I næste uge skal Kristian og Maria i skole et par dage - de skal lige ned og snuse. Hilse på deres klasselærer og de nye kammerater og de glæder sig!
Al tvivl om hvorvidt de nu også var helt klar til skolen er gjort til skamme. Alle mine spekulationer om, hvordan vi skulle forklare hvis den ene var klar før den anden, har vist sig totalt overflødige. De er klar begge to!
Og med hver deres "spidskompetance". Kristian jonglerer med tal mens Maria har kastet sin kærlighed over bogstaverne. I en direkte sammenligning med Kristian syntes hun vist at hendes evner for tal blegner men hun kan faktisk sagtens regne den ud.
Samtale ved udvælgelsen af aftenens fredagsslik:
Maria - 1 2 3 4 5 6. Jeg har 6 stykker mor. Hvor mange flere må jeg få?
Mig - Ja hvor mange må du få, når du har 6 og må få 10?
Maria - Jeg må få fler´!!!
Måske jeg lige skulle bede hende kigge lidt på Sahara - strikketøjet kunne godt trænge til den slags klarsyn. Mit lille erstatningstrick med Cotton Viscose har vist sig lidt mere kringlet end først tænkt. Jeg har strikket lidt frem og næsten ligeså meget tilbage. Jeg har regnet lidt og håber nu på at den er ved at være der, men indtil videre kan jeg ikke gøre så meget andet end at håbe.
Opskriften slår sig ellers flot op på at være strikket oppefra og ned så den kan tilpasses undervejs. Men godaw do hele molevitten bliver jo først samlet ved taljen og til den tid er der jo ikke så meget strikketøj tilbage. Dertil kommer at halskanten i denne model er ret væsentlig for pasformen. I følge opskriften skal den strikkes til sidst men det kan jeg ikke vente på. Jeg strikker den nu, for hvis jeg alligevel skal til at trævle op vil jeg helst gøre det inden trøjen er helt færdig.
3 kommentarer:
Ja, hvor svært kan det lige være at regne dét regnestykket ud ;o)
Uh, hvor jeg glæder mig til at at din Sahara færdig - hvilken ærmevariant strikker du?
KH Tina
spændende, saharaen er jo supersexy! Og spændende med poderne, skal de gå i samme klasse?
kh Linda
@Tína - jeg strikker modellen med korte ærmer - ja det tror jeg i hvert tilfælde indtil videre:o)
@Linda - Ja de skal gå i den samme klasse. Vi har været så heldige at få to pladser på den lokale friskole, hvor der kun en én klasse pr årgang og kun 15 elever i hver klasse. Ikke fordi vi har noget imod folkeskolen som sådan men når nu vi havde muligheden for at give vores børn en skolegang i et mere intimt miljø - syntes vi ikke at vi kunne sige nej.
Kh. Helle
Send en kommentar