lørdag, marts 11, 2006

World Wide Web

Jeg har en kollega, en ganske særlig kollega. Vi er uden diskussion de to yngste, vi "læner os op ad hinanden" i dagligdagen, vi mødes af og til privat og vores børn leger sammen. Vi er på mange områder ens men ....hun har ingen computer. Jo hun har en lille bitte maskine som kan trække Pixeline, men ingen forbindelse med omverdenen, ingen e-mail, ingen www. Og ved I hvad hun savner det ikke :o)
Jeg forstår det simpelthen ikke - forstår simpelthen ikke hvordan man kan leve uden. Jeg ville føle mig totalt afskåret fra verden uden min; Den giver mig muligheder som jeg ville være ked af at undvære, fx. muligheden for at få mine yndlings Klimt´er op på væggene. Altså ikke originalerne - en smuk "plakatudgave" i en ramme er godt nok til mig. Problemet har været at finde dem i udgaver der er store nok, her i huset har vi nemlig noget med små billeder på store vægge. Resultatet er så at der ikke hænger et eneste billede i vores stue.
Vi har indtil nu undskyldt os med at vi jo lige er flyttet ind, men hvis sandheden skal frem så har vi snart boet her i ét år og så går den undskyldning vist ikke mere. I skrivende stund er der to forhåbentligt smukke vægstykker på vej herfra. The Tree of Life er købt til mit roomservice projekt; Musique kommer op i stuen og der er frit valg på alle vægge. Jeg glæder mig!

2 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

Jeg har det på samme måde som dig, jeg kunne ikke leve uden internetforbindelse. Med 6 timers tidsforskel er det ofte meget, meget nemmere end telefonen. Man er heller ikke afhængig af de sædvanlige 9-16 åbningstider etc.
Flotte plakater iøvrigt.
Ulla

Susanne sagde ...

The Tree of Life er utrolig flot ! Jeg forstår heller ikke helt de mennesker der lever uden internet. Synes lige som Ulla, at det gi'r en masse frihed (som så bliver brugt andetsteds på nettet :o))
Kh
Susanne