torsdag, februar 08, 2007

Refined Raglan

En klog kollega sagde engang til mig, at det er når man er helt oppe eller hele nede, at man virkelig føler at man lever. Lige nu lever jeg i allerhøjeste grad - og det er et liv helt oppe i skyerne.

Bjørn er blevet færdig med min computer og selvom tidspunktet måske ikke passede helt ind i min kalender, så kan jeg ikke klage over resultatet. Han er dygtig og jeg var aldrig i tvivl om at det nok skulle blive godt, men at jeg skulle ende med en så velsmurt computer er jeg alligevel lidt imponeret over. Jeg lover aldrig at brokke mig meget - i hvert tilfælde ikke før næste gang!

Mens Bjørn installerede og genetablerede fik jeg lagt sidste hånd på Refined Raglan. Og ....
Er I klar til en sensation? Det her er ikke noget som sker hver dag - men jeg har rent faktisk strikket en trøje til mig selv som passer perfekt!!!

Den er strikket helt efter opskriften, ingen tilpasninger overhovedet og alligevel stopper ærmerne lige præcis hvor de skal.
Den er tilpas hverdagsagtig - og dog med et lille twist. Det lille hulmønster løfter den lige en smule over nivauet kedelig.
Trøjen er blødt og varm. Perfekt til len lun forårsdag i haven, men også velfungerende indendøre her i vintermånederne. Den bliver slidt op den her trøje - det er jeg ikke et sekund i tvivl om!

Garnet er Lucca og det fortjener lige et par ord med på vejen. Det er skønt og blødt og dejligt at strikke i. Og så løber det vanvittigt langt på kiloet!
Opskriften skrev 500 g garn, jeg købte et ekstra nøgle bare for at være på den sikre side og nu sidder jeg så her med næsten 300 g overskydende garn. Det er helt vildt ....dejligt.

Faktaboks

Garn: Lucca fra BC frv. ub09

Opskrift: Refined Raglan fra Interweave Knits winter 2006, strikket på pind 4½ og 5

Ændringer: Ingen - absolut ingen.

Cashmere-O-Meter: Ikke denne gang, men det overskydende garn ryger ind på lageret.

Tidligere posts om denne trøje er her og her

7 kommentarer:

Vivian sagde ...

Den er bare FIN!!! Sikke en god idé at bruge LuccA til - det ku' godt være jeg lige skulle rage dén variant til mig næste gang jeg alligevel skal "købe stort ind", (øh, for jeg har jo næsten intet garn...) - opskriften er jeg nemlig også så heldig at være i besiddelse af.

KH

Mette sagde ...

fin detalje med hulmønsteret.

Og så kom jeg lige til at forelske mig i "Rambling Rose Cardigan" fra samme nummer - suk... :-)

Anonym sagde ...

lækker lækker lækker trøje, og dejligt at lave noget der bare sidder som det skal.

Anne sagde ...

Den er da rigtig flot, og jeg vil gi' dig ret i, at mønsteret ved skulderen bare giver lige "det" ekstra.
Jeg er vild med at strikke i Lucca, det er meget samarbejdsvilligt og en fryd at lade løbe mellem fingrene!

Måske skulle jeg alligevel lige kigge nærmere på det mønster, jeg går ellers og lader op til det næste blad kommer...

Anonym sagde ...

Den er rigtig flot!!
KH Julie

Susanne sagde ...

Hvor er den smuk ! Afslappet og alligevel mere end "bare" en havetrøje ! Tillykke med den. Det er altså et godt blad....
Kh
Susanne i Silkeborg

strikkeforsker sagde ...

Så flot!
Den klæder dig virkelig, måske du skulle have en i hver af regnbuens farver ;-)
Ulla
p.s. Snøft, bloglines fanger ikke din blog.