I en tid hvor verden går amok og brænder mit flag af, nyder jeg den ro og tryghed jeg finder med garn imellem hænderne. Jeg elsker fornemmelsen af den tynde tynde kidopale, den glitrende guldtråd og ved allerede nu at det her sjal bliver jeg rigtig rigtig glad for. Når det engang bliver færdigt, for jeg er ikke verdens 7. vidunder med en hæklenål det indrømmer jeg blankt.
Men jeg er glad for processen - og noget andet, som jeg også er glad for er, at mine børn har en alder hvor det vigtigste spørgsmål i løbet af en eftermiddag er "Hvad kommer der i børnetimen mor ?" De spiller fisk, bygger lego og er lykkeligt uvidende om alverdens ulykker.
Vi forsøger at undgå nyhederne i for store mængder imens de er vågne og minimerer diskussionerne ved middagsbordet.
I det hele taget forsøger jeg at minimere min deltagelse i de utallige diskussioner på jobbet, i butikkerne og .....
Ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige. Jeg har en hel præcis mening om denne sag; Den er hverken sort eller hvid men jeg holder min mund.
Egentlig syntes jeg at det er lidt utroligt at en sag som startede i den hellige ytringsfriheds tjeneste har haft disse konsekvenser. Men jeg er simpelthen blevet bange for at sige to forkerte ord, så jeg holder min mund og føler at nu er det min ytringsfrihed som er begrænset.
1 kommentar:
Hej Helle.
Det er som taget ud af munden på mig. At bo i en storby i disse tider er heller ikke det sjoveste i verden. Man kan ikke lade være at frygte, hvad der kan ske en eller anden dag. Især når man hver dag færdes ved oplagte mål. Uf. Jeg har været nød til at lægge lidt distance til det hele fordi jeg ellers bliver alt alt for bekymret.
Godt man kan strikke sig lidt ind i en anden verden.
Kh.
Marie-Louise
Send en kommentar