WOW

Tusind tak for al den positive respons på mit GAAA, både her og hisset. Det er overvældende men rigtig rigtig dejligt!
Rigtig dejligt var det også at få fingrene i noget kulørt bomuld. At der er blandet 25 % microfibre i bomulden gør ikke det mindste ... tværtimod. Vi taler Rowan. Vi taler Calmer. Og jeg kan kun give det garn mine aller varmeste anbefalinger med på vejen. Det er helt vildt elastisk at strikke med og selvom jeg en sen aftentime sjuskede med fastheden fremstår det utroligt jævnt. Hvis det fungerer ligeså godt i brug, som ved fremstilling er det absolut ikke sidste gang der ryger Calmer i indkøbskurven.

Eneste "ulykke" er at jeg har svært ved at lægge det fra mig. Det ene for/bagstykke er færdigt og det andet godt på vej. Og jeg er bekymret for at jeg løber tør inden min ferie vel er begyndt.
Hvad gør en bekymret strikker? ....Køber mere garn? ....JA! Mere herom næste gang.

Det færdige for/bagstykke ser lidt sjovt ud i faconen, sådan lidt langt og meget smalt men jeg er ikke bekymret. Dels er det strikket i rib - jeg elsker rib, måske er det derfor det bare flyver over pindene - og dels kommer opskriften fra Kim Hargreaves´ hånd. Hun kører som regel en sikker stil uden fejl og mangler i opskrifterne.
Eneste lille bitte anke ved hendes opskrifter er at de er meget "tælleagtige". Strik 4 pinde ..... strik 2 pinde ...osv.
Sidst forsøgte jeg mig med "tællelakridser" - ikke nogen succes da jeg deler bolig med 2 slikmunde - den ene er ikke et barn ....i hvert fald ikke i ordets bogstaveligste forstand.
Så denne gang har jeg allieret mig med en kopi af opskriften og en kuglepen. Mine opskrifter må meget gerne bruges men skal helst ikke misbruges, derfor har jeg valgt kopisystemet og indtil videre fungerer det rigtig godt.

I give you ...

The Great American Aran Afghan!
I dag er det næsten på dato 1 år siden jeg slog masker op til det første felt. Det har været et år fyldt med begejstring, store forventninger, tvivl, op- og nedture. Det har været et strikketøj som jeg har strikket på i "klumper"; Langt de fleste felter blev således strikket i vinters, jeg startede på et sy de 20 felter sammen og ....ja så skete der ikke så meget mere. Jeg mener at kunne huske, at jeg dengang var overbevist om, at det skulle gøres færdigt inden foråret. Men sådan blev det ikke - trangen til at se på andet end råhvid uld blev for stor.
Det er den også nu det indrømmer jeg blankt - næste projekt byder på kulørt bomuld!

De 20 felter som udgør størstedelen af tæppet er meget forskellige såvel i design og størrelse. Mit absolutte favorit felt er Barbara McIntire´s - det er indbegrebet af ægte aran for mig. Der har været andre felter som var sjovere at strikke men det er stadigvæk mit favorit design.
Felternes forskellige størrelser har jeg frygtet lidt ... ja hvis sandheden skal frem har jeg faktisk frygtet det meget. Jeg var bange for at det ville blive et alvorligt problem at få tæppet til at fremstå ensartet. Der stod ganske vist i bogen at det udlignede sig når felterne blev syet sammen men .... kan man nu tro på alt hvad de skriver? Ja i denne forbindelse er det sandt.
Jeg tog hensyn til størrelserne da jeg satte felterne sammen, sådan at de fire mindste blev sat sammen på en række, de fire største på en anden række osv. Det var visse steder en smule bulet da jeg sad og syede men efter en vask er det ikke synligt at der faktisk var næsten 4 cm forskel på største og mindste felt.

Kanten var heller ikke så lang som frygtet. Jo altså den har jo den længde den nu engang har, men det var ikke så langsommeligt som frygtet. Det er rent tv-strik og med et par fodboldkampe som selskab gik det som en leg. Jeg syede kanten på efterhånden for lige at skabe lidt variation og eneste problem i den forbindelse var at holde den unødvendige del af tæppet væk fra mine ben. Det er varmt i disse dage men jeg har fundet ud af at klamme hænder og uld går okay sammen med Addi Turbo pinden hos mig. Jeg er vist nødt til at udvide beholdningen af disse fantastiske pinde det er trods alt ikke alt jeg strikker som går på pind 4½.

Britt gør det, Ulla gør det og nu gør jeg det så også - laver en faktaboks. Og jeg gør det lige nu mens jeg stadigvæk husker detaljerne.

Garn: Vital fra Hjertegarn (50 g - 115 meter) superwash ren uld. Et stort tæppe som ikke kan vaskes i maskinen er dømt til i liv i skabet hos mig og det ville da være ærgerligt.

Opskrift: Great American Aran Afghan.

Ændringer i opskrift: Ingen.

Tidligere posts om dette tæppe findes her og her og her og her og her og her

Hedeslag???

Måske er det varmen? Gad vide om jeg drikker vand nok i disse dage? Måske er det fordi en fantastisk og varm weekend kræver fantastiske og varme strikketøj? Måske ....?

Hvad end forklaringen er så er det et faktum, at jeg 15 minutter efter, at de sidste ender var hæftet på cashmeretørklædet, gravede stumperne til mit GAAA frem fra dybet i strikkekurven. Jeg havde helt glemt hvor lidt jeg egentlig manglede. Glæden og lettelsen var enorm og jeg besluttede mig for at nu skal det altså gøres færdigt.

Alle felter er på nuværende tidspunkt syet sammen; Det krævede lidt udregninger da de ikke allesammen er lige store, men det udligner sig ret fint og jeg er sikker på at det ikke bliver synligt efter en vask.

Kanten er kommet godt fra start; Den er lang, rigtig lang, enormt lang og temmelig kedelig at strikke.

30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne, 30 snoninger og 1 hjørne, 24 snoninger og 1 hjørne.

Jeg har med vilje ikke regnet på hvor mange meter der er, det har jeg bare slet ikke brug for at vide lige nu. Jeg vælger istedetfor at fokusere på glæden over at jeg langt om længe er nået til sidste side i bogen. Det giver god moral at der nu står "Finishing" øverst på siden.
Det er også kun god moral som afholder mig fra, her 5 minutter i lukketid, at oprette et cashmere-o-meter. Gad vide hvor mange procent der er i sådan et Great American Aran Afghan?

Out of season

På en søndag hvor solen skinner fra en skyfri blå himmel og hylden står i fuld flor har jeg hæftet de sidste ender på mit cashmeretørklæde. Det er blødere end blødt og så varmt og lunt og lækkert at jeg næsten længes efter en vinterkold morgen - men også kun næsten.
Det har været en udsøgt fornøjelse at strikke. Et luksusstrikketøj som jeg har gemt lidt på og hygget mig med om aftenen når der er fred og ro og ingen farer. Men nu er det slut - for denne gang.
Endnu engang har der været gang i min Addi Turbo rundpind 4½ og med 100 g cashmere er det blevet til et tørklæde som måler 25 x 120 cm. Perfekt som erstatning for den syge klud som er flyttet til den anden ende af landet. Forhåbentligt bringer den der lige så meget glæde som jeg er sikker på at jeg vil få af denne "luksus klud".
Den skal bruges i stor stil og det gør ikke noget hvis den bliver slidt op, for jeg gør det gerne igen

Hjemme igen

Vi har kun været væk i 2 dage, ungerne og jeg. 2 dage hvor vi har hygget os med mormor og morfar i sommerhus og batterierne er blevet fyldt op. 2 dage hvor posten har haft travlt for postkassen var også fyldt op - med de skønneste ting og sager. Noget af det vidste jeg godt hvad var, for det har jeg selv bestilt - Noget garn fra Rowan og Calmer til mit sommerferiestrik. Men så var der en pakke som jeg ikke "kendte" - Gaven fra min hemmelige nordiske ven.

Jeg lod taskerne fra feriedagene stå og kastede mig over den anden udpakning. Gaven fra Norge var først og hvor blev jeg glad - lækre ting og sager - Tusind tak!!!
Kristian har allerede sat sig på det mørkeblå garn - han ønsker sig en Skaterhue. Og det skal han få, men først skal jeg lige have tømt de forsømte tasker fra igår. Jeg er ikke vildt med den slags udpakning, derfor er jeg blevet god til Travel light, så der er ikke meget mere end 20 stykker tøj. Det går nok - vi er fulde af energi og forude venter stadigvæk 2 dage med solskin og frihed til at gøre lige hvad vi har lyst til. Livet er ikke så ringe endda!