Hurra-strik ....

I morges skrev Anne et indlæg om Hurra-strik, om at strik skal være jubel og god energi. Jeg kunne ikke være mere enig - og det var da også helt klart en lystbetonet aktivitet, da jeg i dag satte mig udenfor i skyggen og strikkede luffer.
Ja jeg ved godt, at det lyder helt tosset, når nu temperaturen nærmer sig 30 grader, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst!!

Fordi det er en vanvittig lækker opskrift Jared der har kreeret, og den lå lige der i mit spritnyt Vogue Knitting. Fordi jeg er vild med at strikke efter diagrammer. Fordi jeg ville se, om jeg stadigvæk kunne huske hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind - og det kunne jeg. Da jeg strikkede mit første par Bayerische sokker tog jeg mig tid til at lære fidusen og det kan varmt anbefales. Livet som strikker er bare SÅ meget lettere uden den der ekstra pind, som alligevel altid bliver væk. Der ligger en rigtig god forklaring lige her.

Jeg har strikket i to tråde Castoro - den med bæver - på pind nummer 2½ fordi jeg har spaghettitynde arme og bittesmå hænder. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg fulgte opskriftens anvisninger, så ville jeg ende med en størrelse grillhandsker - muligvis verdens mest tjeckede grillhandsker men .....
Mit minimeringstrick virker, de bliver perfekte – det er jeg sikker på. Og det er lige før, jeg begynder at glæde mig til vinteren sætter ind med frost og sne, men også kun lige før.

A bag full of goodies

En dag lige inden ferien var ungerne og jeg et smut omkring biblioteket. Jeg havde en idé om, at vi skulle læse en ”rigtig” bog sammen, nu hvor vi fik god tid men .... lige siden vi blev færdige med Spiderwick har intet rigtigt fanget dem, og vi er tilbage ved de der blade med Winx og Pokemon. Nogen gode forslag til en dreng OG pige størrelse 7 år?

Turen til biblioteket var dog ikke helt spild af tid – faktisk var det overhovedet ikke spild af tid, for henne på den kreative hylder stod Hånd i hanke; En fantastisk skøn bog med tasker, poser og punge.
Jeg faldt øjeblikkeligt for tasken med biser og tænkte, at det skulle være mit sommerferieprojekt. Der er så mange små lækre fine detaljer ved den taske, at den fortjente, at jeg tog mig god tid og ikke bare drønede derudaf. Og tid det har jeg taget mig.

Jeg har syet biser i et totalt umuligt stykke stof i længere tid end det tog hele Tour de France feltet at bestige Alpe d'Huez og trille ned igen.
Jeg har brugt timer i jagten på den helt perfekte lynlås til en indvendig lomme. Men jeg fandt den aldrig, og endte med at gemme en fra lageret bag et gyldent stykke stof, så det nu i princippet er fuldstædigt ligegyldigt hvordan den ser ud.
Jeg har ligget søvnløs i den varme sommernat, mens jeg forsøgte at forstå en formulering, for blot at konstatere, at det gav sig selv, da jeg stod med stoffet i hånden. Og nej det var ikke svært, så gå du blot igang.

Jeg har lagt rigtig mange timer i dette sommerferieprojekt, men det gør ikke det mindste, for jeg er lykkelig for min nye strikketaske. Og det bedste er næsten at, der er stof nok til en mere.
Hvor var det godt, jeg fik syet alle de biser.....

Lavendelkanoner

Bare rolig Kate der er absolut ingen krudt og kugler i de her lavendelkanoner. De er ganske uskyldige og består ikke af andet end 26 stængler lavendel og 1 lille meter bånd.
Konstruktionen er simpel men fungerer optimalt – der er lavendelduft men ingen drysseri. Og egentlig ville jeg gerne vise hvordan de kan vikles men .... Jeg har ingen lavendelbuske og der er langt til ned til mormor og morfars have, hvor disse blev skabt.
Men det er noget med at samle en lille buket, vikle lidt snor lige under blomsterne, ganske forsigtigt bukke grenene den anden vej og så ellers bare flette et bånd rundt.
En lille skøn aktivitet, som jeg hyggede mig med en af de dage, hvor ungerne og jeg var på ferie.

Kristian og Maria forstod ikke helt fidusen, men det er vel naturligt nok at, man som 7-årig ikke helt kan se det lækre i, at undertøjet dufter af lavendel.
De brugte lidt tid på at komme med forslag til anden anvendelse og der var mange. Snakken var skøn men også en anelse underlødig og på et tidspunkt var det noget med prutter. Noget med at de ofte lugter og ja så var der én som sagde – Så kan man da bare putte sådan en kanon der op i numsen.

Derfor hedder de nu lavendelkanoner her i huset, og jeg har faktisk fuldstændig glemt, hvad jeg kaldte dem førhen.

Sommersysler

Det siges, at heldet følger de tossede; I så fald melder jeg mig gerne i flokken.

Netop som sommeren ramte det ganske danske land, tog jeg hul på min sommerferie – heldige mig. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke knokler i et stegende hedt køkken i disse dage. Tro mig det er det sidste sted i verden, jeg har lyst til at være lige nu. Næ så er det meget meget sjovere at tulle rundt herhjemme, sy lidt på en taske, spille Uno med ungerne, tage en tur til stranden, vikle en ”lavendelkanon” eller tre, dase lidt i skyggen og strikke en maske eller to.

Der var ting, jeg troede, jeg skulle have gjort, nu hvor jeg har god tid. Noget med en brændestak som skal flyttes, noget med et hjem som trænger til en ordentlig omgang, men det kan sagtens vente til der en dag kommer skyer på himlen. Lige nu vil jeg bare nyde - og det håber jeg også du gør.

Without further ado

February Lady Sweater, som den er set så mange gange før på modellens sejrsgang rundt i verden. Jeg har fulgt med på sidelinien men forstod ikke helt, hvad al tumulten handlede om; Ikke før jeg så den her. Da stod det pludseligt lysende klart og jeg vidste, at jeg også måtte have sådan en!

Min er ikke halvt så skøn som Helles, men den er blød og lun og perfekt til en kølig dansk sommeraften. Et lyn hamrende hurtigt strikketøj, et genialt tv strikketøj men også en model som er lidt firkantet i det; Sådan kvadratisk, praktisk, god.

Maria synes, at den ligner en klovnebluse med de korte brede ærmer og de store knapper, og der kommer af og til en lille sjov kommentar fra hendes mund. Jeg kan godt se, hvad hun mener, men det ændrer intet ved min glæde over, at jeg har forvandlet en omgang lagergarn og tre knapper fra kassen til en yderste anvendelig cardigan.
Faktisk er garnet af så ældre en dato, at der for første gang i umindelige tider rykkes lidt ved luxuz-O-Meteret, og så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere. Det skulle da lige være at juli projektet til de 12 også er i hus.

Faktaboks

Garn: Angora-Tweed fra Garnstudio frv. 02

Opskrift: February Lady Sweater. Strikket på pind 5½, str. XXS

Luxuz-O-Meter: Jaaaa!! 275 gram lagergarn banker 13,75% ind på O-Meteret

Hip hip hurra

Lige om lidt tager ungerne hul på deres sommerferie, men inden da er der lige én sidste fødselsdag i klassen. Vi giver penge i gave og sådan har det været det sidste års tid fordi ..... Ja fordi jeg ikke orker indkøbsseancerne i legetøjsbutikken med to børn, som ofte er trætte efter en lang dag i skolen. Og det, de gange hvor jeg har indkøbt lidt lager til dens slags gaver, altid endte med at ungerne overtog det meste inden det kom i brug. Det var rent tilsæt, så nu har jeg altså bestemt, at vi giver penge og den beslutning er ikke til diskussion.

Tilgengæld er indpakningen af de 60 kroner genstand for livlig debat; Jeg er åben for de fleste forslag og ungernes fantasi fejler ingenting.
Vi forsøger at ramme festens tema og ender som regel med en idé, der også udgør en lille kreativ weekendaktivitet. Denne gang har galler Jens inviteret til Olympiske lege med Asterix og Obelix – og vi var egentlig ude i noget med hule papmache sten. Men inden vi nåede så langt, havde taperklisterbutikken låst døren for weekenden og vi måtte køre tomhændede hjem igen.

Tænke, tænke, tænke .... og frem fra gemmerne kom en hjelm, som Kristian ikke længere kan skrue ned over hovedet og en guldspray fra sidste jul. Ungerne cyklede ud efter lidt sten og kom selv på idéen med græsstrå og den lille blomst. Der blev sprayet til den store guldmedalje - og kortet skrevet i cirkler gav jo næsten sig selv.

Ud af ingenting kom en indpakning som ungerne glæder sig til at give videre. De er stolte over egne evner og jeg glæder mig med dem – allermest fordi vejen til det fine resultat også var dejlig.

Jubiii

Der er meget godt at sige om skarpe knive. For eksempel at de er meget skønnere at arbejde med end de halvdøve modeller. Men også at de, når uheldet er ude, giver helt rene, nærmest kirurgisk snit som relativt hurtigt vokser sammen igen. Efter en lille uges tid er min tommeltot atter klar til strikkepindene og der er glæde i det lille hjem.

Strikkestilen er stadigvæk en kende løsagtig og ujævn, så jeg har besluttet at gemme mit lille luksusprojekt lidt endnu. I stedet har jeg kastet mig over et projekt, hvor de ”grimme” masker ikke gør den store forskel; En lille trøje fra Navia som skal valkes til slut og viola ..... så er der ingen som kan se hvor ujævnt det engang har været. Genialt koncept!

Det er et skønt skønt strikketøj – okay det er ikke en opskrift som vi kender dem fra Falkenberg og Høxbro. Den er sådan lidt suduko agtig, men når først koden er knækket, er det fuld fart frem og det fungerer perfekt som tilbehør til en EM kamp eller to.
Denne opdagelse har medført lidt for lange aftener i sofaen de sidste par dage. Skønne aftener som jeg har betalt regningen for de efterfølgende morgener, når vækkeuret har ringet alt alt for tidligt. Men lige nu er det altsammen glemt – for weekenden venter forude og jeg kan strikke igen!!!

Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.

Ludo

Mens jeg venter på, at tommeltotten gror sammen igen, har jeg kastet mig over lidt af det ellers så kedelige montering. Det var venstre hånd, som lagde finger til og intet forhindrer mig i at håndtere en nål – nu heller ikke den uimodståelige lyst til at strikke videre på noget nyt og mere spændende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I kurven lå en næsten færdig Ludo; En vidunderlig model som det er en fornøjelse at strikke, men også en model som hæver sig over gennemsnittet i antal løse ender. Der var mange, faktisk så mange at jeg havde underholdning nok til en hel lørdag aften. Men nu er det overstået og resultatet ses her.

Det skulle have været den 3. i rækken af julegaver men et eller andet gik galt – ja altså ikke noget ukendt et eller andet, for jeg kender godt svaret. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg er blevet ramt i nakken af min egen ulyst til at lave strikkeprøver og ..... Ja hvis det havde været brætspilsudgaven af Ludo jeg havde været i gang med, kunne man vel tale om, at jeg var blevet slået hjem.

Jeg har strikket i Bambi fra Grignasco, fordi det er et vidunderligt garn som kommer i de skønneste farver, og det har uden diskussion været en fornøjelse. Jeg har nydt hvert et øjeblik og gør det gerne igen, men næste gang husker jeg lige, at der smutter en størrelse ved den udskiftning. Det der skulle have været en 3 års model, endte som en lidt bred størrelse 1 år.
Da jeg opdagede misæren, overvejede jeg kortvarigt, om jeg skulle strikke det hele om men .... så valgte jeg alligevel den lette løsning. Jeg trævlede lidt af ærmerne, så de nu har en længde der passer til resten af kroppen og med lidt held finder jeg vel også en lille dreng i den rette størrelse.

Faktaboks

Garn: Bambi fra Grignasco frv. 416, 173, 185 og 502

Opskrift: Ludo fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3, str. 3 år

Luxuz-O-Meter: Nej da ......

For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.

En pigekjole

Næste bud på en julegave af den hjemmegjorte slags; En pigekjole designet af Annette Danielsen - her i skøn forening med Isagers vidunderlige lavendelfarvede Alpaca Wool.

Da jeg under min Tour de Århus købte garn og opskrift, var det mest noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kendte nogen i en alder som kunne bruges men .... da jeg først kom til at kigge nærmere efter, opdagede jeg, at opskriften også indeholder en størrelse 5 år. Og så blev der ellers slået masker op i en susende fart, for min trang til at strikke netop denne model var overvældende.

Mens jeg strikkede, var jeg flere gange usikker på, om størrelsen måske alligevel ikke kom til at passe. Jeg troede, den blev for lille, men så blev kjolen vasket og ..... ja jeg er sådan set stadigvæk i tvivl om størrelsen, men nu syntes jeg helt ærligt, at den ser lidt stor ud. Jeg trøster mig, at det er den vej rundt – og at pigen, som finder kjolen under sit grantræ, før eller siden vokser sig til et perfect match.

Under alle omstændigheder har jeg nydt strikkeriet i fulde drag. Vidunderligt garn og næsten fejlfri opskrift men ... det er trods alt en Isager ting og det skinner desværre igennem, hvis man som jeg kaster sig over største størrelse.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: En pigekjole fra Isager. Strikket på pind 3, str. 5 år

Luxuz-O-Meter: Nej da - heller ikke denne gang. Men det gør ikke så meget, når strikkeriet er så lækkert, som det her har været.

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.

Une Création

Alt imens det royale bryllup løb over skærmen satte Maria og jeg saksen i en sommerdug fra Netto. Uden sammenligning med den smukke Haute Couture og de skønne silkestoffer der blev fremvist i Møgeltønder i øvrigt. Her er tale om beklædning af den mere jordnære slags – den slags som tåler en aktiv piges udfoldelser; Og det gør den her nederdel.

Konstruktionen er simpel – et par strimler stof, en håndfuld læg og en løbegang med elastik. Ikke meget halløj på den front. Tilgengæld har Maria så næsten selv syet nederdelen, og jeg har været hende som stod på sidelinien med en ekstra hjælpende hånd. Udover at det var hyggeligt at sy sammen, var der også en skjult agenda. Jeg tænkte, at lidt stolthed over egne evner måske kunne afhjælpe hendes aversion mod hjemmekreationerne. Det lykkedes og nederdelen har siddet på hende, lige siden den enlige elastik blev monteret i morges.

Super Karla

Så er jeg klar til at flyve ud i det forrygende flotte danske forårsvejr; Super Karlas ønskekappe er færdig.

Processen med garn, pinde og de mange forskellige mønstre har været rigtig god underholdning. Jeg har nydt det i fulde drag og gør det gerne igen. Specielt fordi jeg allerede nu kan konstatere, at resultatet er yderst anvendeligt. Super Karla fungerer perfekt i de lidt kølige morgen og aftentimer.

Farverne har fordelt sig fint uden nogen form for manipulation fra min side – selv den fine farvefordeling i kanten kom helt af sig selv. Det eneste jeg har ændret på er nogle mønstre omkring felt 10 og 15 – jeg kunne simpelthen ikke se mig ud over, at jeg ikke bryder mig om mønster G. Jeg strikkede 10 og 11 kun for lynhurtigt at konstatere, at det ikke gik. Jeg vidste det egentlig godt men så havde jeg da i det mindste prøvet. Der blev trævlet op og efter lidt bytte bytte købmand nåede jeg frem til et resultat jeg er glad for - og nu har jeg mit helt eget one of a kind Super Karla.

Faktaboks

Garn: ES Kauni blå/denim

Opskrift: Super Karlas Fantastiske Ønskekappe af Lotte Wackerhagen fra Karen Noe's bog "14 sjaler".

Ændringer: Jeg har strikket følgende mønstre i felterne - 10 J, 11 D, 15 J og 17 E.

Luxuz-O-Meter: Næ. Det er ganske vist garn af ældre dato men mit Luxuz-O-Meter har været så længe under vejs at det alligevel ikke tæller med.

Tilgengæld ryger Super Karla ind som mit maj projekt til de 12.

Tidligere indlæg om dette sjal kan ses her.

Sæt kryds i kalenderen

I weekenden der netop er gået var jeg til Uldfestival i Saltum en hel lørdag eftermiddag - og brugte ikke penge på andet og mere end to is. Ja den er god nok og isene var endda ikke til mig selv. De var en del af en byttehandel, jeg lavede med ungerne, fordi Bjørn skulle på arbejde og de endnu ikke er gamle nok til at være alene hjemme. Jeg ville så gerne afsted og ungerne ville da også gerne have en is.

Der var fristelser her, der og alle vegne og det var tæt på men .... Jeg var mig hele tiden meget bevidst, at en stor del af sidste års indkøb stadigvæk ligger i venteposition på mit lager. Og at lageret så sent som i sidste weekend blev fyldt op. Derfor var mit eneste rov denne gang en stak postkort fra Lotte Kjær samt mindet om nogle skønne timer blandt får, uld og garn i alle afskygninger. Det var rent drømmeland og jeg tænker at vi gør det igen næste år. Mon ikke også ungerne er med på den hvis vi laver en lignende byttehandel? Udover isene fik de nemlig lov til at bestemme søndagens udflugtsmål – og vi fik skudt sæsonen i Fårup Sommerland i gang.

Gæt engang....

hvor jeg har været???

Jeps pinsen har budt på tre forrygende dage i Staden; Solskinsdage tilbragt i søsters dejlige selskab. Der har været tid til hygge og afslapning, shopping - også lidt garn og brunch i indre by, en gammel aftale og vaskeægte turistaktiviteter.

En vidunderlig miniferie krydret med dejlig transport med DSB. Undervejs blev der lagt sidste hånd på et par projekter, som kommer frem på bloggen lige om lidt. Først skal jeg lige have tømt et par tasker og pakket nogle nye, så vi er klar til i morgen når hverdagen banker på. Og den kan bare komme an - turen til Staden har givet mig voldsomme mængder energi. Jeg er klar!

Baby Moc-a-Soc

Fordi ...... tja ...

Fordi de så så nuttede ud på billedet.
Fordi jeg ikke kunne modstå fristelsen til et lille hurtigt strikketøj.
Fordi jeg lige havde de rette rester i gemmerne.
Fordi jeg manglede et april projekt til de 12 – og mente at et par babyfutter, lige var det jeg kunne nå.

At jeg så ikke nåede til fotografering og annoncering på bloggen før det for længst er blevet maj – ja se det er en helt anden sag.

Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 019 og Isager Spinni frv. 10S - rester fra Parasol. Og så lidt Tweed 300 fra Pulsendesign. 100% uld frv. 304 - fra dengang jeg strikkede sutsko.

Opskrift: Baby Moc-a-Soc fra BEKAHknits

Ændringer: Jeg har vendt den inderste ribkant indad og syet den fast.

Luxuz-O-Meter: Jeps - 26 gram rester giver 1,3 %. Luxuz-O-Meteret er oppe på 77 % -jeg mangler bare lige at få opdateret tælleren.

Ready to go

Mens vi venter på den lille piges fødsel, blev det lige til et par af de små baby ragsokker. De bliver sendt afsted sammen med Mini og får rollen, som en ekstra lille hilsen fra Kristian og Maria. Så vil tiden vise om de kommer i brug. Vi håber vel allesammen på en lang varm sommer og så er de nok ikke så aktuelle men ...... Jeg griber enhver chance for at strikke de der små modeller og ingen i min familie, nær eller fjern, går fri.


Faktaboks

Garn: Hjerte SOCK 4 fra Hjertegarn frv. 2499

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl og -tå

Luxuz-O-Meter: Ja da! 20 g lagergarn forøger cashmere-O-Meteret med endnu 1 % - det går stille og roligt fremad

Mini

Der har været stille på bloggen de sidste uger – og sandsynlighed for, at de næste par måneder også bliver præget af få og spredte indlæg, er stor.

Vi har gang i et gør-det-selv projekt af den lidt større slags. Den slags hvor ord som lægter, skotrender, B7 plader og tagrender er blevet en fast del af vores dagligdag. Der skal nyt tag på huset – og det kommer der også, men i første omgang har vi taget hul på laden.

Det går fremad og vi er ved godt mod – også selvom der er skåret kraftigt ned på antallet af timer med garn og pinde.
Heldigvis kommer sådan et tag-projekt med indbyggede tænkepauser, hvor der skal måles og tegnes og det hele skal regnes ud. Det er ikke min gebet. Jeg er ikke på hjemmebane, når målene kommer i milimeter i stedet for centimeter og handler om lægter i stedet for fleece, så den del af festen overlader jeg til de andre.
Jeg finder en stille krog, hvor jeg hygger mig imens – og jeg gør det med god samvittighed, for jeg ved, at min utålmodige trippen på sidelinien irriterer de kloge hoveder grænseløst.

I sidste weekend blev der tænkt meget eller også var det fordi, jeg nød min lille krog lidt for meget og havde svært ved at komme op af stolen igen? Under alle omstændigheder røg der endnu en lille Mini af pindene, denne gang i AlpacaWool fra Isager. En lækker lille sag i den skønneste lidt støvede lilla nuance. Jeg har skrevet det før men gør det gerne igen - Jeg er vild med både opskrift og garn.

Trøjen er vasket og tørret - topklar til indpakning og afrejse; Vi venter sådan set bare på, at der kommer glædelige nyheder fra Århus og omegn.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: Mini fra Design Club. Strikket på pind 3, str. 0-3 mdr.

Luxuz-O-Meter: Nope

Glimmer og glitter

Efter næsten tre ugers tavshed på bloggen kunne man måske forvente en sand kavalkade, men ét eneste afsluttet projekt er alt, hvad de sidste ugers nørklerier har ført med sig.

Ovenikøbet et lille hurtigt et af slagsen – 5 gram garn og et par hurtige timer med pinde og nål var alt hvad det krævede. Men hvad det måtte mangle i størrelse udgør det så rigeligt i gørelse - Det er simpelthen lykkes mig at kreere et ægte tøsehit!

Begejstringen var ellers begrænset, da jeg forslog, at jeg kunne lave et nyt ”betræk” til en slidt hårbølje. Maria kunne bedre tænke sig, at vi købte en ny. Helt ligesom hun hellere vil have købte sokker, huer, vanter og ja jeg kunne blive ved. Hun har ikke den store fidus til mine strikkerier og vil meget hellere have nogle ”rigtige” ting, som hun kan købe i en butik.

Men glimmer og sølvgarn er vejen frem. Hårbøljen er i brug hver dag og på intet tidspunkt har jeg modtaget klager over at den kradser. Men tro mig, det gør den – der er ikke meget garn over det der sølv halløj. Men jeg holder mund og krydser fingre for at det her kunne være vendepunktet i Marias liv med mine strikkerier.

I hvert tilfælde har jeg nu fået så meget tillid til omvendelsen, at jeg har fået lyst til at finde et par strandede projekter frem fra gemmerne igen.

Faktaboks

Garn: Sølvhalløj fra gemmerne

Opskrift: Skønt tilbehør fra Sommerens Strik, tillæg til Hendes Verden nr. 13 2008. Strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Ja - det er ikke meget men 5 gram giver alligevel 0.25 %.

Tool Book

Om lidt går solen ned som afslutning på en skøn dag og skøn ferie. Jeg har nået en masse de sidste par dage, men der er også ting jeg aldrig fik taget fat på. Det meste af det lever jeg fint med, det betyder bare, at vi må leve med beskidte vinduer et par dage mere men .... der er èn ting, som virkelig giver mig dårlig samvittighed; Den længe lovede how-to-do-a Tool Book.

Jeg har skubbet den foran mig i alt for lang tid og tro mig, det har ikke været af ond vilje. Jeg har troede virkelig på, at jeg meget meget snart ville få lavet min egen Tool Book – og ikke mindst få fotodokumenteret processen.
Jeg synes jo faktisk, at den jeg sendte som PIF gave til Britt var ret lækker. Men mine gode intentioner hjælper ikke meget og Nanna har virkelig ventet alt alt for længe – Undskyld!
Nu har jeg søgt og jeg har fundet en tutorial, som på magisk vis næsten er identisk med det jeg gjorde. Den ligger lige her.

Der er dog et par forskelle, som jeg vil forsøge at skrive mig ”ud af”.

Lukningen på Britts Tool Book er lavet med et langt smalt bånd og en knap. Tanken var at båndet vikles flere gange rundt og snurres rundt om knappen.
Knappen syede jeg fast på ”yderstoffet” inden det blev limet fast og båndet blev limet fast sammen med stoffet indeni.
Indeni bogen har jeg udover elastikken også syet et lille ekstra stykke stof fast – for at der skulle være et sted til en nål eller lign. Stoffet bliver limet fast og der burde i princippet ikke være luft under det.
Det lille stykke stof er forsynet med en lille logo tegning. Den og skriften på forsiden er frihåndstegninger lavet direkte på stoffet med en permanent tusch.

Hvis der er spørgsmål eller andet du tror, jeg kan bidrage med, er du meget velkommen til at sende mig en mail; Jeg hjælper gerne – og jeg skal nok få lavet den der how-to-do .... engang.

Billeder er venligst udlånt af Britt – Tak!

Flere hynder....

Så er den sidste pude syet – mit havesæt i hør er komplet og jeg glæder mig over synet af den store stak. Nu venter vi kun på foråret og udesæsonen.

Påskeferien endte med at få et andet program end først tænkt, det sørgede sneen for. Men bare fordi det er anderledes er det jo ikke nødvendigvis dårligt.
Jeg fik ”gjort kål” på 7 meter hør og jeg har nydt de skønneste timer ved symaskinen. I morgen venter hverdagen og det skal nok også blive fint nok – selvom jeg godt gad, at ferien stadigvæk lå ny og fin og ubrugt foran mig men ......

Jeg har besluttet at mit havehyndearrangement også bliver mit 3. bidrag til de 12.
Jeg ved, vi tager fat på en hverdag i hektisk tempo og sandsynligheden for, at jeg når at afslutte endnu et lagerprojekt, inden marts måned rinder ud er minimal. Og det var trods alt kun 4 lynlåse jeg måtte investere i - resten havde jeg på lager.

Super Karla

I onsdags, ved indgangen til den officielle del af påskeferien, gik starten på Webstrikkernes KAL 2008. Jeg havde meldt mig til og var klar; Det her jeg faktisk været i mange måneder, for garn og opskrift kom i hus allerede i oktober umiddelbart efter min weekend i Næstved. Dengang så jeg Janes smukke Super Karla og var ikke et sekund i tvivl om, at den måtte jeg bare strikke engang.

I går aftes tog jeg så fat. I erkendelse af at X-Faktor ikke kan nydes i selskab med en symaskine, måtte de sidste havehynder vente lidt – og det skulle vise sig at være en beslutning med vidtrækkende konsekvenser.... Det blev helt vildt sent inden jeg kom i seng – og det var egentlig mere af nød end af lyst, for jeg var slet ikke træt. Men jeg havde set, hvordan sneen faldt tæt ude i nattens mørke, og jeg vidste, at der ville stå fire små trippende fødder ved min seng tidligt her til morgen.

Nu er sæsonen første sneboldkamp vel overstået og ungernes legekammerater er ankommet. Der er latte i koppen og symaskinen snurrer lystigt. Om lidt er de sidste havehynder færdige og så skal Super Karla ud at flyve igen. Det er ren magi!
Jeg vidste det egentlig godt, for jeg har læst om det både her og der, men det er helt vildt sjovt det her strikketøj.

Prinsessen på ærten

Stakken af havehynder og puder vokser med lynets hast. Der mangler kun lige 6 små puder til stolene, så har vi et komplet sæt i hør.

Familien har været forbi symaskinen og de har kommenteret. Maria synes det ligner noget fra ”Drømmeværelset”, mens Bjørn var lidt mere bekymret for farven. Han mener vist, at den er lige sart nok til vores familie, og jeg er bange for, at han har ret - men det var hør, jeg ville have!!

Han talte dog ikke for helt døve øre. Jeg gik i tænkeboks og kom frem til en, synes jeg selv, genial løsning på eventuelle fremtidige griserier.
”Indmaden” fra de gamle hynder til liggestolene er blevet delt i to og puttet ind bag hver sin lynlås; Så kan den lynhurtigt pilles ud igen og stoffet klarer fint en tur i vaskemaskinen.
Siden sidst er drivhuset ude i solgården blevet forsynet med det fineste trægulv. Og det skyldes ikke egne evner så - Tusind tak far!!
Det bliver en skøn lille oase. Jeg kan se det for mig - krukker med blomster og små fine jordbærplanter, en liggestol med nye hynder, en latte og et lækkert strikketøj.

Jeg glæder mig stort og kan næsten ikke vente så ..... Kom dog med den snestorm! Lad os få det overstået – for jeg vil gerne snart ha´ forår.

Påskesysler

En larmende mangel på kreative indslag har præget min hverdag; Der har intet været at skrive om de sidste par uger, men det skal der laves om på nu.
Påskeferien er skudt igang og der står drivhus øverst på programmet. En tiltrængt renovering som involverer et nyt gulv og en solid rengøring. Havemøblerne er også sat frem, de trænger til den helt store tur, men det må vente til i morgen for ingen af os gider lige nu – og vi har trods alt ferie.

Midt i et spil Ludo med ungerne skete miraklet – jeg blev ramt af den kreative ild, og nu ved jeg lige pludselig hvad eftermiddagen også skal bruges til – Nyt betræk til hynder og puder til havemøblerne!
Det trænger vi til – og der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling. Der er stof i skabet og tråd i maskinen – klar, parat, start!!

Weekend ....

Sidste weekend var jeg på glaskursus og endnu engang var det en fantastisk oplevelse. En hel lang lørdag i et skønt glasværksted med inspiration og dejligt selskab allevegne. Det var skønt – og ja jeg har allerede booket næste aftale.

Vi var flittige den lørdag og der er mere end det på billedet. Måske kommer der frem på bloggen – måske ikke, det vil tiden vise; Jeg har i forvejen rigeligt med hængepartier.
Der er noget med en lovet how-to-do a Tool Book, noget med nogle fødselsdage som gik hen over hovedet på mig og .....
Jeg havde ellers de bedste intentioner, men så trykkede det nordjyske sundhedssystem speederen i bund.
Efter næsten 7 måneder på venteliste til en forundersøgelse, som skulle afgøre, om Maria skulle have fjernet mandler og polypper – ja så gik der faktisk kun 3 dage før vi checkede ind til operation.

Alt er gået fint – faktisk meget bedre end forventet. Hun er en sej lille pige hende min Maria, men dagene på sygehuset har drænet mig totalt for energi. Jeg er kommet håbløst bagud på alle fronter, og glæder mig i den grad over, at jeg nu kan se frem til en tiltrængt weekend uden planer overhovedet. Jeg ved, at der nødvendigvis skal lidt huslige aktiviteter på programmet, men ellers vil jeg bare nyde et par dages frihed – og så måske tage en lille svingom med halen af hængepartier?

Håber I må få en skøn weekend

Tour de Århus

Mit luksus strikketøj blev afsluttet mens vi var hos mormor og morfar men der kom også nye forsyninger hjem; Lækre indkøb som alle er potentielle afløsere til Hanami.

I mine yngre dage, før jeg blev gift boede jeg i en lille bitte lejlighed i Århus. Et ydmygt domicil men det var temmelig ligegyldigt, når bare jeg kunne bo i den by jeg elsker allermest – og sådan tror jeg altid, jeg vil have det med Århus. Også selvom jeg nu bor i det nordlige jylland og er glad for det. Århus har bare en helt særlig ånd – og jeg slog straks til, da min mor tilbød at ”passe” ungerne en dag, så jeg kunne komme til byen.

Hu hej afsted med mig – ind i toget – og fra banegården gik turen ned af Strøget, ned til domkirken og videre ned i den ”bagerste” ende af byen. Jeg vidste helt præcist, hvor jeg skulle hen! Ned til cafékvarteret, dernede hvor små butikker gemmer på store oplevelser, hvis man altså som jeg elsker garn i alle dens forekomster.

Jeg startede hos Ingers – Volden 19 – og gik derfra med en opskrift på Mille og nogle nøgler Duo i en lækker lækker chokoladebrun. Planen er at det skal blive ”kjoleagtig” sag til Maria strikket oppefra og ned. Det passer ”dårligt” med opskriften, som er i voksenstørrelser og strikket den anden vej rundt, men mon ikke det går med lidt strikkeprøver og en lommeregner?

Fra Ingers gik turen rundt om hjørnet til Isager – Graven 3. Her blev ”rovet” også beskedent – en opskrift på Pigekjolen og noget lavendelfarvet Alpaca Wool. Jeg kunne have købt mig fattig i alle de lækre Isager og Amimono modeller jeg var omgivet af. Men jeg begrænsede mig til et enkelt projekt og glemte så lige for en stund, at jeg faktisk ikke kender nogen i målgruppen for pigekjolen – jeg måtte bare eje den. Og Alpaca Wool er jo et super skønt garn.

Sidste stop var Fandango – Gl. Munkegade 21. Også her havde jeg fingerene i rigtigt mange lækre ting. Jeg fandt frem og lagde tilbage i ét væk og endte til slut med et enkelt Noro Gandi Abaka Surabu og to nøgler Castoro garn med bæver – der var også garn med mink, ræv og kamel og jeg havde lyst til at købe det hele.
Noro garnet er sådan lidt papiragtigt, et super fedt garn som jeg bare var nødt til at købe også selvom jeg ikke den fjerneste anelse om hvad det skal bruges til. Måske et lille tørklæde?

Jeg brugte timer den dag i de fantastiske butikker, men det kan sagtens gøres på meget mindre. Når først man er kommet ned i den ”rigtige” ende af byen ligger de med 5 minutters gåafstand. Og jeg synes du skulle unde dig selv oplevelsen, hvis du engang er i byen.

Jeg nød i den grad og nydelsen fortsætter for Castoro garnet er gjort klar sammen med opskriften på Uglerne. Forude venter en fredag aften uden Disney Sjov, ungerne er taget med farmor hjem og jeg kan bare læne mig tilbage og nyde. Det eneste jeg skal huske er at komme i seng i ordentlig tid, for i morgen venter en lang skøn lørdag i et glasværksted nær mig.

Hanami

Ungerne og jeg holder vinterferie – en uge helt uden andre planer end at den skal nydes. Og det gør vi, dejlige lange hjemmedage krydret med et par små miniferier hos dem vi har kær.

Ugens første dage var vi alle tre i dejligt selskab hos mormor og morfar. DSB stod for transporten så bagagen måtte begrænses til et absolut minimum – og der var kun plads til ét strikketøj. Når nu det ikke kunne være anderledes var jeg ikke et sekund i tvivl om hvilket det skulle være. I en af mine brune papirsposer gemte jeg nemlig på et vaskeægte luksus-moskus strikketøj. Et strikketøj som jeg har gemt lidt på, fordi det bare var så lækkert, at det kun kom frem, når jeg virkelig havde tid til at nyde.
Men nu er det slut, de sidste masker er strikket. Og nu er det så pludselig gået op for mig, at det aldrig har været fremme på bloggen. Det er både synd og skam for jeg kunne have skrevet mange lange indlæg om Hanami, men nu bliver det altså kun til dette ene.

Mønstret fik jeg øje på da jeg i sin tid meldte mig til Mystery Stole 3 - det hemmelige sjal, som jeg aldrig blev helt begejstret for, men med Hanami er det en helt anden sag. Det er smukt både i design og de tanker der ligger bag.
Første del af tørklædet er basket weave lace inspireret af en traditionel Sashiko – et japanske quiltedesign som symboliserer venskab og den måde hvorpå vore veje krydses gennem livet.
Den anden halvdel, den med alle hullerne symboliserer kirsebærtræerne fra de første spæde blomster til de står i fuld flor – og netop på dette tidspunkt afvikles Hanami; En traditionel japansk festligholdelse af forårets komme.

Jeg har strikket tørklædet i en 1 trådet moskus og det garn fortjener også at få et par ord med på vejen - Det er udsøgt lækkert!! En oplevelse helt ud over det sædvanlige og jeg glæder mig over at det er en lille smule tilbage, måske lige netop nok til et par af de små ragsokker. Men det gemmer jeg lige lidt mere på, for ligesom strikkeoplevelsen ligger prisen også i top, så der går nok en rum tid inden jeg køber nyt. Der er jo så meget andet jeg også gerne vil have på pindene.

Faktaboks

Garn: 1-trådet moskus frv. natur fra Arnica

Opskrift: Hanami fra Pink Lemon Twist, strikket på pind 3½

Luxuz-O-Meter: Nope - men det gør ikke noget. Det var luksus nok bare at få lov til at strikke med det her garn.

Måske

Måske er det fordi solen i dag skinner fra en smuk blå himmel? Måske er det fordi jeg trængte til en overdreven modpol til mit arbejdsliv, som lige nu er trist og gråt?

Måske skal jeg ikke bruge så meget energi på at finde ud af hvorfor? Og blot nøjes med at konstatere, at jeg i dag har tilbragt en vidunderlig hjemmedag i selskab med stof, bånd og perler i overdreven stil.

Egentlig ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om det her bogomslag. Det er faktisk slet ikke min stil med al den der overdådige romantik. Men det var skægt – og kostede mig ingenting. Alle ingredienserne er fundet på lageret og tiden tæller ikke i det her regnskab, for det var timer med glæde.
Inde under alle blomsterne, palietterne og perlerne gemmer sig en lille notesbog med rene hvide sider; En lille bog til skitser, idéer og andet godt. En bog som også bliver mit 2. projekt til de 12.

Jeg tænker på, om jeg måske skulle pøse endnu flere blomster, palietter og perler på, så bogen bliver sådan for alvor for meget? Eller om jeg bare skulle se at få lavet én mere? Maria ville elske sådan en dagbog.

Glas Art

Mine abekatte er kommet hjem – altså de to af glas jeg lavede på kurset i sidste uge.
De har været en tur igennem en meget varm ovn og i den proces er der et par øjne, som er gledet lidt ud. Der er også lidt med vægtfordelingen, som betyder at de er nødt til at stå med meget bøjede knæ for ikke at gå på snuden. Men .... de er mine og jeg elsker dem!!

Tilmeldingen til det næste kursus er sendt afsted. Jeg glæder mig helt vildt men der går et par uger endnu, så indtil da må jeg nøjes med nyde forventningens glæde. Og det er heller ikke så ringe endda.

PIF

Det er lørdag og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Jeg rider på en bølge af kreativ energi og livet er skønt. Det hele tog sin begyndelse onsdag aften, hvor jeg deltog i et lille minikursus i glaskunst. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, da jeg drog afsted – jeg har aldrig prøvet det før, men nu ved jeg med sikkerhed, at det absolut ikke var sidste gang. Det ligger en helt ny verden derude blandt glasstumperne, som jeg glæder mig meget til at udforske!!
Januar har indtil nu været sådan en ørkenvandring – en lang mørk måned med kedelige strikkerier, som ikke rigtigt kommer nogen vegne, fordi der ikke er noget der virkelig fænger. Der har været små lyspunkter, små sprudlende glimt men intet har for alvor tændt den indre flamme – og jeg var egentlig ved at blive helt bekymret for at det aldrig skulle ske. Men 3 timer i et skønt lille glasværksted var åbentbart lige det der skulle til. Timerne fløj afsted, det var total fordybelse og det var fedt!!

Jeg kender ikke det endelige resultat – og der går nogle dage endnu før jeg får syn for sagen. Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg tæller de nætter jeg skal sove, før jeg skal genforenes med mine kreationer, alt imens jeg håber på at alt går godt. Der er ”regler” omkring glas, helt ligesom er der strikkeprøver og sømrum – og jeg er vildt meget i tvivl om, hvorvidt jeg overholdt dem allesammen. Men lige gyldigt hvad så vil jeg for altid mindes denne onsdag med stor stor glæde – den gav mig et kæmpe boost; En vitaminindsprøjtning som jeg lige nu prøver at overføre til min første Pay It Forward gave.
I den forbindelse vil jeg lige sige, at der stadigvæk er ledige pladser – hvis du har lyst?? Men det er altså et ”krav” at du også afgiver PIF løftet på din blog.

Nålepuder

Da jeg ryddede op i gemmerne fandt jeg et halvfærdigt broderi inde bagerst på en hylde. Der har det ligget længe, meget længe ..... faktisk var det noget jeg gik i gang med for snart 7 år siden. Dengang gik jeg hjemme i rigtigt mange måneder, fordi en tvillingegraviditet og de mange tunge løft, der følger med arbejdet i et kantinekøkken, er en dårlig cocktail.
Jeg mindes ikke at jeg kedede mig, men det må jeg da vist have gjort, for så vidt jeg husker havde jeg planer om at lave en hel flok puder til et skønt lille pigeværelse. De blev aldrig færdige og nu er løbet ligesom kørt; Jeg har hverken tid eller lyst til det projekt længere.

Posen var faktisk på vej i fyret – men så fik jeg en anden idé.
Et par af de fineste steder blev udvalgt, tomrummet mellem blomsterne udfyldt med små hvide korssting og så blev puden ellers klippet i småstykker. Hør på bagsiden, fyld i maven og så var der pludselig skabt to fine nålepuder.

Jeg har ikke brug for dem begge to, så den ene bliver sendt ud i verden hvor den forhåbentlig kan glæde. Men den anden, den beholder jeg selv – som et lille minde om de måneder, hvor jeg rugede på det kæreste jeg har.

Next stop Copenhagen

Og bedst som jeg troede at barselshylden var fyldt op, indløb endnu en bestilling fra Staden. Heldigvis kan jeg til stadighed begejstres over de små ragsokker – de er på vej kære søs!

Og så lover jeg, at næste indlæg bliver sokkefrit ......

Faktaboks

Garn: Regnbue fra Opal

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: Ja da! Lidt har også ret 20 g lagergarn forøger luxuz-O-Meteret med 1 %

Tøserier

Et lille pigesæt til barselshylden, kreeret af de sidste stumper af Marias garn. Det var et glædeligt gensyn, men samtidigt er jeg også lidt trist over at det nu er slut.
Heldigvis snakker hun stadigvæk om, at det var hyggeligt den dag hvor vi farvede, så mon ikke vi kan gentage successen?? Jeg er i hvert tilfælde klar.

Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Hjertegarn farvet af Maria

Opskrift: Djevellue fra Gros lille krok, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket rundt på strømpepinde

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: JA! 40 gram lagergarn giver yderligere 2 %.

Småting

Så skal jeg ellers lige love for at hverdagens trummerum er kommet igang igen. Der er fuld fart over feltet og ikke mange timer til garn og pinde i det stramme program; Men lidt bliver det da til ...

I første omgang har jeg strikket lidt nyt til barselsgavehylden. Min søster og hende veninde ryddede den totalt i ugerne op til jul, hvor de pludselig kom i tanker om, at veninderne efter 9 måneders graviditet nok snart skulle føde – og så var der brug for lidt gaver. Faktisk så mange gaver at jeg hu hej vilde dyr måtte strikke et par ekstra sokker. Det gik stærkt, så stærkt at jeg aldrig nåede at få kameraet fundet frem, men jeg nævner det alligevel her, fordi det var lagerstrik som tæller på Luxuz-O-Meteret. Og det har stået stille så længe at alt lige nu skal tælles med.

Ellers er der ikke så meget at fortælle – der er ragsokker og en af Gros spidshuer. Et fint lille drengesæt, som ind på hylden - og meget snart får selskab af en feminin variant.

Faktaboks

Garn: Crazy Color frv. 5438 fra Regia - 4-trådet

Opskrift: Djevellue fra Gros lille krok, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket rundt på strømpepinde

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: JA! 40 gram Regia plus 20 gram af noget andet gammelt lagergarn - til ragsokkerne som forlængst er landet hos en lykkelig nybagt mor. Det giver 60 gram og hermed 3 % til Luxuz-O-Meteret

Mini

En lille Mini i sprød grøn Arwetta til en forårsbaby. Den er så lille bitte, at jeg et kort øjeblik blev helt bekymret for, om det nu også var for meget af det gode. Men jeg ved jo godt, at det bare er fordi jeg glemmer, hvor små de faktisk er de nyfødte.

Jeg er i god tid med denne trøje men ovenpå den seneste tids større strikkerier, havde jeg brug for lidt instant satisfaction. Sådan noget strikkeri som næsten er færdigt, inden man opdager at man er gået igang - og i den forbindelse er babystrik jo perfekt.
Opskriften lå bare og ventede på at en eller anden i omgangskredsen kunne tage sig sammen. Det holdt hårdt men nu sker der endelig noget, og lur mig om der ikke kommer flere babymodeller på pindene i den nærmeste fremtid. Jeg griber i hvert tilfælde enhver chance for et gensyn med Mini – den er skøn!

Garn og knapper er fra lageret og trøjen bliver mit første bidrag til de 12 projekter 2008.


Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 3795

Opskrift: Mini fra Design Club. Strikket på pind 3, str. 0-3 mdr.

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang

Plissé

Definitivt sidste strikketøj fra 2007 – nok også det mest sejlivede. Men det skyldes ikke andre fejl og mangler end mine egne.
Som tidligere skrevet er det et vidunderligt strikketøj, som egentlig fik en flyvende start. Jeg strikkede som besat, dengang det stadig var sommer. Jeg nød hvert eneste øjeblik men ..... da jeg nåede den nederst kant gik gassen ligesom lidt af ballonen, og den halvfærdige Plissé tilbragte flere måneder i min strikkekurv med løse ender overalt.
En enkelt gang imellem, når min samvittighed blev lidt for sort, strikkede jeg en pind eller to men det blev aldrig til det helt store. Ikke før jeg i november tilbragte en vidunderlig weekend i Næstved sammen med en masse andre garnglade kvinder. Her så jeg et par færdige eksemplarer og vipti vapti vupti så blev Plissé strikket færdig.

Siden da har jeg faktisk brugt den pænt meget, men det der med lige at få taget et billede ... ja det har jeg så også lige brugt et par måneder på.
Men nu skulle det hele være på plads – der er lukket og slukket for 2007 og jeg er klar til at tage hul på de nye strikkerier.

Faktaboks

Garn: 2-trådet Kauni frv. Petrol R4

Opskrift: Plissé fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3½

Luxuz-O-Meter: Nej. Selvom der er tale om garn fra lager, er det indkøbt efter at jeg startede Luxuz-O-Meteret op.

Vikingesokker

Udover mit oprydningsprojekt har fridagene mellem jul og nytår også budt på nogle dejlige timer med garn og pinde. Der ligger et par småting, som jeg glæder mig til at vise frem, men først skal jeg lige have gjort rent bord – der er et par hængepartier fra året der gik, som endnu ikke har været fremme på bloggen.

I første omgang kommer her den absolut sidste af de mange fødselsdagsgaver, jeg skippede afsted i december måned – Vikingesokker til min søster.

Her er virkelig tale om et par fantastiske sokker! Der er tydeligvis tænkt over at skabe fine overgange mellem rib, hæl og selve strømpestykket - og det er lykkedes til fulde. Der er smukke snoninger, totalt gennemførte detaljer og super pasform.
Alt i alt er rigtig dejlig opskrift skabt af den meget talentfulde Karen, som ovenikøbet har lagt den lige her til fri afbenyttelse.

Tusind tak Karen!! Det var en skøn oplevelse at strikke efter din opskrift.

Og jeg gør det snart igen - for jeg skal da osse selv have et par.


Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 4142

Opskrift: Viking socks fra Lykkefanten. Strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang

1. januar 2008

Et helt nyt år venter forude. Et år som jeg håber I alle kom godt og trygt igang med. Her sov vi alle fra hele årsskiftehalløjet, men det betød bare at vi vågnede op med klare hoveder og friskt gå på mod - de af os som ikke i løbet af natten var blevet syge ......

Jeg er ikke en af dem som laver nytårsfortsætter og tænker store tanker omkring det nye år, men derfor kan man jo godt tænke små tanker. Det gjorde jeg den dag jeg melde mig under fanerne til Mettes 12 projekter 2008.

Juleferien bød på en grundig og absolut tiltrængt oprydning på mit legeværelse. En oprydning som har udviklet sig til et lidt større projekt, som nu inkluderer hvid maling i store mængder og absurt mange timer med manuelt arbejde. Der er lang vej endnu før det hele er på plads, men garnet og alt det andet legetøj er der kommet styr på.
Der var glædelige gensyn med glemte skatte og håndfaste beviser for, at jeg har langt flere igangværende projekter end jeg huskede.

Hver pose indeholder opskrift og garn til hver sin lækkerbisken - det var 9. Så er der det strikketøj som i dag er flyttet over i strikkekurven og de sidste 2 .... ja dem er jeg sikker på at jeg finder ingredienser til i de andre gemmere.

Næste år kan jeg forhåbentlig vise et billede af en reol uden poser, alternativt en reol med nye poser ..... men ligegyldigt hvad resultatet bliver, er jeg sikker på, at der venter mange dejlige oplevelser derude i det kommende år.

Maple

Tusind tak for de mange søde kommentarer omkring mine julegaver.

Der er lige én mere og den får I nu, her på årets sidste dag, hvor en virus har sat en effektiv stopper for mine festlige udfoldelser. Heldigvis er resten af familien fint i stand til at sætte gang i en nytårsfest på egen hånd – så det går nok altsammen.

Julegaven var en Maple til min mor. Og lad mig starte med at sige, at billedet slet slet ikke yder dette skønne strikketøj retfærdighed!
Det er grumset og usselt, men sådan går det, når man bliver færdig i sidste øjeblik og ikke har tid til at vente på et øjebliks solskin i en mørk december måned.
Jeg kom alt for sent igang med dette julestrikkeri og hele processen var præget af følelsen af, at jeg var bagud. Dette til trods var det et rigtig dejligt strikketøj!! Jeg gør det gerne igen, men næste gang bliver det uden tidspresset.

Helga Isager er kvinden bag designet, og hun har før lagt ryg til en ordentlig omgang ris her på bloggen. Jeg har haft hende mistænkt for at være genetisk disponeret for at skrive fejlagtige opskrifter men ..... hun kan godt. Altså skrive en fejlfri opskrift – ja faktisk har der ikke været noget at komme efter de sidste to gange, for Cherry var også uden svipsere.
Måske hun har lært et korrektur-trick som hun kan dele med hendes mor?

Jeg kunne skrive meget mere om Maple, men Britt har allerede på fineste vis sat ord på oplevelsen så ... jeg springer over, hvor gærdet er absolut lavest og peger den vej.

Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 016 og Isager Spinni frv. 40

Opskrift: Maple fra Amimono, strikket på pind 4 og 4½

Luxuz-O-Meter: Nej. Garnet er ganske vist tyvstjålet fra det sidste Parasol kit, men det er stadigvæk et forholdsvis nyt indkøb.

Sømandssweater

Endnu en juleferiedag venter forude - en skøn lang dag, indtil videre helt uden planer.
Drengene snakker lidt om et boksestævne i den lokale hal senere på dagen, en ægte testosteron udflugt. Maria er også inviteret med men ... svedige mænd og blodige næser er vist ikke lige på hendes ønskeseddel for i dag. Hun ønsker sig bare tid til at lege – og den slags har vi heldigvis masser af de i disse dage.

Der er også tid til, at jeg kan vise den næste julegave frem fra de hemmelige arkiver; En lille sømandssweater til fætter Nicolai.

Det var mit første forsøg med en opskrift fra Ingelise – og det var absolut en positiv oplevelse. Hvis alle deres opskrifter er lige så gennemførte kunne jeg hurtigt blive en stor fan.

Der er tænkt på så mange små lækre detaljer; De der ting som giver et lille ekstra touch og gør det nemt at lave en smuk montering. Der er drejede retmasker i ribben som afsluttes med små rullekanter. Der er en fin skulderlukning og en absolut gennemført monteringsvejledning. Og ja jeg kunne blive ved ... alt i alt en rigtig skøn opskrift som jeg kun på det varmeste kan anbefale. Jeg glæder mig allerede, til jeg næste gang får chancen for at strikke sådan en lille sømandssweater.

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 1061 fra Filcolana

Opskrift: Den klassiske sømandssweater Ingelise - Alt om Håndarbejde nr. 4 2007.
Str. 1 år, strikket på pind 2, 2½, 3 og 4 - ja den er god nok, der er mange pinde på spil her.

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang.

Anemoi Mittens

Efter et par dage med familien i Århus og omegn er vi hjemme igen. Det har været dage med dejligt selskab og hyggestunder, men det er nu også skønt at være under hjemlige himmelstrøg. Lige nu nyder vi bare at være os.

Ungerne leger i stuen og julegaverne bliver én efter én fundet frem fra de poser, hvor de har ligget imens vi var på tourne. Der er gensynglæde og mange gode lege.
Weekendtasken står stadig urørt i gangen – og der får den lov til at stå lidt endnu. Der er ingen hastværk – vi har juleferie og jeg gider ikke sortere sure sokker og undertøj i dag!

Jeg vil meget hellere fortælle lige om de strikkerier, som indtil mandag aften var omgivet af så meget hemmelighedskræmmeri.
Jeg tager dem lige én af gangen og starter med dem her – et par Anemoi Mittens til min søster.

Jeg har strikket dem før men det gjorde absolut ikke fornøjelsen mindre denne gang; Der er tale om en vidunderlig opskrift med massevis af små skønne detaljer.
Mine egne vanter er strikket i noget tilfældigt strømpegarn fra Netto, fordi det lige var det jeg havde i huset, da lysten sidst kom over mig. Denne gang var der mere planlægning bag, så jeg brugte lidt tid på at finde noget garn, som er bedre egnet. Jeg var langt omkring men endte til slut med AlpacaSilk fra Hjertegarn og det fungerer perfekt. Blødt og fyldigt – uden at det bliver alt for voldsomt; Et garn jeg meget gerne strikker med igen.
Min søster valgte farver uden at hun havde yderligere kendskab til design og det her blev resultatet. Nu håber jeg bare at hun bliver ligeså glad for sine som jeg er for mine.

Faktaboks

Garn: Alpaca Silk frv. 409 og 6024 fra Hjertegarn

Opskrift: Anemoi Mittens, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Nope. Der er strikket med garn indkøbt specielt til disse vanter

Glædelig jul

Lykken er udsigten til næsten to ugers frihed fra hverdagens trivialiteter – og en stor stak indpakkede gaver. Jeg nåede det hele, både de købte og de hjemmelavede.
Den sidste uges tid har budt på en solid slutspurt og en ordentlig omgang monteringsarbejde. Det er ikke et hit hos sådan en som mig, for jeg holder allermest af at strikke men .... på den anden side så er det en vigtig proces, som ikke bare skal sjaskes igennem. En pæn montage sætter altid lige prikken over i´et.

Nu er den sidste ende hæftet – og jeg glæder mig til at putte pakkerne ind under træerne rundt omkring i det danske land. I løbet af ferien vil jeg løfte sløret for hvad der gemmer sig bag papir og bånd, men det må vente lidt endnu. Der et par modtagere som af og til kigger forbi og de skal ikke snydes for forventningens glæde.
Jeg lover, at der atter kommer liv på bloggen ovenpå december måneds dødvande, men lige nu er der ikke meget nyt at berette.

Det er tid til at sænke skuldrene, synke sammen i sofaen med familien og mærke hvordan julefreden lige så stille sænker sig over os. Rigtig glædelig jul derude .......

December terapi

Den larmende tavshed på bloggen er blot udtryk for, at jeg fiser og farer rundt ude i det virkelige liv, i en desperat kamp for at blive klar til at nyde en skøn juleferie, når vi rammer fredagen.

Der er masser af garn på pindene – noget af det er såmen også kommet af dem igen, men jeg mangler stadigvæk en lille smule. Det gjorde min søster også; En lille ting til en venindes søn og det blev så et par sokker.
Et lille hurtigt terapeutisk projekt som jeg i den grad har nydt at strikke. Et lækkert lille lager-strikkeprojekt, som nærmest var færdigt inden jeg for alvor var kommet igang. Og lidt procenter på Luxuz-O-Meteret, som ellers har ligget stille i alt for lang tid. Så bliver det ikke ret meget bedre.

Faktaboks

Garn: Crazy Color frv. 5438 fra Regia

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 22, strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 24 gram lagergarn giver 1,2% - lidt har også ret.

Stempelkvisten

Endnu et indlæg fra Panduro kassen, som også bød på skumstempler og stoffarver.
Et lille hurtigt projekt som forhåbentligt kan hjælpe mine børn lidt i deres dagligdag.

Kristian og Maria går på en skole hvor musik og sang har en høj prioritet. De synger morgensang hver dag, de fleste synger i kor og DGI´s hvide sangbog ligger i alles skoletasker. Selvom det er en lille skole er der alligevel mange hvide sangbøger i omløb, og når man kun er 6 år kan det godt være svært at huske, hvilken bog der nu er ens egen. Det skulle være nemmere nu hvor bøgerne er blevet udstyret med tydeligt navn.
Dekorationen på Marias bog venter vi stadigvæk lidt på – hun var ikke lige helt sikker på hvad hun ville. Kristian var tilgengæld ikke et sekund i tvivl: ”Dødningehovedet mor!” Og sådan blev det.

Mon ikke Marias bog får et lidt mere feminint udtryk?

Key Strap

I ugen der gik, ankom der nye forsyninger fra Panduro – en skøn kasse med materialer til mange timers underholdning for både store og små. Jeg har kastet mange lange blikke mod den kasse, men der har bare ikke været hverken tid eller lejlighed, ikke før nu.

Der er faktisk ting i kassen som jeg havde mere lyst til at tage hul på, men jeg har brug for en lille ting til et pakkespil på fredag – og det blev så denne key strap.

Lidt bånd, en karabinhage og en håndfuld perler – det er ikke den store kunst. Men i en tid hvor der er lidt langt mellem skriblerierne på bloggen, fordi det meste af det jeg laver er hemmeligt – ja så må I altså tage til takke med dette minimalistiske projekt. Til gengæld kan jeg love, at det ikke bliver sidste gang I hører om Panduro-kassen.