Hip hip hurra

Lige om lidt tager ungerne hul på deres sommerferie, men inden da er der lige én sidste fødselsdag i klassen. Vi giver penge i gave og sådan har det været det sidste års tid fordi ..... Ja fordi jeg ikke orker indkøbsseancerne i legetøjsbutikken med to børn, som ofte er trætte efter en lang dag i skolen. Og det, de gange hvor jeg har indkøbt lidt lager til dens slags gaver, altid endte med at ungerne overtog det meste inden det kom i brug. Det var rent tilsæt, så nu har jeg altså bestemt, at vi giver penge og den beslutning er ikke til diskussion.

Tilgengæld er indpakningen af de 60 kroner genstand for livlig debat; Jeg er åben for de fleste forslag og ungernes fantasi fejler ingenting.
Vi forsøger at ramme festens tema og ender som regel med en idé, der også udgør en lille kreativ weekendaktivitet. Denne gang har galler Jens inviteret til Olympiske lege med Asterix og Obelix – og vi var egentlig ude i noget med hule papmache sten. Men inden vi nåede så langt, havde taperklisterbutikken låst døren for weekenden og vi måtte køre tomhændede hjem igen.

Tænke, tænke, tænke .... og frem fra gemmerne kom en hjelm, som Kristian ikke længere kan skrue ned over hovedet og en guldspray fra sidste jul. Ungerne cyklede ud efter lidt sten og kom selv på idéen med græsstrå og den lille blomst. Der blev sprayet til den store guldmedalje - og kortet skrevet i cirkler gav jo næsten sig selv.

Ud af ingenting kom en indpakning som ungerne glæder sig til at give videre. De er stolte over egne evner og jeg glæder mig med dem – allermest fordi vejen til det fine resultat også var dejlig.

Jubiii

Der er meget godt at sige om skarpe knive. For eksempel at de er meget skønnere at arbejde med end de halvdøve modeller. Men også at de, når uheldet er ude, giver helt rene, nærmest kirurgisk snit som relativt hurtigt vokser sammen igen. Efter en lille uges tid er min tommeltot atter klar til strikkepindene og der er glæde i det lille hjem.

Strikkestilen er stadigvæk en kende løsagtig og ujævn, så jeg har besluttet at gemme mit lille luksusprojekt lidt endnu. I stedet har jeg kastet mig over et projekt, hvor de ”grimme” masker ikke gør den store forskel; En lille trøje fra Navia som skal valkes til slut og viola ..... så er der ingen som kan se hvor ujævnt det engang har været. Genialt koncept!

Det er et skønt skønt strikketøj – okay det er ikke en opskrift som vi kender dem fra Falkenberg og Høxbro. Den er sådan lidt suduko agtig, men når først koden er knækket, er det fuld fart frem og det fungerer perfekt som tilbehør til en EM kamp eller to.
Denne opdagelse har medført lidt for lange aftener i sofaen de sidste par dage. Skønne aftener som jeg har betalt regningen for de efterfølgende morgener, når vækkeuret har ringet alt alt for tidligt. Men lige nu er det altsammen glemt – for weekenden venter forude og jeg kan strikke igen!!!

Sofapuder

For lidt over et år siden syede ungerne og jeg nye puder til vores sofaer. Dejlige puder, som jeg håbede ville få et langt og lykkeligt liv indenfor sofaens rammer, når nu de kære to selv havde været med til at kreere. Og ved I hvad ?? Det lykkedes.

Der har selvfølgelig været svipsere ind imellem, men når jeg nu tænker tilbage, så er det faktisk ganske få gange jeg har været nede blandt hundehår og krummer for at samle puder op.
Tæppets placering i sofaen arbejder vi stadigvæk på, men lige nu vil jeg bare glæde mig over, at i hvert tilfælde ét dagligt irritationsmoment er ryddet af vejen.

Selvom de to puder har tilbragt langt de fleste timer oppe i sofaen, var de efterhånden blevet lidt slidte i betrækket. Det har de faktisk været i et stykke tid, og når sandheden nu skal frem, så er det faktisk også flere uger siden, vi fandt nyt stof i gemmerne og gjorde klar til at gentage successen. Men ... så var der lige det ene og så det andet og det blev ikke lige til noget. Ikke før i går hvor jeg pludselig fik en hel times alene-hjemme-tid foræret; Maria lavede en hurtig legeaftale som faldt sammen med den mandagsaftale Kristian har med farmand nede på fodboldbanerne – og vupti så var jeg helt alene hjemme. Alene hjemme med stof og tråd og symaskine - jeg vidste øjeblikkeligt hvordan min time skulle udnyttes.

Klippe, klippe, sy – det tog ikke mange minutter. Ingen fine detaljer her, de er nærmest bare klappet sammen men hvad gør det; Vi har fine nye puder i sofaen og der blir´ de – håber jeg.......

Indmaden i puderne er genbrug fra sidst og stoffet havde jeg på lager; Puderne bliver derfor mit juni projekt til de 12.

Ludo

Mens jeg venter på, at tommeltotten gror sammen igen, har jeg kastet mig over lidt af det ellers så kedelige montering. Det var venstre hånd, som lagde finger til og intet forhindrer mig i at håndtere en nål – nu heller ikke den uimodståelige lyst til at strikke videre på noget nyt og mere spændende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

I kurven lå en næsten færdig Ludo; En vidunderlig model som det er en fornøjelse at strikke, men også en model som hæver sig over gennemsnittet i antal løse ender. Der var mange, faktisk så mange at jeg havde underholdning nok til en hel lørdag aften. Men nu er det overstået og resultatet ses her.

Det skulle have været den 3. i rækken af julegaver men et eller andet gik galt – ja altså ikke noget ukendt et eller andet, for jeg kender godt svaret. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg er blevet ramt i nakken af min egen ulyst til at lave strikkeprøver og ..... Ja hvis det havde været brætspilsudgaven af Ludo jeg havde været i gang med, kunne man vel tale om, at jeg var blevet slået hjem.

Jeg har strikket i Bambi fra Grignasco, fordi det er et vidunderligt garn som kommer i de skønneste farver, og det har uden diskussion været en fornøjelse. Jeg har nydt hvert et øjeblik og gør det gerne igen, men næste gang husker jeg lige, at der smutter en størrelse ved den udskiftning. Det der skulle have været en 3 års model, endte som en lidt bred størrelse 1 år.
Da jeg opdagede misæren, overvejede jeg kortvarigt, om jeg skulle strikke det hele om men .... så valgte jeg alligevel den lette løsning. Jeg trævlede lidt af ærmerne, så de nu har en længde der passer til resten af kroppen og med lidt held finder jeg vel også en lille dreng i den rette størrelse.

Faktaboks

Garn: Bambi fra Grignasco frv. 416, 173, 185 og 502

Opskrift: Ludo fra Hanne Falkenberg. Strikket på pind 3, str. 3 år

Luxuz-O-Meter: Nej da ......

For s.... da osse

Sidst på aftenen i går slog jeg masker op til et super luksus strikketøj; En lille trøje i Baby Silk fra Du Store Alpakka. Garnet er så ubeskriveligt blødt, at jeg øjeblikkeligt tænkte tilbage på de dage hvor jeg strikkede med cashmere og moskus, men prisen her er mere medgørlig. Nydelsen var total, men klokken var over sengetid og jeg var nødt til at lægge det til side.

I morges nåede jeg lige en pind mere inden jeg måtte videre med hverdagens trivialiteter. Det var en dejlig start på dagen, og på vej mod jobbet lagde jeg skumle planer om en tidlig putning af ungerne og en dejlig forlænget aften i sofaen men ..... det hele gik ligesom i fisk. Og det i bogstaveligste forstand – for mens jeg i formiddags stod og slicede laks, ja så smuttede kniven og der røg et stykke af tommeltotten.

Det var et rent snit, for jeg er en stor tilhænger af strygestålet - og jeg har igennem dagen lagt ører til mange finurlige bemærkninger; Alle kredsende omkring temaet - Er du den skarpeste kniv i skuffen?
Der er fair nok, for jeg har selv gennem tiden afleveret min portion af ”muntre” indslag. Og efter mere end 10 år i et køkken var det vel også på tide, at jeg fik min første rigtige skæreskade, men hvorfor lige nu .....?
Der bliver ingen strikketøj til mig i aften, for inde bag den solide plastring sidder en finger der dunker – og spørg lige om jeg er ærgerlig.

En pigekjole

Næste bud på en julegave af den hjemmegjorte slags; En pigekjole designet af Annette Danielsen - her i skøn forening med Isagers vidunderlige lavendelfarvede Alpaca Wool.

Da jeg under min Tour de Århus købte garn og opskrift, var det mest noget jeg gjorde, fordi jeg ikke kunne lade være. Jeg troede egentlig ikke, at jeg kendte nogen i en alder som kunne bruges men .... da jeg først kom til at kigge nærmere efter, opdagede jeg, at opskriften også indeholder en størrelse 5 år. Og så blev der ellers slået masker op i en susende fart, for min trang til at strikke netop denne model var overvældende.

Mens jeg strikkede, var jeg flere gange usikker på, om størrelsen måske alligevel ikke kom til at passe. Jeg troede, den blev for lille, men så blev kjolen vasket og ..... ja jeg er sådan set stadigvæk i tvivl om størrelsen, men nu syntes jeg helt ærligt, at den ser lidt stor ud. Jeg trøster mig, at det er den vej rundt – og at pigen, som finder kjolen under sit grantræ, før eller siden vokser sig til et perfect match.

Under alle omstændigheder har jeg nydt strikkeriet i fulde drag. Vidunderligt garn og næsten fejlfri opskrift men ... det er trods alt en Isager ting og det skinner desværre igennem, hvis man som jeg kaster sig over største størrelse.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: En pigekjole fra Isager. Strikket på pind 3, str. 5 år

Luxuz-O-Meter: Nej da - heller ikke denne gang. Men det gør ikke så meget, når strikkeriet er så lækkert, som det her har været.

Numero Uno

Hold godt fast, for nu går det stærkt. Årets første julegave er færdig - klar til indpakning og den næste er lige på trapperne.
Sidste år kom jeg alt for sent igang og december blev præget af masker, der skulle strikkes i en susende fart og købegaver i stedet for de håndlavede fordi jeg løb tør for tid; Sådan bliver det ikke i år.

Lysestagerne stammer fra mit sidste besøg i det lille glasværksted. En helt almindelig eftermiddag hvor jeg eksperimenterede med glasfusion – jeg skar klart glas i tynde strimler og samlede det igen i skøn harmoni med farvet glas i stænger. Ja det vil sige ikke alt endte i skøn harmoni, for der var også kiksere imellem. Men lysestagerne er jeg egentlig temmelig glad for.

Jeg synes selv, at resultatet er blevet så vellykket, at jeg godt vil være bekendt at sende dem videre ud i verden - og jeg ved lige præcis hvor de skal hen.

Une Création

Alt imens det royale bryllup løb over skærmen satte Maria og jeg saksen i en sommerdug fra Netto. Uden sammenligning med den smukke Haute Couture og de skønne silkestoffer der blev fremvist i Møgeltønder i øvrigt. Her er tale om beklædning af den mere jordnære slags – den slags som tåler en aktiv piges udfoldelser; Og det gør den her nederdel.

Konstruktionen er simpel – et par strimler stof, en håndfuld læg og en løbegang med elastik. Ikke meget halløj på den front. Tilgengæld har Maria så næsten selv syet nederdelen, og jeg har været hende som stod på sidelinien med en ekstra hjælpende hånd. Udover at det var hyggeligt at sy sammen, var der også en skjult agenda. Jeg tænkte, at lidt stolthed over egne evner måske kunne afhjælpe hendes aversion mod hjemmekreationerne. Det lykkedes og nederdelen har siddet på hende, lige siden den enlige elastik blev monteret i morges.

Super Karla

Så er jeg klar til at flyve ud i det forrygende flotte danske forårsvejr; Super Karlas ønskekappe er færdig.

Processen med garn, pinde og de mange forskellige mønstre har været rigtig god underholdning. Jeg har nydt det i fulde drag og gør det gerne igen. Specielt fordi jeg allerede nu kan konstatere, at resultatet er yderst anvendeligt. Super Karla fungerer perfekt i de lidt kølige morgen og aftentimer.

Farverne har fordelt sig fint uden nogen form for manipulation fra min side – selv den fine farvefordeling i kanten kom helt af sig selv. Det eneste jeg har ændret på er nogle mønstre omkring felt 10 og 15 – jeg kunne simpelthen ikke se mig ud over, at jeg ikke bryder mig om mønster G. Jeg strikkede 10 og 11 kun for lynhurtigt at konstatere, at det ikke gik. Jeg vidste det egentlig godt men så havde jeg da i det mindste prøvet. Der blev trævlet op og efter lidt bytte bytte købmand nåede jeg frem til et resultat jeg er glad for - og nu har jeg mit helt eget one of a kind Super Karla.

Faktaboks

Garn: ES Kauni blå/denim

Opskrift: Super Karlas Fantastiske Ønskekappe af Lotte Wackerhagen fra Karen Noe's bog "14 sjaler".

Ændringer: Jeg har strikket følgende mønstre i felterne - 10 J, 11 D, 15 J og 17 E.

Luxuz-O-Meter: Næ. Det er ganske vist garn af ældre dato men mit Luxuz-O-Meter har været så længe under vejs at det alligevel ikke tæller med.

Tilgengæld ryger Super Karla ind som mit maj projekt til de 12.

Tidligere indlæg om dette sjal kan ses her.

Sæt kryds i kalenderen

I weekenden der netop er gået var jeg til Uldfestival i Saltum en hel lørdag eftermiddag - og brugte ikke penge på andet og mere end to is. Ja den er god nok og isene var endda ikke til mig selv. De var en del af en byttehandel, jeg lavede med ungerne, fordi Bjørn skulle på arbejde og de endnu ikke er gamle nok til at være alene hjemme. Jeg ville så gerne afsted og ungerne ville da også gerne have en is.

Der var fristelser her, der og alle vegne og det var tæt på men .... Jeg var mig hele tiden meget bevidst, at en stor del af sidste års indkøb stadigvæk ligger i venteposition på mit lager. Og at lageret så sent som i sidste weekend blev fyldt op. Derfor var mit eneste rov denne gang en stak postkort fra Lotte Kjær samt mindet om nogle skønne timer blandt får, uld og garn i alle afskygninger. Det var rent drømmeland og jeg tænker at vi gør det igen næste år. Mon ikke også ungerne er med på den hvis vi laver en lignende byttehandel? Udover isene fik de nemlig lov til at bestemme søndagens udflugtsmål – og vi fik skudt sæsonen i Fårup Sommerland i gang.

Gæt engang....

hvor jeg har været???

Jeps pinsen har budt på tre forrygende dage i Staden; Solskinsdage tilbragt i søsters dejlige selskab. Der har været tid til hygge og afslapning, shopping - også lidt garn og brunch i indre by, en gammel aftale og vaskeægte turistaktiviteter.

En vidunderlig miniferie krydret med dejlig transport med DSB. Undervejs blev der lagt sidste hånd på et par projekter, som kommer frem på bloggen lige om lidt. Først skal jeg lige have tømt et par tasker og pakket nogle nye, så vi er klar til i morgen når hverdagen banker på. Og den kan bare komme an - turen til Staden har givet mig voldsomme mængder energi. Jeg er klar!

Baby Moc-a-Soc

Fordi ...... tja ...

Fordi de så så nuttede ud på billedet.
Fordi jeg ikke kunne modstå fristelsen til et lille hurtigt strikketøj.
Fordi jeg lige havde de rette rester i gemmerne.
Fordi jeg manglede et april projekt til de 12 – og mente at et par babyfutter, lige var det jeg kunne nå.

At jeg så ikke nåede til fotografering og annoncering på bloggen før det for længst er blevet maj – ja se det er en helt anden sag.

Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 019 og Isager Spinni frv. 10S - rester fra Parasol. Og så lidt Tweed 300 fra Pulsendesign. 100% uld frv. 304 - fra dengang jeg strikkede sutsko.

Opskrift: Baby Moc-a-Soc fra BEKAHknits

Ændringer: Jeg har vendt den inderste ribkant indad og syet den fast.

Luxuz-O-Meter: Jeps - 26 gram rester giver 1,3 %. Luxuz-O-Meteret er oppe på 77 % -jeg mangler bare lige at få opdateret tælleren.

Ready to go

Mens vi venter på den lille piges fødsel, blev det lige til et par af de små baby ragsokker. De bliver sendt afsted sammen med Mini og får rollen, som en ekstra lille hilsen fra Kristian og Maria. Så vil tiden vise om de kommer i brug. Vi håber vel allesammen på en lang varm sommer og så er de nok ikke så aktuelle men ...... Jeg griber enhver chance for at strikke de der små modeller og ingen i min familie, nær eller fjern, går fri.


Faktaboks

Garn: Hjerte SOCK 4 fra Hjertegarn frv. 2499

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl og -tå

Luxuz-O-Meter: Ja da! 20 g lagergarn forøger cashmere-O-Meteret med endnu 1 % - det går stille og roligt fremad

Mini

Der har været stille på bloggen de sidste uger – og sandsynlighed for, at de næste par måneder også bliver præget af få og spredte indlæg, er stor.

Vi har gang i et gør-det-selv projekt af den lidt større slags. Den slags hvor ord som lægter, skotrender, B7 plader og tagrender er blevet en fast del af vores dagligdag. Der skal nyt tag på huset – og det kommer der også, men i første omgang har vi taget hul på laden.

Det går fremad og vi er ved godt mod – også selvom der er skåret kraftigt ned på antallet af timer med garn og pinde.
Heldigvis kommer sådan et tag-projekt med indbyggede tænkepauser, hvor der skal måles og tegnes og det hele skal regnes ud. Det er ikke min gebet. Jeg er ikke på hjemmebane, når målene kommer i milimeter i stedet for centimeter og handler om lægter i stedet for fleece, så den del af festen overlader jeg til de andre.
Jeg finder en stille krog, hvor jeg hygger mig imens – og jeg gør det med god samvittighed, for jeg ved, at min utålmodige trippen på sidelinien irriterer de kloge hoveder grænseløst.

I sidste weekend blev der tænkt meget eller også var det fordi, jeg nød min lille krog lidt for meget og havde svært ved at komme op af stolen igen? Under alle omstændigheder røg der endnu en lille Mini af pindene, denne gang i AlpacaWool fra Isager. En lækker lille sag i den skønneste lidt støvede lilla nuance. Jeg har skrevet det før men gør det gerne igen - Jeg er vild med både opskrift og garn.

Trøjen er vasket og tørret - topklar til indpakning og afrejse; Vi venter sådan set bare på, at der kommer glædelige nyheder fra Århus og omegn.


Faktaboks

Garn: Alpaca Wool fra Isager frv. 013

Opskrift: Mini fra Design Club. Strikket på pind 3, str. 0-3 mdr.

Luxuz-O-Meter: Nope

Glimmer og glitter

Efter næsten tre ugers tavshed på bloggen kunne man måske forvente en sand kavalkade, men ét eneste afsluttet projekt er alt, hvad de sidste ugers nørklerier har ført med sig.

Ovenikøbet et lille hurtigt et af slagsen – 5 gram garn og et par hurtige timer med pinde og nål var alt hvad det krævede. Men hvad det måtte mangle i størrelse udgør det så rigeligt i gørelse - Det er simpelthen lykkes mig at kreere et ægte tøsehit!

Begejstringen var ellers begrænset, da jeg forslog, at jeg kunne lave et nyt ”betræk” til en slidt hårbølje. Maria kunne bedre tænke sig, at vi købte en ny. Helt ligesom hun hellere vil have købte sokker, huer, vanter og ja jeg kunne blive ved. Hun har ikke den store fidus til mine strikkerier og vil meget hellere have nogle ”rigtige” ting, som hun kan købe i en butik.

Men glimmer og sølvgarn er vejen frem. Hårbøljen er i brug hver dag og på intet tidspunkt har jeg modtaget klager over at den kradser. Men tro mig, det gør den – der er ikke meget garn over det der sølv halløj. Men jeg holder mund og krydser fingre for at det her kunne være vendepunktet i Marias liv med mine strikkerier.

I hvert tilfælde har jeg nu fået så meget tillid til omvendelsen, at jeg har fået lyst til at finde et par strandede projekter frem fra gemmerne igen.

Faktaboks

Garn: Sølvhalløj fra gemmerne

Opskrift: Skønt tilbehør fra Sommerens Strik, tillæg til Hendes Verden nr. 13 2008. Strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Ja - det er ikke meget men 5 gram giver alligevel 0.25 %.

Tool Book

Om lidt går solen ned som afslutning på en skøn dag og skøn ferie. Jeg har nået en masse de sidste par dage, men der er også ting jeg aldrig fik taget fat på. Det meste af det lever jeg fint med, det betyder bare, at vi må leve med beskidte vinduer et par dage mere men .... der er èn ting, som virkelig giver mig dårlig samvittighed; Den længe lovede how-to-do-a Tool Book.

Jeg har skubbet den foran mig i alt for lang tid og tro mig, det har ikke været af ond vilje. Jeg har troede virkelig på, at jeg meget meget snart ville få lavet min egen Tool Book – og ikke mindst få fotodokumenteret processen.
Jeg synes jo faktisk, at den jeg sendte som PIF gave til Britt var ret lækker. Men mine gode intentioner hjælper ikke meget og Nanna har virkelig ventet alt alt for længe – Undskyld!
Nu har jeg søgt og jeg har fundet en tutorial, som på magisk vis næsten er identisk med det jeg gjorde. Den ligger lige her.

Der er dog et par forskelle, som jeg vil forsøge at skrive mig ”ud af”.

Lukningen på Britts Tool Book er lavet med et langt smalt bånd og en knap. Tanken var at båndet vikles flere gange rundt og snurres rundt om knappen.
Knappen syede jeg fast på ”yderstoffet” inden det blev limet fast og båndet blev limet fast sammen med stoffet indeni.
Indeni bogen har jeg udover elastikken også syet et lille ekstra stykke stof fast – for at der skulle være et sted til en nål eller lign. Stoffet bliver limet fast og der burde i princippet ikke være luft under det.
Det lille stykke stof er forsynet med en lille logo tegning. Den og skriften på forsiden er frihåndstegninger lavet direkte på stoffet med en permanent tusch.

Hvis der er spørgsmål eller andet du tror, jeg kan bidrage med, er du meget velkommen til at sende mig en mail; Jeg hjælper gerne – og jeg skal nok få lavet den der how-to-do .... engang.

Billeder er venligst udlånt af Britt – Tak!

Flere hynder....

Så er den sidste pude syet – mit havesæt i hør er komplet og jeg glæder mig over synet af den store stak. Nu venter vi kun på foråret og udesæsonen.

Påskeferien endte med at få et andet program end først tænkt, det sørgede sneen for. Men bare fordi det er anderledes er det jo ikke nødvendigvis dårligt.
Jeg fik ”gjort kål” på 7 meter hør og jeg har nydt de skønneste timer ved symaskinen. I morgen venter hverdagen og det skal nok også blive fint nok – selvom jeg godt gad, at ferien stadigvæk lå ny og fin og ubrugt foran mig men ......

Jeg har besluttet at mit havehyndearrangement også bliver mit 3. bidrag til de 12.
Jeg ved, vi tager fat på en hverdag i hektisk tempo og sandsynligheden for, at jeg når at afslutte endnu et lagerprojekt, inden marts måned rinder ud er minimal. Og det var trods alt kun 4 lynlåse jeg måtte investere i - resten havde jeg på lager.

Super Karla

I onsdags, ved indgangen til den officielle del af påskeferien, gik starten på Webstrikkernes KAL 2008. Jeg havde meldt mig til og var klar; Det her jeg faktisk været i mange måneder, for garn og opskrift kom i hus allerede i oktober umiddelbart efter min weekend i Næstved. Dengang så jeg Janes smukke Super Karla og var ikke et sekund i tvivl om, at den måtte jeg bare strikke engang.

I går aftes tog jeg så fat. I erkendelse af at X-Faktor ikke kan nydes i selskab med en symaskine, måtte de sidste havehynder vente lidt – og det skulle vise sig at være en beslutning med vidtrækkende konsekvenser.... Det blev helt vildt sent inden jeg kom i seng – og det var egentlig mere af nød end af lyst, for jeg var slet ikke træt. Men jeg havde set, hvordan sneen faldt tæt ude i nattens mørke, og jeg vidste, at der ville stå fire små trippende fødder ved min seng tidligt her til morgen.

Nu er sæsonen første sneboldkamp vel overstået og ungernes legekammerater er ankommet. Der er latte i koppen og symaskinen snurrer lystigt. Om lidt er de sidste havehynder færdige og så skal Super Karla ud at flyve igen. Det er ren magi!
Jeg vidste det egentlig godt, for jeg har læst om det både her og der, men det er helt vildt sjovt det her strikketøj.

Prinsessen på ærten

Stakken af havehynder og puder vokser med lynets hast. Der mangler kun lige 6 små puder til stolene, så har vi et komplet sæt i hør.

Familien har været forbi symaskinen og de har kommenteret. Maria synes det ligner noget fra ”Drømmeværelset”, mens Bjørn var lidt mere bekymret for farven. Han mener vist, at den er lige sart nok til vores familie, og jeg er bange for, at han har ret - men det var hør, jeg ville have!!

Han talte dog ikke for helt døve øre. Jeg gik i tænkeboks og kom frem til en, synes jeg selv, genial løsning på eventuelle fremtidige griserier.
”Indmaden” fra de gamle hynder til liggestolene er blevet delt i to og puttet ind bag hver sin lynlås; Så kan den lynhurtigt pilles ud igen og stoffet klarer fint en tur i vaskemaskinen.
Siden sidst er drivhuset ude i solgården blevet forsynet med det fineste trægulv. Og det skyldes ikke egne evner så - Tusind tak far!!
Det bliver en skøn lille oase. Jeg kan se det for mig - krukker med blomster og små fine jordbærplanter, en liggestol med nye hynder, en latte og et lækkert strikketøj.

Jeg glæder mig stort og kan næsten ikke vente så ..... Kom dog med den snestorm! Lad os få det overstået – for jeg vil gerne snart ha´ forår.

Påskesysler

En larmende mangel på kreative indslag har præget min hverdag; Der har intet været at skrive om de sidste par uger, men det skal der laves om på nu.
Påskeferien er skudt igang og der står drivhus øverst på programmet. En tiltrængt renovering som involverer et nyt gulv og en solid rengøring. Havemøblerne er også sat frem, de trænger til den helt store tur, men det må vente til i morgen for ingen af os gider lige nu – og vi har trods alt ferie.

Midt i et spil Ludo med ungerne skete miraklet – jeg blev ramt af den kreative ild, og nu ved jeg lige pludselig hvad eftermiddagen også skal bruges til – Nyt betræk til hynder og puder til havemøblerne!
Det trænger vi til – og der er heldigvis ikke langt fra tanke til handling. Der er stof i skabet og tråd i maskinen – klar, parat, start!!