torsdag, oktober 18, 2007

Ein Sockenklassiker

Sidste par strømper til min søde kollega og hendes familie. Denne gang til herren i huset, så nu kan de allesammen trygt gå vinteren i møde.

Efter de to par glatstrikkede vilde dyr trængte jeg til lidt forandring; Valget faldt på ensfarvet garn og en snoet model fra Das Geniale Sockenbuch.
Egentlig havde jeg tænkt mig at følge opskriften slavisk, men da det kom til stykket, var det alligevel lige rigeligt meget tysk. Så jeg endte med at låne maskeantal og mønsterdelen, som jeg så puttede ind i den strømpemodel jeg kan. Der blev fiflet lidt her og der for at få det hele til at passe, faktisk så meget at jeg ikke længere kan huske, hvordan jeg gjorde, men det er jo sådan set også fuldstændig ligegyldigt nu. Strømperne er klar til aflevering, jeg har fået endnu ét hængeparti ud af verden og som en ekstra bonus, så er der også procenter til Luxuz-O-Meteret gemt i disse strømper.
Faktaboks

Garn: 4-trådet strømpegarn fra Netto

Opskrift: Strikket med udgangspunkt i Ein Sockenklassiker fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 42-43 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jada. 76 gram tudsegammelt lagergarn flytter Luxuz-O-Meteret med 3,8 %.

4 kommentarer:

Karen S sagde ...

De ser fine og lækre ud! Modtager burde juble sig helt ør ;-)

Kh Karen S

Lea sagde ...

For sådan en som mig, der er igang med at strikke strømper for allerførste gang, er det imponerende med lidt fiflen her og der...og opskrift på udenlandsk. Og flot er resultatet blevet! :-)

grendesign sagde ...

Dem bliver han glad for!! dejligt enkle og klassiske!
KH Britt

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Blæse være med opskriften; bare det fungerer. De er blevet rigtig fine.

KH Tina