Tomgang .....

Marias Snowdrop er blevet færdig, og jeg tror, at den er god. Foto og endelig "bevis" for pasform følger en af dagene eller realistisk set, når vi kommer til weekenden.
Ungerne har nemlig nogle rigtigt lange dage i børnehaven og lysten til at agere fotomodel er forståeligt nok minimal, når vi endelig kommer hjem. De lange dage skyldes den bro, som lige nu fylder op på motorvejen nord for Limfjordstunnellen. Jeg skal gennem Aalborg midtby hver morgen og eftermiddag og det er en tålmodighedstest i disse dage.
Jeg ved godt, at vi skal være taknemmelige for, at det ikke gik værre end det gjorde, selvom det selvfølgelig er slemt nok. Og tro mig jeg er taknemmelig, mennesker som mig meget kære, var tæt på. Men det var altså en lang tur hjem fra arbejde i går, hvor den nærmeste omvej fra Aalborg til Aabybro gik via Aggersund. De næste dage satser jeg på Limfjordsbroen - det tager lang tid, men nu ved jeg det og bilen er pakket til lejligheden med frugt, vand, chokolade og et lækkert strikketøj. Så kan de bare komme an de køer!
Jeg har taget hul på Bliss fra det nye Rowan Magazine, en sommertop som oprindeligt er strikket i Calmer. Det garn jeg ikke på lager, men der var noget Zeta fra LøveGarn som næsten passer. Og så skal det nok gå altsammen.

Min lille prinsesse

I dag har været en skøn dag med solskin, fjanten i haven og en tur i svømmehallen, men sønnike har haft det lidt halvskidt. Hvor sløj han egentlig var gik først rigtigt op for os, da han lige efter aftensmaden bad om at komme i seng. Det sker ellers aldrig her hos os!
Håber at han har det bedre i morgen og får en ligeså god dag, som søsters aften har været. Hun har NYDT det! Det at være eneste barn og jeg må også indrømme at følelsen har været gensidig. Det er skønt at have tvillinger og jeg tror også, at Kristian og Maria langt det meste af tiden elsker hinanden højt, men .... Som tvilling skal der hele tiden deles. Vi forsøger at gøre det nogenlunde retfærdigt, men det lykkes ikke altid, det kan godt være hårdt.
I aften skulle der kun tages hensyn til én og hun var i topform. Vi har spillet Memo, lagt puslespil og læst Barbieblade; Lige en aften efter hendes hoved.
Nu ligger hun trygt under dynen og jeg vil krybe ind i sofaen; På programmet står endnu en Snowdrop, denne gang i en daughter version. Jeg håber, at hun kan li´ den, den er i hvert tilfælde lyserød.

Clapotis

Min nye taktik med at angribe UFO´erne én efter én holder stadigvæk. Og den virker! Senest er Clapotis blevet færdig. At det så sker lige dagen før de annoncerer forårets komme ja det er en mindre detalje. Det bliver vel vinter igen engang.

Tørklædet er et rigtig vikle tørklæde, temmelig stort egentlig. Sådan et som man kan gemme sig i i en snestorm. Og nu hvor jeg lige tænker lidt over det, så tror jeg faktisk også at det vil fungere glimrende som sjal/stola på en kølig sommeraften. Det skal i hvert tilfælde prøves af.

Garnet er købt her, der er brugt lige knapt 3 bundter og opskriften er her. Garnet har indbyggede "dutter" som virker rigtig godt i det neutrale mønster og jeg er glad!! Glad fordi det er blevet det dejligt tørklæde, glad fordi det er blevet færdigt og glad fordi jeg nu kan kaste mig over næste projekt i strikkekurven. Her venter nemlig endnu en klassiker, eller skulle jeg sige en "nyklassiker" i mindre målestok. Var der nogen som sagde Amimono ??

En lille flok sokker

Og nu gider jeg så ikke lige strikke mere rib i denne her uge!
Gi´ mig noget ret, noget glat eller noget helt vildt avanceret hulmønster .....jeg er ligeglad, bare ikke mere rib lige nu.

Det store par er til Maria, håber at lidt glimmer får dem til at glide lidt lettere på fødderne. Men jeg er ikke naiv og min datter er stædig, så de er strikket så tilpas store at de vil passe hende til efteråret. Med andre ord så er de alt for store til hende nu, men det opdager hun aldrig, for hun tager dem med garanti ikke på. Jeg ved det, men siger det ikke til hende. Nu ligger de i børnehavetasken og så kører vi lidt frem og tilbage med dem indtil det bliver lidt varmere. Så ryger de ind på hylden sammen med huer og vanter og når vinteren sætter ind næste gang vil de på magisk vis passe perfekt.

De 3 små par er til Vivians tørresnor. Stakken indeholder 8 par og nu kommer der ikke flere, så en af de nærmeste dage ryger de i postkassen.

Pisa

Så er Pisa blevet tør og klar til brug. Og den vil blive brugt, meget endda det kan jeg mærke allerede nu.

Strikket i to tråde af Isagers Højlanduld på pind 3½ er det lykkedes at få en Design.Club opskrift ned i en størrelse 34-36. Jeg trak 5 cm fra på ærmerne og kunne godt have taget 1 mere af, men når nu den bliver brugt og bliver lidt "bulet" så tror jeg det kommer til at passe meget godt.
Jeg kan se rundt omkring at andre bøvler med Isagers Højlandsuld, dertil vil jeg bare sige at "Jeg har ingen klager". Jeg vælger det gerne igen, specielt til en model i rib, her er det absolut "faconstabilt"!
Men smag og behag er jo forskellig.

I den gode sags tjeneste

Vi har hjemmedag - ingen besøg - ingen gæster - bare tulle rundt .... Ungerne leder efter Holger og jeg hæfter ender i mere end én forstand. I jagten på et glimrende garn til Marias sokker mødte jeg den lille stak af bitte små sokker jeg har strikket til tørresnoren. De har nu fået enderne hæftet og er helt klar til afgang.

De første par sokker blev strikket efter Tutto´s opskrift som sikkert er ganske glimrende. Jeg har bare noget med ragsokker i den lille bitte model - de er simpelthen for søde. Så jeg er for gud ved hvilken gang vendt tilbage til de der 2 ret 2 vrang. Her to par i forårsfriske farver!

Jeg har strikket 5 par sokker men lavede 8 kort, måske jeg når at strikke de sidste inden deadline?
Sikkert for det er egentlig super hyggeligt med de der små hurtige projekter. Det passer lige med en halvlang tv-aften og så kan jeg også få testet udseendet på noget af det multifarvede strømpegarn der ligger i kurven.

Det var første par

Kristians ragsokker er nu blevet færdige og taget i brug. I modsætning til søster er han meget glad for de hjemmestrikkede og har allerede udvalgt sig garn til næste par. Men først er det Marias der står for tur.

Disse er strikket i Regia Color nr. 1936, med 48 masker på pind 2½.

Note to self: Næste par skal være 52 masker!

Næste levende billede

Pisa er færdig! Monteret, vasket og klar til brug - når den altså lige bliver tør.
Den er blevet rigtig god og vil blive brugt flittigt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om!

Som tidligere skrevet blev jeg rigtig glad for et strikke rib undervejs med Pisa. Så hvad er mere naturligt end at fortsætte med de 2 ret 2 vrang.
I min strikkekurv ligger et vaskeægte hængeparti - ragsokker til ungerne. De mangler dem meget! Maria er måske ikke helt enig, hun er ikke så vild med de tykke sokker, men moren har bestemt, at de hører sammen med gummistøvlerne indtil det bliver varmere.
Vinterstøvlerne er blevet for små, det vidste jeg godt. Hvorfor det så kom som en kæmpe overraskelse for mig at sokkerne der blev strikket til dem i efteråret også er for små? Ja det ved jeg helt ærligt ikke.

Tilbage står at jeg "skylder" mine poder 4 nye sokker inden påskeferien er slut. Egentlig passer det meget godt, for programmet byder de næste par dage på en del kørsel fra og tilbage til noget påskehalløj, så det skal nok lykkes, måske der endda også kan blive et par til Vivians tørresnor.

Nyt fra Amimono

Så kom den endelig! Den længe ventede forårskollektion fra Helga Isager så dagens lys i dag. Der er flere ting som ved første øjekast ser rigtigt fine ud. Det skal undersøges nærmere, allerhelst ved et besøg på Nørrebro alternativt et smut indenom Designværkstedet i Aalborg. Som vanligt syntes jeg at billederne er lækre og trendy, men ikke særligt anvendelige i forbindelse med en strikkeproces. Dog giver jeg point for at Buttercup fra sidste års efterårs kollektion har fået en chance mere, denne gang med et billede som rent faktisk viser den lækre cardigan. Den er helt klart med på min liste til nærmere undersøgelse, men øverst står der uden diskussion Daffodil.

Påskeglæder

Mandag formiddag, den første rigtige påskeferiedag og solen skinner fra en skyfri himmel. Weekenden har budt på hyggelige besøg fra familie og venner, så huset er rengjort og køleskabet bugner med lækre rester. Vi skal ikke lave andet i dag end hygge!
Ungerne tuller rundt og leger, lidt sammen og lidt hver for sig. De sludrer, diskuterer og synger sange. Det er super hyggeligt som "baggrundsstøj" til Kongemordet, hvor jeg er nået så langt at eksministerfruen endelig har forladt sin dybt voldelige mand. Uha hvor har det også irriteret mig længe, at hun blev hængende på øretævernes holdeplads. Sådan noget forstår jeg bare ikke, men på den anden side er det nok meget nemmere at se udefra. Heldigvis er det her jo kun fiktion, men jeg har desværre set det oftere end jeg kunne ønske mig i den virkelige verden også.

Gaven til Operation Påskeglad er sendt afsted til Nørrebro og Pisa nærmer sig en afslutning med hastige skridt, så det lysner på alle fronter.

Ny taktik

Nu skinner solen - der er forår i luften og jeg er igang med at rydde op i min strikkekurv. Jeg har gang i alt for mange ting! Jeg brugte meget tid på at hitte rundt i de 4-5 opskrifter jeg jonglerede med på en gang. Så nu har jeg lagt en ny taktik - Jeg angriber dem én af gangen! Koncentrerer mig om en opgave og håber på at det vil vælte frem med færdige trøjer de næste par uger. Man har vel altid lov at håbe :o)

Første skud er rettet mod Pisa; Den trives i rollen som den udvalgte. Ryg og forstykker er færdige, ligeså det første ærme. Men jeg har en skummel mistanke om at det er for langt, selvom jeg strikkede næsten 5 cm mindre end opskriften foreskrev. Så jeg laver lige en hurtig montering og udmåling inden jeg når at strikke for langt på ærme 2 også.
Til min store overraskelse har jeg opdaget at jeg elsker at strikke rib. De der 2 ret, 2 vrang nærmest suser henover pindene og Isagers Højlandsuld fungerer upåklageligt. Jeg ville nok ikke vælge det til en trøje som skal tæt på kroppen, men til en cardigan som Pisa er det godt. Det er lidt groft, men giver en god stabil rib.

Up close and personal

Værsgo´ her er de så - de små forgyldte perler i nærbillede. Mit kamera kæmper lidt med zoom og gråvejr, men jeg håber at man trods alt kan danne sig et indtryk af perlerne.

Som noget helt nyt har jeg forsøgt mig med en opskrift.

Det er min debut; Jeg har gjort mit bedste men giv mig gerne et prej hvis der er uforståelige passager.

Kæde med forgyldte perler.

ca. 1½ meter silkesnor
1 rest Madeira Lamé i guld
15 træperler - 10 mm i diameter

Hæklenål nr. 1½

Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i første lm.
2. omg.: 1 lm, 5 fm om ringen, afslut med 1 km i den første lm (=6 fm på omgangen)
3. omg.: 1 lm,* 1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm (=udtagning)*, gentag fra * til * omg rundt, afslut med 1 km i den første lm
4. omg.: 1 lm, 1 fm i hver fm omgangen rundt, afslut med 1 km i den første lm

Efter 4. omg. trækkes det hæklede på snoren, gennem hullet i den første hæklede ring. Herefter trækkes en perle på snoren og perlen lægges ind i det hæklede inden der tages ind igen.

Indtagning: *1 fm, spring 1 fm over*, gentag fra * til * til der er lukket helt om perlen.

"Forgyld" alle 15 perler på denne måde. Hæft enderne og lim perlerne fast på snoren med ca. 10 cm mellemrum.

Forgyldte perler

Weekendens projekt lykkedes - denne halskæde blev færdig søndag eftermiddag. Den er simpel - 15 "indhæklede" træperler på et stykke silkesnor.
Idéen har jeg gået og puslet med i mit hoved gennem længere tid; Teorien holdt ikke helt - der måtte finjusteringer til undervejs, men resultatet er jeg glad for. Og nu hvor teknikken omkring de hæklede perler er på plads leger jeg med tanker om flere lidt mere kreative halskæder.

Fire af en slags

Jeg er blevet "ramt" af "De fire" af Mette. Jeg har nu tygget og skriblet, værs´go .....

Fire jobs jeg har haft:

Postuddeler for det lokale kirkekontor.
Det var smask ulovligt men i mine teenageår cyklede jeg rundt i Hadsten og omegn med den lokale post til præster, menighedsråd m.fl.. Lønnen var portoen, så på en rigtig dårlig dag kunne jeg ende med at tjene 2,50 kr. for en cykeltur på 5 km. Jeg var så træt af det job men blev alligevel hængende i 5 år før jeg fik tjansen sendt videre til min søster. Gad vide om hun nogensinde helt har tilgivet mig ??

Tomatplukker i Australien.
Efter gymnasiet rejste jeg ud for at se verden. Turen bragte mig til Thailand og Australien, en spændende og udviklende tur for en 18 årig pige. Jeg havde min børneopsparing med og følte mig som ”millionær”, men pengene slap op og jeg måtte arbejde mig op langs østkysten i Australien. Det var et frygteligt job; Møgbeskidt og varmt – vi var sorte fra top til tå – og nu ved jeg hvorfor tomat ikke smager af tomat når de kommer langvejs fra. De er grønnere end grønne tomat når de plukkes og så er fidusen at de modner undervejs på skibene.

Au pair i New York.
Efter Australien bragte tilfældigheder mig til New York hvor jeg boede hos en helt fantastisk familie i 6 måneder. Janice, Ralph og deres 3 vidunderlige børn; De tog mig ind som en del af familien og gav mig de skønneste oplevelser. Jeg havde fri hver weekend og så gik turen til Manhattan for at opleve livet i byen, The Big Apple er en fantastisk by på godt og ondt og det halve år vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.

Opskriftsudvikler i Karolines Køkken.
Ubetinget et af de sjoveste jobs jeg har haft. Det var Legoland for madelskere, fagligt udfordrende, personligt udviklende også for maven - Vi var jo nødt til at smage os frem :o) Jeg har aldrig hverken før eller siden brugt så meget tid med måleskeer og køkkenvægt, men jeg kunne egentlig godt li´ korrektheden – måske det er en reaktion herpå at jeg nu er så elendig til at arbejde efter en opskrift.


Fire film jeg kan se igen og igen:

Her er fire film som jeg har set igen og igen og igen – flere steder kan jeg alle replikker udenad. Jeg ved faktisk ikke om jeg stadigvæk har lyst til at se dem.

Dirty Dancing
Cocktail
Pretty Woman
Topgun


Fire steder jeg har boet:

Hjaltesvej 43, Hadsten
Her voksede jeg op med mor, far, søster og bror. Her har jeg leget, grædt, sloges, skændtes og grint mig gennem barndom og ungdom; En lykkelig tid i gode trygge rammer.

Nybygningen, Ankerhus Seminarium, Sorø
Her boede jeg sammen med 8 andre på en værelsesgang i de 3½ år jeg læste på seminariet. Vi delte køkken og bad, ikke altid problemfrit når 9 tøser alle skulle i bad inden klokken ringede ind kl. 8.00. Væggene var papirstynde og vi boede meget tæt, men når jeg tænker tilbage husker jeg primært gode timer med en flok skøre tøser.

Vestre Ringgade 64, 4. mf., Århus
Min allerførste lejlighed, venligst fremskaffet via onkels ”kundekartotek”; Stue, soveværelse, køkken og toilet med brus. Den var ikke super stor, men det var min !!
Jeg elskede den lejlighed og det var med en klump i halsen jeg efter 7 vidunderlige år i Århus returnerede min nøgle. Bjørn var kommet ind i mit liv og selvom vi var forelskede var pladsen altså for trang.

Jens Bangs Vej 12, Nørresundby
Fra Århus gik turen nordpå – over Limfjordenbroen og så til venstre mod Lindholm. Her fandt vi vores første fælles bo, her blev vi gift, her blev vi forældre og også her blev pladsen for trang. Et skønt lille hus som jeg elskede, Bjørn derimod var aldrig rigtigt begejstret så han strålede som en lille sol da selv jeg måtte erkende, at der ikke var albuerum til 2 voksne, 2 børn og en velvoksen Golden Retriever.


Fire steder jeg har været på ferie:

Kos
3 veninder, 3 scootere i 3 uger med sol, fest og farver. Det var helt seriøst den sjoveste ferie jeg nogensinde har været på; Vi kørte øen tynd om dagen og gjorde byen usikker om natten.

Kapaa, Hawaii
Her besøgte jeg min søster mens hun var au pair. To måneder inden jeg kom blev øen raseret af en vulkan så der var store ødelæggelser, men jeg husker stadigvæk en smuk smuk natur. En stor oplevelse som jeg gerne vil gentage en dag.

Bilferie i Norge
Min første ferie sammen med Bjørn – vi var stadigvæk meget forelskede og heldigvis, for det her var ferie hvor alt gik galt. Planen var at vi ville køre rundt, nyde den smukke natur og overnatte i telt. Men det øsregnede så teltet blev i bilen. Vi blev ved med at sige til hinanden at ”i morgen skinner solen”, men det gjorde den ikke; Det blev kun værre. Meget værre, for bedst som vi holdt for rødt i et vejkryds fik vi bagenden af bilen trykket af en lastbil og så gav vi altså op. Heldigvis kunne vi køre hjem, tilbage til Danmark med uforrettet sag og bagagerummet fuld med tasker og telt som vi ikke kunne få ud før værkstedet åbnede. Den oplevelse har jeg ikke lyst til at gentage !

”Farfars sommerhus” på Mols
Her har vi nydt vores sommerferier mens ungerne har været små. Huset er et sommerhus, som jeg syntes, de skal være. Uden den store luksus, her er ingen spa, ingen pool eller sauna. Til gengæld ligger det kun et stenkast fra vandet og naturen er skøn. Vi har været heldige med vejret de gange vi har været der og håber på at solen også vi skinne på vores næsetipper når vi vender tilbage til sommer.


Fire af mine favoritspiser:

Sushi
Chilirejer
Carpaccio med store mængder Parmesan
Salat Caprese


Fire steder jeg hellere ville være lige nu:

Lige nu drysser sneen ned udenfor mine vinduer så der er rigtig mange steder jeg heller ville være. F.eks. i sofaen sammen med ungerne og mit strikketøj :o)


Fire bloggere jeg tagger:

"De fire” har bredt sig hurtigt i blogland og jeg har mistet overblikket. Derfor vil jeg springe over hvor gærdet er lavest - undlade at sende den videre, men du må meget gerne selv samle tråden op hvis du har lyst :o)

Ronald McDonald

I dag har det været ungernes dag her hos os. Hele ugen har vi kørt efter et stramt program, hvor der ikke har været plads til ret meget viften med ørene, derfor har de to mindste i dag fået lov til at bestemme. De har købt gummistøvler og handlet i den lokale legetøjsforretning. Aftalen var at de selv måtte bestemme så jeg var lidt spændt, men heldigvis var det modellervoks og Pokémonkort som røg over disken; Begge dele har givet gode lege hele eftermiddagen.
Da vi nåede til aftensmaden var de ikke i tvivl, ingen diskussioner overhovedet, turen gik til det store gyldne M. Vi kommer der ikke så tit og hvis det endelig er, vælger vi Drive in modellen. Faktisk gik det op for os at ungerne aldrig har spist i restauranten, de glædede sig meget og blev ikke skuffede. Det var ikke maden der bragte de store smil frem, indrømmet den får heller ikke mig til at stråle, men derimod små ting som håndtørreblæseren på toilettet, legehjørnet og det udklædte personale som skulle på tur. To var forklædt som Bamse og Kylling og det kunne nok få et par unger eller ti op af stolene. Vi var der i to timer, både Bjørn og jeg satte nye personlige rekorder; Der blev leget og tumlet, grint og smilet og både store og små har haft en vidunderlig dag. Det kan godt være, at der ikke er meget korrekt ernæring i føden, men besøget har under alle omstændigheder givet en masse positiv energi.

Accessories

Lige nu kunne jeg godt fristes til at bruge Bloggers upload problemer som undskyldning for mit fravær. Men hvis sandheden skal frem og det skal den jo så har det ikke været noget nyt at berette om overhovedet. Jeg er simpelthen gået helt og aldeles i stå - eller næsten i hvert fald. Har vel strikket 25 pinde på Pisa og det var så det.

Jeg trænger til at blive færdig med noget, men har fordelt mine kræfter på 10 forskellige ting som alle er langt fra færdige. Derfor har jeg besluttet at jeg i denne weekend vil lave et par kæder; Det burde være et overskueligt projekt. Udgangspunktet er noget med læder, guldtråd og træperler, måske kommer perleskålen frem, måske kommer inspirationen frem - det vil tiden vise.
Jeg håber at kunne præsentere en enkelt eller to samtidig med de "fire af én slags" som Mette har sendt til mig; Forhåbentlig inden hverdagen atter banker på.

Blogger er åbenbart ikke blevet helt rask endnu - i hvert fald kan jeg ikke linke. ARRRGH !!!

Overskud

Sidste uges returnering til den pulserende dagligdag gav mig en helt klar fornemmelse af hvor meget energi jeg har brug for at have på overskudskontoen mandag morgen, for at jeg ikke brænder helt ud inden fredag. Der er tale om en pæn slat - for vi løber stærkt på jobbet i disse måneder. Jeg og mine nærmeste kollegaer holder liv i de it-konsulenter, som skal gøre kommunalreformen til en veloverstået projekt om ½ års tid. De har travlt og det har vi også!
I dag har jeg derfor brugt rigtigt mange timer udenfor i solskinnet; Min krop kører på solceller og den har nydt denne allerførste spæde forårsdag. Jeg er den lykkelige ejer af et stort drivhus som i disse dage fungerer som "solterapirum" - jeg har lavet en hyggekrog med liggestol og vattæpper hvor jeg kan strikke, læse en bog med ungerne, nyde en kop te og få lidt kulør på de blege kinder. Det kan varmt anbefales - i dag har vi siddet derinde i korte ærmer uden at fryse det mindste. Jakker og støvler tog vi først på da vi senere sluttede dagen af med en tur til stranden.
Midt på dagen faldt jeg over dette projekt og tænke: "Det er da perfekt til sådan en overskudsdag!". Så jeg har lavet et par minisokker af de sørgelige rester fra mine "kartoffelsokker". De er gjort helt klar og er sådan set parate til postkassen, men jeg har en fornemmelse af at der kommer flere så jeg venter lige lidt endnu. Der er i hvert tilfælde mange stumper i min sokkekurv som kunne blive til glæde for et lille væsen et sted derude. Jeg syntes initiativet er godt og idéen er hermed givet videre.

Alting har en ende

Og endelig nåede vi så til afslutningen på første arbejdsuge efter min ferie. Der har været fuld tryk på med lange arbejdsdage, møder og arrangement i børnehaven; Og så sluttede jeg lige af med et besøg hos tandlægen. En rigtig øv uge hvor "eneste" formildende omstændighed var et brev fra Antonio Gonzalez-Arnao. Jeg slap for Told & Skat og er nu den lykkelige ejer af noget rigtig dejligt og meget billigt garn. Det skal blive til en Clapotis og jeg glæder mig, jeg har en god mavefornemmelse med den her. Men før der overhoved kan komme en strikkepind eller to ind i billedet skal der vist lige ordnes lidt herhjemme. Soveværelset er næsten blevet færdigt i ugen der gik - mere om det senere, for nu skal der støvsuges og vaskes tøj og .........

Med kærlig hilsen

Pisa har for en kort bemærkning været på pause, mens jeg har strikket dette tørklæde til en kær veninde. Vi var engang meget meget tæt, men har de seneste år kun haft sporadisk kontakt. Derfor vidste jeg ikke før for ganske nyligt, at hun har haft en barsk vinter og lige nu "kæmper" for at komme ovenpå igen. Overskud har jeg masser af, to ugers ferie og solskin har ladet mine batterier op; Så meget at jeg gerne deler ud og derfor får hun denne lille hilsen med på vej mod foråret og lysere tider.
I aften skal jeg lige have skrevet et lille brev som skal sendes med til én som skal vide at hun er elsket.

Nu er der ingen vej tilbage

For nogle måneder siden var jeg nyt medlem i Webstrik, internettets oceaner af inspiration var netop opdaget og begrænsningens kunst var svær.
Jeg købte strømpegarn i enorme mængder, selvom jeg egentlig ikke strikker strømper. Jeg købte bøger med opskrifter på sokker i det store udland, selvom jeg egentlig ikke strikker sokker. Og jeg købte "multifarvet" garn, selvom jeg egentlig mest er til ensfarvet. Var der nogen som sagde shopaholic :o) En af mine investeringer var dette super lækre alpaca, som jeg ville bruge til en clapotis. Jeg gik igang og strikkede for fulde gardiner i en time eller to. Men garnet smittede af, fingrene blev blå og så var der et eller andet som bare ikke var rigtigt. Derfor har det ligget i min kurv siden november strandet på pind 30 eller deromkring. Og det har irriteret mig for garnet er virkelig lækkert. Jeg har længe tænkt over hvorfor og er nu nået frem til, at jeg egentlig ikke bryder mig om farven. Derfor har jeg nu givet det hele en tur i et brunt bad. Der er stadigvæk farveskift, men det gør ikke noget for de er meget mere afdæmpede; Og jeg er rigtig glad for mit "nye" garn. Tilbage er så kun spørgsmålet: "Hvad skal jeg strikke?" Det logiske svar kunne være Clapotis, men jeg har imellemtiden bestilt noget andet herfra til den model.
Så ..... Forslag modtages med kyshånd :o)
Der er 200 g og det løber ikke så langt - jeg har ca. 400 meter ialt.