Så kom den – ferien – og med den vågnede kreativiteten op fra sin dvale.Min søster kickstartede processen, da hun helt stilfærdigt mindede mig om, at hun stadigvæk ønskede sig et tørklæde a la Sophie Digard.
Hun er så dygtig hende Sophie - og det var med en solid portion ærefrygt jeg kastede mig ud i projektet.
Det tørklæde min søster har sendt mig som inspirationskilde, er konstrueret efter et sindrigt system, som jeg efter flere dages grublen må konstatere, at jeg bare ikke kan gennemskue.
Det her er mit bedste bud, søster har sagt god for det og så må det blive sådan det er.
Jeg hækler sådan lidt på må og få - konstuerer det undervejs og får forhåbentligt snart helt styr på en afslutning. Et eller andet siger mig at det ender med en muslingekant men indtil da vil jeg bare nyde hækleriet. Og så huske at hæfte lidt ender undervejs så det ikke ender med et monteringsmareridt.



















