
Originalen er strikket i silkegarn fra Tilli Tomas. Garnet er smukt, pyntet med palietter og perler men .... Prisen er $38 for 100 g garn og det nægter jeg simpelthen at betale - og da slet ikke når jeg tænker på hvor meget jeg normalt hader at strikke i silke. Luksusprojekt eller ej, så har jeg kigget mig omkring efter et erstatningsprodukt og missionen er lykkes - håber jeg.

Jeg forstiller mig at Cotton Viscose fra Drops kan give en tyngde til trøjen som kommer tæt på silken og så har jeg købte et par nøgler Carat fra Marks & Kattens til kanterne - her kommer lidt af luksus´en. Det er et meget smukt garn men måske er det lidt til den gode side i tykkelsen. Jeg håber ikke at det bliver alt for klumpet men hvis det gør - ja så finder jeg nok noget andet som kan bruges.

Knock out

Forkølelsen viste sig ved nærmere eftersyn at være en lungebetændelse som ikke kunne kureres med Kleenex og varm te alene. Der måtte skrappere midler til - lægen ordinerede penicilin og jeg blev sendt til tælling.

Da jeg i weekenden atter vågnede op til dåd, kunne jeg konstatere at ungerne i mellemtiden havde overtaget min computer - godt hjulpet på vej af deres far skulle det vise sig. Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg orkede at tage en diskusion om hvor god en idé jeg lige syntes at det var. Men jeg nåede det heldigvis ikke - det havde også været skønne spildte kræfter for jeg var ikke blevet snydt - overhovedet ikke!

Uden i solen ventede nemlig en liggestol og en spritny bærbar computer til mig - og kun mig! Mens jeg sov var der installeret netværk og alt var gjort klar.
Jamen kan man andet end at elske?

Her kunne jeg sidde mens solens stråler varmede min skrantende krop, surfe lidt her og hisset mens jeg lyttede til ungernes glade leg - og det gjorde godt! Jeg er så småt ved at være klar igen. Der er truffet et par beslutninger - præmien for det fuldførte Cashmere-O-Meter er indkøbt og lige om lidt ... er jeg klar med et regelsæt for mit kommende Luxuz-O-Meter projekt.

Atjuuu!

Forleden dag var der cirkus i byen - vi var der allesammen og havde en rigtig hyggelig aften. Der var hunde og heste, klovne og "prinsesser" og selvom det var småt så var det godt.

Vi fik alle en god oplevelse med hjem plus en lille ekstra gevinst til mig i form af en solid forkølelse. Jeg syntes ellers at vi var dækket ind med vattæpper til numserne, vinterjakker og støvler men det var åbentbart ikke helt nok alligevel.
Nu sidder jeg så her med Kleenex og varm te. Jeg strikker på futsko som skal valkes fordi det er et projekt som ikke kræver strikkeprøver og bestemte fastheder. Det gør ikke noget at jeg strikker grimt og det passer mig rigtig fint lige nu.

Jeg tænker tanker omkring min gevinst for Cashmere-O-Meteret og opstarten af et nyt luxuzO-Meter. Men mit hoved kører ikke på fulde omdrejninger så jeg venter lige lidt med at træffe de endelige beslutninger.

Efter sol kommer regn

Efter et par successer fra monteringsstakken er det blevet tid til et vaskeægte flop. Echo har faktisk ligger færdigmonteret og med alle enderne hæftet i et par uger. I venteposition til den sidste lille finish i form af noget påsyet blomsterhalløj, men hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg jeg aldrig at det bliver til noget.

Trøjen blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig - der er noget med faconen som ikke er helt godt. Noget med halsen som er lidt for høj. Noget med ærmerne som ikke er blevet monteret helt ens hvilket de mange striber tydeligt afslører.
Noget af det kunne jeg godt lave om men jeg gider ikke, for min mavefornemmelse siger at det har alligevel aldrig bliver en trøje jeg vil bære udenfor matriklen - men i haven der bliver den god!

På Cashmere-O-Meteret gør den også godt. Vægten siger 315 gram selv uden det famøse broderi og det er lige præcis nok til at svinge Cashmere-O-Meteret op på 100%. Jubiiii!

De der små sokker

Det var en kærkommen afbrydelse i strikkeriet af de fire store da min mor spurgte om jeg ville strikke nogle af de der små sokker til hende. Ja de er jo ikke til hende selv, men naboens børn har nu nået en alder hvor de selv fået børn og babysokkerne har endnu engang vist deres værd som den perfekt barselsgave til de mere perifere bekendskaber. Der var varslet et pigebarn så jeg kastede mig over resterne i den lyserøde kategori og strikkede disse to par - dels fordi jeg syntes at min mor skulle have lidt at vælge imellem men mest fordi jeg bare elsker at strikke disse små modeller.

Faktaboks

Garn: Regnbue og Party fra Opal

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl og -tå

Cashmere-O-Meter: Ja da! 40 g lagergarn forøger cashmere-O-Meteret med 2 %

Harmony

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er tosse-vild med at gøre rent. Jeg syntes det er skønt når det er gjort og nyder måske nok også dele af processen, men tanken om at nu er det snart tid til Ajax og gulvmoppen igen - den giver mig ikke stor glæde.

Nøjagtigt lige sådan har jeg haft det med Harmony. Jeg har brugt lang tid på at tage mig sammen til at få den strikket færdig. Jeg huskede strikkeriet med Rowan Summer Tweed som ganske hæsligt men da jeg først fik garnet op på mine Addi Turbo´er gik det ganske godt. Faktisk var der tidspunkter hvor jeg bare kunne nyde at følge Kim Hargreaves´ skønne opskrift. Ingen knirkelyde, ingen ømme håndled - kun lige lugten men den håber jeg forsvinder ved en hurtig vask.
Monteringen var hurtigt overstået, sådan er det jo med opskrifter hvor alt er gennemtænkt og de enkelte dele passer perfekt sammen. Der skulle slet ikke fifles eller hives den mindste smule - jeg skulle bare sy.
Trøjen passer perfekt og jeg er meget meget glad for den. Farven bliver nok lidt mere klædelig når der i løbet af de næste par måneder kommer lidt mere kulør på kroppen. Men indtil da vil jeg bare nyde at den er blevet færdig. Og at den er tung!
Sidstnævnte betyder nemlig at den bimler alvorligt på Cashmere-O-Meteret.

Faktaboks

Garn: Summer Tweed fra Rowan frv. 515

Opskrift: Harmony fra Kim Hargreaves str. 34, strikket på pind 4½

Ændringer: Nada - Kim Hargreaves made this one!

Cashmere-O-Meter: Åh ja! 433 gram af noget garn som de sidste par år har levet en kummerlig tilværelse i en plastikpose. Det giver 21,65 % på Cashmere-O-Meteret

Tidligere posts om denne trøje er her og der

Wicked

Der har været stor afstand mellem de færdige projekter fra strikkekurven de sidste par uger. Arbejdsdagene har været lange og hektiske og præget af så uendeligt mange pligtopgaver, at jeg meget bevidst kun har lavet de lige netop de ting jeg havde lyst til i min sparsomme fritid. jeg har strikket! Strikket på livet løs, alt imens stakken af klar-til-montering er blevet større og større.
Det har været dejligt - og ved I hvad det var det faktisk også i går eftermiddags hvor jeg satte mig i et solbeskinnet hjørne med stakken og en nål eller to.

Første projekt var Wicked - trøjen som har voldt mig så mange kvaler udenvejs men nu hvor den er færdig gør mig ganske glad.

Først var det størrelsen der drillede. Jeg havde læst at modellen var lidt stor så jeg snuppede et lille nummer og strikkede løs. Der er steder i opskriften hvor det forslåes at man prøver trøjen på for lige at sikre at størrelsen passer men ... det sprang jeg let og elegant hen over. Nu gik det lige så godt og jeg havde jo læst at modellen var stor! Derfor var det først da jeg skulle checke om mine udtagninger ved taljen passede, at det gik op for mig at jeg var i gang med en meget meget tætsiddende udgave af Wicked. Jeg brugte et par timer på at overbevise mig selv om at der kun var én vej, at det var tilbage og så slog jeg en ny omgang masker op.
Anden gang blev opskriften fulgt slavisk og størrelsen checket hver eneste gang det blev anbefalet - alt tegnede godt.

Originalen er født med en kængurulomme. Den lavede jeg også, jeg monterede den og strikkede det sidste stykke rib. Lommen er sød men ved det sidste størrelsescheck kunne jeg konstatere at den absolut ikke gjorde noget godt for mig. Den virkede lille bitte og fungerede egentlig kun som et ekstra lag lige netop der hvor jeg ikke har brug for noget ekstra - midt på maven!
Lommen var strikket fast ved overgangen til ribben så der var endnu engang kun én vej frem - og den gik tilbage. Da jeg alligevel skulle strikke det nederste stykke igen valgte jeg at skifte den almindelige rib ud med snoningsmønstret fra hals og ærmer. Ikke fordi ribben ikke fungerer mere fordi jeg syntes at snoningerne er pænere.

Ærmerne lykkedes i første hug - jeg strikkede 2 cm glat inden snoningsmønstret men fulgte ellers opskriften. En opskrift som for øvrigt er super god og absolut kan anbefales.

Faktaboks

Garn: Lucca fra BC frv. ub09

Opskrift: Wicked fra Zephyr str. 36-39, strikket på pind 4½

Ændringer: Strikket uden kængurulomme og med snoningskant forneden i stedet for rib

Cashmere-O-Meter: Jeps! 216 gram af det garn der blev tilovers da jeg strikkede Refined Raglan. Det giver 10,8 % som stryger direkte ind på Cashmere-O-Meteret

Tidligere posts om denne trøje er her og her og der

Duracell

Om lidt går solen ned efter den skønneste weekend jeg har haft længe. Solen har skinnet fra en skyfri himmel. Skinnet på mine kinder mens jeg moslede i haven, skinnet ind af vinduerne som alle har fået en tiltrængt vask, skinnet på ungerne som tumlede i trampolinen og gik på opdagelse i krattet. Batterierne har fået et skud fra boven og vi er alle lidt mere klar til hverdagen når den banker på i morgen. Men inden da venter et par timers hygge i sofaen med en af de fire store og en god nats søvn i nyvasket sengetøj som dufter af forår.

Wiched er lige ved at være færdig - for 3. gang - der har været bøvl med størrelsen og lommen og ribben. Ja der har faktisk været en forfærdelig ballade med den trøje men nu tror jeg på at det er ved at være slut. Skulle den drille lidt mere i aften gør det ikke så meget, for efter sådan en weekend kan jeg sagtens håndtere lidt bøvl.

Kick-off

En lang uge blev afsluttet med et stort firmaarrangement i fredags - "vores" bidrag til kommunalreformen har været en succes og det skulle fejres. Fra nær og fjern skulle vi alle fragtes til København, de fleste med bus men deltagerne fra Ålborg måtte et smut omkring lufthavnen. De sidste par uger har der været meget snak om væsker, små bøtter og zip lock poser på jobbet. Kollegaer som ikke er så vante med flyrejser og sikkerhed har diskuteret det meget, vi har fået udleveret regler i flere eksemplarer for at ingen skulle være i tvivl - men ingen steder stod der noget som helst om strikkepinde. Jeg forestillede mig det kaos der ville blive med 900 ekstra passagerer i en lille lufthavn og tænkte på hvor pinligt det ville være hvis jeg forsinkede det hele med en ellers lækker Addi Turbo rundpind. Så jeg valgte at drage afsted med en hæklenål i bambus og en kopi af Esme fra det nye Rowan Magasin. Toppen er rigtig lækker og jeg er sikker på at den bliver et hit til sommer - men hæklenålen .... den bliver lagt langt væk og kun fundet frem i yderste nød - måske næste gang jeg skal op i de øvre luftlag.

Jeg havde også forestillet mig det kaos der uvilkårligt vil blive når de selv samme 900 mennesker først på natten skulle fragtes samme vej hjem fra gallamiddag i mere eller mindre overrislet tilstand - og helt ærligt det gad jeg bare ikke!
Derfor blev jeg enormt glad da min søster tilbød en overnatning i hendes lejlighed på Frederiksberg til en nær kollega og jeg. Vi havde snakket frem og tilbage om mulige aktiviteter lørdag; Amimono var på min ønskeseddel - jeg ville gerne have set lidt nærmere på den nye kollektion. Men efter en lang aften som bød på udsøgt mad og underholdning fra Søs Egelind, Jacob Sveistrup, Søs Fenger, Birthe Kjær og TV 2 var vi ærligt talt lidt trætte lørdag formiddag.
Derfor nøjedes vi med en strøgtur og jeg har en rigtig god undskyldning for meget snart at vende tilbage til Staden.

Hattrick

Britt fik dem alle tre rigtige - Harmony, Bonsai Tunic og Wicked. Der kommer et æg i den allernærmeste fremtid.

Og så var det måske på sin plads med en mere detaljeret gennemgang af de tre.

Harmony er en Kim Hargreaves sag af lidt ældre dato. Den har boet i mit hjem i lang tid men det trækker ud. Cardigan´en er skøn og jeg er sikker på at den bliver dejlig at gå med, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at strikke den - ikke fordi der er fejl og mangler nogen steder, det er trods alt en Kim Hargreaves model. Men den er strikket i Rowan Summer Tweed og jeg får fniller af det garn. Det er lidt ligesom det sidder fast i fingrene men nu skal det altså være - nu vi går lysere tider i møde.

Hovsa! Så skulle jeg lige hente et link hos Kim Hargreaves og nu er der også kommet en sommer kollektion.

Bonsai Tunic er fra det nye Interweave Knits. En model jeg forelskede mig i allerede da jeg første gang så deres preview. I gemmerne lå en portion Zeta silke som jeg sidste sommer troede at jeg skulle strikke Bliss med. Det blev aldrig til noget og det er jeg glad for nu. Her er dog også et projekt hvor garnet "gør knuder". Zeta er hårdt at strikke i og jeg må for tiden, hvor den ekstra arbejdsbyrde også slider på arme og skuldre, nøjes med 10 -15 pinde om dagen.

Når jeg så er færdig med de afmålte pinde så er der til gengæld dømt frit trav med Wicked fra Zephyr. Opskriften har ligget klar et stykke tid og da jeg så fik næsten 300 gram Lucca tilovers fra Refined Raglan så var sagen klar. Ud over stepperne går det - Lucca på en Addi Turbo det er lykken!!

Og så tilbage til sofaen og den endeløse række af hæftninger på Echo.