lørdag, november 18, 2006

Fremtidssdrømme

På sådan en grå og regnvåd lørdag kan man jo altid drømme. Drømme lidt om at solen snart titter frem bag det massive skydække og at der måske en skønne dag ligger et Interweave Knits i min postkasse.

Indtil da vil jeg glæde mig over de nye forsyninger fra English Yarns som ankom her i formiddags, indkøbt for en del af fødselsdagsgaven fra min kære mormor. Det er bøger som jeg har kigget langt efter længe, forventningerne var høje men jeg er ikke blevet skuffet - snarere tværtimod. Her er virkelig basis for rigtig mange drømmeprojekter!
Bøgerne har en kvalitet som til fulde matcher Rowan - dejligt tykt papir, opskrifterne minder mig om Kim Hargreaves når hun er allerbedst, billederne er lækre. Og sidst med absolut ikke mindst, så er modellerne fotograferet på en måde så billederne rent faktisk kan anvendes i forhold til strikningen.

Med i pakken var også et par farvekort for det er vejen frem, når man som jeg køber garn ubeset. Jeg er før blevet overrasket ja sågar skuffet over den farveforskel der er mellem den der toner frem på skærmen og så den faktiske. Nu skal det være slut!

Jeg har lige nu den største lyst til at afgive bestillinger på oceaner af Cashsoft, Cashcotton og Baby Alpaca men mit garnlager bugner i forvejen og der må være en grænse.
Afslutningsfesten var en succes, det er længe siden jeg har været så disiplineret i forhold til mit strikketøj; Guleroden i form af garn til Refined Cardigan har virket og jeg vil gerne se om jeg kan gentage successen - denne gang med en effektiv nedbringelse af mit garnlager.

Britt har gennemført projektet med bravour, fik i sandhed bevist at det kan lade sig gøre. Derfor har jeg besluttet at gå med på hendes Cashmere-O-Meter II projekt.
Mine modificerede regler er:

* Alt garn som er købt senere end den 15. september 2006 tæller ikke
* Brugt garn omsættes til Cashmere-O-Meteret i forholdet 1:4
* 100% på Cashmere-O-Meteret giver ret til at købe 500 g cashmere eller andet luksusgarn

Indkøb af nyt garn er tilladt, det skal ikke trækkes fra - men tæller til gengæld heller ikke med på Cashmere-O-Meteret.

4 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Ja jeg er også blevet meget positivt overrasket af RYC bøgerne, Martin Storey er godt på vej til at afløse KH som min engelske yndlingsdesigner.
Det eneste, der afholder mig fra at bestille RYC cashcotton til en vest er det meget høje indhold af microfiber (Hmmm calmer er 50 % microfiber og ganske fint....)
og et Fair Isle O'meter ;-)

Så lidt kærligt drilleri, det nye IK er forrygende.

Julie sagde ...

Ja, mit IK er meget slidt efterhånden, og jeg har da også fået strikket 2-3 af opskrifterne ;-) Spøg til side, det er vist en uge siden, det landede i postkassen, og jeg må blankt erkende, at det indtil nu kun er blevet til en overfladisk gennembladring....men idag er der tid!

KH Julie

britt sagde ...

Lige en post efter mit hovede!
Helt, helt enig!! RYC bøgerne har KLASSE! Martin Storey står temmelig højt på min hitliste.
Microfiber i Cashsoft og Cashcotton er med til at gøre garnet "forudsigeligt" og meget let at strikke - vær ikke bange for det (jeg har prøvet begge garner). Meeeeeen cashcotton fælder angora - for meget efter min smag.
Jeg overvejer om mit næste luksuskøb skal være til en af modellerne i Classic Style - det garn virker SÅ lækkert! Men det finder jeg ud af når Cashmere-O-Meter II er fyldt op.
Skøøøønt at du hopper på, Helle!!!
Knus,
Britt

Tina sagde ...

Drømme skal man have lov at have...
Og tak for de pæne ord i det forrige indlæg - jeg sidder her med helt røde ører...

KH Tina