mandag, marts 06, 2006
En UFO er sendt afsted
Søndag aften - en fantastisk weekend er snart overstået, men der mangler stadigvæk et par timer i sofaen med pinde og garn. Det har der ikke været så meget tid til de sidste par dage så jeg vil nyde det.
Mine forældre har været på "weekendophold" - nogen ville måske kalde det "arbejdslejr" for vi har ikke ligget på den lade side. Min far har hjulpet os med at fælde nogle pænt store træer som sidste sommer tog alt vores eftermiddags- og aftensol. Nu er træerne væk - så mangler vi bare sommeren :o) Det var rigtig rart at få det overstået og jeg er rigtig glad for at min far han gad. Men jeg er mindst lige så glad for at min mor gad befrie mig for den Mermaid som i snart et år har ligget og ventet på montage. Jeg syntes at den var super dejlig at strikke men jeg er nået til erkendelsen af at jeg aldrig kommer til at gå med den.
Min mor var heller ikke sikker i første omgang, men så tog vi ærmerne væk og så var den solgt. En Mermaid-vest !! Aftalen er at hun selv skal hæfte ender og forsøge med nogle kanter ved ærmerne - så i min verden er der én UFO mindre.
Ærmerne kan blive til en lille trøje til barselsgavehylden, som er gabende tom.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Helle, tak for hjælpen med snowdrop, jeg er vild med det design.
Hvor er det godt, at din mor kunne brug en del af mermaid, så har de mange, lange pinde retstrik ikke været helt forgæves. Hvilken farvekombination var det?
Ulla
Hejsa Ulla
Jeg må med skam melde at jeg har strikket en fuldstændig uautoriseret Mermaid i Alpaca fra Garnstudio. Èn råhvid og to støvede blå nuancer.
Kh. Helle
Send en kommentar