Godt nytår!

Vanen tro har jeg tilbragt min juleferie i selskab med hvid maling i rå mængder. Sidste år skabte jeg skønne rammer til mig selv – denne gang er det Kristians tur. Hans værelse har længe trængt til den helt store tur, og vi var sådan set lige gået i gang, da Bjørn faldt ned og ikke rejste sig op igen. Hvis jeg havde vidst, at det skulle være et solo projekt, var jeg nok ikke gået helt så grundigt til værks men .... løbet var ligesom kørt, da det blev en realitet. Dengang havde vi allerede flået store dele af loftet ned og strippet væggene ind til den rå beton – og det var alt alt for sent at sige stop.

Det har været et langt sejt træk kun drevet frem af mit løfte til Kristian om, at det nok skal blive godt. Og netop derfor er der heller ingen vej udenom den afhøvling hans gulv nærmest skriger efter. Jeg troede egentlig, at det skulle være i dag, men nu er excentersliberen heldigvis gået i stykker. Butikkerne har låst dørene for i dag og de åbner ikke før fredag så .... I dag holder jeg ferie – sådan rigtig ferie!

Forberelserne til i aften er der styr på. Der er champagne og salte snacks til dronningens tale. Der er kransekage og jordbær til senere. Der er et køleskab som bugner med alt hvad man kunne ønske sig at putte på en pizza. Og så er min del af festen egentlig overstået, for ungerne har besluttet, at vi i aften skal nyde fars de hjemmelavede.

Overskudsbunkerne fra de sidste par år rummer rigelige mængder krudt og kugler. Der er knaldperler og bordbomber i absurde mængder – og sikkerhedsbriller nok til hele nabolaget.
Ungerne står for pynt og pift – og de går grundigt til værks i stuen og de tilstødende lokaler, men mon ikke jeg kan finde et lille confettifrit hjørne i sofaen. Jeg kræver ikke så meget plads i dag, bare lige et lille hjørne til mig og mit strikketøj. Og måske en lille lur, så jeg kan være frisk til aftenen og natten der kommer.

Håber I alle må få en skøn en af slagsen.

Den sidste

”Rolig nu. Rolig nu. Du skal nok nå det hele.” Sådan har det lydt i mit hoved de sidste par dage – og nu er jeg langt om længe nået dertil, hvor jeg selv for alvor begynder, at tro på det.

Den seneste måned med kun en mobil voksen i huset – og det er så mig, har sat en kæp i hjulet for alle mine fine intensioner. Den der med, at jeg i år ville være i god tid med de hjemmelavede gaver, er fuldstændig gået fløjten. Der er ikke længere god tid, men der er tid, og lufferne er den absolut sidste gave.
På et tidspunkt overvejede jeg at pakke den halvfærdige udgave ind sammen med pinde og garn og et løfte om at gøre dem færdige lige straks. Jeg ved, at den løsning ville møde forståelse i den anden ende men ... jeg vil gerne gøre det ordentligt, så sådan blir det. Der er vel en lille times nørklerier endnu og i aften ligger de fint indpakket sammen med alle de andre gaver. Ingen ville ane, at de blev færdige i sidste øjeblik – hvis altså ikke jeg lige skrev det her.

På trods af alt – og det mener jeg virkelig, så har det været en udsøgt fornøjelse. Jareds opskrift er vidunderlig og jeg ved, at lufferne bliver modtaget med glæde. Jeg ved det fordi de er til min mor, som helt specifikt har ønsket sig sådan et par – i rød. Faktisk har hun allerede set og godkendt, så det bliver nok ikke med tilbageholdt åndedræt hun i aften pakker ud. Men mon ikke gavebjerget alligevel gemmer på en enkelt overraskelse eller to?

Nå der er ender som skal hæftes ....

Håber I allesammen må få en ganske vidunderlig jul.

Faktaboks

Garn: En tråd 1-trådet Kauni frv. W-XG og en tråd Duo i rød fra lageret - bandarolen og dermed også farvekoden er pist væk, så ....

Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Der er brugt 50 gram Duo fra lageret og hermed kom der yderligere 2,5 % på barometeret.

Mest til pynt

Jeg burde have lært det. Lært at det er usmart at være i sidste øjeblik med en gave i denne mørke december måned; Især hvis det er en gave som efter afrejse skal vises frem på bloggen.
Der var absolut ingen solskinstimer i det nordjyske i dagene op til min søsters fødselsdag – og billedet blev da også pænt elendigt, men I får det alligevel. Og så vil jeg prøve at forklare, hvad det egentlig er, I ser der på billedet.

Udgangspunktet var et nøgle Ganpi Abaka Surabu, et nøgle garn jeg købte for længe siden, da jeg på min Tour de Århus besøgte Fandango. Dengang havde jeg ingen planer – jeg købte egentlig kun fordi jeg syntes at det var skægt med det der papir i garnet. Og så fordi Noro står bag farverne.

Men et eller andet sted har jeg alligevel altid vidst at det på et tidspunkt skulle blive til en ting til min søster – og det faktum at jeg kun havde 50 gram af garnet, afgjorde at den ting måtte blive et tørklæde.
Jeg var langt omkring i min jagt på et mønster, hvor garnet kom til sin ret. Troede først at jeg skulle strikke Chevron men konstaterede ret hurtigt, at papirstumperne forsvandt, når jeg strikkede. Det blev slet slet ikke ligeså fint som Annes, så jeg endte med en hæklenål og en anden Anne Queen Anne.

Det blev et meget langt og meget smalt Queen Anne tørklæde. Et tørklæde som er mere til pynt end til varme. Et tørklæde jeg nød at hækle og som er modtaget med glæde. Og så er der vist ikke mere at sige om den sag; Det skulle da lige være, at der er procenter til Luxuz-O-Meteret.


Faktaboks

Garn: Ganpi Abaka Surabu fra Noro frv. 17

Opskrift: Queen Anne, hæklet på pind 3½

Luxuz-O-Meter: 50 gram garn fra lageret giver 2,5 % - og Luxuz-O-Meteret har rundet de 50.

At sætte pris på

Der er juleferiestemning på matriklen. Der er tid og ro og overskud – og det er skønt !!
Stress og jag er et ukendt begreb og i går brugte jeg således stort set hele dagen på at pakke årets julegaver ind i smukt papir. Ungerne hyggede med gode legeaftaler, som kunne trækkes og strækkes uden tanke på, at der i morgen venter en lang dag i skolen. Der var skønne timer med spil og hygge uden den dårlige samvittighed over de trivialiteter, som også skal nåes inden hverdagen atter banker på.

Det var en vidunderlig følelse – og det blev ren lykke, da Britt midt på dagen sendte en award i min retning. Tusind tak søde Britt !! Den er jeg simpelthen så glad for.

“Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET - nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner.
De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!”

Jeg bliver glad og varm indeni, når jeg tænker på de skønne venskaber min begejstring for et par pind og et nøgle garn har ført med sig. Det er vidunderligt og jeg kunne sende denne award til rigtig mange afkroge af den danske land. Men jeg vælger i denne omgang "ingen nævnt ingen glemt" og sender i stedet alle mine tanker til Charlotte.

Jeg mindes en festlig fredag aften på årets strikkefestival, hvor hun i den grad bidrog til den gode stemning omkring Legokassen. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven og endnu et venskab flyttede fra blogland ud i den virkelige verden. Det gør mig så ondt, at denne sprudlende pige ikke i år kommer til at opleve julens fred og ro med børn og nær familie omkring sig.
Det minder mig også om, at jeg skal huske at sætte pris på alt det vidunderlige jeg har i mit liv - hver dag. Også når hverdagen atter melder sig.

Så .......

er årets sidste madpakker smurt. I morgen klokken 14 lukker vi ned for hverdagen 2008 og tager hul på en skøn juleferie. Jeg glæder mig – mindst ligeså meget som ungerne glæder sig til en anden dag i den nærmeste fremtid. Jeg drømmer om alle de ting, jeg skal lave, nu hvor jeg får tid. Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke når halvdelen men .... Mon ikke der atter kommer liv på bloggen?

Det er godt nok ikke alverden, jeg får strikket i disse dage, men lidt er der da kommet af pindene. Og der er såmen også procenter til Luzux-O-Meteret imellem. Jeg vender tilbage ...... lige om lidt.

Little white lies

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kristian har det skidt, rigtig skidt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg et kort øjeblik skulle glemme det, så skal han nok minde mig om det – hans Y kromosom fornægter sig ikke.

Da ungerne var små, havde vi et par meget ubehagelige oplevelser med feberkramper og blå børn. Det er længe siden, men jeg tror ikke, vi nogensinde glemmer det helt. I hvert tilfælde kan jeg mærke, at både Bjørn og jeg bliver meget utrygge, når temperaturen nærmer sig de 40.
Derfor fik jeg også ret hurtigt afklaret med lægen, så vi kunne give Kristian lidt Pinex, da feberen var på sit højeste. Det hjalp naturligvis - også på hans øvrige smerter, men de kom jo igen. Og det blev tilsyneladende helt uudholdeligt, da jeg i dag luftede tanken om en middagslur. Der var tårer og stor opstandelse – og jeg var faktisk fristet til at gribe ud efter Pinexpakken. Men der er ingen faretruende feber. Der er blanke øjne ja, men ingen tal over 39 og jeg synes ikke, at man skal medicinere unødigt så ..... Jeg fandt en anden pakke i skabet og kan nu konstatere, at man sover rigtig godt på en Paraghurt og en mors forvisning om at smerterne forsvinder lige om lidt.

Jeg tog også selv en lille lur; Det var dejligt og tiltrængt. Den nyfundne energi investerede jeg i et bad, en tur ud i samfundet efter friske forsyninger, og et spinkelt håb om, at jeg kan holde mig vågen til et par omgange eller ti på Topstykket i aften. Jeg er ude i en model, jeg strikker så langt jeg kan komme. Den skal nok blive lækker, men det er altså ikke verdens mest underholdende strikketøj – og jeg har et helt nøgle garn endnu.

Som perler på en snor

Det føles som om alverdens dårligdomme vælter ind over matriklen i disse dage. Først var der Bjørn. Mandag blev jeg så slået hjem af sæsonen første forkølelse. Tirsdag fik vi følgeskab af Kristian, som kravlede under dynen med høj feber og grumme hoste - og i går sluttede Maria sig så til den skrantende flok.
Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så tror jeg, at sidstnævnte mest af alt lider af sympati symptomer. Men samtidig tænker jeg, at et par dage i sofaen med tegnefilm og moderlig omsorg, sikkert vil ruste hende bedre til kampen mod de baciller, som helt tydeligt er flyttet ind. Og hvis nu hun skulle gå hen og blive sådan rigtig syg, ja så kan vi ligeså godt få det overstået, mens jeg alligevel er hjemme.

Ligesom Britt egner jeg mig heller ikke til at ligge på sofaen – der er forøvrigt heller ikke plads til flere, så jeg fandt en stol og et strikketøj. Ikke noget stort og voldsomt avanceret, jeg havde brug for et lille overskueligt projekt og Maria manglede en ny hue.
For snart to år siden strikkede jeg en brun Odessa til hende og den var et hit. Ja det er den jo faktisk stadigvæk, for hun har den endnu - ikke en eneste gang har den været væk.
Hun bruger den glad og gerne, men den er ved at være temmelig slidt at se på. Og derudover er farven et dårligt match med hendes nye vinterjakke. Det er der lavet om på nu.


Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Netto frv. 02

Opskrift: Odessa fra Grumperina. Strikket med 2 tråde garn på pind 4

Luxuz-O-Meter: Garn fra kurven og perler fra skabet - et vaskeægte O-Meter projekt; 60 gram vejer herlighederne og det giver 3 %.

Austrian Socks

Kan I huske poserne; Papirsposerne jeg tilbage i januar pakkede med hvert sit projekt?
De skulle være mine bidrag til de 12 - intentionerne var gode, men det gik ikke helt efter planen.
Der er kommet nyt indhold i en enkelt eller to, men ellers er der bare sket det, at antallet af poser er steget støt og roligt gennem året. Sådan må det være – for ellers er der jo ingen udvikling. Ja det forsøger jeg i hvert tilfælde at bilde mig selv ind men ..... Det er altså snart ikke plads til flere.

Derfor greb jeg ud. Ikke efter den første den bedste, men meget bevidst efter af de poser jeg vidste ville give et hurtigt resultat; Den med de halvfærdige sokker. Der manglede kun en hæl, en tå og det imellem – og nu har jeg så et par lækre varme sokker til mine vinterkolde fødder.

Det er min debut med Favorite Socks – ja her har jeg ikke været helt fremme i skoene. Tilgengæld er jeg tidligt ude med afslutningen af de 12 projekter for 2008 - Austrian Socks er mit decemberbidrag og derudover giver de gode procenter til Luzux-O-Meteret.


Faktaboks

Garn: Vital fra Hjertegarn frv. 075

Opskrift: Austrian Socks fra Favorite Socks. Strikket på pind 3

Luxuz-O-Meter: Jeps. Garnet er rester fra dengang jeg strikkede GAAA, sokkerne "spiste" 117 gram og det giver så lige 5,85 % mere - det går fremad.

Noro Noro nok en gang

Erstatningen for den julegave jeg selv snuppede er blevet færdig. En helt og aldeles tro kopi, den eneste forskel er farven og så kvaliteten på garnet – men det er det ikke blevet ringere af.

De små firkanter har været mit pausehækleri den sidste måneds tid; De officielle på jobbet og de uofficielle herhjemme. De passer simpelthen perfekt til hverdagens små pusterum og inden jeg fik set mig om lå der 46 af dem i posen. Derefter var det bare et spørgsmål om at sy sammen og hækle kant – og den del af festen gik også som en leg.

Jeg er rigtig glad for resultatet og synes egentlig at det passer bedre til hende, der skal modtage, end det jeg selv nuppede. Om hun er enig eller ej aner jeg ikke, men jeg vælger at holde fast ved min mavefornemmelse og sætter endnu et flueben på decemberlisten.

Faktaboks

Garn: Kureyon Sock Yarn fra Noro frv. S188

Opskrift: Hæklet tørklæde fra Hendes Verden. Hæklet med pind 3½

Ændringer: Jeg har hæklet en omgang mindre på hver firkant og udeladt de 4 omgange fastmasker rundt om kanten inden muslingerne.

Luxuz-O-Meter: Næææ. Jeg måtte endda ud i et nyt indkøb, men det gør ikke så meget, for lige om lidt så kommer der procenter.

Cumulus

Her er den så – den lækreste trøje jeg nogensinde har strikket!!!

Jeg havde skyhøje forventninger. Forventninger af den slags som ofte ikke blive indfriet, men denne gang var der ingen skuffelser overhovedet. Alt er perfekt.

Opskriften er aldeles vidunderlig at strikke efter – også selvom der er et par bittesmå svipsere. Det er lidt tekst som er ”gledet” ud i layoutprocessen og det er virkelig i småtingsafdelingen. Jeg er sikker på, at man sagtens kan strikke forbi dem, men mine observationer er alligevel sendt videre og rettelserne findes her.
Opskriften minder mig om Hargreaves, Falkenberg og Høxbro, når de er bedst; Der er ikke brug for selvstændig tænkning overhovedet. Det er simpelthen bare et spørgsmål om at strikke det der står, og så passer det hele sammen til sidst.
Jeg er dybt imponeret over, at det er lykkedes at gøre opskriften til en forholdsvis kompliceret cardigan så enkel og ligetil. Der er ingen underlige formuleringer, og jeg var ikke på noget som helst tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg strikkede rigtigt.

Min lidt stramme strikkestil tvang mig op på pind 8 og det var, som tidligere nævnt, lige i overkanten af rart og hyggeligt. Det blev dog bedre, da jeg opdagede, at det er markant mindre belastende at strikke med de tykke pinde, hvis det foregår på rundpind.

Cumulus er i princippet strikket oppefra og ned, hvilket giver mulighed for at længden på både krop og ærmer kan testes undervejs. Jeg har haft min af og på rigtig mange gange undervejs og hver gang har jeg tænkt ”Den bliver go´ den her”.
Det var rart, at længderne kunne tilpasses min korte krop med det samme, og de var virkelig perfekte. Lige indtil jeg gav cardiganen et bad og konstaterede, at den voksede voldsomt, når den fik vand. Jeg lod den tørre i sådan let sammenpresset tilstand i et håb om, at den ville trække sig sammen igen. Det gav lidt, men det var ikke helt nok, og jeg var faktisk temmelig ærgerlig en kort overgang.
Jeg havde drømt om den perfekte cardigan i flere uger og vidste bare, at jeg ikke kunne holde ud at den skulle ligge hensygnende inde i skabet sammen med alle de andre trøjer, jeg heller ikke bruger. Der var alt at vinde og intet at miste - så den røg simpelthen en tur i tørretumbleren. 5 minutter af gangen indtil den havde valket sig tilbage til sin oprindelige størrelse – og se det var en god beslutning. Dels fordi jeg nu har en Cumulus med perfekte længder men også fordi den i processen blev en lille smule tykkere. Den er vamset og lækker lun men ikke så varm, at den ikke kan bruges indendøre. Og udenfor fungerer den perfekt med en vest over.

Forleden dag så jeg en debat om det utimative strikketøj; Hvis du frit kunne vælge fra øverste hylde uden at tænke på pris eller tilgængelighed, hvad ville du så vælge? Ja jeg er ikke i tvivl – Cumulus!
Garn og opskrift gør strikkeprocessen til en drøm og resultatet er både smukt og yderst anvendeligt.

Faktaboks

Garn: ÅLJ fv 0 og Alpaca 2 fv 2105 fra Isager

Opskrift: Cumulus fra Strik Naturligvis af Annette Danielsen. Strikket på pind 8, str. M

Luxuz-O-Meter: Ingen procenter i denne omgang men det gør ikke det fjerneste

Ferien er slut !!!

Det var en ganske vidunderlig ferie vi havde i sidste uge – fyldt med hygge og ro og overskud.
Der var dage, hvor vi lavede stort set ingenting, men ind imellem var vi også ganske effektive. Desværre fik det hele en meget brat afslutning, da Bjørn sidst på eftermiddagen søndag faldt ned fra loftet i laden sammen med en stige - og med højre fod fanget inde midt i det hele.

Foden er brækket og lever nu et ensomt liv inde bag gips og bandager. Der er beordret absolut ro og ingen berøring med gulvet i de næste mange mange uger.
Behøver jeg at skrive, at det der med absolut ro ikke gælder for mig? Pyha!

Var jeg nogensinde i tvivl om, hvorvidt vi normalt dækker hinanden ind i hverdagens gøremål, så er jeg det ikke længere.
Pludselig er der ingen ”fordelingsplaner” over hvem der henter og bringer. Det gør jeg.
Ingen koordinering i forhold til hvem der køber ind og laver aftensmad. Det gør jeg.
Ingen diskussioner om hvem af os der har mest mod på at støvsuge og gøre badeværelser rene. Det har jeg.

Der er tilgengæld heller ingen tvivl om hvem af os, der har den lækreste cardigan. Det har jeg!
Cumulus er færdig og helt klar til brug. Ja faktisk er den allerede taget i brug. Den er lækker, lækker, lækker og jeg glæder mig til at vise den frem på bloggen. Lige om lidt når det bliver weekend .....

Arnica sjal

I går fiskede jeg en sammenkrøllet klump frem fra en af mine kurve. En bunke lækker lilla alpaca som var endt dernede, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre med det. Det ved jeg nu, for lige om lidt er der julebazar på skolen. Sidste år blev jeg fanget på det forkerte ben, men sådan går det ikke i år. Jeg er klar, endnu en pind er vinget af på decemberlisten – og listen over de 12 fik såmen også et flueben med på vejen.

Sjalet blev skabt engang for ... et års tid siden. En dag hvor jeg faldt over en opskrift fra Arnica i et eller andet tilfældigt ugeblad og bare var nødt til at strikke. Garn havde jeg i massevis – det har jeg sådan set stadigvæk, for jeg har købt alpaca på cones fra BC engang de havde udsalg. Opskriften var dejlig og jeg nød strikkeriet meget men .... så kom jeg til alt det der med vask og montering - og så mødte jeg vist en blokering.

Jeg vidste godt, at der var potentiale i min sammenkrøllede klump, men jeg blev helt ærligt lidt overrasket over, hvor fint det blev da det først lå helt udstrakt. Den grimme ælling voksede sig til en stor smuk svane – og nu er den klar til at flytte hjemmefra.

Faktaboks

Garn: Babyalpaca fra BC frv. au13

Opskrift: Eva sjal fra Arnica

Luxuz-O-Meter: Jeps - vi taler om 76 gram gammelt lagergarn som banker 3,8% ind på barometeret

En lille "Tut Hut"

Nede i min restekurv lå der to små slatne garnnøgler – rester fra Baby Drops trøjen. De så ikke ud af meget, og jeg havde næsten dømt dem til Barbie tøj, men så kom jeg på andre tanker.
Det var trods alt BabySilk, et garn der er så blødt og fantastisk lækkert, at det fortjener en bedre skæbne, end at ende sine dage viklet rundt om en plastikdukke. Og det lykkedes.

Med udgangspunkt i de små garnnøglers muligheder har jeg strikket en klon mellem Gros lille djævlehue og den stribede fra Lene Holms Samsøe.
En lille ”Tut Hut” så blød og lækker at det næsten syntes uvirkeligt. En lille ”Tut Hut” som nu bliver sendt afsted til sin ”modertrøje” med tak for en dejlig dag. Og forhåbentligt på Annas hoved mister sit alienagtige udtryk.

Faktaboks

Garn: BabySilk fra Du Store Alpakka. Frv. 301 og 324

Opskrift: Lidt fra Gros djævlehue og lidt fra Lene Holme Samsøes stribede. Jeg startede med 127 masker og strikkede på pind 2½

Luxuz-O-Meter: 34 gram lagergarn smækker 1,7 % på Luxuz-O-Meteret - og så er der også lige kommet et oktober projekt på listen over de 12.

Ferietid

I fredags forlod jeg mit arbejde med ønsker om at mine kollegaer måtte få en skøn weekend. Det er der egentlig ikke noget underligt ved - Jeg siger det hver fredag, for det gør man jo. Men denne gang kom mit ønske helt fra hjertet. Jeg var nemlig fyldt med overskud den fredag eftermiddag, for jeg vidste, at der udover weekenden også ventede en hel uges frihed til mig.

Det er længe siden jeg bad om fri denne uge, fordi vi havde ferieplaner. Men planerne kuldsejlede da bilen smed sit hjul, eller rettere da værkstedsregningerne begyndte at ankomme til matriklen. Der bliver ingen familieferie under varmere himmelstrøg i år men ved I hvad? Det gør egentlig ikke så meget.
Da jeg først lige havde vænnet mig til tanken, så var det egentlig helt okay. Og hverken Bjørn eller jeg har et eneste sekund overvejet at aflyse vores feriedage bare fordi vi ikke skal udenfor bygrænsen. Vi holder ferie med alt hvad det indebærer af tid til os og ham og mig. Ungerne er afleveret på skolen, hvor de i dag tager hul på et slægtforskningsprojekt som de har glædet sig meget til. Og foran mig ligger en hel lang dag med frit valg på alle de kreative hylder og efter den kommer atter en dag og atter .......

Jeg har et par ting eller to som jeg ved, at jeg bør få gjort lidt ved. Men i første omgang tror jeg lige jeg nupper en stille morgenstund sammen med Elizabeth Meyer og lidt julegavestrikkeri.

Green Autumn

Et kig ud af vinduet lørdag morgen gjorde det klart, at vinteren for alvor står for døren. Rimfrost og massive kuldegrader tvang mig til at finde hele vintergarderoben frem. Og pludselig kom jeg i tanke om, at jeg da slet ikke har haft Jareds lækre luffer fremme på bloggen.
Det er en forglemmelse som jeg straks vil rette op på, for det er meget meget længe siden jeg har haft fingrene i en opskrift, som i den grad fortjener at blive rost til skyerne. Der er intet - absolut intet at kritisere.Lufferne er et studie i perfektion; Små snoninger, små bobler, små detaljer som tilsammen giver et ualmindeligt smukt resultat!

Hvis du sidder med den mindste lille bitte lyst til at føje Green Autumn til dit vinterudstyr, kan jeg kun anbefale at du går igang. De er ikke halvt så indviklede at strikke som de ser ud. Faktisk er det bare et spørgsmål om at strikke det der står i opskriften, for der står alt. Helt ligesom når opskrifterne kommer fra Hargreaves eller Høxbro.

Jeg var ude i et minimeringstrick, fordi jeg har bitte små hænder. Det virkede efter hensigten, længden og bredden blev perfekt, men jeg syntes alligevel, at de blafrede lige rigeligt omkring håndleddet. Min vinterjakke har også store vidde ærmer, så noget måtte der gøres. Løsningen blev en ekstra indvendig ribkant; Jeg samlede en flok masker op i ”opstartskanten”, strikkede 30 omgange rib og syede den ekstra kant fast inde i luffen. Det fungerer perfekt!

Faktaboks

Garn: Castoro - 80% uld 20% bæver fra Fancy Knit

Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 70 gram helt og aldeles, totalt gennemført luksus. Det gir´3,5 % mere % til barometeret, som nu er kommet over 1/3 del af vejen.

Vaklet trøje

Den lille trøje fra Navia lå også i monteringsstakken – valket og klar til de sidste knapper. Det tog lige rundt regnet 5 minutter, så var de sat fast og endnu en gave er klar til juletræet.

Min plan om at jeg i år ville være i god tid med alle gaverne holder. Det er dejligt, men også en nødvendighed i min familie, hvor vi udover julen også fejrer mange fødseldage i december.
Der mangler stadigvæk et par stykker – de ting jeg selv snupper kan jeg jo ikke strege ud på listen:o) Men jeg er fuld af fortrøstning og sikker på, at jeg nok skal nå det.
Tilgengæld er jeg ikke helt sikker på, at den lille fyr, som finder den bløde pakke under træet vil juble. Men måske hans mor bliver glad? Måske hun kan mærke, at den er strikket med glæde? For det er den. Det var et rigtig hyggeligt lille strikketøj som jeg nød meget – også selvom opskriften var mudret og visse steder krævede selvstændig tænkning.
Garnet valkede smukt i første forsøg og jeg bliver til stadighed forundret over hvor blødt det blir efter en sådan ”mishandling”. Trøjen er varm, lidt tyk men absolut ikke stiv – og alle ujævnheder fra mit sjuskede strikkeri er forsvundet som dug for solen.


Faktaboks

Garn: Navia Duo 2-trådet frv. 21 og 22

Opskrift: Valket babytrøje fra Navia. Strikket på pind 4

Luxuz-O-Meter: Ja. Den vejer 168 gram og dermed er det yderligere 8,4 % til barometeret.

Short of a ...kort

I dag er dagen hvor lille Anna skal døbes. En hyggelig dag i selskab med en del af familien, som vi ser alt for lidt, venter forude og vi er klar.
Det blev godt nok sådan lidt panik før lukketid, da jeg sidst på eftermiddagen i går kom i tanke om at gaven nok burde ledsages af et kort. Og lageret på den front var gabende tomt.

Det endte med en brik fra et af ungernes gamle puslespil; En smule bladguld og klar lak på toppen, akvarelpapir og lidt skriblerier på bagsiden. En omgang klar cellofan og en lille lyserød blomst holder sammen på det hele – Og det blev vist egentlig meget godt.

Noro Nydelse

Udsigten til procenter på Luzux-O-Meteret hjælper gevaldigt på min motivivation til at få afsluttet alle de halve projekter fra strikkekurven. Der er hurtig belønning, når det eneste der mangler er lidt montering, men hvis det er det der skal til, så kan jeg kun sige .... Alle kneb gælder.

Tørklædet her er endnu et projekt som har været længe undervejs – meget længe. De første masker blev hæklet allerede engang i foråret, fordi jeg gerne ville være i god tid med en julegave. Det gik hu hej vilde dyr – de små firkanter nærmest fløj omkring ørerne på mig. Men så var der én som blev grim fordi farverne skiftede på højest ucharmerende vis – og så en mere og ja.... På det tidspunkt begyndte jeg også at tvivle på, om jeg overhovedet ville være bekendt, at give det videre til en sagesløs modtager. Der var timer, hvor jeg tænkte, at det blev et totalt tjekket tørklæde. Men der var så sandelig også dage, hvor jeg tænkte, at det blev lidt lovligt ”pædagog-og-lilla-ble-agtigt”.
Jeg var vitterligt i tvivl, men det er jeg ikke mere!

Da jeg i sidste weekend endelig fik fundet energien og lysten til at sy de 46 firkanter sammen og fik hæklet en muslingekant rundt om hele affæren, stod det pludselig helt klart, at det tørklæde absolut ikke skal ind under et eller andet juletræ. Det skal rundt om min hals!!!
Der skal det lune og gøre godt i de kolde måneder som venter lige rundt om hjørnet – og jeg glæder mig.


Faktaboks

Garn: Flower Bed fra Noro frv. 1208

Opskrift: Hæklet tørklæde fra Hendes Verden. Hæklet med pind 3½

Ændringer: Jeg har hæklet en omgang mindre på hver firkant og udeladt de 4 omgange fastmasker rundt om kanten inden muslingerne.

Luxuz-O-Meter: Osse i den grad - på Strikkekurvens såvel som mit indre hverdagsluxuz-O-Meter tæller det her tørklæde med. Det vejer 198 gram og dermed ryger der lige 9,9 % på barometeret.

In Action .....

Hun gad ikke fotoseancen, så jeg kun én chance inden hun godt-vi-snart-har-ferie-træt smed sig sammen med brormand i sofaen, derfor må I leve med modlys og alt det andet

Det er ikke kusinens fødselsdag endnu, men udvalget i kommoden var i morges så begrænset, at der ikke var nogen vej udenom Millekjolen. Jeg var forberedt på det værste, for Maria er en viljestærk pige. Men det gik uden sværslag, bare jeg lovede at der kom gamacher og langærmet t-shirt under, og den kombination er Millekjolen jo nærmest født til.

Hvordan hun helt inderst inde havde det med kjolen, da hun drog afsted til skole ved jeg ikke. Egentlig er det også fløjtende ligegyldigt, for nu er den set og godkendt af veninderne. Og det var en meget stolt pige som betroede mig, at Stine og Anne Sofie også gerne vil have sådan én kjole.
Det får de ikke - i hvert tilfælde ikke hvis det er mig som skal strikke, men hvis Maria ønsker sig én mere, ja se så er det jo en helt anden snak.

Baby "Drop"

1 vask, 2 ærmesyninger, 3 knapper og en omgang løse ender - det var alt der manglede på denne trøje. De sidste masker blev strikket for efterhånden længe siden, men så kom den ligesom ikke videre. Ikke fordi den fejler noget – overhovedet ikke – det er en fantastisk dejlig lille opskrift og garnet er absolut vidunderligt.

Jeg nød det meget, da jeg strikkede, men der var ikke noget klart mål med mit strikkeri, udover nydelse – og derfor heller ingen hastværk med den sidste finish.
Trøjen røg over til alt det andet i monteringsstakken og der har den ligget godt, lige indtil den anden dag hvor en invitation landede i postkassen. En invitation til lille Annas barnedåb og så vidste jeg lige pludselig, hvor den trøje skal hen; Størrelse såvel som årstid passer perfekt.

At det så er mere held end forstand, ja det behøver jeg jo ikke fortælle de lykkelige forældre.


Faktaboks

Garn: BabySilk fra Du Store Alpakka. Frv. 301 og 324

Opskrift: DROPS jakke fra Garnstudio. Str. 6-9 mdr, strikket på pind 3

Luxuz-O-Meter: 186 gram forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 9,3 %

Tidligere post om denne trøje findes her