Den lille syge klud

I mit barndomshjem findes et halstørklæde. Et rigtig blødt et, lavet af noget flonelshalløj. Det bor i et skab langt det meste af tiden, men kom altid frem når min søster og jeg havde det skidt. Det er så blødt, blidt og lunende at selv ikke det mest feberprikkende hud følte ubehag.
Sådan ét har været en mangelvare i mit "nye" hjem - indtil nu. Jeg har virkelig savnet det i den forgange vinter, ja sådan set også i de måneder det skulle have været forår i. Men nu er jeg klar! Nu kan de bare komme an med kriller, hosten og halsbetændelse.

Jeg er bare så glad for det tørklæde. Der er strikket positive tanker ind i hver eneste maske, det har virkelig været et luksusprojekt med fantastisk garn og geniale pinde. Og i en uge hvor programmet har været tæt pakket, har en times tid i sofaen med tørklædet inden sengetid været en sand fornøjelse. Måske jeg skulle lave et til min søster også ?
Bare sådan fordi .... ja fordi jeg er vild med det garn. Og fordi hun også har et tydeligt minde om mors tørklæde, som for øvrigt er grimt som arvesynden. Måske mor også kunne bruge et nyt ??