fredag, februar 23, 2007

Mere til halsen

Jeg håbede på at jeg ville blive færdig med Charlotte Tønderings tørklæde inden det for alvor blev vinter - og jeg nåede det. Her er det fotograferet lige midt i en snestorm - Noget til halsen!

Sammen med mine Anemoi Mittens skal det udgøre et smukt makkerpar i min vintergarderobe, når det altså engang bliver helt almindelig vinter igen.
Det er blødt og fint, strikket i den skønneste Alpaca fra Isager. Endestykkerne er strikket af rester fra lageret; Noget islandsk uld som stikker noget så forfærdeligt men giver en god tyngde, lidt sort Kidopale og så et strejf af noget sølvgarn som blev tilovers engang jeg strikkede denne her.
Jeg er super glad for det og glæder mig til at slynge det rundt om halsen. Men det er altså ikke varmt nok til livet på landet i disse dage, så det må vente lidt endnu.
Vi iklæder os de varmeste gevanter når vi tumler i sneen og priser os lykkelige for at der ikke er nogen som kan se os. I må tro mig når jeg siger at det ikke er noget kønt syn, for her følger ingen fotodokumentation.

Vi er helt og aldeles afskåret fra omverdenen men vi hygger os - det er ikke så ringe at holde vinterferie i Winter Wonder Land.
Faktaboks

Garn: Tvinni Alpaca fra Isager frv. 23, Einband fra Istex frv. 0059, Kidopale frv. 289 og en rest af noget sølv

Opskrift: Noget til halsen af Charlotte Tøndering/Isager

Ændringer: Ingen

Cashmere-O-Meter: Tjaa... Egentlig er der jo brugt lidt lagergarn men det er vist så lidt at jeg springer det over i denne omgang.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja , vi kan ligeså godt nyde det !
Et smukt tørklæde, ser godt ud med det strejf af sølv. KH Miri

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Det ser skisme godt ud med de sorte og sølv kontraster.

I forstår da at holde vinterferie med det vejr.

KH Tina

Karen S, Lykkefanten sagde ...

En lækker lille sag til halsen er ikke at foragte (og hvordan man så ellers ser ud, må da rage andre! - mit forsvar) ;-)

Her tør det, så mon ikke sneen nu er på retur?

Kh Karen S