lørdag, november 25, 2006

Og det var syv!

Så blev den færdig - altså helt færdig den kære Zebra. Lynlåsen blev købt i sidste weekend men længden passede ikke; Det er ikke noget stort problem man kan nemlig sagtens "forkorte" sådan en sag men det kræver dagslys og ro - helst samtidigt.
I en uge hvor programmet har været tæt pakket, dagene lange og mørket massivt når jeg har været hjemme har det ikke været en mulighed - derfor blev det udskudt til weekenden.

Jeg har taget billeder undervejs og arbejder på en lille "how-to-do". Men nu tænker jeg på om det overhovedet er interesant? Om det er bare er mig der syntes at det er dejligt at jeg ved hvordan man afkorter en lynlås? Eller om I måske allerede ved hvordan man gør?

Glæden ved Zebraen er næsten total!!
Det har været et skønt strikketøj og jeg bøjer mig endnu engang i støvet for Høxbros opskrifter. De er fejlfri og gennemarbejdede, fyldt med små lækre detaljer og usynlige samlinger hvis man ellers bare gør som hun skriver - også selvom det lyder lidt mærkeligt en gang imellem.

Kristian er glad for trøjen og glæder sig til at tage den på mandag morgen.
Nu håber jeg så bare ikke at Marias spådom går opfyldelse; Hun er nemlig ikke begejstret. Faktisk kom disse ord ud af hendes mund da hun så Kristian iført Zebraen: "Øj Kristian det bliver da bare sjovt når du skal have den på i børnehaven. Du bliver da helt til grin!"
Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Jeg håber ved gud ikke at hun har ret denne gang for jeg syntes faktisk at denne Zebra er ret lækker.


Faktaboks

Garn: Kauni (100 g - 350 meter) 90% uld - 10% acryl. Farve råhvid og koksgrå. Plus rester af Højlandsgarn og Tweed 300.

Opskrift: Zebra af Vivian Høxbro, oprindeligt solgt som kit.

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - den er perfekt!

Tidligere posts om denne trøje findes her og her og der.

12 kommentarer:

Mette sagde ...

Helt igennem skøn den zebra! k.h. Mette

Annelie sagde ...

Den är så läcker!

strikkeforsker sagde ...

Zuperflot zebra!

britt sagde ...

Skøn Zebra - og helt enig: Vivian Høxbro kan sit kram med opskrifter.
Asger var 6 da han fik sin Ridder-trøje (som jeg valgte at kalde den helt fra start - Zebra er bare ikke sejt nok til sådan en knægt). Takkerne forneden og duskene er også ret ridderlige. Og han har båret den med stolthed - er ikke blevet drillet - tværtimod. Måske fordi det er sejt at have en Riddertrøje...
KH Britt

Tina sagde ...

Superflot zebra (og superflot isyning af lynlås - der er ingen bugtende slange over den).

Ja, jeg er altså så'en lidt halvignorant, så jeg vil gerne se, hvordan man "bare lige" afkorter en lynlås...

KH Tina

nielsenstrik sagde ...

Hej
Det er en rigtig flot trøje og jeg tror bestemt ik han blir til grin, måske der er nogen der blir misundelige. Og jeg vil da osse gerne se hvordan man afkorter en lynlås.

Kh Jane

Fru Schwartz sagde ...

Lækker lækker sag...og så passer den lige til årstiden! Mon ikke søsters spådom bliver gjort til skamme!!

Kærligst Helle

Linda sagde ...

Den er så flot! Jeg vil da også gerne have en lektion i forkortelse af lynlåse!
kh Linda

Jeanette sagde ...

hvor er den fin.

jeg tør slet ikke overveje strik-sager med lynlås (har problemer nok når det er i sytøj!), så kom endeligt an med din manual. Har meget at lære og vil gerne se hvordan man sådan 'lige' afkorter en af slagsen.

KH Jeanette

Marie-Louise sagde ...

Jeg synes også at den er helt perfekt. Det ER en skøn trøje:-)
God weekend.
Marie-Louise

Anne sagde ...

Den er så flot, den Zebra, jeg kan så godt li' de sort hvide kontraster!

Og så er det tæt på den flotteste montering af lynlås jeg nogensiden har set, det plejer at lige en pukkel-piste :-)

Chris sagde ...

Hej! Det er en rigtig flot trøje - jeg er også glad for Høxbros ting.
Monteringsvejledningen er imponerende. Den kunne måske lægges på Webstriks gruppeside under "Filer" eller et link til den.
Go´ weekend - det der er tibage af den ;-))
Christa, Fredericia