Fiona

Da Sanne for nyligt viste sine nye designs frem, røg de øjeblikkeligt ind på min to do. De små trøjer er noget af det skønneste jeg længe har set – og de skal strikkes!!

Vi har en fætter og en kusine som stadigvæk har den rette størrelse, men jeg var da lige lidt ærgerlig over, at mine egne unger er blevet for store.
Sådan gik jeg rundt et par dage og tænkte ØV! Men så var det, jeg kom i tanke om, at Sanne jo ”altid” selv laver om på de opskrifter, hun strikker efter. Og så var det vel egentlig helt i tråd med designeren, hvis jeg lige regnede lidt videre på hendes.

Herefter var der ikke langt fra tanke til handling.
Opskriften ankom inden jeg nærmest fik set mig om – og herfra var det kun et spørgsmål om at regne den ud.

Jeg startede med 150 masker, strikkede rundt og skippede knaplukningen bagpå. Halskanten blev forlænget med en ekstra farverapport, for at give lidt mere ”gods” til den større størrelse. Og så har jeg lavet lidt flere udtagninger fordelt på 3 omgange.
Ærmegab og udtagninger på det første mønsterstykke er lavet helt efter opskriften, med forstykke og bagstykke strikket hver for sig. Men herefter er det samlet, fordi jeg ikke gider de lange vrangpinde.
Jeg gætter på, at Sanne har strikket frem og tilbage for at undgå, at det ”drejer”, men det er så en risiko jeg tar´ med. Maria står alligevel sjældent stille mere end 2 sekunder ad gangen, så drejer hun selv rundt og der er sikkert ikke et øje der opdager, at kjolen ikke følger med.
Da stykkerne blev samlet lavede jeg et par masker mere ved ærmegabet, så blev der plads til et ekstra hulmønster – og maskeantallet passer hele vejen rundt.

Hulmønstret minder mig om dengang jeg strikkede Violet – uden sammenligning i øvrigt, for denne opskrift er velskrevet og let tilgængelig. Måske Sanne kunne tænke sig et bijob i korrekturafdelingen hos de damer Isager ? Det ville da vist være et ønskescenarie for os alle.