torsdag, juli 12, 2007

Vi siger farvel!

I morgen har Kristian og Maria sidste dag i børnehaven. Efter sommerferien venter skolen – og de glæder sig, det gør de!

Men det er svært at tage afsked med de trygge vante rammer i børnehaven. Det er svært at tage afsked med den dagligdag de kender så godt, med de pædagoger som har været deres faste støtter i hverdagen. De gode venner og veninder kan de jo stadigvæk lege med lige så tosset de gider, men det er svært at forstå at det ikke længere kan foregå i børnehaven.

Det er svært at sige farvel! Og det har været meget vigtigt for dem at det blev gjort ordentligt med gaver til stuepædagogerne og intet blev overladt til tilfældighederne; Det tog en hel eftermiddag at pakke gaverne ind.

Inde bag alt det der guld og glimmer gemmer sig to blokke som har været en tur igennem en klippe-klistre seance.
Jeg fik allernødigst lov til at føre saksen, men kun hvis jeg lovede at gøre præcis som de sagde. De har valgt tapeter i en af de store bøger vi har arvet fra den lokale malerhandler. De har tegnet små tegninger og af og til godkendt de bogstaver jeg klippede.
Det har været god underholdning i de våde eftermiddage og mon ikke vi gentager seancen engang når vi nærmer os december. Jeg kender et par stykker som risikerer at finde en lignede blok under et pyntet grantræ.

3 kommentarer:

Dorthe sagde ...

Hej Helle
hvor er det en god ide, dejligt at dine børn også er kreative. alle vil elske at få en så personlig gave. Håber at de falder godt til i skolen så den blier en tryg ramme.ortsat god sommer
KH Dorthe
ps din ms3 er så smuk

britt sagde ...

God ide - jeg er sikker på at Gitte og Susanne er blevet glade for dem.
Skift fra børnehave til skole er en stor ting - vi var der sidste år med Asger...STOORT!
KH Britt

Betina Olesen sagde ...

Hejsa Helle
Tak for din hilsen på min blog, og ja jeg håber også at vi får taget op og færdigt i nogenlunde tørvejr, det er jo ikke meget dansk sommer vi har.

Hvor er det et par søde bøger du der har lavet, det er jo næsten scrapbooking du der har givet dig i lag med. En ide som jeg tit ser på scrapsiderne er, at sætte en masse forskellige bånd i spiralen hele vejen ned af bogen. Bare et lille tip til næste bog, bånd har man jo smóm regel også nok af ;-)

Hygge fra Betina