Pay it forward

I den sidste tid har jeg fulgt Pay it forward idéens vandring rundt i blogverdenen men desværre har det også været alt hvad jeg kunne – altså følge med fra sidelinien. For hver evigt eneste gang har jeg været alt for sent ude, lige indtil jeg opdagede en åbning hos Mette og øjeblikkeligt slog til.
Jeg elsker at modtage gaver men er mindst ligeså glad for at kunne give – og jeg glæder mig stort over at jeg nu skal til at fundere, kreere og overdrage 3 gaver. Skal den ene være til dig???

Reglerne er enkle. Jeg lover at de 3 første, som tilmelder sig ved at lægge en kommentar på denne post, vil modtage en hjemmelavet gave fra mig. Jeg har ingen anelse om hvad eller hvornår, det eneste som er sikkert er at det bliver indenfor det næste år.
Og så skal du tilgengæld afgive det samme løfte på din blog. Vil du være med ??

En stjerne eller to

Efterårsferien synger på sidste vers, bladene rasler af træerne udenfor og indendøre har vi for alvor taget hul på den fodkolde sæson. Gulvvarme er i den grad en mangelvare her i huset, men det er jo et problem, man kan strikke sig ud af; Hjemmeskoene fra Navia er blevet færdige.

De ser måske nok lidt pusseløjerlige ud, som de står der midt på gulvet, men når først der kommer fødder indeni, så fungerer de helt perfekt. De er super varme og her er i sandhed tale om et lille hurtigt projekt med en tårnhøj brugsværdi.
De små lækre detaljer står næsten på nakken af hinanden, og jeg elsker hver eneste én af dem – også den lille flap ved hælen.
Den mærkes lidt ligesom, hvis man går ovenpå sømmen i et par bukser som er lidt for lange. Det generer ikke mig, jeg synes nærmere at det bidrager til stemningen af hygge. Men hvis du ikke deler min begejstring, er det en detalje, man snildt kan undgå ved at strikke et par pinde eller 4 mindre ved hælvendingen.

Opskriften er en one size model der dækker str. 36 til 39. Umiddelbart lyder det i mine ører som et stort udsving men..... Jeg strikkede forholdsvist stramt på en pind 3½ og resultatet blev en perfekt størrelse 36.
Om en lidt løsere strikkestil og en lidt tykkere pind kan give den største størrelse, det skal jeg lade være usagt.

Garnet, Navia Trio, er jeg til gengæld ikke det mindste i tvivl om – Det er skønt!!

Et 3 trådet rustikt garn i 100% uld der er så sprødt, at det næsten knaser, når det glider over pindene. Det strikkede bliver overraskende blødt men stadigvæk med en robusthed, som giver mig fornemmelsen af, at det her er et par futter med en slidstyrke ud over det sædvanlige. Om det er en fornemmelse med hold i virkeligheden, det vil snart vise sig, for de vil blive flittigt brugt.

Faktaboks

Garn: Navia Trio, 3-trådet garn i 100% uld

Opskrift: Kit fra Navia. Strikket på pind 3½

Luxuz-O-Meter: Ikke denne gang

Tidligere posts om disse hjemmesko findes her

Sweet Cherry

Hvis nogen for bare 2 måneder havde fortalt mig, at jeg til vinter ville iføre mig en lilla overdimensioneret halsfisk - og tilmed gøre det med glæde, så ville jeg uden tvivl have rystet benægtende på hovedet.
På det tidspunkt var halsfisk i mine øjne en del af en vintergarderobe til småbørn og sådan var det. Jeg havde absolut aldrig forestillet mig, at den også kunne være et fikst vinter accessorie til voksne men ... så kom Cherry frem og jeg blev pludselig meget klogere.

Udover at det er et smart tørklæde med en meget høj brugsværdi, så er Chery også et rigtig skønt strikketøj. Der er lige-ud-af-landevejen-strik krydret med så tilpas mange detaljer, at det aldrig bliver rigtigt kedeligt. Og ja jeg kunne blive ved ....

Helga Isager har skabt et vinter hit – så bare her og her og her. Og der er sikker mange flere - Et eller andet siger mig, at vi ikke har set det sidste til Cherry endnu.

Faktaboks

Garn: Babyalpaca fra BC frv. au13, Bomulin fra Isager frv. 6076 og en anden lille lilla rest af ukendt herkomst

Opskrift: Cherry fra Amimono. Opskriften findes i BoligLiv nr. 10 2007. Strikket på pind 3 og 4½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Med en samlet vægt på 135 gram forøger Cherry Luxuz-O-Meteret med 6,75%

Ein Sockenklassiker

Sidste par strømper til min søde kollega og hendes familie. Denne gang til herren i huset, så nu kan de allesammen trygt gå vinteren i møde.

Efter de to par glatstrikkede vilde dyr trængte jeg til lidt forandring; Valget faldt på ensfarvet garn og en snoet model fra Das Geniale Sockenbuch.
Egentlig havde jeg tænkt mig at følge opskriften slavisk, men da det kom til stykket, var det alligevel lige rigeligt meget tysk. Så jeg endte med at låne maskeantal og mønsterdelen, som jeg så puttede ind i den strømpemodel jeg kan. Der blev fiflet lidt her og der for at få det hele til at passe, faktisk så meget at jeg ikke længere kan huske, hvordan jeg gjorde, men det er jo sådan set også fuldstændig ligegyldigt nu. Strømperne er klar til aflevering, jeg har fået endnu ét hængeparti ud af verden og som en ekstra bonus, så er der også procenter til Luxuz-O-Meteret gemt i disse strømper.

Faktaboks

Garn: 4-trådet strømpegarn fra Netto

Opskrift: Strikket med udgangspunkt i Ein Sockenklassiker fra Das Geniale Sockenbuch. Str. 42-43 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jada. 76 gram tudsegammelt lagergarn flytter Luxuz-O-Meteret med 3,8 %.

Hvad posten bragte

Ja ja jeg skal nok ....løfte sløret for hvad posten har bragt mig.
I går da søsters tørklæde blev færdigt, gav jeg endelig mig selv lov til at hul på kassen med de nye forsyninger men på én betingelse. Der ligger en stak med projekter som kun lige mangler den allersidste montage – og der skal gøres mindst ét af dem helt færdigt hver dag.

Nå men .... tilbage til kassen. Det hele startede med, at jeg i Næstved så Janes skønne Super Karla sjal. Det har jeg kigget på længe og da jeg først fik set, hvor smukt det i virkeligheden er, ja så kunne jeg ikke stå imod længere; Der var behov for lidt Kauni effekt.

I min søgning efter garn opdagede jeg pludselig det nye tykke Kauni og tænkte, at det ville være perfekt til et filteprojekt, jeg længe har haft i tankerne - Noni´s Adventurebag. Opskriften har jeg haft i huset længe, men garnet har jeg indtil nu ledt forgæves efter.

Og da jeg så alligevel var i gang, ja så røg der også lige et kit fra Navia i kurven. Et lille hurtigt projekt, som passer perfekt til min efterårsferie; Det er nemlig også en lille hurtig én af slagsen.
To dage var alt der kunne blive i denne omgang og i morgen venter atter en dag med potter og pander. Så meget desto mere grund til at nyde dagen i dag, i fulde drag sammen med familien og en enkelt futsko.

Søsters tørklæde 4. del

Det var så det!
Det sidste maske er hæklet, den sidste ende er hæftet – Søsters tørklæde no. 2 er færdigt.
Og det er godt nok, for det er ved at blive lidt svært at finde nye fotovinkler. Jeg tror ikke, at der er en eneste maske, som ikke på et eller andet tidspunkt har været fremme i rampelyset. Men når det så er sagt, så er jeg glad for resultatet og jeg har nydt hvert eneste øjeblik.
Jeg fristes næsten til at skrive, at jeg gerne gør det igen. Det ville faktisk ikke være helt løgn, for jeg gider godt men bare ikke lige det næste års tid eller to.

Nu mangler kun lige en omgang vask og strygning så er tørklædet klar til en tur ud i det ganske danske land. Hen til et sted hvor det forhåbentligt vil bringe glæde, men inden da så skylder jeg lige sidste del af opskriften.
Den kommer her:

Kanten.

Kanten rundt om tørklædet består af 3 runder. Det er i princippet fuldstændig ligegyldigt hvor du starter på kanten, men for at holde lidt styr på opskriften har jeg valgt at starte i en af de helt små dippedutter.

1. omg.: Sæt garnet fast i den midterste maske i en af de små dippedutter, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den lille duppedit også sidder fast, 5 lm, 1 fm om næste lm bue, 5 lm, 1 fm om den lm bue hvor den næste duppedit sidder fast, 5 lm, 1 fm i den midterste maske i den næste duppedit .... Fortsæt sådan hele vejen rundt om tørklædet. Slut med en km i den maske hvor du satte garnet fast.

2. omg.: 4 fm omkring den første lm bue, 6 fm omkring den næste, 6 fm omkring næste igen, 4 fm omkring den næste igen igen .... Fortsæt hele vejen rundt, sådan at de to lm buer på hver sin side af duppeditten får 4 fm og de andre får 6 fm.

3. omg.: Spring til den 4. maske fra nålen. Hækl 6 stangmasker i denne maske, 1 km i den 4. maske fra nålen .... Fortsæt hele vejen rundt og vupti så er du den lykkelige ejer af et ”Søster tørklæde”.

Se også 1. del, 2. del og 3. del af opskriften på søsters tørklæde.

Garnrov

Karen opfordrer til, at vi viser garnrovet fra Næstved frem – det gør jeg gerne.

Mine indkøb var temmelig beskedne, idet jeg var meget bevidst om, at jeg skulle fragte det hele hjem med DSB. Der var dog Opal, som var så billigt, at jeg ikke kunne lade det ligge. Og så var jeg simpelthen nødt til at købe et nøgle af det Admiral Bambus, som Nanna havde medbragt. Farven er super skøn; I en solstråle skinner det næsten som guld, og jeg satser på, at det er lige netop det, der skal til for, at Maria overgiver sig til de hjemmestrikkede.

Selvom mine indkøb var begrænsede, så vendte jeg alligevel hjem med en kæmpe portion inspiration og idéer.

Jeg fik nye drømme, blev mindet om tidligere planer og i dette lukkede forum tør jeg godt tilstå, at mine stakkels post i den forgange uge har slæbt nye forsyninger til mit hjem. Jeg har kigget og nusset, det kribler i fingrene men .... jeg vil alligevel forsøge at vente, til den største del af de igangværende projekter er blevet færdige.

7 skarpe fra skuffen

Kampen mod hængepartierne går fremad, der bliver strikket og hæklet lidt hver dag og inden længe så skulle der gerne komme en sand kavalkade af færdige projekter fra Strikkekurven. I mellemtiden snupper jeg lige de 7 skarpe om mig som Elin og Sanne har spurgt efter.

• Jeg er som udgangspunkt næsten altid glad men .....
• Jeg er en kvinde med temperament og jeg kan godt blive sådan edderspændt rasende.
• Jeg elsker et glas iskoldt Coca Cola - den ægte vare med masser af sukker.
• Jeg bliver sur og muggen, når jeg er sulten.
• Når jeg strikker, hækler og på anden måde leger kreativ er jeg ofte meget mere interesseret i selve processen end i produktet. Jeg har flere trøjer, som jeg aldrig bruger, men holder meget af alligevel - fordi de var sjove at lave.
• Jeg er meget impulsiv og hvis jeg først har fået en idé, kan det kun gå for langsomt med at komme igang.
• Jeg er et snøvlehoved til at få monteret og hæftet de sidste ender. Det ender ofte med, at jeg har en stor stak, som bare ligger og venter på, at jeg får fundet en nål frem.
  

Nu er det så meningen, at jeg skal tagge 7 andre, men denne lille leg har vist været langt omkring allerede, så jeg lader den hænge her.

Strømpetid

Jeg ved ikke hvorfor, men det kommer bare altid bag på mig, at det pludselig er blevet efterår. Hovsa tænker jeg og så har jeg fået travlt. Ikke fordi vi selv mangler, ungerne kan heldigvis stadigvæk passe en del af det vintergear jeg lavede sidste år. Men jeg har en fast aftale med en kær kollega om at jeg leverer vintersokker til hende og familien.

Derfor var der også strømpegarn og pinde med i bagagen da jeg tog afsted til Næstved. Det var tænkt som mit transport strikketøj og hvis du har et lignende hængeparti, kan jeg varmt anbefale en tur tværs gennem Danmark med DSB. Her er garanti for mange timer i toget plus lidt ventetid her og der - og vupti så var de første to par strømper i hus.

Strømperne er der som sådan ikke så meget at berette om. Der er en tiger og en ugle, en størrelse 38 og en 32, 4 helt almindelige kilehæle som min mormor lavede dem og så en flok båndtæer. Men ... og det her er vigtig! De er strikket i lagergarn og for første gang i flere måneder rykker det lidt i Luxuz-O- Meteret.

Faktaboks

Garn: 4-trådet Tiger og Ugle fra Opal

Opskrift: Strikket efter sokkekompasset i Das Geniale Sockenbuch. Str. 32 og 38 strikket på pind 2½

Luxuz-O-Meter: Jeps!! Gad vide om jeg kan huske hvordan jeg regner procenterne ud?? Nå lad mig se..... 110 gram lagergarn giver 5,5% -den skulle være god nok.

Weekendsysler

I en hverdag med mand og børn og alt det andet er der af og til ting som jeg ikke når at få gjort. I løbet af ugen trækker jeg halen af hængepartier efter mig i håb om at der lige pludselig bliver god tid. Men det sker næsten aldrig og når weekenden kommer står jeg foran valget mellem at tage hul på puklen eller stikke af. I fredags faldt valget på det sidste – jeg lod den dårlige samvittighed blive hjemme og drog afsted til strikkefestival i Næstved.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Det var min første festival men absolut ikke den sidste - timevis med strik og dejligt selskab - sjældent har jeg hygget mig så meget. Tusind tak for en skøn weekend!

Jeg ville gerne have vist et billede men kameraet kom aldrig op af tasken. Måske det er et udtryk for manglende rutine? Eller også er det bare fordi der var alt muligt andet som tog min opmærksomhed. Der var lækkert garn og inspiration allevegne – og min hoved er fyldt til randen med alt alt for mange nye idéer.

Nu er jeg hjemme igen hos dem jeg elsker allermest – og alle hængepartierne, men jeg er fuld af energi og i den grad klar til at tage livtag med den dårlige samvittighed.
Der er noget med en sidste del af opskriften på søsters tørklæde, noget med en 7´er som jeg ikke har fået svaret på og ..... ja listen er lang. Lige om lidt så går jeg igang, det lover jeg.

Søsters tørklæde 3. del

Så er det vist ved at være tid til næste del af opskriften på søsters tørklæde.

Den første originale udgave er i mellemtiden landet i København, hvor tørklædet har bragt smilet frem på min søsters ansigt. Jeg er også glad, for det er så lækkert, at give gaver der bringer glæde – jeg glæder mig allerede til det næste tørklæde bliver klar til afgang. Men først er der lige en række af de små dippedutter. Opskriften kommer her:

De små dippedutter.

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Det var så det. Nu skal den lille cirkel sættes fast mellem 2 firkanter rundt i kanten – det gør du sådan her:

3. omg.: 1 km i den første maske, 1 lm, 1 lm rundt om luftmaskebuen med 3 lm i den højre firkant, 1 km i den lm der forbinder dippedutten

med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 5 masker, 1 lm rundt om buen på firkanten til venstre, 1 km i den lm der forbinder, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 2 masker.

Og som altid et billede til at lette forståelsen af den bøvlede formulering.
Nu skal der sættes små cirkler på tørklædet hele vejen rundt – og næste gang kommer så opskriften på den afsluttende muslingekant.

1. del af opskriften findes her. 2. del her.

Arrrrgh!

Det startede ellers så godt i går aftes; Maria og jeg hyggede os med Vild med dans – det var dejligt med sådan lidt tøse-sofahygge mens drengene udkæmpede drabelige dyster på computeren. Det var en rigtig skøn aften med efterårsmørke og stearinlys – som jeg fik lyst til at forlænge lidt da ungerne var puttet i seng.
Kristian havde ordnet garn for mig i løbet af eftermiddagen, han elsker at køre med krydsnøglen og jeg er helst fri. Så alt var gjort klart til Isagers poncho, som jeg i ugen der gik købte hos Kræftens bekæmpelse – jeg kunne bare læne mig tilbage og nyde .....

Jeg slog de 257 masker som opskriften foreskriver op, jeg talte efter, jeg strikkede en omgang og tænkte ”Nå jeg fik nok ikke talt rigtigt alligevel”.
Jeg slog de 257 masker op igen, satte små snore ind for hver 50. masker, talte efter to gange, strikkede én omgang og tænkte ”Arrrgh”.
Så slog jeg gud hjælpe mig de 257 masker op igen igen, men nåede ikke længere for jeg var træt og skuffet – og så hæklede jeg en lille dippedut på mit tørklæde istedetfor; Her vidste jeg i det mindste at opskriften passer.

Nu her dagen efter ved jeg egentlig ikke hvorfor jeg blev så skuffet, jeg vidste jo godt at det var en opskrift fra Marianne Isagers hånd. Et faktum jeg brugte som undskyldning for mig selv da jeg ikke kunne beslutte mig med hensyn til farven – blå eller lime tjah jeg køber dem begge to, så kan jeg rette opskriften til med den første og så i sandhed nyde at strikke den næste.
Jeg vidste det godt men ......

Hele formiddagen har jeg grublet over den her poncho, jeg kunne simpelthen ikke lure hvad det var jeg gjorde forkert. Derfor besluttede jeg at sætte en lille snor efter hver af de 16 masker som mønstret løber over. Jeg slog de 257 masker op igen igen igen, jeg strikkede én omgang og sad så tilbage med den ene ekstra maske, som opskriften skriver at man skal slå op. På det tidspunkt gad jeg ikke rigtigt mere så jeg tog en hurtig beslutning og strikkede den let og elegant sammen med den første på næste omgang – og siden da har mønstret passet perfekt.

Det er meget muligt at der er en rigtig god forklaring på denne ene maske, det er også muligt at det bare er mig som ikke har forstået opskriften men ..... min erfaring siger mig at det så sandelig heller ikke kan udelukkes at der har sneget sig en lille bitte fejl ind i opskriften.

Hvis det viser sig, at det bare er mig der har problemer med antallet af masker, så æder jeg gerne mine ord igen. Men hvis du sidder derude et sted og bøvler med at få gang i din poncho, så prøv med én maske mindre end der står i opskriften og se engang om det ikke hjælper ....

Opskriften på søsters tørklæde forsætter snarest; Jeg trængte bare lige til at få et par strikkepinde i hænderne.

Søsters tørklæde 2. del

Nu er det blevet tid til de mellemste ”dippedutter”, men inden jeg går i gang vil jeg gerne sige tak!

Tak for den overvældende positive respons, det er helt vildt dejligt men også lidt skræmmende – et kort øjeblik var jeg næsten lammet af præstationsangst.

Jeg har fået mange henvendelser omhandlende garnet, hvor jeg har valgt at hækle med en halv tråd Silke Tweed.
Det er mange grunde til at jeg traf det valg: Søsters ønske i forhold til farver, økonomi og udvalget hos den lokale garnforhandler kombineret med en brændende ønske om at komme igang med det samme, for nu at nævne nogle få.
Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt min beslutning – det er faktisk ikke specielt besværligt at vikle garnet op, men tørklædet kan selvfølgelig sagtens hækles i noget andet garn.

Og så for god ordens skyld: Jeg gør kun det her, fordi jeg syntes at det kunne være skægt at prøve kræfter med lidt opskriftsskrivning. Jeg skal ikke tjene penge på opskriften, du kan bruge den kvit og frit men vær sød at huske hvor ophavsretten bor!

Det var så det! Tilbage til det det virkelig handler om – dippedutterne.

De mellemste ”dippedutter”

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm

Skift farve

3. omg.: 1 lm, 2 stgm i hver maske hele vejen rundt, 1 km i den første lm

Så langt så godt. Nu skal den så sættes fast i hullet mellem 4 firkanter – det gør du sådan her:

4. omg.: 1 km i den første maske, *1 lm, 1 lm rundt om en af luftmaskebuerne med 3 lm i en af firkanterne, 1 km i den lm der forbinder ”dippedutten” med firkanten, 1 km ned der hvor du var da du lavede den lm der forbinder, 1 km i hver af de næste 4 masker*. Forsæt fra * til * hele vejen rundt sådan at der bliver forbundet til 4 forskellige firkanter med dippedutten i midten

Du godeste hvor var det svært at beskrive. Tro mig det er ikke svært at hækle. Måske dette billede kan forklare lidt bedre end mine ord.

Første del af opskriften ligger her. Og næste gang kommer de små dippedutter.

Søsters tørklæde 1. del

Jeg har forsøgt efter bedste evne og håber at resultatet er blevet forståeligt – ellers må I endelig sige til!

Mål: Ca. 20 x 160 cm

Garn: Jeg har hæklet i en halv tråd Silke Tweed fra Garnstudio.

Jeg har brugt 8 forskellige farver til tørklædet. Frv. 02 brun – frv. 16 lime – frv. 12 gul – frv. 20 orange – frv. 07 grøn – frv. 4 grå – frv. 19 råhvid – frv. 13 rust

Hæklenål: Nr 2½

Hæklefasthed: De store firkanter måler ca. 6 x 6 cm


Tørklædet er opbygget af tre forskellige ”dippedutter” som bliver hæklet sammen undervejs. Til sidst afsluttes med en muslingekant.

I første omgang kommer her:

Opskriften på de store firkanter

1. omg.: 4 lm som samles til en ring med 1 kædemaske
2. omg.: 1 lm, 7 stgm rundt i ringen, 1 km i den første lm.

Skift farve

3. omg.: 1 lm, 2 stgm i hver maske hele vejen rundt, 1 km i den første lm

Skift farve

4. omg.: 1 lm, 3 stgm i den første maske fra sidste omgang, *2 lm, spring 1 maske over og hækl 3 stgm i den næste*. Fortsæt fra * til * hele vejen rundt. Omgangen sluttes med 2 lm og 1 km i den første lm

Skift farve

5. omg.: 1 lm, *4 stgm i den midterste af de 3 stgm fra sidste omgang, 3 lm, 4 stgm i den midterste stgm i den næste stgm gruppe fra sidste omgang, 5 lm*. Fortsæt fra * til * hele vejen rundt. Omgangen afsluttes med 5 lm og 1 km i den første lm

Nu skulle du så gerne have en firkant der ligner denne.

De øvrige firkanter hækles efter samme opskrift med samles undervejs så 5. omg. er en lille smule anderledes.
Firkanterne samles i de ”hjørner” hvor der er 5 lm, ved at du her hækler den 3. lm sammen med det 3. lm i en anden firkant.

Pyha det lyder indviklet – det er det ikke.
”Slutresultatet” ser sådan her ud.

Når du kommer længere frem skal nogle af firkanterne samles med to andre. Det gøres på samme måde.

Og så hækler du ellers bare firkanter indtil den ønskede størrelse på tørklædet er nået. Søsters tørklæde er 3 x 24 firkanter – den sidste kant giver ikke mere end 2 cm i bredden.

Gode råd!
Husk at der er forskel på for og bagsider på disse hæklede firkanter.
Husk at hæfte lidt ender undervejs:o)

Næste gang kommer opskriften på de mellemste ”dippedutter”.

Finito

Rutchebanen kører stadigvæk derudaf for fulde omdrejninger og jeg har hængt på - én dag ad gangen. Kvalmen har været tiltagende de sidste par dage og jeg har flere gange haft lyst til at råbe: ”Stop jeg vil af!!”
Men weekenden bød på aktiviteter, som jeg at vidste specielt den yngste del af familien ville være rigtigt kede af at gå glip af, så jeg kæmpede mig igennem. Det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg nød det, men i det mindste skulle jeg ikke se på to små skuffede ansigter her til morgen, hvor jeg var tvunget til at overgive mig til min krop ynkelige beskaffenhed.
Næsen løber, hovedet værker, maven bobler, der er baciller på spil i min krop og det er noget værre ynk.

Midt i al klynkeriet kan jeg dog glæde mig over at søsters tørklæde er blevet færdigt.
Det er vasket, tørret, klar til afgang – og det bliver snart. For jeg glæder mig til at høre hvad hun syntes, når hun for første gang får det i hænderne. Jeg ved, at hun er begejstret for det hun har set indtil nu så mon ikke det hele ender lykkeligt.

Jeg har i hvert tilfælde nydt hver eneste øjeblik, hvor jeg har hæklet små dippedutter og forenet dem efter forgodt befindende. Faktisk har jeg nydt det så meget at jeg har gjort garn klar til endnu et tørklæde; Jeg kender én mere som også ønsker sig.

Det har været en fantastisk oplevelse og de mange positive kommentarer jeg har fået med på vejen har fyldt mig med varme og stolthed. Det er jo altid dejlig, når andre syntes om det man laver, men helt ærligt så er det faktisk ikke særlig svært at hækle det her tørklæde.
Derfor tænkte jeg på om det måske kunne have interesse hvis jeg forsøgte mig med lidt opskrift.

Jeg har ikke nogen færdig opskrift liggende, ikke andet end lidt skriblerier og så resten i hovedet ligenu. Jeg ved heller ikke lige helt hvordan det skal gøres men forestiller mig at det bliver sådan lidt hen ad vejen mens jeg laver mit eget – hvis I altså syntes at det kunne være interessant.

Hold fast

Jeg hader rutchebaner! Jeg hader når det hele flyver forbi i en forfærdelig fart. Jeg ender altid med kvalme og tårer i øjnene, så jeg gør alle mulige krumspring for at undgår den slags forlystelser. Når vi er i Tivoli og Fårup Sommerland går det som regel fint, for Bjørn hopper gerne med ungerne og min rolle er reduceret til hende der venter tålmodigt ved udgangen. En rolle der passer mig rigtig fint.
Desværre slipper jeg ikke så nemt i disse dage hvor min hverdag er på vej rundt i en af de helt store rutchebaner – det hele går bare alt alt for hurtigt og jeg kan ikke følge med!

Der er arbejde, møder, børn, skole, mand, hund, hus og ....en kalender, der inden jeg fik set mig om, blev fyldt til bristepunktet med aftaler. Jeg forsøger at tage det hele forholdsvist stille og roligt, én ting af gangen og det går sådan set planmæssigt. Men når dagen er slut og ungerne puttet, er jeg som regel også klar til dynerne. Min højtelskede time i sofaen med garn og pinde bliver til en ulige kamp om at holde øjnene åbne, og alt hvad jeg har nået i denne uge er en enkelt dippedup eller to på søsters tørklæde.
Det var ikke så meget men tilgengæld var det de sidste af de store dippedutter. Nu mangler jeg kun en række af de små og så kanten hele vejen rundt. Den har jeg tumlet lidt med, men lidt ro i huset mens ungerne var til fødselsdag hos en dreng fra klassen her i formiddags, var åbentbart lige det der skulle til.

Lige om lidt kære søster så bumper der et tørklæde ind af din brevsprække.

Dit helt eget, one of a kind, a la Sophie Digard tørklæde!

Clue 5 & 6

Så fik jeg strikket de to clues til Mystery Stole som blev frigivet mens vi var på ferie i farfars sommerhus.

I den periode blev det også offentliggjort at temaet i år er Svanesøen. Det havde jeg aldrig gættet! Men nu hvor jeg ved det, kan jeg godt se, at faconen med den spidse start og vingen som afslutning minder om en fugl. Mønstret på vingen som ligner fjer er sådan set også godt tænkt. Når jeg ser på den del af sjalet alene, syntes jeg egentlig også, at det er meget pænt men ...... der er noget med overgangen mellem sjal og vingedelen som ikke huer mit øje. Den er sådan lidt løsagtig.

I sin helhed bryder jeg mig heller ikke specielt godt om faconen. Jeg har haft det liggende et par dage, tænkte at jeg måske bare lige skulle vænne mig til det. Men nej. Jeg syntes ganske enkelt ikke at det er pænt. Jeg mangler harmoni og ved at jeg aldrig nogensinde kommer til at bruge det som det ser ud lige nu.

Derfor priser jeg mig lykkelig for at jeg har fulgt alle anvisninger fra Melanie og tog mig tiden til at sætte en livline ind i clue 4. Det giver mig nemlig mulighed for at trævle vingen op, strikke endnu en omgang af clue 1 til 4 og så samle de to dele på midten - og det vil jeg gøre!

Selvfølgelig er det en lille smule ærgerligt, at jeg har brugt et par timer eller flere på at strikke, montere perler og hvad ved jeg til ingen verden nytte. Men det var jo et sats, da jeg kastede mig ud i mysteriet. Jeg vidste at der var en risiko for, at jeg ikke ville blive ovenud begejstret, så sådan er det.
Kombinationen af silke og Addi Lace er stadigvæk en udsøgt fornøjelse og jeg ved at det her er den rigtige beslutning. Det eneste der ærger mig en lille smule er, at jeg i morgen ikke vil gå rundt og glæde mig til frigivelsen af det allersidste clue.

Første skoledag

Det var med sommerfugle i maven og store forventninger Kristian og Maria i dag tog hul på deres skolegang. Første time var god, koncentrationen var høj - og de glæder sig allerede nu til imorgen. Også fordi det bliver rart, at der ikke er så mange voksne som kigger på.

Det var en dejlig dag med flag og solskin og rundstykker og de obligatoriske lidt lange taler. Men nu er vi trætte - allesammen; 3 timer var vist lige præcis alt vi kunne holde til på denne første dag.
Ungerne tuller rundt, spiller lidt spil, cykler en lille tur, hopper lidt på trampolinen men ikke ret længe ad gangen. De mange mange nye indtryk har drænet dem for energi og der er ikke mere at komme efter i dag.
Det er fair nok - jeg har det såmen ligesådan, selvom jeg bare har siddet på en stol nede bagved.

Tror jeg vil finde et lille hjørne hvor jeg kan sidde lige så stille med et eller andet fra strikkekurven.

6 år .....

I dag er det 6 år siden disse to vidunderlige unger indtog min verden. De vendte op og ned på alting - også i ordets bogstaveligste forstand - og intet har siden da været helt det samme.

Jeg ved nu hvad det vil sige at elske ubetinget. Jeg ved nu hvad det vil sige at være træt helt ind til benet. Jeg ved nu hvad det vil sige at have hænderne fulde. Jeg ved nu .... en hel masse ting - og intet af det ønsker jeg være foruden.

I dag har mine tanker flere gange gået tilbage til den dag for 6 år siden på Ålborg sygehus. Jeg har været igennem fødslen minut for minut. Der var én! Der var to!
Jeg har været et smut omkring den første jul, den første fødselsdag og såmen også den første dag i børnehaven. På den anden side af weekenden venter endnu én af de første ... Den første skoledag - De er blevet store mine to små.

Det er forlængst slut med de dage hvor spaghetti Bolognese til aftensmad også inkluderede et karbad og en hovedrengøring af spisebordet. Nu laver de såmen næsten selv maden - min rolle er reduceret til hende der står på sidelinien - og hakker løg.

Det går stærkt, de udvikler sig med lynets hast og jeg har nogen gange svært ved at følge med.
Jeg kan stadigvæk give dem klø i Buzz Junior - på en heldig dag, og hvis jeg tager mig gevaldigt sammen kan jeg såmen også følge med i Kalaha, men dagene er talte. Jeg ved det og glæder mig bare over at de stadigvæk engang imellem vil holde i hånden. Og at de endnu ikke er blevet for store til at gi´et kys og et kram - hvis der altså ikke er nogen som kigger.

Tillykke med dagen unger - Jeg knuselsker jer!

Harry og Sophie

Når det er sommer og sol i Danmark, er der ikke noget sted, jeg hellere vil være end i farfars sommerhus på Mols; En lille perle to minutters gang fra Århus bugtens vand.
Derude sidder mine unger og deres far i en jolle med fiskestænger og store forventninger om en enorm fangst. De ser ikke hinanden alt for meget i dagligdagen og nyder i den grad hinandens selskab når de sidder der i båden og vender verden.

Jeg har hundevagten, for Kasper bryder sig ikke om ensomheden i et fremmed hus, men det gør ikke det fjerneste. Jeg nyder roen som kun afbrydes af glade børns latter på stranden. Jeg har Harry Potter i tasken og når den bliver alt for mørk og dyster, hækler jeg en lille dims eller to på søsters Sophie Digard tørklæde.
Det vokser stille og roligt – jeg vil tro at jeg er ved at være halvvejs men der er ikke noget som haster. Jeg hygger mig med det og med en hæklenål nr 2½ og garn som er en halv tråd Garnstudio Silke Tweed ja så var det aldrig tænkt som et projekt jeg ville blive færdig med i løbet af en weekend.

Der er gjort garn klar til eftermiddagens hæklerier men nu vil jeg lige holde en pause. Fiskerne har meldt deres ankomst på stranden om 15 minutter; Der er et par stykker som gerne vil boltre sig lidt i bølgen blå og jeg gør dem gerne selskab.