Kys det nu det satans liv ....

I ugen der gik blev jeg pludseligt mindet om hvor skrøbeligt livet er. En kær veninde mistede hendes mor. og selvom hun havde været syg i længere tid, var det en overraskelse, at det var nu at det var slut.
Jeg har tænkt mange tanker de sidste par dage, blandt andet om hvad jeg gerne vil nå i den tid jeg er blevet tildelt. Der er store ting på listen som kræver dybere overvejelser og planlægning, og så er der små ting som blot kræver lidt action. Én af disse er kashmir - jeg har længe drømt om at strikke et totalt luksuriøst halstørklæde til mig selv i 100% kashmir. Og nu vil jeg ikke drømme om det længere! Jeg har købt 110 gram 4 ply kasmir her og glæder mig som et lille barn til at gå igang. Britt beskrev hendes kashmir som strikkenirvana jeg er sikker på, at hun har ret.
Nu vil jeg hæfte de sidste ender på boleroen, så jeg med god samvittighed kan slå op til lidt fan and feather, når ungerne ligger trygt i deres senge og aftenfreden sænker sig i det lille hjem. Total strikkelykke!
Den lille syge klud bliver sendt ud på en "helbredende rejse" en af de nærmeste dage. Endestationen er hos en af mine kære som skal vide, at hun er en højtelsket del af mit liv.