søndag, februar 01, 2009

Mit 4-4 billede

En sjov lille leg breder sig gennem blogland; En leg som i al sin enkelthed går ud på at vise det 4. billede i den 4. fotomappe frem. Det her er mit.

Det er af ældre dato, fra dengang ungerne var små og fulde af spilopper.
Dengang vindueskarmerne var ryddet for alt, fordi jeg var træt af at samle ting op fra gulvet. Dengang de kunne kravle rundt ovenpå Kasper, uden at nogen led overlast.
Og hvorfor den store hund så iøvrigt ligger oppe i sofaen, ja det kan jeg ikke give dig nogen som helst forklaring på.

Billedet er en del af en hel lille serie, som jeg ikke mindes, at jeg har været fotograf på. Jeg ved godt, at Bjørn vil påstå, at det bare er fordi jeg har glemt.... men jeg tror nu mere på, at det er ham, som har trykket på knappen.

I princippet er det også fuldstændigt ligegyldigt, så vi droppede diskussionen og tog i stedet en tur rundt i de andre mapper fyldt med gyldne øjeblikke. Pludselig kunne vi tydeligt huske .... den første fødselsdag og de første skridt men også alle de udrullede staniolruller og de iturevne reklamer. Det var skægt - og kan varmt anbefales.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

ja det er så skønt at gå på jagt i gamle billeder..hvor er det billede du har fundet skønt :-)