Tissueholdere

Der er ikke noget her I ikke har set før. Idéen er tyvstjålet fra Mette, men det gør dem jo ikke mindre skønne.
Inde under hørstof og perler gemmer de på et smukt indre af guld og silke, så man ikke føler sig helt snydt, når den sidste serviet er brugt.

En nydelig stak tissueholdere ligger klar til mandag morgen men skolen får nu ikke dem allesammen. Jeg nupper lige nogen stykker selv. En til en kær kollega som har fødselsdag i dag. En til oldemor som har fødselsdag i december men aldrig ønsker sig noget. Jeg plejer at sende hende en smuk buket, det får hun også i år, tissueholderen bliver en ekstra lille overraskelse i postkassen. En bliver pakket sammen med nogle lidt kedelige lys, jeg har købt til en lille decemberleg, vi har på jobbet. Og så gemmer jeg lige én mere. Hvis nu der kommer endnu en forglemmelse, når vi for alvor går i gang med julemåneden.

Hastværk er lastværk

I min iver efter at komme i gang ved symaskinen i går, glemte jeg alt om faktaboks og links til Anika. Det er gjort nu – her søndag hvor tempoet er sat gevaldigt ned ovenpå gårsdagens udskejelser. Det er tid til stille sysler og måske en lille middagslur.

Anika

Den første af de planlagte gaver er netop nu på vej til lagkagefest i Århus. Kusine Freja har fødselsdag, én af den slags hvor der stadigvæk er lyserøde gaver på ønskelisten. Ungerne har købt hver en lille ting og Bjørn har så fået det ærefulde hverv at overrække mit bidrag til festen. Jeg bliver herhjemme, for i aften har jeg en aftale med en flok kollegaer i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Det er længe siden jeg sagde ja tak, da cheferne inviterede til middag og vinterrevy, så sådan må det være.

Jeg har strikket en Anika til kusinen og ville ønske, at jeg nu kunne skrive et sprudlende boblende indlæg. Jeg havde glædet mig stort til at få den model på pindene – alt talte for at det skulle blive en vidunderlig oplevelse. Jeg mener DesignClub og rib strik – i modsætning til andre er jeg en fan. Jeg tænkte at intet kunne gå galt men ..... også i mine øjne er modellen fejldimensioneret, jeg har afkortet ærmerne og forlænget kroppen men er ikke sikker på, at det er helt nok.
Garnet er Arwetta ekstra fin merino og det var skønt at strikke med, faktisk var det en ganske vidunderlig oplevelse. Det er så blødt så blødt men .... efter selv en ganske forsigtig vask blev det noget slaskværk. Jeg er glad for at det er ribstrik, for så er der da håb om, at trøjen trods alt holder faconen lidt.
Alt i alt kan jeg kun håbe på at trøjen bliver et større hit hos Freja end den er hos mig – i det mindste er jeg sikker på at farven er lige i øjet.

Og med det håb vil jeg kaste mig over gaverne til julebazaren – der er lige et par timer inden jeg skal afsted og det er alt for længe siden jeg sidst har siddet ved symaskinen. Jeg glæder mig!

Faktaboks

Garn: Arwetta ekstra fin merino frv. 4142

Opskrift: Anika fra DesignClub. Strikket på pind 3

Ændringer i opskrift: Jeg har kortet 3 cm af ærmerne og lagt tilsvarende til kroppen

Luxuz-O-Meter: Nej heller ikke denne gang

Panik

Der er gaver på pindene i disse dage. Nogen lander under et træ et sted i Danmark om en måneds tid, men inden vi når dertil har vi i familien 1 2 3 .... mange fødselsdage og ingen skal snydes.

De mange gaver kræver lidt planlægning men det gør ikke noget for jeg er god til den slags; Der er lavet lister. Lister over store gaver og små gaver, gaver til festerne og dem til alt det andet julefestivitas. Der er truffet beslutninger om hvilke gaver vi køber os til og hvilke vi laver selv. Alt var under kontrol, lige indtil ungerne kom hjem fra skole idag.

Jeg vidste godt, at der er julebazar på skolen i næste weekend. Hvad jeg ikke vidste er, at familierne plejer at donere en gave eller to til noget amerikansk lotteri halløj.
Der var lige et øjeblik hvor jeg kunne mærke panikken; Weekenden har et forholdsvist stramt program, hverdagen er i forvejen tæt besat og nu troede jeg jo lige, at vi havde styr på det hele.

I sådan en situation er det godt med et lille – øøøøh – pænt stort velassorteret lager. Der er gravet stoffer frem fra gemmerne, symaskinen er gjort klar til start og med lidt held ligger der et par gaver i ungernes skoletasker mandag morgen.
Roen er genetableret og vi er klar til at nyde weekenden.

Parasol

Jeg har tidligere fortalt om den fantastiske weekend jeg tilbragte i Næstved, om det lækre garn og alle fremtidsdrømmene jeg tog med mig hjem. Men jeg har endnu ikke fortalt om min store opdagelse – og her taler vi virkeligt skelsættende begivenhed. Jeg så nemlig med mine egne øjne, at der rent faktisk findes strikkere, som bliver færdige med selv store projekter, så de også kan anvendes til andet end opfyldning i strikkekurven!!

Jeg så både Plissé og Parasol i aktion den weekend og det var åbentbart lige netop det der skulle til.

Ponchoen er jeg helt vildt glad for og den bliver brugt rigtigt meget. Også mere end jeg umiddelbart troede jeg ville. Alle mine bekymringer, om hvorvidt man kan foretage sig andet end at sidde musestille i en så kropsnær model, er gjort til skamme. Jeg kan nok godt komme i tanke om en situation eller to hvor den ikke vil være så praktisk, men indtil nu har jeg på intet tidspunkt følt mig fanget i min Parasol.

Garnet er underskønt og jeg glæder mig allerede nu til næste gang, for sådan én bliver der afgjort. Kombinationen af Isagers Alpaca Wool og Spinni er genial; Det er blødt men stadig sprødt. De to garner giver tilsammen et skønt tweedet udseende og de ligner det de er – uld når uld er bedst. Resultatet er elastisk men også i den grad formstabilt og jeg er overhovedet ikke bekymret for at ponchoen vil vokse med opgaven, heller ikke selvom der er rigtigt mange retriller.
Retriller som jeg for øvrigt strikkede på rundpind så halvdelen af den er egentlig vrangmasker. I modsætning til Britt holder jeg nemlig rigtig meget af vrang og knapt så meget af sammensyning – men sådan er vi jo så forskellige.


Faktaboks

Garn: Isager Alpaca Wool frv. 019 og Isager Spinni frv. 10S

Opskrift: Parasol af Marianne Isager. Strikket på pind 4

Ændringer i opskrift: Et par stykker. Der er èn maske for meget i opslåningen og så begyndte jeg indtagningerne efter ca. 30 cm

Luxuz-O-Meter: Nej ikke på Strikkekurvens, men på mit hverdags luxuz-O-Meteret ligger den tilgengæld højt

Tidligere posts om denne poncho findes her

Smile

Strikkeberetningerne trænger sig på men de må lige vente lidt endnu. I ugen der gik sendte Britt nemlig en hilsen til mig – en hilsen i form af en award og nogle meget søde ord - og det vil jeg gerne sige tusind tak for! Jeg blev selvfølgelig mægtig glad for awarden men allermest for ordene. Jeg tror simpelthen ikke, at du aner hvor gold en jord de faldt på.

Vi vælter rundt i langtidssygemeldinger og store aftenspisninger på jobbet i disse uger; Ikke nogen god kombination skulle jeg hilse og sige. Tempoet har været hektisk, lunterne korte og ordene til tider knubbede imellem ellers så nære kollegaer.
Det kræver overskud at gå på arbejde og det kræver det for så vidt også at være hjemme i disse dage. Bjørn er blevet ramt af den dødelige variant af forkølelsesbacillen og der er ikke meget energi at hente på den front.
I sådan en situation er det dælme da dejligt med en internetfamilie som giver glæde. Og jeg blev glad – sådan helt ned i maven glad!

Med awarden følger også forpligtelsen at sende smilet videre ud i blogverdenen. Jeg gør det gerne men sidder alligevel med en lille smule berøringsangst for opgaven. Jeg kan kun vælge 4 og det betyder, at jeg er nødt til at vælge nogen fra. Min blogverden er stor – og selvom du måske ikke lige er én af de 4, så skal du vide at også du er med til at gøre min verden stor og smuk – Tak for det!!!

Jeg ved ikke om der er regler for denne award – regler om hvor den må sendes hen og til hvem, men jeg har valgt at vælge med hjertet. I alle familier vil der altid være en yndlingskusine, en ekstra skøn moster eller en glad onkel med en underfundig humor, som altid bringer et smil frem. Mennesker som man på den ene eller anden måde føler sig ekstra tæt forbundet med og sådan er det også her. Mette, Helle, Britt, Tina – You make me smile!

Og med disse smil vil jeg gå videre med en weekend hvor kalenderen er tom og tiden udelukkende bliver brugt på lystbetonede aktiviteter. God søndag derude!

Bitte små skridt

Der har været stille her på bloggen det sidste stykke tid, men det er blot et udtryk for, at jeg har levet et intenst liv på andre fronter. Den slags liv som giver gode oplevelser og dejligt samvær, men også tvang mig til at prioritere min tid. Og denne gang blev det altså den virtuelle Strikkekurv som endte nederst på listen.

Lidt længere oppe på listen – nej helt ærligt meget længere oppe – stod den virkelige strikkekurv. Den har levet et ganske forrygende liv imens jeg har været væk herfra. Der har været små projekter og store projekter, strik til ude og strik til hjemme. Noget af det sidder stadigvæk på pindene men der ligger også flere færdige projekter, som jeg glæder mig til at fortælle om i den nærmeste fremtid. Der er afsluttede projekter iblandt som er lidt større end disse sokker men et eller andet sted skal jeg jo starte – og nu blev det altså her.

Sokkerne har været mit pausestrikketøj på arbejdet og som sådan fungerer den lille størrelse perfekt. Når pauserne er få og små – og det har de været de sidste par uger, så er det rart med et lille bitte projekt hvor selv få minutters strikkeri giver synlige resultater. Og selvom jeg havde tigergarnet med i min taske i rigtigt mange dage, før der endelig var to sokker klar, så har det været et dejligt projekt; Et lillebitte frihul i en ellers lidt hektisk arbejdsdag. Og de små bitte ragsokker ja dem bliver jeg vist aldrig træt af at strikke.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger fra Opal

Opskrift: De mindste ragsokker fra Strik & sy til den lille ny, strikket på pind 2½

Ændringer: Strikket med boomeranghæl

Luxuz-O-Meter: Ja da! Lidt har også ret 20 g lagergarn forøger luxuz-O-Meteret med 1 %

Pay it forward

I den sidste tid har jeg fulgt Pay it forward idéens vandring rundt i blogverdenen men desværre har det også været alt hvad jeg kunne – altså følge med fra sidelinien. For hver evigt eneste gang har jeg været alt for sent ude, lige indtil jeg opdagede en åbning hos Mette og øjeblikkeligt slog til.
Jeg elsker at modtage gaver men er mindst ligeså glad for at kunne give – og jeg glæder mig stort over at jeg nu skal til at fundere, kreere og overdrage 3 gaver. Skal den ene være til dig???

Reglerne er enkle. Jeg lover at de 3 første, som tilmelder sig ved at lægge en kommentar på denne post, vil modtage en hjemmelavet gave fra mig. Jeg har ingen anelse om hvad eller hvornår, det eneste som er sikkert er at det bliver indenfor det næste år.
Og så skal du tilgengæld afgive det samme løfte på din blog. Vil du være med ??

En stjerne eller to

Efterårsferien synger på sidste vers, bladene rasler af træerne udenfor og indendøre har vi for alvor taget hul på den fodkolde sæson. Gulvvarme er i den grad en mangelvare her i huset, men det er jo et problem, man kan strikke sig ud af; Hjemmeskoene fra Navia er blevet færdige.

De ser måske nok lidt pusseløjerlige ud, som de står der midt på gulvet, men når først der kommer fødder indeni, så fungerer de helt perfekt. De er super varme og her er i sandhed tale om et lille hurtigt projekt med en tårnhøj brugsværdi.
De små lækre detaljer står næsten på nakken af hinanden, og jeg elsker hver eneste én af dem – også den lille flap ved hælen.
Den mærkes lidt ligesom, hvis man går ovenpå sømmen i et par bukser som er lidt for lange. Det generer ikke mig, jeg synes nærmere at det bidrager til stemningen af hygge. Men hvis du ikke deler min begejstring, er det en detalje, man snildt kan undgå ved at strikke et par pinde eller 4 mindre ved hælvendingen.

Opskriften er en one size model der dækker str. 36 til 39. Umiddelbart lyder det i mine ører som et stort udsving men..... Jeg strikkede forholdsvist stramt på en pind 3½ og resultatet blev en perfekt størrelse 36.
Om en lidt løsere strikkestil og en lidt tykkere pind kan give den største størrelse, det skal jeg lade være usagt.

Garnet, Navia Trio, er jeg til gengæld ikke det mindste i tvivl om – Det er skønt!!

Et 3 trådet rustikt garn i 100% uld der er så sprødt, at det næsten knaser, når det glider over pindene. Det strikkede bliver overraskende blødt men stadigvæk med en robusthed, som giver mig fornemmelsen af, at det her er et par futter med en slidstyrke ud over det sædvanlige. Om det er en fornemmelse med hold i virkeligheden, det vil snart vise sig, for de vil blive flittigt brugt.

Faktaboks

Garn: Navia Trio, 3-trådet garn i 100% uld

Opskrift: Kit fra Navia. Strikket på pind 3½

Luxuz-O-Meter: Ikke denne gang

Tidligere posts om disse hjemmesko findes her

Sweet Cherry

Hvis nogen for bare 2 måneder havde fortalt mig, at jeg til vinter ville iføre mig en lilla overdimensioneret halsfisk - og tilmed gøre det med glæde, så ville jeg uden tvivl have rystet benægtende på hovedet.
På det tidspunkt var halsfisk i mine øjne en del af en vintergarderobe til småbørn og sådan var det. Jeg havde absolut aldrig forestillet mig, at den også kunne være et fikst vinter accessorie til voksne men ... så kom Cherry frem og jeg blev pludselig meget klogere.

Udover at det er et smart tørklæde med en meget høj brugsværdi, så er Chery også et rigtig skønt strikketøj. Der er lige-ud-af-landevejen-strik krydret med så tilpas mange detaljer, at det aldrig bliver rigtigt kedeligt. Og ja jeg kunne blive ved ....

Helga Isager har skabt et vinter hit – så bare her og her og her. Og der er sikker mange flere - Et eller andet siger mig, at vi ikke har set det sidste til Cherry endnu.

Faktaboks

Garn: Babyalpaca fra BC frv. au13, Bomulin fra Isager frv. 6076 og en anden lille lilla rest af ukendt herkomst

Opskrift: Cherry fra Amimono. Opskriften findes i BoligLiv nr. 10 2007. Strikket på pind 3 og 4½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Med en samlet vægt på 135 gram forøger Cherry Luxuz-O-Meteret med 6,75%

Ein Sockenklassiker

Sidste par strømper til min søde kollega og hendes familie. Denne gang til herren i huset, så nu kan de allesammen trygt gå vinteren i møde.

Efter de to par glatstrikkede vilde dyr trængte jeg til lidt forandring; Valget faldt på ensfarvet garn og en snoet model fra Das Geniale Sockenbuch.
Egentlig havde jeg tænkt mig at følge opskriften slavisk, men da det kom til stykket, var det alligevel lige rigeligt meget tysk. Så jeg endte med at låne maskeantal og mønsterdelen, som jeg så puttede ind i den strømpemodel jeg kan. Der blev fiflet lidt her og der for at få det hele til at passe, faktisk så meget at jeg ikke længere kan huske, hvordan jeg gjorde, men det er jo sådan set også fuldstændig ligegyldigt nu. Strømperne er klar til aflevering, jeg har fået endnu ét hængeparti ud af verden og som en ekstra bonus, så er der også procenter til Luxuz-O-Meteret gemt i disse strømper.

Faktaboks

Garn: 4-trådet strømpegarn fra Netto

Opskrift: Strikket med udgangspunkt i Ein Sockenklassiker fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 42-43 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jada. 76 gram tudsegammelt lagergarn flytter Luxuz-O-Meteret med 3,8 %.

Hvad posten bragte

Ja ja jeg skal nok ....løfte sløret for hvad posten har bragt mig.
I går da søsters tørklæde blev færdigt, gav jeg endelig mig selv lov til at hul på kassen med de nye forsyninger men på én betingelse. Der ligger en stak med projekter som kun lige mangler den allersidste montage – og der skal gøres mindst ét af dem helt færdigt hver dag.

Nå men .... tilbage til kassen. Det hele startede med, at jeg i Næstved så Janes skønne Super Karla sjal. Det har jeg kigget på længe og da jeg først fik set, hvor smukt det i virkeligheden er, ja så kunne jeg ikke stå imod længere; Der var behov for lidt Kauni effekt.

I min søgning efter garn opdagede jeg pludselig det nye tykke Kauni og tænkte, at det ville være perfekt til et filteprojekt, jeg længe har haft i tankerne - Noni´s Adventurebag. Opskriften har jeg haft i huset længe, men garnet har jeg indtil nu ledt forgæves efter.

Og da jeg så alligevel var i gang, ja så røg der også lige et kit fra Navia i kurven. Et lille hurtigt projekt, som passer perfekt til min efterårsferie; Det er nemlig også en lille hurtig én af slagsen.
To dage var alt der kunne blive i denne omgang og i morgen venter atter en dag med potter og pander. Så meget desto mere grund til at nyde dagen i dag, i fulde drag sammen med familien og en enkelt futsko.

Søsters tørklæde 4. del

Det var så det!
Det sidste maske er hæklet, den sidste ende er hæftet – Søsters tørklæde no. 2 er færdigt.
Og det er godt nok, for det er ved at blive lidt svært at finde nye fotovinkler. Jeg tror ikke, at der er en eneste maske, som ikke på et eller andet tidspunkt har været fremme i rampelyset. Men når det så er sagt, så er jeg glad for resultatet og jeg har nydt hvert eneste øjeblik.
Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg gerne gør det igen. Det ville faktisk ikke være helt løgn, for jeg gider godt men bare ikke lige det næste års tid eller to.

Nu mangler kun lige en omgang vask og strygning så er tørklædet klar til en tur ud i det ganske danske land. Hen til et sted hvor det forhåbentligt vil bringe glæde, men inden da så skylder jeg lige sidste del af opskriften.
Den kommer her:

Kanten.

Kanten rundt om tørklædet består af 3 runder. Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt hvor du starter på kanten, men for at holde lidt styr på opskriften har jeg valgt at starte i en af de helt små dippedutter.

1. omg.: Sæt garnet fast i den midterste maske i en af de små dippedutter, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den lille duppedit også sidder fast, 5 lm, 1 fm om næste lm bue, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den næste duppedit sidder fast, 5 lm, 1 fm i den midterste maske i den næste duppedit .... Fortsæt sådan hele vejen rundt om tørklædet. Slut med en km i den maske hvor du satte garnet fast.

2. omg.: 4 fm omkring den første lm bue, 6 fm omkring den næste, 6 fm omkring næste igen, 4 fm omkring den næste igen igen .... Fortsæt hele vejen rundt, sådan at de to lm buer på hver sin side af duppeditten får 4 fm og de andre får 6 fm.

3. omg.: Spring til den 4. maske fra nålen. Hækl 6 stangmasker i denne maske, 1 km i den 4. maske fra nålen .... Fortsæt hele vejen rundt og vupti så er du den lykkelige ejer af et ”Søster tørklæde”.

Se også 1. del, 2. del og 3. del af opskriften på søsters tørklæde.

Garnrov

Karen opfordrer til, at vi viser garnrovet fra Næstved frem – det gør jeg gerne.

Mine indkøb var temmelig beskedne, idet jeg var meget bevidst om, at jeg skulle fragte det hele hjem med DSB. Der var dog Opal, som var så billigt, at jeg ikke kunne lade det ligge. Og så var jeg simpelthen nødt til at købe et nøgle af det Admiral Bambus, som Nanna havde medbragt. Farven er super skøn; I en solstråle skinner det næsten som guld, og jeg satser på, at det er lige netop det, der skal til for, at Maria overgiver sig til de hjemmestrikkede.

Selvom mine indkøb var begrænsede, så vendte jeg alligevel hjem med en kæmpe portion inspiration og idéer.

Jeg fik nye drømme, blev mindet om tidligere planer og i dette lukkede forum tør jeg godt tilstå, at mine stakkels post i den forgange uge har slæbt nye forsyninger til mit hjem. Jeg har kigget og nusset, det kribler i fingrene men .... jeg vil alligevel forsøge at vente, til den største del af de igangværende projekter er blevet færdige.

7 skarpe fra skuffen

Kampen mod hængepartierne går fremad, der bliver strikket og hæklet lidt hver dag og inden længe så skulle der gerne komme en sand kavalkade af færdige projekter fra Strikkekurven. I mellemtiden snupper jeg lige de 7 skarpe om mig som Elin og Sanne har spurgt efter.

• Jeg er som udgangspunkt næsten altid glad men .....
• Jeg er en kvinde med temperament og jeg kan godt blive sådan edderspændt rasende.
• Jeg elsker et glas iskoldt Coca Cola - den ægte vare med masser af sukker.
• Jeg bliver sur og muggen, når jeg er sulten.
• Når jeg strikker, hækler og på anden måde leger kreativ er jeg ofte meget mere interesseret i selve processen end i produktet. Jeg har flere trøjer, som jeg aldrig bruger, men holder meget af alligevel - fordi de var sjove at lave.
• Jeg er meget impulsiv og hvis jeg først har fået en idé, kan det kun gå for langsomt med at komme igang.
• Jeg er et snøvlehoved til at få monteret og hæftet de sidste ender. Det ender ofte med, at jeg har en stor stak, som bare ligger og venter på, at jeg får fundet en nål frem.
  

Nu er det så meningen, at jeg skal tagge 7 andre, men denne lille leg har vist været langt omkring allerede, så jeg lader den hænge her.

Strømpetid

Jeg ved ikke hvorfor, men det kommer bare altid bag på mig, at det pludselig er blevet efterår. Hovsa tænker jeg og så har jeg fået travlt. Ikke fordi vi selv mangler, ungerne kan heldigvis stadigvæk passe en del af det vintergear jeg lavede sidste år. Men jeg har en fast aftale med en kær kollega om at jeg leverer vintersokker til hende og familien.

Derfor var der også strømpegarn og pinde med i bagagen da jeg tog afsted til Næstved. Det var tænkt som mit transport strikketøj og hvis du har et lignende hængeparti, kan jeg varmt anbefale en tur tværs gennem Danmark med DSB. Her er garanti for mange timer i toget plus lidt ventetid her og der - og vupti så var de første to par strømper i hus.

Strømperne er der som sådan ikke så meget at berette om. Der er en tiger og en ugle, en størrelse 38 og en 32, 4 helt almindelige kilehæle som min mormor lavede dem og så en flok båndtæer. Men ... og det her er vigtig! De er strikket i lagergarn og for første gang i flere måneder rykker det lidt i Luxuz-O- Meteret.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger og Ugle fra Opal

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 32 og 38 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Gad vide om jeg kan huske hvordan jeg regner procenterne ud?? Nå lad mig se..... 110 gram lagergarn giver 5,5% -den skulle være god nok.

Weekendsysler

I en hverdag med mand og børn og alt det andet er der af og til ting som jeg ikke når at få gjort. I løbet af ugen trækker jeg halen af hængepartier efter mig i håb om at der lige pludselig bliver god tid. Men det sker næsten aldrig og når weekenden kommer står jeg foran valget mellem at tage hul på puklen eller stikke af. I fredags faldt valget på det sidste – jeg lod den dårlige samvittighed blive hjemme og drog afsted til strikkefestival i Næstved.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Det var min første festival men absolut ikke den sidste - timevis med strik og dejligt selskab - sjældent har jeg hygget mig så meget. Tusind tak for en skøn weekend!

Jeg ville gerne have vist et billede men kameraet kom aldrig op af tasken. Måske det er et udtryk for manglende rutine? Eller også er det bare fordi der var alt muligt andet som tog min opmærksomhed. Der var lækkert garn og inspiration allevegne – og min hoved er fyldt til randen med alt alt for mange nye idéer.

Nu er jeg hjemme igen hos dem jeg elsker allermest – og alle hængepartierne, men jeg er fuld af energi og i den grad klar til at tage livtag med den dårlige samvittighed.
Der er noget med en sidste del af opskriften på søsters tørklæde, noget med en 7´er som jeg ikke har fået svaret på og ..... ja listen er lang. Lige om lidt så går jeg igang, det lover jeg.

Søsters tørklæde 3. del

Så er det vist ved at være tid til næste del af opskriften på søsters tørklæde.

Den første originale udgave er i mellemtiden landet i København, hvor tørklædet har bragt smilet frem på min søsters ansigt. Jeg er også glad, for det er så lækkert, at give gaver der bringer glæde – jeg glæder mig allerede til det næste tørklæde bliver klar til afgang. Men først er der lige en række af de små dippedutter. Opskriften kommer her:

De små dippedutter.

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Det var så det. Nu skal den lille cirkel sættes fast mellem 2 firkanter rundt i kanten – det gør du sådan her:

3. omg.: 1 km i den første maske, 1 lm, 1 lm rundt om luftmaskebuen med 3 lm i den højre firkant, 1 km i den lm der forbinder dippedutten

med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 5 masker, 1 lm rundt om buen på firkanten til venstre, 1 km i den lm der forbinder, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 2 masker.

Og som altid et billede til at lette forståelsen af den bøvlede formulering.
Nu skal der sættes små cirkler på tørklædet hele vejen rundt – og næste gang kommer så opskriften på den afsluttende muslingekant.

1. del af opskriften findes her. 2. del her.

Arrrrgh!

Det startede ellers så godt i går aftes; Maria og jeg hyggede os med Vild med dans – det var dejligt med sådan lidt tøse-sofahygge mens drengene udkæmpede drabelige dyster på computeren. Det var en rigtig skøn aften med efterårsmørke og stearinlys – som jeg fik lyst til at forlænge lidt da ungerne var puttet i seng.
Kristian havde ordnet garn for mig i løbet af eftermiddagen, han elsker at køre med krydsnøglen og jeg er helst fri. Så alt var gjort klart til Isagers poncho, som jeg i ugen der gik købte hos Kræftens bekæmpelse – jeg kunne bare læne mig tilbage og nyde .....

Jeg slog de 257 masker som opskriften foreskriver op, jeg talte efter, jeg strikkede en omgang og tænkte ”Nå jeg fik nok ikke talt rigtigt alligevel”.
Jeg slog de 257 masker op igen, satte små snore ind for hver 50. masker, talte efter to gange, strikkede én omgang og tænkte ”Arrrgh”.
Så slog jeg gud hjælpe mig de 257 masker op igen igen, men nåede ikke længere for jeg var træt og skuffet – og så hæklede jeg en lille dippedut på mit tørklæde istedetfor; Her vidste jeg i det mindste at opskriften passer.

Nu her dagen efter ved jeg egentlig ikke hvorfor jeg blev så skuffet, jeg vidste jo godt at det var en opskrift fra Marianne Isagers hånd. Et faktum jeg brugte som undskyldning for mig selv da jeg ikke kunne beslutte mig med hensyn til farven – blå eller lime tjah jeg køber dem begge to, så kan jeg rette opskriften til med den første og så i sandhed nyde at strikke den næste.
Jeg vidste det godt men ......

Hele formiddagen har jeg grublet over den her poncho, jeg kunne simpelthen ikke lure hvad det var jeg gjorde forkert. Derfor besluttede jeg at sætte en lille snor efter hver af de 16 masker som mønstret løber over. Jeg slog de 257 masker op igen igen igen, jeg strikkede én omgang og sad så tilbage med den ene ekstra maske, som opskriften skriver at man skal slå op. På det tidspunkt gad jeg ikke rigtigt mere så jeg tog en hurtig beslutning og strikkede den let og elegant sammen med den første på næste omgang – og siden da har mønstret passet perfekt.

Det er meget muligt at der er en rigtig god forklaring på denne ene maske, det er også muligt at det bare er mig som ikke har forstået opskriften men ..... min erfaring siger mig at det så sandelig heller ikke kan udelukkes at der har sneget sig en lille bitte fejl ind i opskriften.

Hvis det viser sig, at det bare er mig der har problemer med antallet af masker, så æder jeg gerne mine ord igen. Men hvis du sidder derude et sted og bøvler med at få gang i din poncho, så prøv med én maske mindre end der står i opskriften og se engang om det ikke hjælper ....

Opskriften på søsters tørklæde forsætter snarest; Jeg trængte bare lige til at få et par strikkepinde i hænderne.

Søsters tørklæde 2. del

Nu er det blevet tid til de mellemste ”dippedutter”, men inden jeg går i gang vil jeg gerne sige tak!

Tak for den overvældende positive respons, det er helt vildt dejligt men også lidt skræmmende – et kort øjeblik var jeg næsten lammet af præstationsangst.

Jeg har fået mange henvendelser omhandlende garnet, hvor jeg har valgt at hækle med en halv tråd Silke Tweed.
Det er mange grunde til at jeg traf det valg: Søsters ønske i forhold til farver, økonomi og udvalget hos den lokale garnforhandler kombineret med en brændende ønske om at komme igang med det samme, for nu at nævne nogle få.
Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt min beslutning – det er faktisk ikke specielt besværligt at vikle garnet op, men tørklædet kan selvfølgelig sagtens hækles i noget andet garn.

Og så for god ordens skyld: Jeg gør kun det her, fordi jeg syntes at det kunne være skægt at prøve kræfter med lidt opskriftsskrivning. Jeg skal ikke tjene penge på opskriften, du kan bruge den kvit og frit men vær sød at huske hvor ophavsretten bor!

Det var så det! Tilbage til det det virkelig handler om – dippedutterne.

De mellemste ”dippedutter”

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Skift farve

3. omg.: 1 lm, 2 stgm i hver maske hele vejen rundt, 1 km i den første lm

Så langt så godt. Nu skal den så sættes fast i hullet mellem 4 firkanter – det gør du sådan her:

4. omg.: 1 km i den første maske, *1 lm, 1 lm rundt om en af luftmaskebuerne med 3 lm i en af firkanterne, 1 km i den lm der forbinder ”dippedutten” med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 4 masker*. Forsæt fra * til * hele vejen rundt sådan at der bliver forbundet til 4 forskellige firkanter med dippedutten i midten

Du godeste hvor var det svært at beskrive. Tro mig det er ikke svært at hækle. Måske dette billede kan forklare lidt bedre end mine ord.

Første del af opskriften ligger her. Og næste gang kommer de små dippedutter.