Kvalitetstid

Det blev en fantastisk weekend med dejlige overraskelser og nogle skønne timer ved symaskinen. Jeg har nydt det i fulde drag!

Jeg har syet lidt fordi jeg burde og har nydt at se stakken med reperationstrængende tøj blive mindre. Og så har jeg syet lidt fordi jeg bare havde lyst.

Det er bl.a. blevet til dette sæt med nålebog og madras.
Det er til salg!
Prisen er 100,- kr for bogen, 75,- kr for madrassen og 150,- kr for det samlede sæt.

Bogen er dekoreret med et smuk bånd og bronzefarvede perler.
Midtersiderne er i hør med en chokoladebrun bagside.

En nålepude eller ....

Da jeg igår sad og syede på min nålebog stod det mig hurtigt lysende klart at jeg har brug for en ny nålepude.
Den gamle har tjent mig vel i mange år, men den er slidt og lille bitte. Derfor tænkte jeg stort da jeg i morges klippede ud til den nye - og den blev stor. Det er vel nærmest en nålemadras men det var lige præcis sådan jeg ønskede mig den. Her er plads til rigtigt mange nåle, også synåle med tråd uden at det hele bliver viklet ind i hinanden.

Mest af lyst

Det har været en lang uge fyldt med et stramt arbejdsprogram og eftermiddage med aftaler som har været mest af pligt. Et par legeaftaler med ungernes kammerater og forældrekaffe i børnehaven - okay det har sådan været hyggeligt nok, men ikke sådan rigtigt drevet af lyst.
Da jeg langt om længe nåede fredag eftermiddag var mit bæger fyldt. Jeg trængte i den grad til at lave noget for mig selv, noget som jeg lavede bare fordi jeg havde lyst og ikke fordi jeg burde.

Et besøg hos garndamen var en nitte, hun havde hverken opskrift eller garn til mit ønskeprojekt. Strikkekurven gav heller ikke gevinst - den er fyldt med halvfærdige pligt-projekter, som var det sidste i verden jeg havde lyst til.
Jeg overvejede et kort øjeblik at synke sammen i et hjørne og lade tårerne trille... men valgte i stedet at vende bunden i vejret på en kurv med stof. Og det var en god beslutning!

Pludselig væltede inspirationen ud over mig - jeg vidste præcis hvad jeg ville lave.

En lille opbevaringsbog til de nåle jeg altid må lede efter når monteringstrangen kommer over mig. Det er ikke så tit den trang kommer så det skal helst gå stærkt, inden den går væk igen og jeg finder på noget sjovere at lave. Nu ved jeg præcist hvor de er.

Et smukt bånd er monteret til mine maskemarkører så jeg ikke længere skal leve med risikoen for at de kommer til skade i den uskønne plastikbeholder de indtil nu har boet i.
Jeg er lykkelig for denne bog, som ved et trylleslag har vendt en mørk dag til et lyst øjeblik. En af charmerne ved at sy er denne "instant satisfaction" - og mit hoved bobler med idéer, så jeg vil skynde mig tilbage. Det bliver vist alligevel en skøn fredag!
Go´weekend derude!

Fsssssss.....

Søndag, sådan lige omkring frokosttid gik gassen af ballonen.
Der er møbler på Kristians værelse, den ønskede blå væg er malet og der er hængt et par billeder op men ..... jeg mangler stadigvæk at kreerere et par malerier og en natlampe med seje pokémons. Den slags foregår bare bedst når inspirationen raser og kreativiteten blusser; Det gjorde den ikke her til eftermiddag.
Heldigvis er Kristian et meget tålmodigt barn så der var ingen våde øjne da jeg meddelte at nu orkede jeg altså ikke mere i dag. Han havde faktisk heller ikke rigtigt tid mere for han havde en aftale - en aftale der involverede hans far og en Playstation i stuen.

Det var kun et ganske kort sekund jeg stod stille, nåede lige at overveje hvad jeg nu skulle fornøje mig med, men hun så det - min lille engel.
Og så behøvede jeg ikke at overveje noget mere. Hun mente nemlig at det var på høje tid med det der tøj til hendes Barbie; Det var en gammel aftale og hun havde ret - det var på høje tid.

Opskrifterne var printet herfra og de var lagt i prioriteret rækkefølge - dem der ligger nederst i stakken når jeg nok aldrig frem til for der er mange. Vi greb den øverste, en kasse med garnrester og lod drengene få fred i stuen; Det var tid til en tøsehyggestund i det lyserøde værelse. Vi fik snakket om veninder og kærester, lipgloss og perler alt imens Barbie fik nyt tøj - i guld og lyserød plys:o) Jeg har sunget rigtig meget Anne Gadegaard i dag men det var super hyggeligt, der i skæret fra natlampen.

Tusind tak for de mange søde kommentarer både her og på mail om den glimtrende lampe. Jeg er selv rigtig glad for den - mest fordi Maria er lykkelig.
Og nej Ulla jeg er ikke hverken indretningsarkitekt eller dekoratør; Jeg lever af at lave mad til en flok sultne it-konsulenter. Men jeg er vokset op med en snedker far som skabte de skønneste ting med hans hænder, et par brædder og en kasse søm. Måske lidt at det har smittet af? Det er ikke altid at mit resultat bliver fantastisk smukt, nogengange er det bare fantastiskt men jeg nyder skabelsesprocessen.

Go´ nu nat ....

Maria har åbnet døren til pigekammeret og siger at hun har sovet rigtig godt - i skæret fra natlampen. Kreeret med stiksav og tålmod, guldspray og glimmer.

Det her er mit bud på en vågelampe til en stor pige som stadigvæk er lidt bange for nattens mørke.

Zip, zero, nothing

Intet, absolut intet nyt på pindene - et par halvfærdige sokker er alt hvad jeg har i min strikkekurv og det er ikke super inspirerende; Jeg ved det godt.
Jeg kan ikke friste med lækre nye efterårsmodeller eller fantastisk garn men jeg kan så meget andet - Jeg kan samle møbler! Endda den udfordrende slags fra Biva hvor der altid mangler en skrue - og så er det ikke engang løgn:o)
Og jeg kan med ren samvittighed sige at jeg nyder det. Møblerne skal nemlig stå på ungernes nye værelser, et projekt jeg har glædet mig til mindst ligeså meget som dem. Jeg elsker at lave børneværelser! Og har fra start af meddelt herren i huset at det her vil jeg gerne lave alene - altså alene sammen med ungerne. Han står dog klar på sidelinien hvis der skulle mangle en ekstra hånd, men han er ikke med på samråd.

Kristian og Maria har tegnet ønskesedler, vi har kigget farvekort og lagt planer.
Maria ønskede lyserødt, glimmer og guld - ikke noget dårligt valgt for en pige på 5 år - så det har hun fået. Det meste af dagen har vi skruet, hamret og malet, så hun kunne få lige præcis det pigekammer hun ønskede sig. Og jeg tror det lykkedes - hun har i hvert tilfælde tilbragt hele aftenen derinde sammen med Barbie og Anne Gadegaard.

Det har været en lang dag; Jeg snupper lige et par runder på en sok og så er det vist go´nat. I morgen er der endnu et værelse - der står Pokémon og Yo Gi Oh på ønskesedlen ......

Ferieminder

Da jeg var barn var jeg vild med souvenirs. Jeg købte mig fattig i de der små snapseglas med billeder på - Himmelbjerget, Grenen ....ja samlingen var stor. I mange år stod de på en hylde og samlede støv, lige indtil jeg flyttede hjemmefra; Da blev de pakket ned og jeg har ikke set dem siden. Faktisk aner jeg ikke hvor de er eller om de overhovedet er mere, men jeg husker dem stadigvæk - de små totalt uanvendelige, støvede glas.

Glæden ved små ferieminder har jeg ikke lagt bag mig, nu består samlingen bare af lækre garner, smukke "nulre-sten" og andet skønt jeg har samlet op i naturen.
Disse muslingeskaller havde naturen forsynet med små huller i toppen og i samme øjeblik jeg så dem, vidste jeg at de skulle med mig hjem.
I denne weekend blev de monteret med hver sin perle, så de nu kan fungerer som maskemarkører. De skal pynte på mit strikketøj samtidig med at de for altid vil minde mig om en dejlig aftentur til Blokhus. En aften hvor vi kastede med smutsten og søgte ly for en voldsom byge under kioskens markise mens vi spiste store is; For når man er 5 år og far har lovet is, så er det nu engang sådan det skal være.

Og jeg havde endda bagt en kage

I dag er det Strikkekurvens fødselsdag, den fylder 1 år og det skal fejres med maner!
Sådan tænkte jeg på vejen hjem efter en hektisk arbejdsuge; De virkelige vidunderlige børn blev hentet i børnehaven uden tumult, de var trætte men opførte sig eksemplarisk og hvad sker der så.... Det virtuelle barn skaber sig som en ægte étårig, måske er det bare trods, måske er det fordi jeg er træt og min lunte er lidt kort.... Men det irriterer mig helt vildt lige nu at jeg ikke kan uploade, at der ikke kan "connectes" til Blogger og .....
Der er holdt dunder tale, truet med bål og brand og betalt pasning hos Typepad - og pludselig virker det hele igen. Så jeg tror vi bliver hængende her lidt endnu, her i den velkendte pasning - jeg orker ikke en ny indkøring lige nu.

Strikkekurven har som et virkeligt barn udviklet sig kolosalt i de 12 måneder vi har haft sammen. I starten var forholdet mellem os noget famlende men fyldt med en altoverskyggende kærlighed; En kærlighed som har gennemsyret vores første år på godt og ondt.
Strikkekurven har udviklet sig meget i det forgange år. Den har skiftet look et par gange og i takt med at jeg har lært den bedre at kende har den nu fundet en personlighed som jeg holder meget af.
Jeg elsker min weblog og har svært ved at forstille mig et liv uden.

Der har altid og vil altid være garn i mit liv men Strikkekurven handler om så meget andet. Det der startede som en helt personlig kreativ dagbog er nu også blevet et frirum. Et sted hvor jeg kan dele min passion med en flok, som ikke absolut syntes at jeg er totalt nørdet fordi jeg begejstret over en dejlig trøje eller græmmes over et par grimme sokker.
Jeg føler at Strikkekurven og jeg er blevet en del af en stor kreativ mødregruppe hvor vi inspirerer og inspireres i skøn forening.
De mange input fra her og hisset betyder også at Strikkekurven vokser, når sandheden skal frem er den vist en anelse overvægtig, men stakken af færdigmonterede ready-to-use produkter vokser også. Jeg har altid været en doven rad når det kom til at få hæftet de sidste løse tråde men sådan er det ikke længere og det kan jeg takke jer for.... Offentliggørelsen af et projekt forpligter, men også tanken om én kommentar eller tre trækker. Det er skønt at kunne dele sin begejstring med ligesindede og jeg elsker de små kommentarer. Jeg får ikke altid skrevet så mange som jeg gerne ville, mødregruppen er stor og tiden knap men jeg følger med efter bedste evne og takket være Bloglines. Og jeg glæder mig til at se hvad det kommende år må bringe .....

It "socks"

I erkendelse af at Kristians sokker nok ikke bliver helt klar inden støvlerne atter skal findes frem, lagde jeg an til et par selvstribende. Garnet blev udvalgt med omhu - Regia Canadian Color - det har ligget på lageret et stykke tid. Ikke fordi jeg har fået det ved en tilfældighed og egentlig syntes at det var grimt. Tværtimod jeg har selv købt det, fordi jeg syntes at farverne var vildt lækre og jeg har gemt på det til en gang hvor det skulle være ekstra dejligt at strikke et par sokker.
Jeg har set det her garn strikket op i en herresok og den var altså pæn. Hvad det så lige var der gik galt, er mig stadigvæk en gåde, men faktum er at de her sokker er noget af det grimmeste jeg længe har set! Faktisk er de kønnere på billedet end i virkeligheden.
Kristian er heldigvis ligeglad bare de er varme - og det er de. Desværre er de ikke så store - jo altså de passer til hans fødder - der går bare ikke så meget garn til en glat sok i str. 30, så der var i princippet garn nok til et par mere. Men ..... der er jo ingen grund til at gentage en fiasko og heller ingen grund til at sende sønnike i børnehave med hele to par tudegrimme sokker. Jeg kender ham godt nok til at vide at han beholder dem på hele dagen.

Dorte foreslog i et tidligere indlæg at jeg kunne blande de grimmeste garner med en køn ensfarvet; Det skulle minimere grusomhederne.
Der var alt at vinde og intet at tabe, så med udgangspunkt i "Die will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch har jeg lavet denne her model. Jeg er ganske godt tilfreds med resulatet, ja jeg mener den bliver jo aldrig sådan rigtig køn, men absolut bedre end første udgaven.

"Die will ich haben-sokken" er i originaludgaven strikket fra tåen og op, men det havde jeg ikke lige mod på. Jeg har aldrig prøvet at strikke sokker på den måde og tror nok at jeg vil øve mig lidt med en dansk eller engelsk opskrift først, men grundmønstret er simpelt og let at forstå selvom det er skrevet på tysk.
Egentlig syntes jeg at det er synd at sproget afholder så mange fra at stifte nærmere bekendskab med Das Geniale Sockenbuch, mig bekendt findes den kun på tysk. Det er i virkeligheden ikke så svært. Der er diagrammer til mange af mønstrene og så kan man jo bare bruge sin egen grundopskrift; Hvis man ikke lige har mod på en hel tysk opskrift.

Et par fakta:

De grimmeste sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-31 på pind 2½.

De ikke helt så grimme sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744 og Sock 4 fra Hjertegarn frv. 6980

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset suppleret med grundmønster fra "Das will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 30-31 på pind 2½.

Das Geniale Sockenbuch

Det var ved gud ikke kærlighed ved første blik da jeg første gang bladrede gennem Das Geniale Sockenbuch. Min første tanke var - at det var spild af penge - og da Mette satte hendes eksemplar til salg var jeg meget tæt på at følge trop. Men det blev aldrig til noget og nu er det helt og aldeles uaktuelt, for den bog forlader aldrig mit hjem! Den er meget tæt på at være så genial som titlen antyder, jeg opdagede det bare først da jeg fik gang i sokkestrikkeriet.
Der er så mange små fine ting i denne bog som jeg først opdagede ved 3-4 gennemlæsning: Boomeranghæl - nu ved jeg at den hæl jeg strikkede for et par måneder siden er rigtig nok - ,en tå som jeg endnu ikke har fået afprøvet, mange gode idéer til nye sokker (også de obligatoriske rædsler som jeg aldrig kommer til at strikke) og sidst med absolut ikke mindst et sokkekompas. Det er så super smart at det alene er alle pengene værd.

Jeg strikker sokker i mange forskellige størrelser og kokser nogen gange rundt i maskeantal mv. - eller rettere jeg koksede rundt. Nu indstiller jeg bare skiven på den udvalgte størrelse og så har jeg alle de oplysninger jeg skal bruge.

Eneste ulempe er sproget, bogen er skrevet på tysk og det har aldrig været min favorit. Men nu har jeg lært at rechts betyder ret, links betyder vrang og så hakker jeg mig igennem resten. Og det bliver nødvendigt for jeg har fået noget garn på pindene, som er så grusomt at kun dets mor kan elske det. Nu skal Das Geniale Sockenbuch virkelig få lov til at vise om den dur til noget. Fortsættelse følger .....

Copycat

Da Mette i denne uge introducerede hendes smukke tissueholders sparkede hun en produktudvikling i gang her og der. Dortes idé gik rent ind hos mig, for inden længe er det tid til kalendergaver og pakkespil - og her var en oplagt idé.

Jeg er selv så super træt af at flashe lyserøde Liberesse pakker ude i offentligheden og tænker at jeg ikke er den eneste? Derfor har jeg gjort en stak towelholders - syntes at det lyder mere charmerende end hygiejnebindsetui:o) Og skulle pakken ende hos den enlige hane på min arbejdsplads eller for den sags skyld de post-menstruelle høns, så kan den også bruges til mobilen.

Tiden har været min egen det meste af søndagen; Kristian har leget med Emil, Maria med Nicoline. Jeg har ikke hørt meget til dem og har i den grad hygget mig med Husquarna. Jeg har leget med bånd og perler, stof og palietter - stuebordet ligner noget der er løgn men hvad gør det. Om lidt tager jeg en hurtig oprydning og så vil eneste bevis på det øjeblikkelige kaos være en nydelig lille stak towelholders.

Jeg blev måske nok lidt grebet og har vel egentlig ikke brug for dem allesammen .....

Hverdag

Så blev det hverdag igen!
Vi junglerer med børnehave, arbejde, spisetider og aftaler med legekammeraterne, som har været savnet. Det er sådan set dejligt nok med den der hverdag, men det står lidt sløjt til med tiden til mig og min kreativitet. Efter Audrey har jeg også har svært ved at finde det helt rette strikketøj, noget jeg virkelig kunne brænde for, så jeg har kastet mig ud i noget så hverdagsagtigt som sokker.
Nogen strikker køkkenhåndklæder, andre syr papirlommetørklædeetuier, min terapi er sokker. Jeg elsker det!
Slå op og så strikke rundt, lave hæl og så strikke rundt, lave tå og så slut prut finale - det er ren afslapning!
Maria mangler i den grad et par sokker til det kommende efterår, hun hader de der varme sokker og fryser hellere med anstand. Jeg er ikke begejstret for det, jeg kan ikke tvinge hende til at tage dem på i børnehaven, når jeg ikke selv er der, men jeg kan da forsøge at få hende til at ændre holdning. Derfor fik hun lov til at tømme kurven med strømpegarn, kigge på udvalget og så helt selv vælge. Valget var ikke svært for lyserødt glimmer garn er tæt på det ultimative i hende prinsesseverden og det virkede. Hun har nu haft den på i næsten 2 timer - tror faktisk at hun helt har glemt at de er der.

Til gengæld var det måske ikke så smart at hun fik lov til at tømme hele kurven ud på gulvet, for da blev jeg blottet. Ingen, absolut ingen i familien er længere i tvivl om at jeg har en virkelig svag karakter når det handler om strømpegarn.
Indrømmet jeg blev faktisk også selv lidt overrasket over hvor meget der var - og hvor meget selvstribende der var. Egentlig syntes jeg at det meste af det er tudegrimt - ja undskyld men det syntes jeg altså. Også noget af det der er i min samling. Men jeg syntes på den anden side at det er rart at der sker lidt når jeg sådan bare strikker rundt og rundt - Forøget terapeutisk virkning ...måske. Og så er der da også enkelte hittere imellem fx. holder jeg rigtigt meget af dem her.

Ups jeg glemte faktaboksen - den kommer her:

Garn: Fortissima Mexico-Disco-Color 3 fra Schoeller+Stahl frv. 05

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-13 på pind 2½.

Ændring i forhold til opskrift: Jeg lavede boomerangtå i stedet for den foreslåede "bandspitze". Jeg orkede ikke lige at hakke mig igennem en tysk oversættelse nu hvor jeg ved at boomerang modellen virker.

Krymmel og sølvkugler

Dengang jeg var barn skinnede solen altid i min sommerferie og der var altid sne juleaften! Sådan mindes jeg det i hvert tilfælde selvom det givet vist ikke er sandt. Til gengæld ved jeg det er sandt at min far altid bagte de skønneste kager til min fødselsdag. Jeg husker kagetoget som vi pyntede sammen, glæden ved at vide at der blev gjort lidt ekstra for min skyld. Og det vil jeg gerne give videre.
Derfor har jeg tilbragt hele eftermiddagen, og det meste af aftenen for den sags skyld, i køkkenet sammen med ungerne. Vi er der ofte, for vi hygger os derude, de vil gerne hjælpe og de er gode til det. Men idag var det noget helt særligt!

I morgen er det nemlig store fødselsdagsdag her i huset, så vi har kreeret kager til grøn stue. Maria havde ønsket vanillemuffins med lyserødglasur og da den store kasse med pynt kom på bordet forelskede hun sig øjeblikkeligt i sølvkuglerne. En flok nyvaskede barbiesko på toppen plus et par figurer som blev gravet frem fra en kasse på legeværelset - så var der en flok yndige prinsessekager klar til afgang.
Helt så let og smertefrit gik det ikke med Kristians kage og det kan jeg kun takke mig selv for. Han havde for flere uger siden sagt at han gerne ville have en græsmark med dyr. Og hvem var det så lige som glemte at checke om vi havde kokosmel til græsset?? Jeg var så sikker - og opdagede desværre først min fejltagelse da det var for sent. Heldigvis var der flere små figurer på legeværelset så vi fik skabt "en lille havfrue verden". Ikke lige den kage han havde drømt om, men han var godt tilfreds trods alt - Og jeg har sagt undskyld!

Evner eller mangel på samme

Om en lille måneds tid har denne blog været i luften i et år. I al den tid har jeg ønsket mig et "navneskilt" - jeg har forsøgt og forsøgt og ... men nåede aldrig frem til et seværdigt resultat.
Jeg kan uden alt for store problemer håndtere mine billeder; Klippe lidt her og der og sætte en skygge på. Men så stopper festen altså også!
Jeg har et rigtigt lækkert fotoredigeringsprogram men jeg bruger det næsten aldrig for jeg forstår det ikke. Og når sandheden skal frem, så er det der med skyggerne heller ikke noget jeg selv har fundet ud af. Jeg ved nu hvordan det skal gøres men jeg kunne aldrig selv have fundet løsningen.
Heldigvis kender jeg én som er rigtig gode venner med Adope Photoshop, han havde løsningen på skyggerne og nu altså også på mit manglende navneskilt.

Tak for hjælpen far!

Audrey

Regnvejrsdagene i den forgange uge gjorde godt i vores hjem. Jeg er i forvejen ikke specielt begejstret for rengøringsaktiviteter og varmen fjernede den sidste lille bitte rest af energi. Men i takt med at temperaturen faldt steg aktivitetsniveauet og jeg fik ryddet op og ryddet ud i stor stil.
Mit klædeskab blev gennemgået hylde for hylde efter devisen - Hvis jeg ikke har brugt det, det sidste års tid kommer jeg nok heller ikke til det i det kommende. Udvalgte ting blev lagt til side på stoflageret - der er basis for en sød ting eller to til Maria - og resten er puttet i en stor sort sæk klar til genbrug. Det er en STOR sort sæk!
Der er masser af plads på hylderne også til hende her.

Men hun skal ikke ligge der så længe, kun lige indtil den "værste" varme har lagt sig, så skal hun bruges og bruges og bruges lige til hun hænger i laser. Og så laver jeg nok en ny!

Som det måske anes er jeg svært godt tilfreds med denne trøje. Det er meget længe siden jeg har strikket noget som i den grad er perfekt.
Det er oplevelser som denne jeg lever højt på! At jeg så måske skal igennem 5-6-7 eller 8 ikke så perfekte projekter før den pludselig er der, det gør ikke så meget. Lige nu er jeg ikke et sekund i tvivl om hvorfor det er jeg strikker - Derfor!! Garn, opskrift, design, pasform ...ja alt er bare perfekt og det har været en udsøgt fornøjelse.

Eneste lille bitte aberdabei skulle da lige være det anslåede garnforbrug i forhold til virkeligheden. Jeg havde 20 cm Calmer tilbage da sidste ende var hæftet og da havde jeg brugt af enderne fra opslagskanterne. Jeg strikkede str. medium, brugte 8 nøgler garn og i følge opskriften kan str. large strikkes af samme mængde. Det kan jeg ikke!

Garn: Calmer (50 g - 160 meter) fra Rowan. 75% bomuld - 25% acryl/microfibre. Farve 481.

Opskrift: Audrey fra Rowan/Kim Hargreaves.

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - den er perfekt!

Tidligere posts om denne trøje findes her og her.

My secret project

Så har vaskemaskinen kørt den sidste omgang og elementer fra de første ture er ved at finde vej til skabene. Derfor kan jeg nu også præsentere mit "hemmelige" sommerferieprojekt - Sizzle.

Jeg faldt over opskriften den allersidste aften inden afrejsen og nåede ikke at fortælle om det inden vi tog afsted.
Det var kærlighed ved første blik! Heldigvis er det en af de der order-pay-download-opskrifter, så 5 minutter senere var den i hus. Fantastisk koncept!
"Garn" tænkte jeg så - Åh nej! Men der var absolut ingen grund til panik. Heldet følger de tossede siger et gammelt ordsprog, her tror jeg nu mere at det gælder om at have et stort garnlager. Et stykke nede i kurven fandt jeg nemlig et strandet hækleprojekt. Det blev aldrig godt og lå egentlig bare og ventede på en optrævling. 1 2 3 vupti så var den klaret og jeg var klar til at gå igang.
Ifølge Wendy kan toppen strikkes på et par dage eller tre. Helt så hurtig var jeg ikke men det er absolut et overskueligt lille projekt med en kæmpe stor brugsværdi. Modellen er enkel og kan bruges til alt - såvel nederdel som jeans. Den har allerede været i brug mange gange og det skal godt nok blive koldt før den ryger ind bagerst på hylden.

Garn: Brilla fra Filtura Di Crossa ( 50 g - 110 meter) 42% bomuld og 58% viscose. Farve 380.

Opskrift: Sizzle fra Knit and Tonic

Ændringer i opskrift: Ingen endnu. Men jeg overvejer kraftigt at sy slidserne i siderne sammen, jeg syntes måske nok at den "flandrer" lige rigeligt.

Et elskeligt lille væsen

har indtaget vores hjem og vore hjerter!

En skøn lille killing som på rekordtid har fundet sig til rette med børn og hund. Han har klaret flytningen i stiv arm og alle er glade ... sikkert også musene som er lykkeligt uvidende om den fare som venter.
Han jagter fluer i stor stil, foreløbigt går det bedst med dem som efter ferien lå livløse i vindueskarmen, men instiktet fejler ikke noget.

Vi har endnu ikke helt mistet håbet om at vores tiger finder hjem igen, men realistisk set er der nok ikke store chancer. Vi håber at han bare er på udflugt men ...

Vi forsøger ikke at tænke for meget på hvad der mon er hændt ham og glæder os i stedet over at der atter er glimt i Marias øjne, hun har virkelig savnet!

Vi er hjemme!

Og det er skønt!
De sidste 2 uger har oldefars sommerhus på Mols dannet rammen om en helt eventyrlig ferie. Sommerhuset er af ældre dato sådan lidt primitivt, lige præcis sådan som jeg syntes at et sommerhus skal være. Her er ingen spa eller sauna, ingen opvaskemaskine eller mikrobølgeovn. Til gengæld er der en stor græsplæne og 3 minutters gang til vandet.

Vi har badet og sejlet, dykket og fisket og NYDT bare at være... At være sammen uden hverdagens skemaer og tidspres. Det har været godt både for voksne og børn. Men det er nu heller ikke så tosset at være hjemme igen. For mig er glæden ved at komme hjem igen en vigtig del af en dejlig ferie.

En hurtig tur rundt på matriklen melder om tomater, kirsebær og moreller i store mængder. Her er basis for en mavepine eller to. Til gengæld er der gået skimmel i agurkerne og de står ikke til at redde. Fuglene har spist de fleste af vores bær men det er dem vel undt. Det værste er katten som glimrer ved sit fravær. Der er spist af maden og der lå et par døde mus i laden, men den er ikke set i flere dage. Vi krydser fingrer og håber på et snarligt gensyn.

WOW

Tusind tak for al den positive respons på mit GAAA, både her og hisset. Det er overvældende men rigtig rigtig dejligt!
Rigtig dejligt var det også at få fingrene i noget kulørt bomuld. At der er blandet 25 % microfibre i bomulden gør ikke det mindste ... tværtimod. Vi taler Rowan. Vi taler Calmer. Og jeg kan kun give det garn mine aller varmeste anbefalinger med på vejen. Det er helt vildt elastisk at strikke med og selvom jeg en sen aftentime sjuskede med fastheden fremstår det utroligt jævnt. Hvis det fungerer ligeså godt i brug, som ved fremstilling er det absolut ikke sidste gang der ryger Calmer i indkøbskurven.

Eneste "ulykke" er at jeg har svært ved at lægge det fra mig. Det ene for/bagstykke er færdigt og det andet godt på vej. Og jeg er bekymret for at jeg løber tør inden min ferie vel er begyndt.
Hvad gør en bekymret strikker? ....Køber mere garn? ....JA! Mere herom næste gang.

Det færdige for/bagstykke ser lidt sjovt ud i faconen, sådan lidt langt og meget smalt men jeg er ikke bekymret. Dels er det strikket i rib - jeg elsker rib, måske er det derfor det bare flyver over pindene - og dels kommer opskriften fra Kim Hargreaves´ hånd. Hun kører som regel en sikker stil uden fejl og mangler i opskrifterne.
Eneste lille bitte anke ved hendes opskrifter er at de er meget "tælleagtige". Strik 4 pinde ..... strik 2 pinde ...osv.
Sidst forsøgte jeg mig med "tællelakridser" - ikke nogen succes da jeg deler bolig med 2 slikmunde - den ene er ikke et barn ....i hvert fald ikke i ordets bogstaveligste forstand.
Så denne gang har jeg allieret mig med en kopi af opskriften og en kuglepen. Mine opskrifter må meget gerne bruges men skal helst ikke misbruges, derfor har jeg valgt kopisystemet og indtil videre fungerer det rigtig godt.

I give you ...

The Great American Aran Afghan!
I dag er det næsten på dato 1 år siden jeg slog masker op til det første felt. Det har været et år fyldt med begejstring, store forventninger, tvivl, op- og nedture. Det har været et strikketøj som jeg har strikket på i "klumper"; Langt de fleste felter blev således strikket i vinters, jeg startede på et sy de 20 felter sammen og ....ja så skete der ikke så meget mere. Jeg mener at kunne huske, at jeg dengang var overbevist om, at det skulle gøres færdigt inden foråret. Men sådan blev det ikke - trangen til at se på andet end råhvid uld blev for stor.
Det er den også nu det indrømmer jeg blankt - næste projekt byder på kulørt bomuld!

De 20 felter som udgør størstedelen af tæppet er meget forskellige såvel i design og størrelse. Mit absolutte favorit felt er Barbara McIntire´s - det er indbegrebet af ægte aran for mig. Der har været andre felter som var sjovere at strikke men det er stadigvæk mit favorit design.
Felternes forskellige størrelser har jeg frygtet lidt ... ja hvis sandheden skal frem har jeg faktisk frygtet det meget. Jeg var bange for at det ville blive et alvorligt problem at få tæppet til at fremstå ensartet. Der stod ganske vist i bogen at det udlignede sig når felterne blev syet sammen men .... kan man nu tro på alt hvad de skriver? Ja i denne forbindelse er det sandt.
Jeg tog hensyn til størrelserne da jeg satte felterne sammen, sådan at de fire mindste blev sat sammen på en række, de fire største på en anden række osv. Det var visse steder en smule bulet da jeg sad og syede men efter en vask er det ikke synligt at der faktisk var næsten 4 cm forskel på største og mindste felt.

Kanten var heller ikke så lang som frygtet. Jo altså den har jo den længde den nu engang har, men det var ikke så langsommeligt som frygtet. Det er rent tv-strik og med et par fodboldkampe som selskab gik det som en leg. Jeg syede kanten på efterhånden for lige at skabe lidt variation og eneste problem i den forbindelse var at holde den unødvendige del af tæppet væk fra mine ben. Det er varmt i disse dage men jeg har fundet ud af at klamme hænder og uld går okay sammen med Addi Turbo pinden hos mig. Jeg er vist nødt til at udvide beholdningen af disse fantastiske pinde det er trods alt ikke alt jeg strikker som går på pind 4½.

Britt gør det, Ulla gør det og nu gør jeg det så også - laver en faktaboks. Og jeg gør det lige nu mens jeg stadigvæk husker detaljerne.

Garn: Vital fra Hjertegarn (50 g - 115 meter) superwash ren uld. Et stort tæppe som ikke kan vaskes i maskinen er dømt til i liv i skabet hos mig og det ville da være ærgerligt.

Opskrift: Great American Aran Afghan.

Ændringer i opskrift: Ingen.

Tidligere posts om dette tæppe findes her og her og her og her og her og her

Hedeslag???

Måske er det varmen? Gad vide om jeg drikker vand nok i disse dage? Måske er det fordi en fantastisk og varm weekend kræver fantastiske og varme strikketøj? Måske ....?

Hvad end forklaringen er så er det et faktum, at jeg 15 minutter efter, at de sidste ender var hæftet på cashmeretørklædet, gravede stumperne til mit GAAA frem fra dybet i strikkekurven. Jeg havde helt glemt hvor lidt jeg egentlig manglede. Glæden og lettelsen var enorm og jeg besluttede mig for at nu skal det altså gøres færdigt.

Alle felter er på nuværende tidspunkt syet sammen; Det krævede lidt udregninger da de ikke allesammen er lige store, men det udligner sig ret fint og jeg er sikker på at det ikke bliver synligt efter en vask.

Kanten er kommet godt fra start; Den er lang, rigtig lang, enormt lang og temmelig kedelig at strikke.

30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne, 30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne.

Jeg har med vilje ikke regnet på hvor mange meter der er, det har jeg bare slet ikke brug for at vide lige nu. Jeg vælger istedetfor at fokusere på glæden over at jeg langt om længe er nået til sidste side i bogen. Det giver god moral at der nu står "Finishing" øverst på siden.
Det er også kun god moral som afholder mig fra, her 5 minutter i lukketid, at oprette et cashmere-o-meter. Gad vide hvor mange procent der er i sådan et Great American Aran Afghan?

Out of season

På en søndag hvor solen skinner fra en skyfri blå himmel og hylden står i fuld flor har jeg hæftet de sidste ender på mit cashmeretørklæde. Det er blødere end blødt og så varmt og lunt og lækkert at jeg næsten længes efter en vinterkold morgen - men også kun næsten.
Det har været en udsøgt fornøjelse at strikke. Et luksusstrikketøj som jeg har gemt lidt på og hygget mig med om aftenen når der er fred og ro og ingen farer. Men nu er det slut - for denne gang.
Endnu engang har der været gang i min Addi Turbo rundpind 4½ og med 100 g cashmere er det blevet til et tørklæde som måler 25 x 120 cm. Perfekt som erstatning for den syge klud som er flyttet til den anden ende af landet. Forhåbentligt bringer den der lige så meget glæde som jeg er sikker på at jeg vil få af denne "luksus klud".
Den skal bruges i stor stil og det gør ikke noget hvis den bliver slidt op, for jeg gør det gerne igen

Hjemme igen

Vi har kun været væk i 2 dage, ungerne og jeg. 2 dage hvor vi har hygget os med mormor og morfar i sommerhus og batterierne er blevet fyldt op. 2 dage hvor posten har haft travlt for postkassen var også fyldt op - med de skønneste ting og sager. Noget af det vidste jeg godt hvad var, for det har jeg selv bestilt - Noget garn fra Rowan og Calmer til mit sommerferiestrik. Men så var der en pakke som jeg ikke "kendte" - Gaven fra min hemmelige nordiske ven.

Jeg lod taskerne fra feriedagene stå og kastede mig over den anden udpakning. Gaven fra Norge var først og hvor blev jeg glad - lækre ting og sager - Tusind tak!!!
Kristian har allerede sat sig på det mørkeblå garn - han ønsker sig en Skaterhue. Og det skal han få, men først skal jeg lige have tømt de forsømte tasker fra igår. Jeg er ikke vildt med den slags udpakning, derfor er jeg blevet god til Travel light, så der er ikke meget mere end 20 stykker tøj. Det går nok - vi er fulde af energi og forude venter stadigvæk 2 dage med solskin og frihed til at gøre lige hvad vi har lyst til. Livet er ikke så ringe endda!

Mit pusterum

På mit arbejde løber vi rigtigt stærkt for tiden og det bliver ikke bedre i den nærmeste fremtid. Vi kan se frem til et efterår i overhalingsbanen og vi ved det! Ledelsen ved også, så vi bliver kløet lidt på ryggen i denne tid. Vi får flotte sommergaver, gavekort til den blå bil med klokken og en sommerhilsen fra den øverste. Vi opfordres til at nyde sommerferien med familien og én is - og her finde energien til den lange, mørke, stressede vinter der venter forude.
Tanken er sød, idéen ikke ringe og jeg vil da så absolut nyde min familie og én is eller 5. Men ved I hvad? Jeg kan noget som er mindst ligeså godt - noget med 2 pinde og garn. En times tid med mit strikketøj mens ungerne tuller rundt og vi får snakket om dagen der gik - Det er der jeg henter min energi!

Derfor har jeg besluttet at denne sommerferie skal tilbringes sammen med Audrey og resten af familien. Også i år går turen til "farfars sommerhus" på Mols, vi har råderetten i 3 uger og jeg glæder mig som et lille barn. Vi mangler dog lige et par uger endnu før vi helt kan slippe hverdagens stress og jag, men det gør ikke så meget for jeg ved at det bliver godt. Og lige forude venter en forlænget weekend for ungerne og jeg sammen med mormor og morfar i deres sommerhus; Vi har bestilt solskin!

Some is hot and some is not

Jeg er f.eks. ikke specielt hot - slet ikke en lørdag formiddag. Derfor har billederne lige fået fjernet morgenhår og andre genstridigheder.
Dertil kommer at jeg hader kameraer - af hele mit hjerte. Måske et levn fra den tidlige hjemmevideo tid hvor min fætter jagtede rundt med sit kamera ved enhver given lejlighed. Han var der bare altid - og jeg slappede kun af når han var i den anden ende af lokalet. Jeg har ikke set ham i rigtigt mange år efterhånden men husker ham stadigvæk tydeligt, omend mindet er fyldt med lunkne følelser.

Men jeg gjorde det - jeg stillede op til fotosession!
Dels fordi en mand, for hvem mine følelser absolut ikke er lunkne, var klar til at trykke på knappen men også fordi jeg syntes at Green Gable fortjener det. Britt skrev om det og jeg er enig - den præsenterer sig absolut bedst med model indeni.

Fotografen er ikke indfødt nordjyde men han falder fint ind i mængden, så da han sagde " Den er faktisk rigtig flot" vidste jeg at min jublende glæde for den er gengældt.

Alle ujævnheder fra strikningen er forsvundet i vasken, aldrig har jeg ejet en håndstrikket bomuldtrøje der er så jævn men det kan jeg vist ikke helt tage æren for selvom jeg gerne ville. Garnet er meget meget taknemmeligt og heldigvis var hylderne med Muskat fyldte sidst jeg besøgte den lokale.
Et par ændringer på Green Gable har jeg indført; Ribkanterne er strikket på pind 4, kroppen på 4½ og så har jeg strikket den lidt længere i kroppen - ca. 5 cm - end opskriften lyder. Jeg kan bedst li´ at bluse og bukser mødes på midten.

Okay det var så den hotte - videre til den "notte" - Boleroen!

Her er der virkelig tale om et projekt hvor forventningens glæde var den største. Modellen skal jeg lige vænne mig til og det havde jeg også gerne gjort hvis det ikke lige var for garnet. Den er strikket i Svale fra Dale (du har ret Vivian - og Garnstudio skal ikke skældes ud for noget de ikke har gjort. My mistake...) og det er simpelthen så skuffende at jeg ikke gider den mere. Efter én enkelt skånevask er det falmet helt vildt, det er fnuldret og boleroen ser slidt og trist ud. Måske den ryger ind bagerst i skabet, så kan den ligge der et stykke tid indtil jeg beslutter dens videre skæbne? Eller også ryger den bare direkte i fyret...? Lidt varme er der vel i den.

I give you the truth

The whole truth and nothing but the truth.



Alle de indledende øvelser med boomerang hæl og tå havde et helt klart formål - Bazaar Socks. Det var kærlighed ved første blik men jeg valgte at gå lidt stille med dørene. Jeg vidste ikke om evnerne rakte - det er jeg sådan set stadigvæk usikker på - men lige om lidt får jeg syn for sagen. Hælen venter lige rundt om det næste hjørne.
Jeg vil skåne jer for alle detaljerne, blot nævne at jeg har strikket de første mønsterrapporter rigtigt mange gange før jeg langt om længe nåede frem til det her. Inde i mit hovede vidste jeg helt præcist hvilket "udtryk" jeg gerne ville have, det var bare ikke så nemt at få realiseret. Men nu er jeg tilfreds - resultatet er tæt nok på tankespindet.
Derudover nænner jeg ikke endnu engang at fortælle Kristian at de bløde strømper, som han glæder sig meget til, er blevet trævlet op i nattens løb og ikke er klar til en tur i børnehaven. Han elsker de hjemmestrikkede og måske netop derfor elsker jeg at strikke dem til ham. Selvom jeg ved at det kommer til at tage meget længere tid end et par selvstribende, gør jeg det med glæde og de masker her er fyldt med kærlighed til en rigtig dejlig dreng. Søster er blevet tilbudt et par lignende men sagde på sin egen finurlige måde nej tak - svaret lød: "Kan du ikke strikke andet end strømper mor?"

Det kan jeg godt! Beviset herpå snurrer lystigt i vaskemaskinen - Greene Gable har fået hæftet ender og får lige nu en hurtig skyller sammen med boleroen.

Osss mig ....

Den popper op her, der og allevegne - den skønne Green Gable; Og nu vil jeg også være med.

Mettes lækre chokoladebrune model har længe ligget på lur i mit baghoved og pludselig en dag var der ingen vej udenom. Jeg måtte bare igang! Heldigvis er Green Gable et af de projekter hvor der ikke nødvendigvis er langt fra tanke til handling - buy-pay-download og så var den opskrift i hus. Garnet havde jeg på lageret og så var det bare igang med pindene.
Opfyldt af skabertrang og glæde fløj jeg let og elegant hen over passagen med strikkeprøver og målebånd, og endte med at strikke det øverste stykke af toppen 3 gange inden jeg ramte den rette kombination af størrelse og pind.
Note to self: Str. medium på Addi Turbo 4½.

Garnet er Muskat fra Garnstudio, egyptisk merciseret bomuld, blankt og blødt. Farven er dyb dyb rød - rødvinsrød og så er det bare så nemt at strikke jævnt. Jeg ved godt at der er delte meninger, Marie-Louise er ikke begejstret - men jeg er absolut forelsket!
Det er første men absolut ikke sidste gang jeg nyder kombinationen af Addi Turbo og Muskat.
Eneste lille klagepunkt er at garnet bliver "oversnoet" hvis det tages fra midten af garnnøglet, til gengæld er der ingen problemer hvis det angribes fra ydersiden.

Opskriften er let tilgængelig, et fikst lille hulmønster, små korte raglanærmer og derefter glatstrik på rundpind i laaaaang tid. Ægte idiotstrik, ægte kedsommeligt idiotstrik som har fungeret glimrende sammen med 1 fodboldkamp eller 3 fra Tyskland. Men jeg keder mig! Der mangler ikke ret meget, nærmest næsten ingenting - 5 runder mere så er det slut, men i aften gider jeg simpelthen ikke.
Jeg har en anden idé som jeg brænder for at afprøve og så må Green Gable altså vente lidt endnu.

Nu kører det ...

Bolden er i spil i Tyskland, Blogger er tilsyneladende kommet sig ovenpå sit ildebefindende, solen har frit spil fra en skyfri himmel og jeg har fået strikket et par sokker ....
Netop som sommeren gjorde sit indtog blev jeg færdig med et par sokker til mine egne fødder, perfect timing:o) Denne gang også med boomerang tå.
Opildnet af successen med hælen tænkte jeg at det måske alligevel ikke var så svært med en tilsvarende tå. I opskrifterne stod der "strik en hæl" og jeg tænkte sådan noget vrøvl, jeg skal jo lave en tå - men den er god nok. Hvis hælen foldes på den forkerte led er det tydeligt, selv for mig.


I opskrifterne stod der også at tåen skulle syes sammen med maskesting men der slap min tålmodighed altså op. Den blev strikket sammen og så vil jeg overveje maskestingene næste gang. For der bliver helt sikker en næste gang. Jeg skal nemlig også have afprøvet en teori som opstod via en mail fra Karen. Hun strikker på pind 2,25 og måske er det derfor hendes hæl er mere lukket end min? Eller også er det bare et spørgsmål om noget helt andet og så må jeg jo bare øve mig noget mere.

Garnet er en gave fra én i min fødselsdagsgruppe, jeg er mægtig glad for det og har gemt det til den helt rigtige lejlighed - det var så nu! Endnu engang må jeg med skam melde at jeg har glemt hvem det var - men tusind tak:o) Sokkerne er perfekte til en kølig sommeraften i sofaen med VM og strik, så de bliver brugt rigtigt meget i disse dage.

Lidt men godt

Så synger pinsen på allersidste vers og det er tid til at gøre status over produktionen: Ét par ragsokker str. 13. Huhej hvor har jeg været effektiv:o) Men tilgengæld er de så helt færdige og begge sokker har fået boomerang hæl. Enderne er hæftede og jeg har ingen anelse om hvad jeg skal bruge dem til. Den lille størrelse valgte jeg egentlig mest fordi jeg hurtigt kunne komme frem til hælen.
Derfor er de nu lagt ind i skabet med små gaver og der kan de så bo indtil jeg får brug for en lille barselsting.

Boleroen har også fået hæftet de sidste ender, foto følger senere, så lidt er det trods alt blevet til. Nu vil jeg sætte mig i sofaen og nyde de sidste timer af fridagene i selskab med mit luksus kashmir. Det er fantastisk! Jeg drømmer allerede om mere, men ved godt at det ikke bliver lige nu, så jeg forsøger at gemme dette strikketøj til de helt stille hyggestunder.

Boomerang hæl

Jeg er egentlig ikke den store sokkestrikker. Jeg mestrer kun én slags hæl, den gode gamle med kile som min mormor har lært mig for mange år siden. Jeg har forsøgt mig med timeglashælen utallige gange, men ender altid med en uskøn række huller og lidt trævlen op. Det irriterede mig, for jeg vil så gerne lære det.
Egentlig havde jeg for en kort bemærkning fortrængt mine manglende evner, men Mette mindede mig om det:o) Og med udsigten til en halvlang køretur ned til min mormor og tilbage igen tænkte jeg, at det måske var nu jeg skulle prøve at knække koden.
Svaret er ikke i bogen, det viste jeg for jeg har læst DaVinci mysteriet, derimod skulle det findes syd for grænsen. I Tyskland fandt jeg den fantastiske "Bumerang-Ferse" - samme model som den Karen har strikket; Den hæl der startede hele balladen:o)

Her er der ingen "viklede" og "dobbeltviklede" masker, tilgengæld en masse dobbeltmasker og en forklaring på tysk som jeg ikke fattede ret meget af. Måske fordi jeg ikke har brugt det sprog siden jeg forlod gymnasiet i 1989.
Således udstyret med en stak udskrifter fra diverse tyske sider, Gyldendals den røde, 5 pinde og et nøgle garn satte jeg mig i bilen og vi drog afsted. Bjørn har ganske givet ment jeg var dræbende kedsommeligt selskab, ungerne faldt i søvn på bagsædet og han skruede op for radioen. Fuldt forståeligt for jeg var ikke specielt konverserende, ikke får vi nåede Bjerringbro og jeg med stolthed i stemmen udbrød "Yes nu er den der!".

Der er plads til forbedring, min hæl er ikke halvt så køn som Karens, men der er trods alt ingen huller og det er da en start.

Jeg plabrede løs om short row hælen uden huller, jeg var jublende men begejstringen var ikke helt gensidig. Når sandheden skal frem var han nærmeste fløjtende ligeglad, forstod ikke helt hvorfor jeg ikke bare strikkede den hæl jeg kunne i forvejen. Og jeg formåede ikke at forklare det, manden har trods alt et helt neutralt forhold til garn. Måske der kommer en forbi her som er mere interesseret?

Jeg har forsøgt mig med en trin for trin vejledning suppleret med lidt fotos.

Jeg har denne gang brugt "Twisted German Cast On". Det giver en lidt bredere og pænere opslagskant end den traditionelle syntes jeg. Det er ikke svært - der findes en rigtig god vejledning her.

Og nu til hælen...
Der er strikket i glatstrik og da jeg strikker ragsokker har jeg strikket et par runder med rib på 2. og 3. pind, glat på 1. og 4. pind. Et eller andet sted har jeg læst at det anbefalede antal runder er 1/10 af det totale antal masker. Altså 6 runder hvis man strikker med 60 masker.

Hælen strikkes over halvdelen af maskerne. De fordeles på 3 pinde, med 1/3 på hver pind. Jeg har 20 masker fordelt med 7-6-7.

Strik alle masker ret på 1. pind og vend.

Første dobbeltmaske strikkes i første vrangmaske. Garnet som du har omkring fingeren føres til vrangsiden, altså den side der vender mod dig. Her føres den parallelt med masken som sidder på pinden bagud. Træk i garnet så de to tråde fra sidste række kommer frem. Sæt de to tråde på pinden og stram garnet. Strik alle andre masker på pindene vrang og vend.

Dobbeltmasken på retsiden startes som hvis du skulle strikke en vrangmaske. Stram garnet og de to tråde fra sidste pind kommer til syne. Sæt dem på pinden og strik ret på alle pindene indtil du kommer til dobbeltmasken fra sidste pind. Vend og lav en ny dobbeltmaske, så der nu er 2 dobbeltmasker på pinden.

Fortsæt sådan indtil alle masker på de 2 yderste pinde er dobbeltmasker. Maskerne på den midterste pind udgør det midterste af hælen og skal hele tiden strikkes ret.
Herefter strikkes 2 runder over alle masker, også dem "ovenpå foden". Dobbeltmaskerne strikkes som én maske, antallet af masker på hælpindene er nu igen 7-6-7.

Strik de 6 midterste masker ret, strik 1 maske på venstre pind og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik de 6 midterste masker vrang. Strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik ret til du kommer til dobbeltmasken fra sidste gang. Den strikkes som én maske, strik 1 maske mere og vend.

Lav en dobbeltmaske og strik vrang til du kommer til dobbeltmasken og .... Sådan fortsætter du med at strikke én maske med på hver pind indtil de alle er strikket med.

Herefter fordeles alle maskerne igen på 4 pinde og du fortsætter med foden.

Puha det er godtnok svært at forklare, håber billederne hjælper. Ellers er der en tysk forklaring her. Hælen findes på side 4.