Det er vigtigt at lynlåsen er af metal - de nymodens af plastik duer ikke til denne teknik.
Du skal bruge:
* En saks
* En bidetang
* En rund- eller fladtang
* En lighter eller anden form for åben ild
Sådan gør du:
1. Lyn lynlåsen helt op så du har to stykker.
2. Ri den ene halvdel fast så det passer i bunden. Lynlåsen afkortes i toppen.
3. Lyn den anden halvdel på.
4. Ri den sidste halvdel fast så de to forstykker passer sammen.
Nu er det tid til selve afkortningen. Jeg laver en side af gangen, men hvis man er rigtig modig kan man sagtens ordne begge sider af lynlåsen på én gang:o)
5. Afmonter den lille "stopklods"i toppen af lynlåsen - den skal bruges igen så her skal man være lidt forsigtig.
Jeg gør følgende - klipper lynlåsen over lige ovenover stopklodsen og "graver" så lynlås-stoffet ud af stopklodsen med en tang eller lign.
6. Undersøg hvor stopklodsen skal sidde for at længden kommer til at passe.
7. Fjern de overskydende takker - du skal bruge ca. 2 cm lynlås uden takker oven over det sted hvor stopklodsen skal sidde.
Takkerne skal ikke bruges igen så dem fjerner jeg brutalt med en bidetang.
8. Sæt stopklodsen tilbage på lynlåsen og klem den god fast med en rund- eller fladtang.
9. Klip lynlåsen over ca. 2 cm over stopklodsen.
10. Tag en dyb indånding - og fat så lighteren.
11. Smelt forsigtigt den afklippede kant.
Her kan det være en god idé at øve lidt på det overskydende stykke lynlås først. Det er ikke svært - men åben ild og et næsten færdigt strikketøj er altid en bekymrende kombination.
12. Buk lynlås-stykket over stopklodsen om på bagsiden.
13. Sy lynlåsen fast.
Jeg har syet denne lynlås fast med små risting i "takkekanten"; Derefter er yderkanten af lynlåsen syet fast den løse kastesting. Det sidste er måske ikke nødvendigt men jeg syntes at det giver lidt mere hold på lynlåsen.
14. Fjern ristingene og du har nu en 100% tilpasset lynlås.