Ferietid

I fredags forlod jeg mit arbejde med ønsker om at mine kollegaer måtte få en skøn weekend. Det er der egentlig ikke noget underligt ved - Jeg siger det hver fredag, for det gør man jo. Men denne gang kom mit ønske helt fra hjertet. Jeg var nemlig fyldt med overskud den fredag eftermiddag, for jeg vidste, at der udover weekenden også ventede en hel uges frihed til mig.

Det er længe siden jeg bad om fri denne uge, fordi vi havde ferieplaner. Men planerne kuldsejlede da bilen smed sit hjul, eller rettere da værkstedsregningerne begyndte at ankomme til matriklen. Der bliver ingen familieferie under varmere himmelstrøg i år men ved I hvad? Det gør egentlig ikke så meget.
Da jeg først lige havde vænnet mig til tanken, så var det egentlig helt okay. Og hverken Bjørn eller jeg har et eneste sekund overvejet at aflyse vores feriedage bare fordi vi ikke skal udenfor bygrænsen. Vi holder ferie med alt hvad det indebærer af tid til os og ham og mig. Ungerne er afleveret på skolen, hvor de i dag tager hul på et slægtforskningsprojekt som de har glædet sig meget til. Og foran mig ligger en hel lang dag med frit valg på alle de kreative hylder og efter den kommer atter en dag og atter .......

Jeg har et par ting eller to som jeg ved, at jeg bør få gjort lidt ved. Men i første omgang tror jeg lige jeg nupper en stille morgenstund sammen med Elizabeth Meyer og lidt julegavestrikkeri.