En lille en til halsen

Nogen gange er tingene ikke helt hvad de ser ud til. Et tørklæde som ligner en million og ser temmeligt vanskeligt ud, kan nogen gange strikkes på en eftermiddag. Mens en lille bitte halsedisse som ikke ligner alverden kan gemme på utallige timer møjsommeligt arbejde.

Jeg har strikket frem og tilbage så mange gange i den forgange uge at jeg helt holdt op med at tælle. Der har været flandrende kanter, manglende indtagninger, skæve "kiler", alt for stramme aflukningskanter og .... Hvis der har været den mindste mulighed for at lave en fejl, så har jeg lavet den!!!
Det der skulle have været et lille hurtigt afbræk mellem et par trøjer blev et maratonprojekt som blev færdiggjort på min stædighed og intet andet.

Men intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg fik afprøvet magicloop-teknikken og det bliver ikke sidste gang den tages i brug. Når først det sidder i fingrene er det mindst ligeså hurtigt som at strikke med strømpepinde og så er der lige pludselig åbnet op for strømpestrikning på mine højtelskede Addi Turbo´s. Det vil jeg glæde mig til men først er der lige en efterårstrøje til Kristian som skal laves.

Ups faktaboksen - den var jeg lige ved at glemme.

Garn: Baby Ull fra Dalegarn frv. 90

Opskrift: Den "velkendte" fra Idena. Strikket på Addi Turbo pind 3½.

Ændringer i forhold til opskriften: Kanten er to lag glatstrik bukket om en vrangpind - som den ofte ses på norske trøjer. Det gør den mere stabil og knapt så flandrende.

Smækker lækker

Jeg nåede det! Søndag eftermiddag, dagen inden vækkeuret atter skulle i aktion, hæftede jeg den sidste ende på den chokoladebrune cardigan til Maria og så var vi ellers klar til hverdagen.

En hverdag som har budt på længere dage i børnehaven end vi alle kunne ønske os. Men når vi nu er så heldige at bo i en kommune hvor hverdagen ikke er fyldt med blokader og strejker kan vi næsten ikke tillade os at klage. Det overrasker mig bare gang på gang hvor hårdt det er at komme op i omdrejninger igen efter en smule ferie. Ungerne er trætte når vi kommer hjem og Maria har bare slet ikke haft lyst til at stille op til en fotografering. Jeg har spurgt pænt hver dag og accepteret et nej - meeen når hele sandheden skal frem overvejede jeg et kort øjeblik at købe hendes velvilje for et par vingummier.
I dag lykkedes det men modellen nægtede kategorisk af rejse sig op og stå stille i 2 sekunder, så I må nøjes med denne liggende posering. Og så må I tro på mig når jeg siger, at trøjen har lige netop den længde der samler bluse og bukser på et barn som ellers har det med at gå over på midten. Nu behøver jeg ikke længere at være bekymret for at hun kommer til at fryse maveskindet, for trøjen er trods den manglende begejstring for fotografering en stor succes!
Den er blød og lækker, farven er skøn og passer rigtigt fint til alt det lyserøde som findes i min 5-åriges garderobe. Jeg er sikker på at den nok skal blive brugt flittigt!

Det har været en fornøjelse at strikke denne cardigan! Fonty Angora er et super lækkert garn som jeg glæder mig til at strikke mere i - måske jeg skulle købe "lidt" til lager nu mens det er billigt, man ved jo aldrig. Opskriften er let og ligetil - grænsende til det kedsommelige - men den fungerer rigtig godt som tv-strik. Men en voksentrøje i samme stil tror jeg helt ærligt bliver en tand for kedsommeligt til mit temperament.

En lille faktaboks skal der også være plads til:

Garn: Fonty Angora fra Laines/HP Gruppen frv. 332

Opskrift: Model 14 50 41 70 fra HP Gruppen. Strikket på pind 3½ og 4 i str. 6-7 år.

Jeg nyder det!

Livet nydes til fulde i disse dage! Jeg nyder at der er tid, at der er blå himmel, at det er en mulighed at hente ungerne tidligt i børnhaven når det nu er det de gerne vil. Ja kort sagt så nyder jeg bare at være.

Der er ting som jeg skal og ting som jeg burde, men heldigvis er der også masser at tid til at gøre ting bare fordi jeg har lyst.

I mandags var jeg på besøg i Bindestuen i Saltum; Jeg kommer der alt for sjældent og undrer mig ofte over hvorfor. Butikken bugner med lækkert garn og betjeningen er af den slags som man ofte kun finder i en lille butik i en lille by. Jeg føler mig i den grad velkommen og er taknemmelig for de tyske turister som er medvirkende årsag til butikkens overlevelse.
Her er Falkenberg, Garnstudio, Wilfert, Filcolana, Colinette og Kauni i store mængder. Hvis du nogen sinde er i nærheden så und dig selv et besøg der, men jeg frasiger mig ethvert ansvar. Det er svært at forlade butikken tomhændet!
Det lykkedes heller ikke for mig men på den anden side så kunne det være gået meget værre.
Der var Arwetta ren merino. "Heldigvis" kun i meget sarte pasteller som ikke klæder nogen i min familie, i hvert tilfælde ikke i den blege sæson vi går i møde. Men den kommer i mange flere farver lige om lidt og så slår jeg til! Det er blødere end blødt, næsten på højde med Cashmere. Der kommer også AngoraTweed og en ny AlpacaSilke fra Garnstudio og sikkert meget mere som jeg har glemt i farten - Uha hvor jeg glæder mig.

Med hjem i posen fik jeg chokoladebrun Fonty Angora og denne opskrift til Maria. Og lidt Kauni til drømmeprojektet til Kristian. Egentlig havde jeg mest lyst til at slå op til Kristians trøje men Maria mangler mest. Ja faktisk mangler hun desperat men den forlængede sommer bliver min redning. Jeg ved at jeg når at blive færdig inden der bliver brug for lune trøjer, for det her garn er simpelthen så svært at lægge fra sig. Det flyver derudaf og stakken med færdige elementer vokser støt. De lange aftener hvor jeg kan hygge mig i sofaen uden at tænke på væggeurets ringen den følgende morgen giver gevinst.

Peek a boo

I al hemlighed har jeg de sidste par uger strikket på en ting til min 3. nordiske hemmelige ven. Nu er den færdig og I får en lille flig af den.

Garnet er dansk produceret mokkafarvet Alpaca, opskriften er næsten dansk og det hele er klar til en tur med posten over Øresund. Jeg venter kun på at Britta siger "Go!".

By Request

Mine towelholders har solgt godt. Så godt at jeg desværre har måtte melde "Alt udsolgt" til de sidste par stykker der har henvendt sig.
Idag har jeg hygget mig med at fylde lidt op på lageret og "butikken" er atter åben!

Sortimentet er udvidet med Tampaxholders, ét etui passer til 2 stk.
Etuierne er lavet som matchende sæt men sælges også enkeltvis.

Pris for 1 stk 75,- kr
Pris for 1 sæt 125,- kr

Send mig en mail hvis der er noget som frister.

1.
2. 3. 4. 5. 6.

Lidt har vel også ret

Jeg ville så gerne lave et indlæg der sprudlede af nye idéer, kreativitet, inspiration og lækre nye garner men .... efter en uge hvor mit arbejdsliv i den grad har ædt af min fritid må jeg konstatere at der ikke er meget nyt at berette fra strikkekurven.

I ugens løb har jeg brugt mange timer sammen med nogle af firmaets klogeste hoveder. Jeg blevet testet på kryds og tværs, min personlighed er blevet kortlagt og det har givet stof til eftertanke.
Jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket da de kloge fortalte mig, at jeg ikke er spor kreativ, ej heller den mindste smule nytænkende eller kvalitetsbevidst. Ja faktisk blev jeg lettere irriteret over at jeg skulle bruge så meget af den tid, hvor jeg mener at jeg er kreativ, på at høre på at det er slet ikke det jeg er. Jeg overvejede om jeg måske bare skulle pakke min personlighed sammen og tage hjem til symaskinen, men blev alligevel hængende. Jeg nåede derfor også at høre, at det de har kortlagt er mine præferencer og den profil derfor oftest viser sig når jeg bliver presset.
Her lørdag formiddag må jeg konstatere at de havde ret - de kloge hoveder. De pressede mig på min fritid der svandt ind til næsten ingenting - og jeg har strikket sokker. Et par helt almindelige glatstrikkede sokker uden den mindste form for dikkedarer; Boomeranghæl, boomrangtå og selvstribende garn fordi det ikke kræver nytænkning - det kommer helt af sig selv.

Næste uge vil så vise om jeg trods alt kan mobilicere en smule kreativitet når tiden er der til det. Jeg er nemlig sendt på en uges tvungen afspadsering; Der er mange timer som skal afvikles inden vi når december og jeg klager ikke!

Faktaboks

Garn: Crazy Color fra Regia frv. 5439

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das Geniale Sockenbuch". Str. 30-31 på pind 2½

Kvalitetstid

Det blev en fantastisk weekend med dejlige overraskelser og nogle skønne timer ved symaskinen. Jeg har nydt det i fulde drag!

Jeg har syet lidt fordi jeg burde og har nydt at se stakken med reperationstrængende tøj blive mindre. Og så har jeg syet lidt fordi jeg bare havde lyst.

Det er bl.a. blevet til dette sæt med nålebog og madras.
Det er til salg!
Prisen er 100,- kr for bogen, 75,- kr for madrassen og 150,- kr for det samlede sæt.

Bogen er dekoreret med et smuk bånd og bronzefarvede perler.
Midtersiderne er i hør med en chokoladebrun bagside.

En nålepude eller ....

Da jeg igår sad og syede på min nålebog stod det mig hurtigt lysende klart at jeg har brug for en ny nålepude.
Den gamle har tjent mig vel i mange år, men den er slidt og lille bitte. Derfor tænkte jeg stort da jeg i morges klippede ud til den nye - og den blev stor. Det er vel nærmest en nålemadras men det var lige præcis sådan jeg ønskede mig den. Her er plads til rigtigt mange nåle, også synåle med tråd uden at det hele bliver viklet ind i hinanden.

Mest af lyst

Det har været en lang uge fyldt med et stramt arbejdsprogram og eftermiddage med aftaler som har været mest af pligt. Et par legeaftaler med ungernes kammerater og forældrekaffe i børnehaven - okay det har sådan været hyggeligt nok, men ikke sådan rigtigt drevet af lyst.
Da jeg langt om længe nåede fredag eftermiddag var mit bæger fyldt. Jeg trængte i den grad til at lave noget for mig selv, noget som jeg lavede bare fordi jeg havde lyst og ikke fordi jeg burde.

Et besøg hos garndamen var en nitte, hun havde hverken opskrift eller garn til mit ønskeprojekt. Strikkekurven gav heller ikke gevinst - den er fyldt med halvfærdige pligt-projekter, som var det sidste i verden jeg havde lyst til.
Jeg overvejede et kort øjeblik at synke sammen i et hjørne og lade tårerne trille... men valgte i stedet at vende bunden i vejret på en kurv med stof. Og det var en god beslutning!

Pludselig væltede inspirationen ud over mig - jeg vidste præcis hvad jeg ville lave.

En lille opbevaringsbog til de nåle jeg altid må lede efter når monteringstrangen kommer over mig. Det er ikke så tit den trang kommer så det skal helst gå stærkt, inden den går væk igen og jeg finder på noget sjovere at lave. Nu ved jeg præcist hvor de er.

Et smukt bånd er monteret til mine maskemarkører så jeg ikke længere skal leve med risikoen for at de kommer til skade i den uskønne plastikbeholder de indtil nu har boet i.
Jeg er lykkelig for denne bog, som ved et trylleslag har vendt en mørk dag til et lyst øjeblik. En af charmerne ved at sy er denne "instant satisfaction" - og mit hoved bobler med idéer, så jeg vil skynde mig tilbage. Det bliver vist alligevel en skøn fredag!
Go´weekend derude!

Fsssssss.....

Søndag, sådan lige omkring frokosttid gik gassen af ballonen.
Der er møbler på Kristians værelse, den ønskede blå væg er malet og der er hængt et par billeder op men ..... jeg mangler stadigvæk at kreerere et par malerier og en natlampe med seje pokémons. Den slags foregår bare bedst når inspirationen raser og kreativiteten blusser; Det gjorde den ikke her til eftermiddag.
Heldigvis er Kristian et meget tålmodigt barn så der var ingen våde øjne da jeg meddelte at nu orkede jeg altså ikke mere i dag. Han havde faktisk heller ikke rigtigt tid mere for han havde en aftale - en aftale der involverede hans far og en Playstation i stuen.

Det var kun et ganske kort sekund jeg stod stille, nåede lige at overveje hvad jeg nu skulle fornøje mig med, men hun så det - min lille engel.
Og så behøvede jeg ikke at overveje noget mere. Hun mente nemlig at det var på høje tid med det der tøj til hendes Barbie; Det var en gammel aftale og hun havde ret - det var på høje tid.

Opskrifterne var printet herfra og de var lagt i prioriteret rækkefølge - dem der ligger nederst i stakken når jeg nok aldrig frem til for der er mange. Vi greb den øverste, en kasse med garnrester og lod drengene få fred i stuen; Det var tid til en tøsehyggestund i det lyserøde værelse. Vi fik snakket om veninder og kærester, lipgloss og perler alt imens Barbie fik nyt tøj - i guld og lyserød plys:o) Jeg har sunget rigtig meget Anne Gadegaard i dag men det var super hyggeligt, der i skæret fra natlampen.

Tusind tak for de mange søde kommentarer både her og på mail om den glimtrende lampe. Jeg er selv rigtig glad for den - mest fordi Maria er lykkelig.
Og nej Ulla jeg er ikke hverken indretningsarkitekt eller dekoratør; Jeg lever af at lave mad til en flok sultne it-konsulenter. Men jeg er vokset op med en snedker far som skabte de skønneste ting med hans hænder, et par brædder og en kasse søm. Måske lidt at det har smittet af? Det er ikke altid at mit resultat bliver fantastisk smukt, nogengange er det bare fantastiskt men jeg nyder skabelsesprocessen.

Go´ nu nat ....

Maria har åbnet døren til pigekammeret og siger at hun har sovet rigtig godt - i skæret fra natlampen. Kreeret med stiksav og tålmod, guldspray og glimmer.

Det her er mit bud på en vågelampe til en stor pige som stadigvæk er lidt bange for nattens mørke.

Zip, zero, nothing

Intet, absolut intet nyt på pindene - et par halvfærdige sokker er alt hvad jeg har i min strikkekurv og det er ikke super inspirerende; Jeg ved det godt.
Jeg kan ikke friste med lækre nye efterårsmodeller eller fantastisk garn men jeg kan så meget andet - Jeg kan samle møbler! Endda den udfordrende slags fra Biva hvor der altid mangler en skrue - og så er det ikke engang løgn:o)
Og jeg kan med ren samvittighed sige at jeg nyder det. Møblerne skal nemlig stå på ungernes nye værelser, et projekt jeg har glædet mig til mindst ligeså meget som dem. Jeg elsker at lave børneværelser! Og har fra start af meddelt herren i huset at det her vil jeg gerne lave alene - altså alene sammen med ungerne. Han står dog klar på sidelinien hvis der skulle mangle en ekstra hånd, men han er ikke med på samråd.

Kristian og Maria har tegnet ønskesedler, vi har kigget farvekort og lagt planer.
Maria ønskede lyserødt, glimmer og guld - ikke noget dårligt valgt for en pige på 5 år - så det har hun fået. Det meste af dagen har vi skruet, hamret og malet, så hun kunne få lige præcis det pigekammer hun ønskede sig. Og jeg tror det lykkedes - hun har i hvert tilfælde tilbragt hele aftenen derinde sammen med Barbie og Anne Gadegaard.

Det har været en lang dag; Jeg snupper lige et par runder på en sok og så er det vist go´nat. I morgen er der endnu et værelse - der står Pokémon og Yo Gi Oh på ønskesedlen ......

Ferieminder

Da jeg var barn var jeg vild med souvenirs. Jeg købte mig fattig i de der små snapseglas med billeder på - Himmelbjerget, Grenen ....ja samlingen var stor. I mange år stod de på en hylde og samlede støv, lige indtil jeg flyttede hjemmefra; Da blev de pakket ned og jeg har ikke set dem siden. Faktisk aner jeg ikke hvor de er eller om de overhovedet er mere, men jeg husker dem stadigvæk - de små totalt uanvendelige, støvede glas.

Glæden ved små ferieminder har jeg ikke lagt bag mig, nu består samlingen bare af lækre garner, smukke "nulre-sten" og andet skønt jeg har samlet op i naturen.
Disse muslingeskaller havde naturen forsynet med små huller i toppen og i samme øjeblik jeg så dem, vidste jeg at de skulle med mig hjem.
I denne weekend blev de monteret med hver sin perle, så de nu kan fungerer som maskemarkører. De skal pynte på mit strikketøj samtidig med at de for altid vil minde mig om en dejlig aftentur til Blokhus. En aften hvor vi kastede med smutsten og søgte ly for en voldsom byge under kioskens markise mens vi spiste store is; For når man er 5 år og far har lovet is, så er det nu engang sådan det skal være.

Og jeg havde endda bagt en kage

I dag er det Strikkekurvens fødselsdag, den fylder 1 år og det skal fejres med maner!
Sådan tænkte jeg på vejen hjem efter en hektisk arbejdsuge; De virkelige vidunderlige børn blev hentet i børnehaven uden tumult, de var trætte men opførte sig eksemplarisk og hvad sker der så.... Det virtuelle barn skaber sig som en ægte étårig, måske er det bare trods, måske er det fordi jeg er træt og min lunte er lidt kort.... Men det irriterer mig helt vildt lige nu at jeg ikke kan uploade, at der ikke kan "connectes" til Blogger og .....
Der er holdt dunder tale, truet med bål og brand og betalt pasning hos Typepad - og pludselig virker det hele igen. Så jeg tror vi bliver hængende her lidt endnu, her i den velkendte pasning - jeg orker ikke en ny indkøring lige nu.

Strikkekurven har som et virkeligt barn udviklet sig kolosalt i de 12 måneder vi har haft sammen. I starten var forholdet mellem os noget famlende men fyldt med en altoverskyggende kærlighed; En kærlighed som har gennemsyret vores første år på godt og ondt.
Strikkekurven har udviklet sig meget i det forgange år. Den har skiftet look et par gange og i takt med at jeg har lært den bedre at kende har den nu fundet en personlighed som jeg holder meget af.
Jeg elsker min weblog og har svært ved at forstille mig et liv uden.

Der har altid og vil altid være garn i mit liv men Strikkekurven handler om så meget andet. Det der startede som en helt personlig kreativ dagbog er nu også blevet et frirum. Et sted hvor jeg kan dele min passion med en flok, som ikke absolut syntes at jeg er totalt nørdet fordi jeg begejstret over en dejlig trøje eller græmmes over et par grimme sokker.
Jeg føler at Strikkekurven og jeg er blevet en del af en stor kreativ mødregruppe hvor vi inspirerer og inspireres i skøn forening.
De mange input fra her og hisset betyder også at Strikkekurven vokser, når sandheden skal frem er den vist en anelse overvægtig, men stakken af færdigmonterede ready-to-use produkter vokser også. Jeg har altid været en doven rad når det kom til at få hæftet de sidste løse tråde men sådan er det ikke længere og det kan jeg takke jer for.... Offentliggørelsen af et projekt forpligter, men også tanken om én kommentar eller tre trækker. Det er skønt at kunne dele sin begejstring med ligesindede og jeg elsker de små kommentarer. Jeg får ikke altid skrevet så mange som jeg gerne ville, mødregruppen er stor og tiden knap men jeg følger med efter bedste evne og takket være Bloglines. Og jeg glæder mig til at se hvad det kommende år må bringe .....

It "socks"

I erkendelse af at Kristians sokker nok ikke bliver helt klar inden støvlerne atter skal findes frem, lagde jeg an til et par selvstribende. Garnet blev udvalgt med omhu - Regia Canadian Color - det har ligget på lageret et stykke tid. Ikke fordi jeg har fået det ved en tilfældighed og egentlig syntes at det var grimt. Tværtimod jeg har selv købt det, fordi jeg syntes at farverne var vildt lækre og jeg har gemt på det til en gang hvor det skulle være ekstra dejligt at strikke et par sokker.
Jeg har set det her garn strikket op i en herresok og den var altså pæn. Hvad det så lige var der gik galt, er mig stadigvæk en gåde, men faktum er at de her sokker er noget af det grimmeste jeg længe har set! Faktisk er de kønnere på billedet end i virkeligheden.
Kristian er heldigvis ligeglad bare de er varme - og det er de. Desværre er de ikke så store - jo altså de passer til hans fødder - der går bare ikke så meget garn til en glat sok i str. 30, så der var i princippet garn nok til et par mere. Men ..... der er jo ingen grund til at gentage en fiasko og heller ingen grund til at sende sønnike i børnehave med hele to par tudegrimme sokker. Jeg kender ham godt nok til at vide at han beholder dem på hele dagen.

Dorte foreslog i et tidligere indlæg at jeg kunne blande de grimmeste garner med en køn ensfarvet; Det skulle minimere grusomhederne.
Der var alt at vinde og intet at tabe, så med udgangspunkt i "Die will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch har jeg lavet denne her model. Jeg er ganske godt tilfreds med resulatet, ja jeg mener den bliver jo aldrig sådan rigtig køn, men absolut bedre end første udgaven.

"Die will ich haben-sokken" er i originaludgaven strikket fra tåen og op, men det havde jeg ikke lige mod på. Jeg har aldrig prøvet at strikke sokker på den måde og tror nok at jeg vil øve mig lidt med en dansk eller engelsk opskrift først, men grundmønstret er simpelt og let at forstå selvom det er skrevet på tysk.
Egentlig syntes jeg at det er synd at sproget afholder så mange fra at stifte nærmere bekendskab med Das Geniale Sockenbuch, mig bekendt findes den kun på tysk. Det er i virkeligheden ikke så svært. Der er diagrammer til mange af mønstrene og så kan man jo bare bruge sin egen grundopskrift; Hvis man ikke lige har mod på en hel tysk opskrift.

Et par fakta:

De grimmeste sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-31 på pind 2½.

De ikke helt så grimme sokker.

Garn: Canadian Color fra Regia frv. 4744 og Sock 4 fra Hjertegarn frv. 6980

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset suppleret med grundmønster fra "Das will ich haben-sokken" fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 30-31 på pind 2½.

Das Geniale Sockenbuch

Det var ved gud ikke kærlighed ved første blik da jeg første gang bladrede gennem Das Geniale Sockenbuch. Min første tanke var - at det var spild af penge - og da Mette satte hendes eksemplar til salg var jeg meget tæt på at følge trop. Men det blev aldrig til noget og nu er det helt og aldeles uaktuelt, for den bog forlader aldrig mit hjem! Den er meget tæt på at være så genial som titlen antyder, jeg opdagede det bare først da jeg fik gang i sokkestrikkeriet.
Der er så mange små fine ting i denne bog som jeg først opdagede ved 3-4 gennemlæsning: Boomeranghæl - nu ved jeg at den hæl jeg strikkede for et par måneder siden er rigtig nok - ,en tå som jeg endnu ikke har fået afprøvet, mange gode idéer til nye sokker (også de obligatoriske rædsler som jeg aldrig kommer til at strikke) og sidst med absolut ikke mindst et sokkekompas. Det er så super smart at det alene er alle pengene værd.

Jeg strikker sokker i mange forskellige størrelser og kokser nogen gange rundt i maskeantal mv. - eller rettere jeg koksede rundt. Nu indstiller jeg bare skiven på den udvalgte størrelse og så har jeg alle de oplysninger jeg skal bruge.

Eneste ulempe er sproget, bogen er skrevet på tysk og det har aldrig været min favorit. Men nu har jeg lært at rechts betyder ret, links betyder vrang og så hakker jeg mig igennem resten. Og det bliver nødvendigt for jeg har fået noget garn på pindene, som er så grusomt at kun dets mor kan elske det. Nu skal Das Geniale Sockenbuch virkelig få lov til at vise om den dur til noget. Fortsættelse følger .....

Copycat

Da Mette i denne uge introducerede hendes smukke tissueholders sparkede hun en produktudvikling i gang her og der. Dortes idé gik rent ind hos mig, for inden længe er det tid til kalendergaver og pakkespil - og her var en oplagt idé.

Jeg er selv så super træt af at flashe lyserøde Liberesse pakker ude i offentligheden og tænker at jeg ikke er den eneste? Derfor har jeg gjort en stak towelholders - syntes at det lyder mere charmerende end hygiejnebindsetui:o) Og skulle pakken ende hos den enlige hane på min arbejdsplads eller for den sags skyld de post-menstruelle høns, så kan den også bruges til mobilen.

Tiden har været min egen det meste af søndagen; Kristian har leget med Emil, Maria med Nicoline. Jeg har ikke hørt meget til dem og har i den grad hygget mig med Husquarna. Jeg har leget med bånd og perler, stof og palietter - stuebordet ligner noget der er løgn men hvad gør det. Om lidt tager jeg en hurtig oprydning og så vil eneste bevis på det øjeblikkelige kaos være en nydelig lille stak towelholders.

Jeg blev måske nok lidt grebet og har vel egentlig ikke brug for dem allesammen .....

Hverdag

Så blev det hverdag igen!
Vi junglerer med børnehave, arbejde, spisetider og aftaler med legekammeraterne, som har været savnet. Det er sådan set dejligt nok med den der hverdag, men det står lidt sløjt til med tiden til mig og min kreativitet. Efter Audrey har jeg også har svært ved at finde det helt rette strikketøj, noget jeg virkelig kunne brænde for, så jeg har kastet mig ud i noget så hverdagsagtigt som sokker.
Nogen strikker køkkenhåndklæder, andre syr papirlommetørklædeetuier, min terapi er sokker. Jeg elsker det!
Slå op og så strikke rundt, lave hæl og så strikke rundt, lave tå og så slut prut finale - det er ren afslapning!
Maria mangler i den grad et par sokker til det kommende efterår, hun hader de der varme sokker og fryser hellere med anstand. Jeg er ikke begejstret for det, jeg kan ikke tvinge hende til at tage dem på i børnehaven, når jeg ikke selv er der, men jeg kan da forsøge at få hende til at ændre holdning. Derfor fik hun lov til at tømme kurven med strømpegarn, kigge på udvalget og så helt selv vælge. Valget var ikke svært for lyserødt glimmer garn er tæt på det ultimative i hende prinsesseverden og det virkede. Hun har nu haft den på i næsten 2 timer - tror faktisk at hun helt har glemt at de er der.

Til gengæld var det måske ikke så smart at hun fik lov til at tømme hele kurven ud på gulvet, for da blev jeg blottet. Ingen, absolut ingen i familien er længere i tvivl om at jeg har en virkelig svag karakter når det handler om strømpegarn.
Indrømmet jeg blev faktisk også selv lidt overrasket over hvor meget der var - og hvor meget selvstribende der var. Egentlig syntes jeg at det meste af det er tudegrimt - ja undskyld men det syntes jeg altså. Også noget af det der er i min samling. Men jeg syntes på den anden side at det er rart at der sker lidt når jeg sådan bare strikker rundt og rundt - Forøget terapeutisk virkning ...måske. Og så er der da også enkelte hittere imellem fx. holder jeg rigtigt meget af dem her.

Ups jeg glemte faktaboksen - den kommer her:

Garn: Fortissima Mexico-Disco-Color 3 fra Schoeller+Stahl frv. 05

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i "Das geniale Sockenbuch". Str. 30-13 på pind 2½.

Ændring i forhold til opskrift: Jeg lavede boomerangtå i stedet for den foreslåede "bandspitze". Jeg orkede ikke lige at hakke mig igennem en tysk oversættelse nu hvor jeg ved at boomerang modellen virker.

Krymmel og sølvkugler

Dengang jeg var barn skinnede solen altid i min sommerferie og der var altid sne juleaften! Sådan mindes jeg det i hvert tilfælde selvom det givet vist ikke er sandt. Til gengæld ved jeg det er sandt at min far altid bagte de skønneste kager til min fødselsdag. Jeg husker kagetoget som vi pyntede sammen, glæden ved at vide at der blev gjort lidt ekstra for min skyld. Og det vil jeg gerne give videre.
Derfor har jeg tilbragt hele eftermiddagen, og det meste af aftenen for den sags skyld, i køkkenet sammen med ungerne. Vi er der ofte, for vi hygger os derude, de vil gerne hjælpe og de er gode til det. Men idag var det noget helt særligt!

I morgen er det nemlig store fødselsdagsdag her i huset, så vi har kreeret kager til grøn stue. Maria havde ønsket vanillemuffins med lyserødglasur og da den store kasse med pynt kom på bordet forelskede hun sig øjeblikkeligt i sølvkuglerne. En flok nyvaskede barbiesko på toppen plus et par figurer som blev gravet frem fra en kasse på legeværelset - så var der en flok yndige prinsessekager klar til afgang.
Helt så let og smertefrit gik det ikke med Kristians kage og det kan jeg kun takke mig selv for. Han havde for flere uger siden sagt at han gerne ville have en græsmark med dyr. Og hvem var det så lige som glemte at checke om vi havde kokosmel til græsset?? Jeg var så sikker - og opdagede desværre først min fejltagelse da det var for sent. Heldigvis var der flere små figurer på legeværelset så vi fik skabt "en lille havfrue verden". Ikke lige den kage han havde drømt om, men han var godt tilfreds trods alt - Og jeg har sagt undskyld!

Evner eller mangel på samme

Om en lille måneds tid har denne blog været i luften i et år. I al den tid har jeg ønsket mig et "navneskilt" - jeg har forsøgt og forsøgt og ... men nåede aldrig frem til et seværdigt resultat.
Jeg kan uden alt for store problemer håndtere mine billeder; Klippe lidt her og der og sætte en skygge på. Men så stopper festen altså også!
Jeg har et rigtigt lækkert fotoredigeringsprogram men jeg bruger det næsten aldrig for jeg forstår det ikke. Og når sandheden skal frem, så er det der med skyggerne heller ikke noget jeg selv har fundet ud af. Jeg ved nu hvordan det skal gøres men jeg kunne aldrig selv have fundet løsningen.
Heldigvis kender jeg én som er rigtig gode venner med Adope Photoshop, han havde løsningen på skyggerne og nu altså også på mit manglende navneskilt.

Tak for hjælpen far!

Audrey

Regnvejrsdagene i den forgange uge gjorde godt i vores hjem. Jeg er i forvejen ikke specielt begejstret for rengøringsaktiviteter og varmen fjernede den sidste lille bitte rest af energi. Men i takt med at temperaturen faldt steg aktivitetsniveauet og jeg fik ryddet op og ryddet ud i stor stil.
Mit klædeskab blev gennemgået hylde for hylde efter devisen - Hvis jeg ikke har brugt det, det sidste års tid kommer jeg nok heller ikke til det i det kommende. Udvalgte ting blev lagt til side på stoflageret - der er basis for en sød ting eller to til Maria - og resten er puttet i en stor sort sæk klar til genbrug. Det er en STOR sort sæk!
Der er masser af plads på hylderne også til hende her.

Men hun skal ikke ligge der så længe, kun lige indtil den "værste" varme har lagt sig, så skal hun bruges og bruges og bruges lige til hun hænger i laser. Og så laver jeg nok en ny!

Som det måske anes er jeg svært godt tilfreds med denne trøje. Det er meget længe siden jeg har strikket noget som i den grad er perfekt.
Det er oplevelser som denne jeg lever højt på! At jeg så måske skal igennem 5-6-7 eller 8 ikke så perfekte projekter før den pludselig er der, det gør ikke så meget. Lige nu er jeg ikke et sekund i tvivl om hvorfor det er jeg strikker - Derfor!! Garn, opskrift, design, pasform ...ja alt er bare perfekt og det har været en udsøgt fornøjelse.

Eneste lille bitte aberdabei skulle da lige være det anslåede garnforbrug i forhold til virkeligheden. Jeg havde 20 cm Calmer tilbage da sidste ende var hæftet og da havde jeg brugt af enderne fra opslagskanterne. Jeg strikkede str. medium, brugte 8 nøgler garn og i følge opskriften kan str. large strikkes af samme mængde. Det kan jeg ikke!

Garn: Calmer (50 g - 160 meter) fra Rowan. 75% bomuld - 25% acryl/microfibre. Farve 481.

Opskrift: Audrey fra Rowan/Kim Hargreaves.

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - den er perfekt!

Tidligere posts om denne trøje findes her og her.

My secret project

Så har vaskemaskinen kørt den sidste omgang og elementer fra de første ture er ved at finde vej til skabene. Derfor kan jeg nu også præsentere mit "hemmelige" sommerferieprojekt - Sizzle.

Jeg faldt over opskriften den allersidste aften inden afrejsen og nåede ikke at fortælle om det inden vi tog afsted.
Det var kærlighed ved første blik! Heldigvis er det en af de der order-pay-download-opskrifter, så 5 minutter senere var den i hus. Fantastisk koncept!
"Garn" tænkte jeg så - Åh nej! Men der var absolut ingen grund til panik. Heldet følger de tossede siger et gammelt ordsprog, her tror jeg nu mere at det gælder om at have et stort garnlager. Et stykke nede i kurven fandt jeg nemlig et strandet hækleprojekt. Det blev aldrig godt og lå egentlig bare og ventede på en optrævling. 1 2 3 vupti så var den klaret og jeg var klar til at gå igang.
Ifølge Wendy kan toppen strikkes på et par dage eller tre. Helt så hurtig var jeg ikke men det er absolut et overskueligt lille projekt med en kæmpe stor brugsværdi. Modellen er enkel og kan bruges til alt - såvel nederdel som jeans. Den har allerede været i brug mange gange og det skal godt nok blive koldt før den ryger ind bagerst på hylden.

Garn: Brilla fra Filtura Di Crossa ( 50 g - 110 meter) 42% bomuld og 58% viscose. Farve 380.

Opskrift: Sizzle fra Knit and Tonic

Ændringer i opskrift: Ingen endnu. Men jeg overvejer kraftigt at sy slidserne i siderne sammen, jeg syntes måske nok at den "flandrer" lige rigeligt.

Et elskeligt lille væsen

har indtaget vores hjem og vore hjerter!

En skøn lille killing som på rekordtid har fundet sig til rette med børn og hund. Han har klaret flytningen i stiv arm og alle er glade ... sikkert også musene som er lykkeligt uvidende om den fare som venter.
Han jagter fluer i stor stil, foreløbigt går det bedst med dem som efter ferien lå livløse i vindueskarmen, men instiktet fejler ikke noget.

Vi har endnu ikke helt mistet håbet om at vores tiger finder hjem igen, men realistisk set er der nok ikke store chancer. Vi håber at han bare er på udflugt men ...

Vi forsøger ikke at tænke for meget på hvad der mon er hændt ham og glæder os i stedet over at der atter er glimt i Marias øjne, hun har virkelig savnet!

Vi er hjemme!

Og det er skønt!
De sidste 2 uger har oldefars sommerhus på Mols dannet rammen om en helt eventyrlig ferie. Sommerhuset er af ældre dato sådan lidt primitivt, lige præcis sådan som jeg syntes at et sommerhus skal være. Her er ingen spa eller sauna, ingen opvaskemaskine eller mikrobølgeovn. Til gengæld er der en stor græsplæne og 3 minutters gang til vandet.

Vi har badet og sejlet, dykket og fisket og NYDT bare at være... At være sammen uden hverdagens skemaer og tidspres. Det har været godt både for voksne og børn. Men det er nu heller ikke så tosset at være hjemme igen. For mig er glæden ved at komme hjem igen en vigtig del af en dejlig ferie.

En hurtig tur rundt på matriklen melder om tomater, kirsebær og moreller i store mængder. Her er basis for en mavepine eller to. Til gengæld er der gået skimmel i agurkerne og de står ikke til at redde. Fuglene har spist de fleste af vores bær men det er dem vel undt. Det værste er katten som glimrer ved sit fravær. Der er spist af maden og der lå et par døde mus i laden, men den er ikke set i flere dage. Vi krydser fingrer og håber på et snarligt gensyn.

WOW

Tusind tak for al den positive respons på mit GAAA, både her og hisset. Det er overvældende men rigtig rigtig dejligt!
Rigtig dejligt var det også at få fingrene i noget kulørt bomuld. At der er blandet 25 % microfibre i bomulden gør ikke det mindste ... tværtimod. Vi taler Rowan. Vi taler Calmer. Og jeg kan kun give det garn mine aller varmeste anbefalinger med på vejen. Det er helt vildt elastisk at strikke med og selvom jeg en sen aftentime sjuskede med fastheden fremstår det utroligt jævnt. Hvis det fungerer ligeså godt i brug, som ved fremstilling er det absolut ikke sidste gang der ryger Calmer i indkøbskurven.

Eneste "ulykke" er at jeg har svært ved at lægge det fra mig. Det ene for/bagstykke er færdigt og det andet godt på vej. Og jeg er bekymret for at jeg løber tør inden min ferie vel er begyndt.
Hvad gør en bekymret strikker? ....Køber mere garn? ....JA! Mere herom næste gang.

Det færdige for/bagstykke ser lidt sjovt ud i faconen, sådan lidt langt og meget smalt men jeg er ikke bekymret. Dels er det strikket i rib - jeg elsker rib, måske er det derfor det bare flyver over pindene - og dels kommer opskriften fra Kim Hargreaves´ hånd. Hun kører som regel en sikker stil uden fejl og mangler i opskrifterne.
Eneste lille bitte anke ved hendes opskrifter er at de er meget "tælleagtige". Strik 4 pinde ..... strik 2 pinde ...osv.
Sidst forsøgte jeg mig med "tællelakridser" - ikke nogen succes da jeg deler bolig med 2 slikmunde - den ene er ikke et barn ....i hvert fald ikke i ordets bogstaveligste forstand.
Så denne gang har jeg allieret mig med en kopi af opskriften og en kuglepen. Mine opskrifter må meget gerne bruges men skal helst ikke misbruges, derfor har jeg valgt kopisystemet og indtil videre fungerer det rigtig godt.

I give you ...

The Great American Aran Afghan!
I dag er det næsten på dato 1 år siden jeg slog masker op til det første felt. Det har været et år fyldt med begejstring, store forventninger, tvivl, op- og nedture. Det har været et strikketøj som jeg har strikket på i "klumper"; Langt de fleste felter blev således strikket i vinters, jeg startede på et sy de 20 felter sammen og ....ja så skete der ikke så meget mere. Jeg mener at kunne huske, at jeg dengang var overbevist om, at det skulle gøres færdigt inden foråret. Men sådan blev det ikke - trangen til at se på andet end råhvid uld blev for stor.
Det er den også nu det indrømmer jeg blankt - næste projekt byder på kulørt bomuld!

De 20 felter som udgør størstedelen af tæppet er meget forskellige såvel i design og størrelse. Mit absolutte favorit felt er Barbara McIntire´s - det er indbegrebet af ægte aran for mig. Der har været andre felter som var sjovere at strikke men det er stadigvæk mit favorit design.
Felternes forskellige størrelser har jeg frygtet lidt ... ja hvis sandheden skal frem har jeg faktisk frygtet det meget. Jeg var bange for at det ville blive et alvorligt problem at få tæppet til at fremstå ensartet. Der stod ganske vist i bogen at det udlignede sig når felterne blev syet sammen men .... kan man nu tro på alt hvad de skriver? Ja i denne forbindelse er det sandt.
Jeg tog hensyn til størrelserne da jeg satte felterne sammen, sådan at de fire mindste blev sat sammen på en række, de fire største på en anden række osv. Det var visse steder en smule bulet da jeg sad og syede men efter en vask er det ikke synligt at der faktisk var næsten 4 cm forskel på største og mindste felt.

Kanten var heller ikke så lang som frygtet. Jo altså den har jo den længde den nu engang har, men det var ikke så langsommeligt som frygtet. Det er rent tv-strik og med et par fodboldkampe som selskab gik det som en leg. Jeg syede kanten på efterhånden for lige at skabe lidt variation og eneste problem i den forbindelse var at holde den unødvendige del af tæppet væk fra mine ben. Det er varmt i disse dage men jeg har fundet ud af at klamme hænder og uld går okay sammen med Addi Turbo pinden hos mig. Jeg er vist nødt til at udvide beholdningen af disse fantastiske pinde det er trods alt ikke alt jeg strikker som går på pind 4½.

Britt gør det, Ulla gør det og nu gør jeg det så også - laver en faktaboks. Og jeg gør det lige nu mens jeg stadigvæk husker detaljerne.

Garn: Vital fra Hjertegarn (50 g - 115 meter) superwash ren uld. Et stort tæppe som ikke kan vaskes i maskinen er dømt til i liv i skabet hos mig og det ville da være ærgerligt.

Opskrift: Great American Aran Afghan.

Ændringer i opskrift: Ingen.

Tidligere posts om dette tæppe findes her og her og her og her og her og her

Hedeslag???

Måske er det varmen? Gad vide om jeg drikker vand nok i disse dage? Måske er det fordi en fantastisk og varm weekend kræver fantastiske og varme strikketøj? Måske ....?

Hvad end forklaringen er så er det et faktum, at jeg 15 minutter efter, at de sidste ender var hæftet på cashmeretørklædet, gravede stumperne til mit GAAA frem fra dybet i strikkekurven. Jeg havde helt glemt hvor lidt jeg egentlig manglede. Glæden og lettelsen var enorm og jeg besluttede mig for at nu skal det altså gøres færdigt.

Alle felter er på nuværende tidspunkt syet sammen; Det krævede lidt udregninger da de ikke allesammen er lige store, men det udligner sig ret fint og jeg er sikker på at det ikke bliver synligt efter en vask.

Kanten er kommet godt fra start; Den er lang, rigtig lang, enormt lang og temmelig kedelig at strikke.

30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne, 30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne.

Jeg har med vilje ikke regnet på hvor mange meter der er, det har jeg bare slet ikke brug for at vide lige nu. Jeg vælger istedetfor at fokusere på glæden over at jeg langt om længe er nået til sidste side i bogen. Det giver god moral at der nu står "Finishing" øverst på siden.
Det er også kun god moral som afholder mig fra, her 5 minutter i lukketid, at oprette et cashmere-o-meter. Gad vide hvor mange procent der er i sådan et Great American Aran Afghan?

Out of season

På en søndag hvor solen skinner fra en skyfri blå himmel og hylden står i fuld flor har jeg hæftet de sidste ender på mit cashmeretørklæde. Det er blødere end blødt og så varmt og lunt og lækkert at jeg næsten længes efter en vinterkold morgen - men også kun næsten.
Det har været en udsøgt fornøjelse at strikke. Et luksusstrikketøj som jeg har gemt lidt på og hygget mig med om aftenen når der er fred og ro og ingen farer. Men nu er det slut - for denne gang.
Endnu engang har der været gang i min Addi Turbo rundpind 4½ og med 100 g cashmere er det blevet til et tørklæde som måler 25 x 120 cm. Perfekt som erstatning for den syge klud som er flyttet til den anden ende af landet. Forhåbentligt bringer den der lige så meget glæde som jeg er sikker på at jeg vil få af denne "luksus klud".
Den skal bruges i stor stil og det gør ikke noget hvis den bliver slidt op, for jeg gør det gerne igen

Hjemme igen

Vi har kun været væk i 2 dage, ungerne og jeg. 2 dage hvor vi har hygget os med mormor og morfar i sommerhus og batterierne er blevet fyldt op. 2 dage hvor posten har haft travlt for postkassen var også fyldt op - med de skønneste ting og sager. Noget af det vidste jeg godt hvad var, for det har jeg selv bestilt - Noget garn fra Rowan og Calmer til mit sommerferiestrik. Men så var der en pakke som jeg ikke "kendte" - Gaven fra min hemmelige nordiske ven.

Jeg lod taskerne fra feriedagene stå og kastede mig over den anden udpakning. Gaven fra Norge var først og hvor blev jeg glad - lækre ting og sager - Tusind tak!!!
Kristian har allerede sat sig på det mørkeblå garn - han ønsker sig en Skaterhue. Og det skal han få, men først skal jeg lige have tømt de forsømte tasker fra igår. Jeg er ikke vildt med den slags udpakning, derfor er jeg blevet god til Travel light, så der er ikke meget mere end 20 stykker tøj. Det går nok - vi er fulde af energi og forude venter stadigvæk 2 dage med solskin og frihed til at gøre lige hvad vi har lyst til. Livet er ikke så ringe endda!