tirsdag, november 14, 2006

Det var fem!

Søndag var en god dag! Solen skinnede, himlen var blå, ungerne legede gode lege med bedste kammeraterne og jeg benyttede mig af chancen til at få afsluttet endnu et projekt - Fetching.
Der manglede så lidt at det næsten var snyd men .... lidt har også ret. Den sidste tommeltot er strikket, enderne hæftet og begejstringen ville ingen ende tage. Denne strøm af afsluttede projekter gir en rigtig god fornemmelse. Absolut anbefalelsesværdigt!!

Det var godt at jeg nåede at nyde det for herefter gik det ned ad bakke. Min udgave af Fetching er strikket i Rowans Handknit Cotton fra lageret; En gave som jeg fik i forbindelse med at jeg fornyede mit abbonement. Det er lækkert garn, farven er flot men den er kulsort og det er umuligt at fotografere. Jeg har prøvet utallige gange - this is as good as it gets.

Mandag aften løb jeg tør for garn i min endeløse kamp med det "royale sjal" og i dag har vi hentet to syge børn i børnehaven. Bjørn er super god til børn, men håndterer opgaverne omkring de syge modeller dårligt - dette til trods har han taget tjansen i dag, så imorgen er det min tur. Jeg var orienteret inden jeg nåede hjem, så jeg har hentet forsyninger hos den lokale og helt ærligt så hører I ingen klager fra mig. Jeg håber på sofahygge, tegnefilm - og måske endda endnu en lykkelig afslutning på et projekt fra strikkekurven. Men i første omgang er der lige et par unger med feberhede pander som skal nurses.

Faktaboks

Garn: Handknit Cotton fra Rowan frv. 252

Opskrift: Fetching. Strikket på pind 4

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor langt kan du lige tælle??!!
Håber du får en hyggelig dag, syge børn til trods.

KH Tina

Linda sagde ...

De ser fine ud, dine sorte fetchings! God bedring med børnene, det lyder faktisk hyggeligt ;o)
kh Linda