fredag, marts 09, 2007

Nu skinner solen

Ugen der gik har budt på mange lange dage på jobbet - dage som i den grad har trukket søm ud. Den virksomhed jeg arbejder for flytter tre afdelinger sammen i nyt byggeri på havnefronten i Aalborg. Mit arbejde er uforandret bortsetfra at det nu er tre gange så meget mad vi langer over disken hver dag. Men der er nye rutiner, nye kollegaer, ja det hele er nyt - Og jeg er træt!
Det nye køkken er super lækkert, de nye kollegaer er super søde og jeg ved at det nok skal blive godt men det ændrer ikke ved det faktum at det har været hårdt.

Nu er der lukket og slukket på de "gamle" afdelinger. Vi har skuret og skubbet i de sene aftentimer og alligevel formået at smile venligt til de 900 mennesker som fredag morgen klokken 8 kom til brunch i det nye hus. Vi har bestået prøven og kunne alle med god samvittighed ønske hverandre en rigtig god weekend - det bliver det. Solen skinnede på mig hele vejen hjem, på køkkenbordet lå en lækker pakke fra England og i morgen henter vi endnu en lækker "pakke" med to dejlige unger i Hadsten.

Kristian og Maria havde en vinterferie til gode hos mine forældre som de har indkasseret i denne uge - godt for dem! For jeg har ikke været mange sure sild værd når jeg en sjælden gang imellem har været hjemme. Derfor er der heller ikke blevet strikket mange masker, der er ingen afsluttede projekter i denne omgang - ingen procenter på Cashmere-O-Meteret. Men der ligger et par ting som meget snart sender "målepinden" et godt stykke forbi de 50 %.

Kittet fra Kim Hargreaves er ikke min bonus - det er bare en lille lækker sag som jeg ikke kunne modstå da jeg så hendes nye forårskollektion. Tilgengæld kunne min bonus sagtens gemme sig iblandt det nyeste fra Rowan. Bladet landede i min postkasse i ugen der gik og den smule jeg har set før øjenlågene blev for tunge har efterladt mig med en følelse af begejstring!

6 kommentarer:

Connie sagde ...

Den vest kom jeg også til at købe, den er bare for lækker, men ikke i samme farve:-)

Marie-Louise sagde ...

Ja, den er bare så fin den vest- den har jeg skrevet på min ønske liste. Du fortjener ganske bestemt en bonus så meget som du knokler:-)
God weekend.
Marie-Louise

TinaMAndersen sagde ...

Super lækker vest!
Jeg har også bestemt mig for at bestille en, jeg kan bare ikke bestemme mig for hvilken farve det skal være. :o)

britt sagde ...

Wha dælan - bloglines har jo fuldstændig glemt dig - i laaaaaang tid! I guder der er sket noget her på kanalen!! Ene skønne sager ar sprøjtet ud og cashmere-o-metret brager opad. Godt gået, Helle!!! Må straks få dresseret bloglines - for jeg holder rigtigt meget af din dejlige blog!!
I'm Back!
KH,
Britt

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Håber der snart falder lidt ro på, så du kan få strikket igen.

KH Tina

strikkeforsker sagde ...

Lækker og velfortjent forkælelse. Hmmm nu lokker hende Kim altså igen. Hvordan er det nye Rowan iøvrigt? Jeg har hørt rygter om, at det ikke er så outreret som de seneste.