lørdag, marts 25, 2006

Ronald McDonald

I dag har det været ungernes dag her hos os. Hele ugen har vi kørt efter et stramt program, hvor der ikke har været plads til ret meget viften med ørene, derfor har de to mindste i dag fået lov til at bestemme. De har købt gummistøvler og handlet i den lokale legetøjsforretning. Aftalen var at de selv måtte bestemme så jeg var lidt spændt, men heldigvis var det modellervoks og Pokémonkort som røg over disken; Begge dele har givet gode lege hele eftermiddagen.
Da vi nåede til aftensmaden var de ikke i tvivl, ingen diskussioner overhovedet, turen gik til det store gyldne M. Vi kommer der ikke så tit og hvis det endelig er, vælger vi Drive in modellen. Faktisk gik det op for os at ungerne aldrig har spist i restauranten, de glædede sig meget og blev ikke skuffede. Det var ikke maden der bragte de store smil frem, indrømmet den får heller ikke mig til at stråle, men derimod små ting som håndtørreblæseren på toilettet, legehjørnet og det udklædte personale som skulle på tur. To var forklædt som Bamse og Kylling og det kunne nok få et par unger eller ti op af stolene. Vi var der i to timer, både Bjørn og jeg satte nye personlige rekorder; Der blev leget og tumlet, grint og smilet og både store og små har haft en vidunderlig dag. Det kan godt være, at der ikke er meget korrekt ernæring i føden, men besøget har under alle omstændigheder givet en masse positiv energi.

1 kommentar:

Linda sagde ...

Hm ja, kender det kun for godt. Jeg haaaaader McDonalds, holder hårdnakket på at vi IKKE skal spise der. Kan huske hver enkelt gang på de forskellige steder - nogle er faktisk mere tålelige end andre (feks drive-ins), men maden, yrrrrkk! Stod det til mine børn, kom vi der oftere....Deres salater er i øvrigt OK.