Strik naturligvis

”God fornøjelse” skrev Annette Danielsen i min bog, da hun søndag formiddag afholdt workshop på strikkefestivallen i Silkeborg. Og lad det være sagt med det samme, det er en fornøjelse! - alene at bladre i bogen. Den er fyldt til sidste side med de skønneste strikkerier og jeg har lyst til at strikke dem allesammen fra en ende af, men indtil videre nøjes jeg med de små prøver fra workshopmaterialet.
Der er vendestrik, dobbeltstrik, skyggestrik og lækre snoninger. Der er skønne modeller både til ham og hende. Der er alt hvad mit hjerte begærer og den eneste grund til, at jeg endnu ikke har kastet mig over de rigtige modeller, er en fortvivlende mangel på garn. Men det er der heldigvis råd for, så nu venter jeg bare på at posten finder vej til mit hjem.

I samme øjeblik jeg så Cumulus, vidste jeg, at den skulle være mit Luxuz-O-Meter strikketøj. Jeg var ikke et sekund i tvivl og glemte i samme øjeblik, at jeg egentlig allerede fredag havde købt et Geilsk Topstykke som belønning. Men sådan er det så meget .....

Annette Danielsens besøg på festivallen satte et perfekt punktum for en fantastisk vidunderlig weekend. Fyldt med hygge og dejligt selskab, grin og lækker mad – og Strik naturligvis.
Tusind tak for en skøn oplevelse!

Update. Så har posten været på besøg, ungerne kører med ”krydsnøglen” og har bestilt toasts til aftensmad som betaling. De virker egentlig også lidt trætte, mon ikke de skal tidligt i seng ......

Pilespids

Så blev der stille på bloggen igen. Hverdagen drønede forbi og jeg løb efter det bedste jeg har lært, alt imens jeg jagtede et roligt øjeblik, hvor Maria og jeg kunne mødes i en lille fotoseance.
Jeg havde nemlig planer om, at I skulle se billeder af Millekjolen in action – og det samme var egentlig også planen med Pilespidsen. Men jeg gir´ op!!

Der er alt for meget knald på hverdagen og jeg glemmer alt om fotoseancer i det stramme program. Som regel kommer jeg først i tanke om det, når Maria forlængst er puttet ned under dynen, alternativt når vi står med det ene ben ude af døren. Og nu gider jeg simpelthen ikke vente længere. Jeg vil videre. Der er nye lækre strikkerier som maser sig på, så de goe billeder må vente til en anden gang. Og mere er der desværre ikke at sige om den sag.

Der er heller ikke meget nyt at sige om Pilespidsen. Modellen har forlængst gået sin sejrsgang igennem blogland og jeg nåede ikke med før nu. Pasformen er tjahh.... Også selvom det hjalp gevaldigt, at jeg snuppede halskanten fra Rosenkjolen med løbegang og hæklet snor. Måske bliver den fin til næste sommer? Måske kommer den aldrig længere end skuffen? Det er faktisk ikke så vigtigt i denne sammenhæng.
Det der virkelig tæller, udover at den har været hyggelig at strikke er ..... at der er tale om noget meget gammelt garn i så store mængder, at det banker Luxuz-O-Meteret op over de 100 procent. Jeg er i mål!! Der er frit valg på alle hylder og i morgen starter festivallen i Silkeborg. Jamen det kunne ikke være bedre ramt.

Der er lagt planer, store planer. Der er noget jeg ved, jeg mangler. Ja jeg ved godt, at det lyder underligt men ikke desto mindre er det sandt. Det er skrevet på lister, ikke så lange lister; I hvert tilfælde ikke længere end, at der også bliver plads, til det jeg pludselig indser, at jeg også mangler. Uha jeg glæder mig. Ses vi?

Faktaboks

Garn: Cotton Viscose fra Garnstudio frv. 002, 007 og 023

Opskrift: Pilespids fra Kæk og klassisk børnestrik af Lene Holme Samsø

Ændringer: Jeg har strikket halskanten fra Rosenkjolen fra samme bog.

Luxuz-O-Meter: JA!!! 243 gram tudsegammelt garn banker 12,15 % på Luzux-O-Meter og jeg er kommet helt om på den anden side af de 100. Så mangler jeg bare lige at få barometeret i sidepanelet ført up to date, men den er altså go´ nok.

Ih du Mille

Der har unægteligt været meget langt mellem de færdigstrikkede projekter på bloggen de sidste par måneder. Ikke fordi jeg ikke har strikket - for det har jeg, jeg har bare ikke fået hæftet ender, når strikkeriet var slut. Det næsten-færdige-strik har jeg lige så stille lagt tilbage i kurven, hvor det så har ligget og ventet og ventet og ventet ...... Men se nu her – en Millekjole til Maria.

Den har været længe undervejs; Så længe at jeg næsten ikke kan huske hvordan jeg strikkede den, men det var noget med en Mille som blev vendt på hovedet og strikket oppefra og ned. Med udgangspunkt i den oprindelige opskrift, lidt strikkeprøver og et par udregninger fik jeg skabt en start i størrelse 7-8 år og derefter er der strikket sådan lidt på gehør.

Den er blevet fin, den passer perfekt og så er det da bare en lille smule ærgeligt, at det ikke passer Maria at tage den på. Hun siger den kradser og klør, at hun bliver totalt til grin i skolen og .... listen over klagepunkter er lang. Hun har sagt – og det siger hun om alt det tøj hun ikke gider gå med for tiden - at hun nok skal tage den på til Frejas fødselsdag. Det drejer sig efterhånden om en hel del trøjer og bukser, så jeg tror nok, at vi alle må krydse fingre for, at det bliver bidende koldt den dag kusinen fejrer fødselsdag. For ellers så kender jeg en, som kommer til at svede voldsomt.

Måske tager hun den på engang, måske ikke. Jeg har valgt ikke at gøre noget stort nummer ud af det, for man skal vælge sine kampe med omhu og den her er altså ikke vigtig i min verden.
I stedet vælger jeg, at glæde mig over, at et sejlivet strikketøj har forladt min kurv, og så kaster jeg mig over det næste i monteringsbjerget; Endnu en ting til Maria, som hun sikkert heller ikke vil have på.

Faktaboks

Garn: Duo i chokoladebrun - banderolen og dermed også farvekoden er forsvundet

Opskrift: Mille fra Design Club

Ændringer: Jeg har strikket modellen oppefra og ned, omregnet til størrelse 7-8 år og øget længden

Luxuz-O-Meter: Næ nej. Men lige om lidt så .....

De smukke kvinder

Tirsdag aften stod der Smuk Kvinde Løb på mit program; I selskab med en flok kollegaer og adskillige tusind andre kvinder ”løb” jeg rundt i ålborgs gader – og det var skønt! Der var lækre trøjer til alle og gaver til de få. Jeg var hverken hurtig nok eller heldig nok til at komme i betragtning til dem, men pyt skidt med det – i dag har jeg nemlig bare købt min egen gave. En af den slags som jeg ved jeg vil elske.
I første omgang lånte jeg Hånd i hanke på biblioteket, men de ville gerne have deres eksemplar tilbage og jeg kunne ikke undvære den, så noget måtte der gøres.

Nu er den købt og betalt og ligger her på bordet lige ved siden af symaskinen. Jeg må videre, der er stof der skal klippes og ting der skal syes. Men lige om lidt vender jeg tilbage, for der er optræk til færdige projekter fra strikkekurven.

Nå ....

Det var en skøn kasse, jeg i formiddags bragte hjem; Fyldt til randen med lækre ting og stager - og jeg er svært godt tilfreds med mig selv. Der var ingen grimme overraskelser, ja altså bortset fra den ene stage, som i går faldt ned fra sin form i ovnen og gik i 3 stykker. Med mit held må det vel siges at være nådigt sluppet.
Jonna fortalte mig, at det aldrig er sket før – helt ligesom Bjørn i går aftes fortalte mig om bilen. Det sker bare ALDRIG! Nå ......

Jeg ville gerne vise jer hele kassen, for der er superfede ting imellem. Men det meste er tænkt som decembergaver og jeg vil gerne kunne overraske til den tid, så I må nøjes med de her to små blå fiduser. Et lille eksperiment jeg lavede til allersidst af lidt glas som blev tilovers. Jeg ved ikke helt hvilken funktion de har, hvis de overhovedet har nogen? – Udover at pynte, så det gør de nu i min stue.
Jeg nåede lige at sætte dem frem og nyde et ganske kort øjeblik. Så ringede telefonen og Maria og jeg har tilbragt eftermiddagen hos lægen, alt imens der blev lappet på et hul i hendes hoved.
Thank God it´s Friday!

Totempo

1 2 3 fantastiske, forrygende, forrygte hverdagsuger fik en brat opbremsning i går. Midt i myldretrafikken, midt på en højst trafikeret hovedgade ... ja lige midt i alting knækkede trækakslen på venstre forhjul – der var meget høje lyde og hvin, og så holdt jeg lige pludselig meget stille.
Der skete heldigvis ikke andet og mere end materiel skade, men jeg kan ikke helt lade være med at tænke, hvad nu hvis det var sket midt på motorvejen? Hvad nu hvis .....

Jeg skubber tankerne væk, alt imens jeg sender en kærlig tanke til den ukendte mand som straks bragte en skovlfuld sand til en oliepøl, som kunne have været til fare for andre trafikanter. Til den ældre dame som tilbød at hente en kop kaffe til mig, fordi hun godt kunne se, at det blev en lang eftermiddag der på fortovet. Og til de to andre som tilbød deres hjælp.
Men jeg husker også alle de andre som kom forbi – og der var mange. Alle de der fortørnede blikke og fagter, som talte et helt tydeligt sprog. De fortalte om mennesker, der tænkte ”Kvinder og biler! Hvorfor flytter hun dog ikke den bil? Kan hun virkelig ikke se, at jeg har travlt, og hun blokerer min trafikale bane?”

Tro mig jeg havde flyttet min bil, hvis det havde været en mulighed. Jeg var meget bevidst om, at jeg var til stor gene, men der var intet, jeg kunne stille op.
Jeg kunne ikke gøre andet end at stå der på fortovet og vente, så det gjorde jeg .... indtil Bjørn overtog min post.

I dag har jeg fri – en ganske planlagt fridag. Ungerne er afleveret i skolen og lige om lidt vender min lånebil og jeg snuden mod Tranum. Der er syslerier som skal hentes hjem, og jeg håber bare, at Jonna havde en mere heldig dag end jeg, da hun i går brændte mit glas.

Sommerferie

Ingen sommer uden farfars sommerhus. Vi elsker den totale afslapning, den indre ro vi altid finder dernede ved Århus Bugtens vand, og det har ikke været sådan rigtig sommer, før vi har været der.

Vi nåede det også i år, selvom der gik lidt kuk i ferieplanlægningen og det hele blev sådan lidt i sidste øjeblik.
Det fantastiske sommervejr var sat på standby den uge, vi var på Mols, men til gengæld fik vi store skønne bølger at tumle i. Vi fik aftenhygge med ild i brændeovnen og et spil Uno eller flere. Vi fik en vanvittig lækker sejltur i selskab med en lille sæl. Vi fik samlet nye forsyninger af smukke skaller fra stranden og havde masser af tid til bare at være. Det var dejligt !!

Nu er vi så hjemme igen med friske batterier og ny energi – og det er godt ...... for udenfor står brændestakken hvor jeg forlod den, indendøre venter et lille bjerg vasketøj og lige om lidt banker hverdagen på igen. Jeg må hellere komme i sving.

Hurra-strik ....

I morges skrev Anne et indlæg om Hurra-strik, om at strik skal være jubel og god energi. Jeg kunne ikke være mere enig - og det var da også helt klart en lystbetonet aktivitet, da jeg i dag satte mig udenfor i skyggen og strikkede luffer.
Ja jeg ved godt, at det lyder helt tosset, når nu temperaturen nærmer sig 30 grader, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lyst!!

Fordi det er en vanvittig lækker opskrift Jared der har kreeret, og den lå lige der i mit spritnyt Vogue Knitting. Fordi jeg er vild med at strikke efter diagrammer. Fordi jeg ville se, om jeg stadigvæk kunne huske hvordan man strikker snoninger uden hjælpepind - og det kunne jeg. Da jeg strikkede mit første par Bayerische sokker tog jeg mig tid til at lære fidusen og det kan varmt anbefales. Livet som strikker er bare SÅ meget lettere uden den der ekstra pind, som alligevel altid bliver væk. Der ligger en rigtig god forklaring lige her.

Jeg har strikket i to tråde Castoro - den med bæver - på pind nummer 2½ fordi jeg har spaghettitynde arme og bittesmå hænder. Jeg vidste instinktivt, at hvis jeg fulgte opskriftens anvisninger, så ville jeg ende med en størrelse grillhandsker - muligvis verdens mest tjeckede grillhandsker men .....
Mit minimeringstrick virker, de bliver perfekte – det er jeg sikker på. Og det er lige før, jeg begynder at glæde mig til vinteren sætter ind med frost og sne, men også kun lige før.

A bag full of goodies

En dag lige inden ferien var ungerne og jeg et smut omkring biblioteket. Jeg havde en idé om, at vi skulle læse en ”rigtig” bog sammen, nu hvor vi fik god tid men .... lige siden vi blev færdige med Spiderwick har intet rigtigt fanget dem, og vi er tilbage ved de der blade med Winx og Pokemon. Nogen gode forslag til en dreng OG pige størrelse 7 år?

Turen til biblioteket var dog ikke helt spild af tid – faktisk var det overhovedet ikke spild af tid, for henne på den kreative hylder stod Hånd i hanke; En fantastisk skøn bog med tasker, poser og punge.
Jeg faldt øjeblikkeligt for tasken med biser og tænkte, at det skulle være mit sommerferieprojekt. Der er så mange små lækre fine detaljer ved den taske, at den fortjente, at jeg tog mig god tid og ikke bare drønede derudaf. Og tid det har jeg taget mig.

Jeg har syet biser i et totalt umuligt stykke stof i længere tid end det tog hele Tour de France feltet at bestige Alpe d'Huez og trille ned igen.
Jeg har brugt timer i jagten på den helt perfekte lynlås til en indvendig lomme. Men jeg fandt den aldrig, og endte med at gemme en fra lageret bag et gyldent stykke stof, så det nu i princippet er fuldstædigt ligegyldigt hvordan den ser ud.
Jeg har ligget søvnløs i den varme sommernat, mens jeg forsøgte at forstå en formulering, for blot at konstatere, at det gav sig selv, da jeg stod med stoffet i hånden. Og nej det var ikke svært, så gå du blot igang.

Jeg har lagt rigtig mange timer i dette sommerferieprojekt, men det gør ikke det mindste, for jeg er lykkelig for min nye strikketaske. Og det bedste er næsten at, der er stof nok til en mere.
Hvor var det godt, jeg fik syet alle de biser.....

Lavendelkanoner

Bare rolig Kate der er absolut ingen krudt og kugler i de her lavendelkanoner. De er ganske uskyldige og består ikke af andet end 26 stængler lavendel og 1 lille meter bånd.
Konstruktionen er simpel men fungerer optimalt – der er lavendelduft men ingen drysseri. Og egentlig ville jeg gerne vise hvordan de kan vikles men .... Jeg har ingen lavendelbuske og der er langt til ned til mormor og morfars have, hvor disse blev skabt.
Men det er noget med at samle en lille buket, vikle lidt snor lige under blomsterne, ganske forsigtigt bukke grenene den anden vej og så ellers bare flette et bånd rundt.
En lille skøn aktivitet, som jeg hyggede mig med en af de dage, hvor ungerne og jeg var på ferie.

Kristian og Maria forstod ikke helt fidusen, men det er vel naturligt nok at, man som 7-årig ikke helt kan se det lækre i, at undertøjet dufter af lavendel.
De brugte lidt tid på at komme med forslag til anden anvendelse og der var mange. Snakken var skøn men også en anelse underlødig og på et tidspunkt var det noget med prutter. Noget med at de ofte lugter og ja så var der én som sagde – Så kan man da bare putte sådan en kanon der op i numsen.

Derfor hedder de nu lavendelkanoner her i huset, og jeg har faktisk fuldstændig glemt, hvad jeg kaldte dem førhen.

Sommersysler

Det siges, at heldet følger de tossede; I så fald melder jeg mig gerne i flokken.

Netop som sommeren ramte det ganske danske land, tog jeg hul på min sommerferie – heldige mig. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke knokler i et stegende hedt køkken i disse dage. Tro mig det er det sidste sted i verden, jeg har lyst til at være lige nu. Næ så er det meget meget sjovere at tulle rundt herhjemme, sy lidt på en taske, spille Uno med ungerne, tage en tur til stranden, vikle en ”lavendelkanon” eller tre, dase lidt i skyggen og strikke en maske eller to.

Der var ting, jeg troede, jeg skulle have gjort, nu hvor jeg har god tid. Noget med en brændestak som skal flyttes, noget med et hjem som trænger til en ordentlig omgang, men det kan sagtens vente til der en dag kommer skyer på himlen. Lige nu vil jeg bare nyde - og det håber jeg også du gør.

Without further ado

February Lady Sweater, som den er set så mange gange før på modellens sejrsgang rundt i verden. Jeg har fulgt med på sidelinien men forstod ikke helt, hvad al tumulten handlede om; Ikke før jeg så den her. Da stod det pludseligt lysende klart og jeg vidste, at jeg også måtte have sådan en!

Min er ikke halvt så skøn som Helles, men den er blød og lun og perfekt til en kølig dansk sommeraften. Et lyn hamrende hurtigt strikketøj, et genialt tv strikketøj men også en model som er lidt firkantet i det; Sådan kvadratisk, praktisk, god.

Maria synes, at den ligner en klovnebluse med de korte brede ærmer og de store knapper, og der kommer af og til en lille sjov kommentar fra hendes mund. Jeg kan godt se, hvad hun mener, men det ændrer intet ved min glæde over, at jeg har forvandlet en omgang lagergarn og tre knapper fra kassen til en yderste anvendelig cardigan.
Faktisk er garnet af så ældre en dato, at der for første gang i umindelige tider rykkes lidt ved luxuz-O-Meteret, og så kan jeg jo næsten ikke ønske mig mere. Det skulle da lige være at juli projektet til de 12 også er i hus.

Faktaboks

Garn: Angora-Tweed fra Garnstudio frv. 02

Opskrift: February Lady Sweater. Strikket på pind 5½, str. XXS

Luxuz-O-Meter: Jaaaa!! 275 gram lagergarn banker 13,75% ind på O-Meteret

Hip hip hurra

Lige om lidt tager ungerne hul på deres sommerferie, men inden da er der lige én sidste fødselsdag i klassen. Vi giver penge i gave og sådan har det været det sidste års tid fordi ..... Ja fordi jeg ikke orker indkøbsseancerne i legetøjsbutikken med to børn, som ofte er trætte efter en lang dag i skolen. Og det, de gange hvor jeg har indkøbt lidt lager til dens slags gaver, altid endte med at ungerne overtog det meste inden det kom i brug. Det var rent tilsæt, så nu har jeg altså bestemt, at vi giver penge og den beslutning er ikke til diskussion.

Tilgengæld er indpakningen af de 60 kroner genstand for livlig debat; Jeg er åben for de fleste forslag og ungernes fantasi fejler ingenting.
Vi forsøger at ramme festens tema og ender som regel med en idé, der også udgør en lille kreativ weekendaktivitet. Denne gang har galler Jens inviteret til Olympiske lege med Asterix og Obelix – og vi var egentlig ude i noget med hule papmache sten. Men inden vi nåede så langt, havde taperklisterbutikken låst døren for weekenden og vi måtte køre tomhændede hjem igen.

Tænke, tænke, tænke .... og frem fra gemmerne kom en hjelm, som Kristian ikke længere kan skrue ned over hovedet og en guldspray fra sidste jul. Ungerne cyklede ud efter lidt sten og kom selv på idéen med græsstrå og den lille blomst. Der blev sprayet til den store guldmedalje - og kortet skrevet i cirkler gav jo næsten sig selv.

Ud af ingenting kom en indpakning som ungerne glæder sig til at give videre. De er stolte over egne evner og jeg glæder mig med dem – allermest fordi vejen til det fine resultat også var dejlig.

Jubiii

Der er meget godt at sige om skarpe knive. For eksempel at de er meget skønnere at arbejde med end de halvdøve modeller. Men også at de, når uheldet er ude, giver helt rene, nærmest kirurgisk snit som relativt hurtigt vokser sammen igen. Efter en lille uges tid er min tommeltot atter klar til strikkepindene og der er glæde i det lille hjem.

Strikkestilen er stadigvæk en kende løsagtig og ujævn, så jeg har besluttet at gemme mit lille luksusprojekt lidt endnu. I stedet har jeg kastet mig over et projekt, hvor de ”grimme” masker ikke gør den store forskel; En lille trøje fra Navia som skal valkes til slut og viola ..... så er der ingen som kan se hvor ujævnt det engang har været. Genialt koncept!

Det er et skønt skønt strikketøj – okay det er ikke en opskrift som vi kender dem fra Falkenberg og Høxbro. Den er sådan lidt suduko agtig, men når først koden er knækket, er det fuld fart frem og det fungerer perfekt som tilbehør til en EM kamp eller to.
Denne opdagelse har medført lidt for lange aftener i sofaen de sidste par dage. Skønne aftener som jeg har betalt regningen for de efterfølgende morgener, når vækkeuret har ringet alt alt for tidligt. Men lige nu er det altsammen glemt – for weekenden venter forude og jeg kan strikke igen!!!

Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.

Ludo

Mens jeg venter på, at tommeltotten gror sammen igen, har jeg kastet mig over lidt af det ellers så kedelige montering. Det var venstre hånd, som lagde finger til og intet forhindrer mig i at håndtere en nål – nu heller ikke den uimodståelige lyst til at strikke videre på noget nyt og mere spændende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I kurven lå en næsten færdig Ludo; En vidunderlig model som det er en fornøjelse at strikke, men også en model som hæver sig over gennemsnittet i antal løse ender. Der var mange, faktisk så mange at jeg havde underholdning nok til en hel lørdag aften. Men nu er det overstået og resultatet ses her.

Det skulle have været den 3. i rækken af julegaver men et eller andet gik galt – ja altså ikke noget ukendt et eller andet, for jeg kender godt svaret. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg er blevet ramt i nakken af min egen ulyst til at lave strikkeprøver og ..... Ja hvis det havde været brætspilsudgaven af Ludo jeg havde været i gang med, kunne man vel tale om, at jeg var blevet slået hjem.

Jeg har strikket i Bambi fra Grignasco, fordi det er et vidunderligt garn som kommer i de skønneste farver, og det har uden diskussion været en fornøjelse. Jeg har nydt hvert et øjeblik og gør det gerne igen, men næste gang husker jeg lige, at der smutter en størrelse ved den udskiftning. Det der skulle have været en 3 års model, endte som en lidt bred størrelse 1 år.
Da jeg opdagede misæren, overvejede jeg kortvarigt, om jeg skulle strikke det hele om men .... så valgte jeg alligevel den lette løsning. Jeg trævlede lidt af ærmerne, så de nu har en længde der passer til resten af kroppen og med lidt held finder jeg vel også en lille dreng i den rette størrelse.

Faktaboks

Garn: Bambi fra Grignasco frv. 416, 173, 185 og 502

Opskrift: Ludo fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3, str. 3 år

Luxuz-O-Meter: Nej da ......

For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.

En pigekjole

Næste bud på en julegave af den hjemmegjorte slags; En pigekjole designet af Annette Danielsen - her i skøn forening med Isagers vidunderlige lavendelfarvede Alpaca Wool.

Da jeg under min Tour de Århus købte garn og opskrift, var det mest noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kendte nogen i en alder som kunne bruges men .... da jeg først kom til at kigge nærmere efter, opdagede jeg, at opskriften også indeholder en størrelse 5 år. Og så blev der ellers slået masker op i en susende fart, for min trang til at strikke netop denne model var overvældende.

Mens jeg strikkede, var jeg flere gange usikker på, om størrelsen måske alligevel ikke kom til at passe. Jeg troede, den blev for lille, men så blev kjolen vasket og ..... ja jeg er sådan set stadigvæk i tvivl om størrelsen, men nu syntes jeg helt ærligt, at den ser lidt stor ud. Jeg trøster mig, at det er den vej rundt – og at pigen, som finder kjolen under sit grantræ, før eller siden vokser sig til et perfect match.

Under alle omstændigheder har jeg nydt strikkeriet i fulde drag. Vidunderligt garn og næsten fejlfri opskrift men ... det er trods alt en Isager ting og det skinner desværre igennem, hvis man som jeg kaster sig over største størrelse.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: En pigekjole fra Isager. Strikket på pind 3, str. 5 år

Luxuz-O-Meter: Nej da - heller ikke denne gang. Men det gør ikke så meget, når strikkeriet er så lækkert, som det her har været.

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.

Une Création

Alt imens det royale bryllup løb over skærmen satte Maria og jeg saksen i en sommerdug fra Netto. Uden sammenligning med den smukke Haute Couture og de skønne silkestoffer der blev fremvist i Møgeltønder i øvrigt. Her er tale om beklædning af den mere jordnære slags – den slags som tåler en aktiv piges udfoldelser; Og det gør den her nederdel.

Konstruktionen er simpel – et par strimler stof, en håndfuld læg og en løbegang med elastik. Ikke meget halløj på den front. Tilgengæld har Maria så næsten selv syet nederdelen, og jeg har været hende som stod på sidelinien med en ekstra hjælpende hånd. Udover at det var hyggeligt at sy sammen, var der også en skjult agenda. Jeg tænkte, at lidt stolthed over egne evner måske kunne afhjælpe hendes aversion mod hjemmekreationerne. Det lykkedes og nederdelen har siddet på hende, lige siden den enlige elastik blev monteret i morges.