Det er en forglemmelse som jeg straks vil rette op på, for det er meget meget længe siden jeg har haft fingrene i en opskrift, som i den grad fortjener at blive rost til skyerne. Der er intet - absolut intet at kritisere.Lufferne er et studie i perfektion; Små snoninger, små bobler, små detaljer som tilsammen giver et ualmindeligt smukt resultat!
Hvis du sidder med den mindste lille bitte lyst til at føje Green Autumn til dit vinterudstyr, kan jeg kun anbefale at du går igang. De er ikke halvt så indviklede at strikke som de ser ud. Faktisk er det bare et spørgsmål om at strikke det der står i opskriften, for der står alt. Helt ligesom når opskrifterne kommer fra Hargreaves eller Høxbro.
Jeg var ude i et minimeringstrick, fordi jeg har bitte små hænder. Det virkede efter hensigten, længden og bredden blev perfekt, men jeg syntes alligevel, at de blafrede lige rigeligt omkring håndleddet. Min vinterjakke har også store vidde ærmer, så noget måtte der gøres. Løsningen blev en ekstra indvendig ribkant; Jeg samlede en flok masker op i ”opstartskanten”, strikkede 30 omgange rib og syede den ekstra kant fast inde i luffen. Det fungerer perfekt!
Faktaboks
Garn: Castoro - 80% uld 20% bæver fra Fancy Knit
Opskrift: Green Autumn fra Vogue Knitting Fall 2008. Strikket på pind 2½ med to tråde Castoro.
Luxuz-O-Meter: Jeps!! 70 gram helt og aldeles, totalt gennemført luksus. Det gir´3,5 % mere % til barometeret, som nu er kommet over 1/3 del af vejen.
12 kommentarer:
De er rigtig flotte - det er lige før jeg får lyst til at strikke på så tynde pinde.
Ideen med ekstra rib ved håndledet er rigtig god :)
neeeej, så lææææækkert!
kh.fra Island
Frida
De er smukke! Ren kunst - og jeg vil aldrig kunne lave noget, der bare minder om det. knus Mette
Wauw! De er da fantastisk flotte, og opskriften er meget velskrevet, smuk resultat!
De er bare rigtig flotte.
åh ja, en god grund til at undgå topstykke kedsomhed: vanter, dem må man godt starte på! øh... har jeg ikke et par paradoxicals...
de er helt vildt flotte, sådan nogle må jeg også have. Henter garn og pinde...nu.
kh Linda
HOV - var ellers helt sikker på at dem havde jeg fået listet ned i min strikketaske....;-)))))
De er bare FOR fede....kan stadig mærke HVOR bløde de er....
Suk....
Knus,
Britt
Det er bare de flotteste luffer, ever....!!
Og tak for din søde kommentar ;o)
KH Tina
Wow! Hvor er de bare flotte!
Smukke smukke luffer, sådan et par burde jeg vist forkæle mig selv og mine kolde hundelufterhænder med.
Tak for inspirationen...
Meget meget smukke.
Dem kan du sagtens være meget tilfredse med.
Godt fundet på med den rib, for det vill have været trist hvis så smukke vanter ikke unne komme i brug.
Send en kommentar