søndag, oktober 08, 2006

En lille en til halsen

Nogen gange er tingene ikke helt hvad de ser ud til. Et tørklæde som ligner en million og ser temmeligt vanskeligt ud, kan nogen gange strikkes på en eftermiddag. Mens en lille bitte halsedisse som ikke ligner alverden kan gemme på utallige timer møjsommeligt arbejde.

Jeg har strikket frem og tilbage så mange gange i den forgange uge at jeg helt holdt op med at tælle. Der har været flandrende kanter, manglende indtagninger, skæve "kiler", alt for stramme aflukningskanter og .... Hvis der har været den mindste mulighed for at lave en fejl, så har jeg lavet den!!!
Det der skulle have været et lille hurtigt afbræk mellem et par trøjer blev et maratonprojekt som blev færdiggjort på min stædighed og intet andet.

Men intet er som bekendt så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg fik afprøvet magicloop-teknikken og det bliver ikke sidste gang den tages i brug. Når først det sidder i fingrene er det mindst ligeså hurtigt som at strikke med strømpepinde og så er der lige pludselig åbnet op for strømpestrikning på mine højtelskede Addi Turbo´s. Det vil jeg glæde mig til men først er der lige en efterårstrøje til Kristian som skal laves.

Ups faktaboksen - den var jeg lige ved at glemme.

Garn: Baby Ull fra Dalegarn frv. 90

Opskrift: Den "velkendte" fra Idena. Strikket på Addi Turbo pind 3½.

Ændringer i forhold til opskriften: Kanten er to lag glatstrik bukket om en vrangpind - som den ofte ses på norske trøjer. Det gør den mere stabil og knapt så flandrende.

3 kommentarer:

Anne sagde ...

Uha ja, jeg kender godt det med de lette projekter, der ender med at være ved at ta' livet af en!
Men den er nu blevet flot, din halsedisse :-)
Jeg tror også, at jeg skal ha' prøvet en magic loop, nu har du jo lært mig at strikke boomerangæl, så må m.l. være din næste inspiration til mig!

Anonym sagde ...

Det var da et godt bud på den flaprende halsedissekant! Jeg er igang med et andet bud og veeeeed ikke heeeeelt om det er lykkedes.
KH Britt

Anonym sagde ...

En gang imellem er det de projekter, der burde være de mest simple, der bliver de mest besværlige....Måske man er tilbøjelig til at slå hjernen fra, når man synes, det burde være nemt og ligetil.....
Måske man skulle prøve magic loop - jeg har altid syntes, det så så besværligt ud, men det er det tilsyneladende ikke, kan jeg forstå.

KH Tina