mandag, marts 12, 2007

Hattrick

Britt fik dem alle tre rigtige - Harmony, Bonsai Tunic og Wicked. Der kommer et æg i den allernærmeste fremtid.

Og så var det måske på sin plads med en mere detaljeret gennemgang af de tre.

Harmony er en Kim Hargreaves sag af lidt ældre dato. Den har boet i mit hjem i lang tid men det trækker ud. Cardigan´en er skøn og jeg er sikker på at den bliver dejlig at gå med, men det er ikke nogen udpræget fornøjelse at strikke den - ikke fordi der er fejl og mangler nogen steder, det er trods alt en Kim Hargreaves model. Men den er strikket i Rowan Summer Tweed og jeg får fniller af det garn. Det er lidt ligesom det sidder fast i fingrene men nu skal det altså være - nu vi går lysere tider i møde.

Hovsa! Så skulle jeg lige hente et link hos Kim Hargreaves og nu er der også kommet en sommer kollektion.

Bonsai Tunic er fra det nye Interweave Knits. En model jeg forelskede mig i allerede da jeg første gang så deres preview. I gemmerne lå en portion Zeta silke som jeg sidste sommer troede at jeg skulle strikke Bliss med. Det blev aldrig til noget og det er jeg glad for nu. Her er dog også et projekt hvor garnet "gør knuder". Zeta er hårdt at strikke i og jeg må for tiden, hvor den ekstra arbejdsbyrde også slider på arme og skuldre, nøjes med 10 -15 pinde om dagen.

Når jeg så er færdig med de afmålte pinde så er der til gengæld dømt frit trav med Wicked fra Zephyr. Opskriften har ligget klar et stykke tid og da jeg så fik næsten 300 gram Lucca tilovers fra Refined Raglan så var sagen klar. Ud over stepperne går det - Lucca på en Addi Turbo det er lykken!!

Og så tilbage til sofaen og den endeløse række af hæftninger på Echo.

5 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hej Helle!

Tak for oplysningerne :-) Harmony må jeg eje, når mit garnstop er til ende.

Jeg har strikket Green Gable fra Zephyr og har også haft kig på Wicked, men vil se den nye røde fra dem, inden jeg køber mønsteret.

3 dejlige ting du er i gang med - skynd dig at blive færdig med dem, så du kan få dem i brug ;-)

Hilsen
Mette G. som i min barndom boede i Nørhalne, gik i skole i Biersted og til svømning i Aabybro!

britt sagde ...

Yipppiiiiiee!
De bliver så skønne, når de er færdige. Specielt tror jeg Harmoni er sådan en, der bliver slidt op - har hørt flere beklage sig over strikning med summer tweed....knirke knirke...
Wha' filan - hende KH har lidt travlt med kollektioner just nu..
KH,
Britt

strikkeforsker sagde ...

Rowan summer tweed, been there, done that and NEVER again. Det er hårdt og så lugter det :-P
Hun ligger da ikke på den lade side hende Kim, Petal er jeg lidt vild med.

TinaMAndersen sagde ...

Lækre sager du har gang i. :o)

Kender godt det med Summer Tweed, jeg har fået strikket en færdig. Meeen i kurven ligger en halvfærdig KH's ting, jeg får fnidder af det garn.
Fingrene gør ondt bagefter...

Linda sagde ...

Harmony har jeg også kigget længe på (og Glint og Glimmer), men summer tweed, bvadr! Det lugter i den grad af våd papkasse, det suger al væske ud af ens hænder, knirkknirk. Ville ønske hun lavede en bog istedet for :o(
Du får da noget ind på cash-mere-ometeret lige om, hvad?!
Glæder mig til at se dine færdige versioner
kh Linda