Vores nye nabo er en driftig ung mand. Han har købt et ældre hus rundt om hjørnet og fik i den forbindelse også et lille stykke jord som deler skel med vores grund. Nu er vi selv tilflyttere og syntes i princippet at man skal tage godt imod de ”nye”. Jeg ville også gerne have givet denne fyr en pose boller og en rododendron til hans have hvis det ikke lige var fordi ….
Han har en f…… stor motorsav, en kammerat med en lige så stor model og i dag har fældet 110 meter læbælte lige foran vores stuevinduer. De har fældet alt, simpelthen alt. Store smukke træer som har stået her i 40-50 år og vi kan ikke gøre andet end at sidde her og se på det ene træ efter det andet vælter.
Vi har talt med tekniske forvaltning og landinspektøren og de mener …”at det er uheldigt”. Jeg er helt enig men ingen ved helt præcist hvor skel går, så vi kan ikke true ham med bål og brand. Det er meget muligt at det er hans træ og at han er i sin gode ret til at lave en god forretning. Når grunden er ryddet vil han bruge den til oplagring af brænde til videresalg – okay det er bedre end skrotbiler. Men det var ikke den udsigt vi købte for knap 1 år siden. Det gør ondt helt ned i min mave; Jeg elskede at se på de træer, nød når svalerne landede i trækronerne ….
Om en uges tid bliver det skel målt ud og sat af; Og så planter vi en ny række træer hvor vi er sikre på at de bliver stående.
4 kommentarer:
Jeg har kun ét at sige: Åh nej. :o(
Hvor surt ! Kh Susanne
Jeg ville skrive en kommentar, men jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige :-(
Øv, hvor ærgerligt, at han ikke evner at se naturens skønhed....
Kh PiaT-Køge
Føler med dig ... jeg ville tude over sådan noget .... øv
Send en kommentar