Kære allesammen

Tusind tusind tak for den fantastiske modtagelse I har givet Holst Garn – det er ganske overvældende og helt vildt skønt !!!!

Det er tydeligt, at andre end jeg selv har savnet – og jeg er jublende lykkelig for, at jeg tog springet. Jeg ved godt, at der stadigvæk sidder en flok derude som ikke kan handle hos Holst Garn men .... lige om lidt – det lover jeg.
PBS er sat på sagen med Dankort og jeg arbejder også på at få skabt en åbning udover landets grænser, så ..... lige om lidt .....

Holst Garn

For pokker hvor har jeg glædet mig til at skrive det her indlæg. Til at løfte sløret for hvad jeg har lavet i al den tid, hvor der har været larmende tavshed her på bloggen.

Og nu hvor det så er nu .... ja så sidder jeg her med sommerfugle i maven, det kribler og krabler og udenfor står mirabelletræerne på spring. Jeg kigger på dem og tænker – Så er det nu, vi springer ud !!!!

Nogen gange slår livet en krølle; Det gjorde mit. En fin lille en, som åbnede op for en mulighed for at virkeliggøre en drøm, og jeg har brugt den sidste måneds tid på at skabe Holst Garn - Den garnbutik jeg altid selv har savnet.


Holst Garn er butikken hvor:

Du kan samle dit helt eget strikkekit med lige de farver, som DU ønsker.

Der ikke er nogen begrænsning på farveudvalget, for jeg har købt hele farvepaletten.

Det er muligt at købe små portioner – lige præcis nok til en ”fartstribe” uden de helt store investeringer.

Det første garn jeg har taget ind er et absolut yndlingsgarn – et 2-trådet uldgarn som kan det meste. Det kan vaskes i maskinen, det er blødt og fint, det kan tåle ungernes leg, det kan ...... ja i min verden det meste.

Og så glæder jeg mig bare helt vildt til, at høre hvad I tænker - Er det bare mig som har savnet eller ....??

Og nyd nu det skønne påskevejr derude.

Hej

Mit navn er Helle, og jeg strikker. Ja det vil sige, det gjorde jeg engang – temmelig meget endda. Dengang skrev jeg også af og til om mit liv med garn i Strikkekurven men .... I en tid hvor jeg strikker cirka 5 pinde – om ugen, er der ikke meget nyt at berette og bloggen lever et totalt forsømt liv.

Jeg ved, at det ikke bliver ved sådan her. Jeg ved, at jeg lige om lidt finder lysten, gløden og glæden igen. Jeg ved, det fordi foråret venter lige rundt om hjørnet og i nordjylland er det er ikke kun blomsterne, som gør sig klar til at springe ud .....


I mellemtiden rydder jeg lidt op i mit ”liv” – og i den forbindelse har jeg lukket og slukket hos Holst Creations. Og når det så er sagt, så ..... ja så var det vist det hele for denne gang.
Håber I har det godt derude og nyder alt det spirende grønne.

Fiona

Da Sanne for nyligt viste sine nye designs frem, røg de øjeblikkeligt ind på min to do. De små trøjer er noget af det skønneste jeg længe har set – og de skal strikkes!!

Vi har en fætter og en kusine som stadigvæk har den rette størrelse, men jeg var da lige lidt ærgerlig over, at mine egne unger er blevet for store.
Sådan gik jeg rundt et par dage og tænkte ØV! Men så var det, jeg kom i tanke om, at Sanne jo ”altid” selv laver om på de opskrifter, hun strikker efter. Og så var det vel egentlig helt i tråd med designeren, hvis jeg lige regnede lidt videre på hendes.

Herefter var der ikke langt fra tanke til handling.
Opskriften ankom inden jeg nærmest fik set mig om – og herfra var det kun et spørgsmål om at regne den ud.

Jeg startede med 150 masker, strikkede rundt og skippede knaplukningen bagpå. Halskanten blev forlænget med en ekstra farverapport, for at give lidt mere ”gods” til den større størrelse. Og så har jeg lavet lidt flere udtagninger fordelt på 3 omgange.
Ærmegab og udtagninger på det første mønsterstykke er lavet helt efter opskriften, med forstykke og bagstykke strikket hver for sig. Men herefter er det samlet, fordi jeg ikke gider de lange vrangpinde.
Jeg gætter på, at Sanne har strikket frem og tilbage for at undgå, at det ”drejer”, men det er så en risiko jeg tar´ med. Maria står alligevel sjældent stille mere end 2 sekunder ad gangen, så drejer hun selv rundt og der er sikkert ikke et øje der opdager, at kjolen ikke følger med.
Da stykkerne blev samlet lavede jeg et par masker mere ved ærmegabet, så blev der plads til et ekstra hulmønster – og maskeantallet passer hele vejen rundt.

Hulmønstret minder mig om dengang jeg strikkede Violet – uden sammenligning i øvrigt, for denne opskrift er velskrevet og let tilgængelig. Måske Sanne kunne tænke sig et bijob i korrekturafdelingen hos de damer Isager ? Det ville da vist være et ønskescenarie for os alle.

Mit 4-4 billede

En sjov lille leg breder sig gennem blogland; En leg som i al sin enkelthed går ud på at vise det 4. billede i den 4. fotomappe frem. Det her er mit.

Det er af ældre dato, fra dengang ungerne var små og fulde af spilopper.
Dengang vindueskarmerne var ryddet for alt, fordi jeg var træt af at samle ting op fra gulvet. Dengang de kunne kravle rundt ovenpå Kasper, uden at nogen led overlast.
Og hvorfor den store hund så iøvrigt ligger oppe i sofaen, ja det kan jeg ikke give dig nogen som helst forklaring på.

Billedet er en del af en hel lille serie, som jeg ikke mindes, at jeg har været fotograf på. Jeg ved godt, at Bjørn vil påstå, at det bare er fordi jeg har glemt.... men jeg tror nu mere på, at det er ham, som har trykket på knappen.

I princippet er det også fuldstændigt ligegyldigt, så vi droppede diskussionen og tog i stedet en tur rundt i de andre mapper fyldt med gyldne øjeblikke. Pludselig kunne vi tydeligt huske .... den første fødselsdag og de første skridt men også alle de udrullede staniolruller og de iturevne reklamer. Det var skægt - og kan varmt anbefales.

Topstykke

Efter de to små strømpeprojekter hvor begejstringen var sådan lidt okay-det-er-strikket-og-jeg-er-glad-agtig, så kommer her et indlæg skrevet med hænderne helt oppe over hovedet.
Jeg er blevet færdig med mit Topstykke og begejstringen kender ingen grænser. Hvis jeg bare havde vidst, hvor lækkert det i virkeligheden er, så havde jeg strikket meget meget hurtigere men .... sket er sket og det var i sandhed et kedeligt strikketøj.
De første par omgange eller 10 krævede lidt omtanke, men derefter var det egentlig bare derudaf i kedeligt kedeligt glatstrik.
At starten er kringlet og dårligt skrevet ja det har du sikkert allerede læst tusinde gange før. Det er gamle nyheder, ligesom historien om alle de Topstykker, som ikke passer i størrelse men ..... Ja min passer altså perfekt – også selvom jeg har strikket en medium. Og den har ikke været i tumbleren.

Jeg strikker forholdsvist stramt og ramte strikkefastheden lige i øjet på en pind 3½. Dog er den nederste kant strikket på en 3´er for at udgå at den flagrer – og det virker.
Jeg har strikket den længere end opskriften foreskriver, lige indtil der ikke var mere garn. Og lad det bare være sagt, der er rigtig meget garn i de nøgler. Resultatet er blevet en Topstykke kjole, som jeg allerede nu ved at jeg kommer til at bruge rigtig rigtig meget; Længden er perfekt til strømpebukser og lange støvler.
Den ekstra længde betyder dog også at der er relativ større belastning på halskanten, som havde en lille tendens til at vokse. Det gad jeg ikke, så den fik en lille elastiktråd hele vejen rundt – og nu sidder den lige hvor den skal være.


Faktaboks

Garn: Geilsk 100% uld, frv. 18 grå

Opskrift: Topstykke fra Geilsk - købt som kit. Strikket på pind 3½

Ændringer: Nederste kant er strikket på pind 3, og så er der syet en tynd elastiktråd i halskanten

Luxuz-O-Meter: Nope ikke denne gang.

Glamour Girl

Og så var der strømperne, som jeg lovede Maria, at jeg hurtigt lige kunne strikke til hende. Det tog sådan set heller ikke så lang tid, da jeg først kom igang men .... desværre for mig og mit løfte gik der næsten 2 måneder inden jeg fik startet.

Maria plejer ikke at gide de hjemmestrikkede og jeg indrømmer blankt, at jeg flere gange undervejs tænkte, at jeg nok bare strikkede til kommoden. Men sjældent har jeg taget mere fejl, for de røg på med det samme og har siddet der lige siden.
Maria er glad - for de er bløde og blå - og glitrende. Jeg er glad - for de er færdige og fremstillet af garn fra fortiden. Og mere er der vist ikke at sige om de strømper.

Faktaboks

Garn: Fortissima Colori Disco Socka fra Schoeller & Stahl, frv. 03

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 33 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! 50 gram strømpegarn giver 2.5 %

Åge the Måge

Gennemgangen af mine strikkerier afslørede med al ønsket tydelighed, at jeg havde gang i pænt mange projekter. Jeg vidste det egentlig godt, for jeg er ikke specielt diciplineret i min omgang med strikketøj. Jeg kaster mig ud i nye projekter uden nærmere tanke på, at jeg allerede har mange andre ting på pindene. Og sådan er det!
Det plejer ikke at genere mig men ... da jeg rundede 10 WIP meldinger på Ravelry, blev det alligevel for meget.

Så jeg inviterede MonteringsÅge med hen i sofaen en aften – og nu er der sørme lagt op til en hel lille parade af afsluttede projekter her på bloggen.

Først var der 4 løse ender som skulle hæftes på disse sokker.

Faktaboks

Garn: 4-fädig Color fra Regia frv. 5025

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl og -tå

Luxuz-O-Meter: Ja da! 20 g lagergarn forøger Luxuz-O-Meteret med 1 % - og så sker der endelig lidt på den front også

Lagersalg

Inspireret af den nyfundne orden blandt de igangværende strikkerier, kastede jeg mig i weekenden over mit råvarelager. Alt har været en fremme til grundigt gennemsyn og en overgang var det hele en smule kaotisk. Men nu er der sorteret, fotograferet og lagt tilbage i sirlig orden – både her og på Ravelry.
Der er opdelt efter art - alpaca, mohair, bomuld og uld i hver sin kurv i reolen. Isager resterne er endda blevet sorteret i farver og ligger nu i fine gennemsigtige poser og ..... Uha hvor er det rart med det der fulde overblik.

Mens jeg sorterede blev der lavet en bunke til fyret, en bunke til skolens håndarbejdslærer og så en lille bunke med det som .... ja som ikke fejler andet end at det er havnet i det forkerte hjem på det forkerte tidspunkt. Det ligger bare her og ligger. Min mavefornemmelse siger mig, at det ikke kommer på pindene her, men måske der er noget i bunken som kan få et aktivt liv hos dig?

10 nøgler Organic Merino Wool DK fra Sublime Yarns frv. 0118. Plus opskriftshæfterne The Sublime children´s knitting book og The exquisitely soft Sublime organic merino wool book

475 kr. incl porto

GARN OG OPSKRIFTER ER SOLGT !!!

10 ngl. Kauni 2.5/2, frv. W-IC Sort

Jeg har strikket med det ene ngl., det er trævlet op og krydsnøglet - og du får det billigt:o)

275 kr. incl forsendelse

4 ngl. Mohair garn fra Netto, frv. limegrøn

50 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT !!!

4 ngl. Fonty Kidopale frv. 303

150 kr. incl. forsendelse

2 ngl. Lucca Fino multicolor, frv. mux 94

100 kr. incl. forsendelse

GARNET ER SOLGT!!!

2 ngl. Lucca Fino Multicolor, frv. mux 92

Jeg har strikket med det ene ngl. - det er trævlet op og krydsnøglet - og du får det billigt:o)

75 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT!!!

1 ngl. Opal UNI Color, frv. 1418

40 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT !!!

3 ngl. Opal UNI Color, frv. 1417

120 kr. incl forsendelse

GARNET ER SOLGT !!!

Ordnung muss sein

Mit oprydningsraid griber om sig. Jeg åbner skabe og skuffer, sorterer og arkiverer på rette sted – og det føles godt.
Jeg har været forbi stakkene med de vigtige papirer, det store skab med ungernes kreative sysler og i denne uge var turen så kommet til reolen med alle mine strikkerier. Den har gennem de sidste par måneder fået en lille filial i stuen og det var vist tydeligt for enhver, at jeg havde mistet overblikket. Der var garn og pinde og hæklenåle og strandede og igangværende projekter i en stor pærevælling.

Den første grovsortering åbenbarede et mindre bjerg af projekter. Et bjerg af super lækre ting nuvel, men jeg sad alligevel tilbage med en lille følelse af panik, som ikke hjalp synderligt på min indre ro. Noget måtte der gøres og jeg tænkte, at det måske var nu Ravelry skulle bringes på banen.
I disse dage er der ikke langt fra tanke til handling så ..... Nu er alle mine strikkerier, fra den tid hvor jeg har skrevet faktabokse på bloggen, lagt ind.
Bjerget er gennemgået med hård hånd; Enkelt ting endte i fyret og andet er vendt tilbage til deres oprindelige form som fine garnnøgler. Det sidste – og det var egentligt det meste er lagt ind på Ravelry med procenter og alt det andet. Der mangler stadigvæk lidt billeder men de kommer på efterhånden som jeg angriber dem - med en følelse af ro og overblik.

Første projekt er Topstykket, som mangler så lidt, at det egentlig er helt til grin.

De små sorte

Jeg fik også lige syet et par stykker i sort; De ligger i butikken.

Hårbånd

Weekenden byder på gråt og trist vejr her i det nordjyske. Tykke tunge skyer ligger som en massiv dyne og afskærer os fra selv det mindste lille solstrejf. Jeg begynder så småt at længes efter foråret, men ved jo godt, at der er lang vej endnu - og så drejer det sig vel bare om, at få det bedste ud af det der er.

Under alle omstændigheder kan hverken ungerne eller jeg kan finde på nogen som helst grund til at vi skal ud i det der grå og sure, så vi bliver herinde. Og det er faktisk ikke så tosset.
De to mindste har nye spil i Nintendo´erne, de spiller og bytter og enes så det er en fryd, alt imens jeg leger med bånd og perler.

Jeg laver hårbånd – accesories med små fine blomster i tyl og satin. Hvide og sprøde hårbånd, som minder mig om foråret og de søde konfirmanter – og de kan købes i butikken.

Min lille butik

De første dage i det nye år har budt på lidt oprydning rundt omkring i det lille hjem. Der var skabe som trængte gevaldigt til et eftersyn og det har de fået. Der var overraskelser undervejs – specielt da jeg nåede til mit eget skab med alle de kreative sysler.

Faktisk blev jeg helt overvældet over hvor mange færdige projekter det gemte på.
Smukke skønne ting jeg har skabt af lyst og med glæde – men nu ligger de bare der i mit skab og det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt.

Det blev startsskuddet til realisering af en tanke jeg har haft længe; Holst Creations har set dagens lys. Der er stadigvæk lidt tomt på hylderne, men der kommer mere og hvem ved – måske en dag lige netop den ting du står og mangler.

Godt nytår!

Vanen tro har jeg tilbragt min juleferie i selskab med hvid maling i rå mængder. Sidste år skabte jeg skønne rammer til mig selv – denne gang er det Kristians tur. Hans værelse har længe trængt til den helt store tur, og vi var sådan set lige gået i gang, da Bjørn faldt ned og ikke rejste sig op igen. Hvis jeg havde vidst, at det skulle være et solo projekt, var jeg nok ikke gået helt så grundigt til værks men .... løbet var ligesom kørt, da det blev en realitet. Dengang havde vi allerede flået store dele af loftet ned og strippet væggene ind til den rå beton – og det var alt alt for sent at sige stop.

Det har været et langt sejt træk kun drevet frem af mit løfte til Kristian om, at det nok skal blive godt. Og netop derfor er der heller ingen vej udenom den afhøvling hans gulv nærmest skriger efter. Jeg troede egentlig, at det skulle være i dag, men nu er excentersliberen heldigvis gået i stykker. Butikkerne har låst dørene for i dag og de åbner ikke før fredag så .... I dag holder jeg ferie – sådan rigtig ferie!

Forberelserne til i aften er der styr på. Der er champagne og salte snacks til dronningens tale. Der er kransekage og jordbær til senere. Der er et køleskab som bugner med alt hvad man kunne ønske sig at putte på en pizza. Og så er min del af festen egentlig overstået, for ungerne har besluttet, at vi i aften skal nyde fars de hjemmelavede.

Overskudsbunkerne fra de sidste par år rummer rigelige mængder krudt og kugler. Der er knaldperler og bordbomber i absurde mængder – og sikkerhedsbriller nok til hele nabolaget.
Ungerne står for pynt og pift – og de går grundigt til værks i stuen og de tilstødende lokaler, men mon ikke jeg kan finde et lille confettifrit hjørne i sofaen. Jeg kræver ikke så meget plads i dag, bare lige et lille hjørne til mig og mit strikketøj. Og måske en lille lur, så jeg kan være frisk til aftenen og natten der kommer.

Håber I alle må få en skøn en af slagsen.

Den sidste

”Rolig nu. Rolig nu. Du skal nok nå det hele.” Sådan har det lydt i mit hoved de sidste par dage – og nu er jeg langt om længe nået dertil, hvor jeg selv for alvor begynder, at tro på det.

Den seneste måned med kun en mobil voksen i huset – og det er så mig, har sat en kæp i hjulet for alle mine fine intensioner. Den der med, at jeg i år ville være i god tid med de hjemmelavede gaver, er fuldstændig gået fløjten. Der er ikke længere god tid, men der er tid, og lufferne er den absolut sidste gave.
På et tidspunkt overvejede jeg at pakke den halvfærdige udgave ind sammen med pinde og garn og et løfte om at gøre dem færdige lige straks. Jeg ved, at den løsning ville møde forståelse i den anden ende men ... jeg vil gerne gøre det ordentligt, så sådan blir det. Der er vel en lille times nørklerier endnu og i aften ligger de fint indpakket sammen med alle de andre gaver. Ingen ville ane, at de blev færdige i sidste øjeblik – hvis altså ikke jeg lige skrev det her.

På trods af alt – og det mener jeg virkelig, så har det været en udsøgt fornøjelse. Jareds opskrift er vidunderlig og jeg ved, at lufferne bliver modtaget med glæde. Jeg ved det fordi de er til min mor, som helt specifikt har ønsket sig sådan et par – i rød. Faktisk har hun allerede set og godkendt, så det bliver nok ikke med tilbageholdt åndedræt hun i aften pakker ud. Men mon ikke gavebjerget alligevel gemmer på en enkelt overraskelse eller to?

Nå der er ender som skal hæftes ....

Håber I allesammen må få en ganske vidunderlig jul.

Faktaboks

Garn: En tråd 1-trådet Kauni frv. W-XG og en tråd Duo i rød fra lageret - bandarolen og dermed også farvekoden er pist væk, så ....

Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Der er brugt 50 gram Duo fra lageret og hermed kom der yderligere 2,5 % på barometeret.

Mest til pynt

Jeg burde have lært det. Lært at det er usmart at være i sidste øjeblik med en gave i denne mørke december måned; Især hvis det er en gave som efter afrejse skal vises frem på bloggen.
Der var absolut ingen solskinstimer i det nordjyske i dagene op til min søsters fødselsdag – og billedet blev da også pænt elendigt, men I får det alligevel. Og så vil jeg prøve at forklare, hvad det egentlig er, I ser der på billedet.

Udgangspunktet var et nøgle Ganpi Abaka Surabu, et nøgle garn jeg købte for længe siden, da jeg på min Tour de Århus besøgte Fandango. Dengang havde jeg ingen planer – jeg købte egentlig kun fordi jeg syntes at det var skægt med det der papir i garnet. Og så fordi Noro står bag farverne.

Men et eller andet sted har jeg alligevel altid vidst at det på et tidspunkt skulle blive til en ting til min søster – og det faktum at jeg kun havde 50 gram af garnet, afgjorde at den ting måtte blive et tørklæde.
Jeg var langt omkring i min jagt på et mønster, hvor garnet kom til sin ret. Troede først at jeg skulle strikke Chevron men konstaterede ret hurtigt, at papirstumperne forsvandt, når jeg strikkede. Det blev slet slet ikke ligeså fint som Annes, så jeg endte med en hæklenål og en anden Anne Queen Anne.

Det blev et meget langt og meget smalt Queen Anne tørklæde. Et tørklæde som er mere til pynt end til varme. Et tørklæde jeg nød at hækle og som er modtaget med glæde. Og så er der vist ikke mere at sige om den sag; Det skulle da lige være, at der er procenter til Luxuz-O-Meteret.


Faktaboks

Garn: Ganpi Abaka Surabu fra Noro frv. 17

Opskrift: Queen Anne, hæklet på pind 3½

Luxuz-O-Meter: 50 gram garn fra lageret giver 2,5 % - og Luxuz-O-Meteret har rundet de 50.

At sætte pris på

Der er juleferiestemning på matriklen. Der er tid og ro og overskud – og det er skønt !!
Stress og jag er et ukendt begreb og i går brugte jeg således stort set hele dagen på at pakke årets julegaver ind i smukt papir. Ungerne hyggede med gode legeaftaler, som kunne trækkes og strækkes uden tanke på, at der i morgen venter en lang dag i skolen. Der var skønne timer med spil og hygge uden den dårlige samvittighed over de trivialiteter, som også skal nåes inden hverdagen atter banker på.

Det var en vidunderlig følelse – og det blev ren lykke, da Britt midt på dagen sendte en award i min retning. Tusind tak søde Britt !! Den er jeg simpelthen så glad for.

“Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET - nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner.
De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!”

Jeg bliver glad og varm indeni, når jeg tænker på de skønne venskaber min begejstring for et par pind og et nøgle garn har ført med sig. Det er vidunderligt og jeg kunne sende denne award til rigtig mange afkroge af den danske land. Men jeg vælger i denne omgang "ingen nævnt ingen glemt" og sender i stedet alle mine tanker til Charlotte.

Jeg mindes en festlig fredag aften på årets strikkefestival, hvor hun i den grad bidrog til den gode stemning omkring Legokassen. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven og endnu et venskab flyttede fra blogland ud i den virkelige verden. Det gør mig så ondt, at denne sprudlende pige ikke i år kommer til at opleve julens fred og ro med børn og nær familie omkring sig.
Det minder mig også om, at jeg skal huske at sætte pris på alt det vidunderlige jeg har i mit liv - hver dag. Også når hverdagen atter melder sig.

Så .......

er årets sidste madpakker smurt. I morgen klokken 14 lukker vi ned for hverdagen 2008 og tager hul på en skøn juleferie. Jeg glæder mig – mindst ligeså meget som ungerne glæder sig til en anden dag i den nærmeste fremtid. Jeg drømmer om alle de ting, jeg skal lave, nu hvor jeg får tid. Jeg ved godt, at jeg sikkert ikke når halvdelen men .... Mon ikke der atter kommer liv på bloggen?

Det er godt nok ikke alverden, jeg får strikket i disse dage, men lidt er der da kommet af pindene. Og der er såmen også procenter til Luzux-O-Meteret imellem. Jeg vender tilbage ...... lige om lidt.

Little white lies

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Kristian har det skidt, rigtig skidt. Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg et kort øjeblik skulle glemme det, så skal han nok minde mig om det – hans Y kromosom fornægter sig ikke.

Da ungerne var små, havde vi et par meget ubehagelige oplevelser med feberkramper og blå børn. Det er længe siden, men jeg tror ikke, vi nogensinde glemmer det helt. I hvert tilfælde kan jeg mærke, at både Bjørn og jeg bliver meget utrygge, når temperaturen nærmer sig de 40.
Derfor fik jeg også ret hurtigt afklaret med lægen, så vi kunne give Kristian lidt Pinex, da feberen var på sit højeste. Det hjalp naturligvis - også på hans øvrige smerter, men de kom jo igen. Og det blev tilsyneladende helt uudholdeligt, da jeg i dag luftede tanken om en middagslur. Der var tårer og stor opstandelse – og jeg var faktisk fristet til at gribe ud efter Pinexpakken. Men der er ingen faretruende feber. Der er blanke øjne ja, men ingen tal over 39 og jeg synes ikke, at man skal medicinere unødigt så ..... Jeg fandt en anden pakke i skabet og kan nu konstatere, at man sover rigtig godt på en Paraghurt og en mors forvisning om at smerterne forsvinder lige om lidt.

Jeg tog også selv en lille lur; Det var dejligt og tiltrængt. Den nyfundne energi investerede jeg i et bad, en tur ud i samfundet efter friske forsyninger, og et spinkelt håb om, at jeg kan holde mig vågen til et par omgange eller ti på Topstykket i aften. Jeg er ude i en model, jeg strikker så langt jeg kan komme. Den skal nok blive lækker, men det er altså ikke verdens mest underholdende strikketøj – og jeg har et helt nøgle garn endnu.

Som perler på en snor

Det føles som om alverdens dårligdomme vælter ind over matriklen i disse dage. Først var der Bjørn. Mandag blev jeg så slået hjem af sæsonen første forkølelse. Tirsdag fik vi følgeskab af Kristian, som kravlede under dynen med høj feber og grumme hoste - og i går sluttede Maria sig så til den skrantende flok.
Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så tror jeg, at sidstnævnte mest af alt lider af sympati symptomer. Men samtidig tænker jeg, at et par dage i sofaen med tegnefilm og moderlig omsorg, sikkert vil ruste hende bedre til kampen mod de baciller, som helt tydeligt er flyttet ind. Og hvis nu hun skulle gå hen og blive sådan rigtig syg, ja så kan vi ligeså godt få det overstået, mens jeg alligevel er hjemme.

Ligesom Britt egner jeg mig heller ikke til at ligge på sofaen – der er forøvrigt heller ikke plads til flere, så jeg fandt en stol og et strikketøj. Ikke noget stort og voldsomt avanceret, jeg havde brug for et lille overskueligt projekt og Maria manglede en ny hue.
For snart to år siden strikkede jeg en brun Odessa til hende og den var et hit. Ja det er den jo faktisk stadigvæk, for hun har den endnu - ikke en eneste gang har den været væk.
Hun bruger den glad og gerne, men den er ved at være temmelig slidt at se på. Og derudover er farven et dårligt match med hendes nye vinterjakke. Det er der lavet om på nu.


Faktaboks

Garn: Strømpegarn fra Netto frv. 02

Opskrift: Odessa fra Grumperina. Strikket med 2 tråde garn på pind 4

Luxuz-O-Meter: Garn fra kurven og perler fra skabet - et vaskeægte O-Meter projekt; 60 gram vejer herlighederne og det giver 3 %.