fredag, september 02, 2005

Jeg ved at de findes !!

UFO´erne altså... Jeg forstår ikke, at så mange er i tvivl - de kan da bare komme forbi og kigge i min strikkekurv. Der ligger 5½ firkant til GAAA som gik i glemmebogen da "havfruen" kom forbi. Hun mangler så til gengæld et ærme. Så er der starten på et sjal som vist ikke bliver til noget og ... De ligger overalt - også i skabet på mit legeværelse, men dem har jeg ikke tal på :o)
Ved dog at der er 2 halve trøjer til Kristian og Maria. De skal nok blive færdige engang og brugt - for jeg har nemlig lært, at ungerne vokser hurtigere, end jeg kan følge med til - så trøjerne bliver strikket i str. 6 år. Det giver mig en margen på 2 år, og det skulle da være muligt.

Specielt fordi jeg lige nu er inde i en god stime, hvor tingene bliver gjort helt færdige, så de rent faktisk kan bruges. Og det er således med stolthed, at jeg kan præsenteret Trinket
















Det har været i brug på de kolde morgener, og jeg kan allerede nu mærke, at det bliver jeg rigtig glad for. Det er blødt og varmt og lækkert ! Strikket i Kid Silk Haze og med Kim Hargreaves design/touch - luksus men jeg fortryder ikke et sekund mit indkøb, selvom det røg lidt fra Visa kortet.

Temptation er kommet godt fra start - her er der virkelig tale om et strikketøj som vil fremad. Big Wool og pinde nr. 12 ! Ryggen er strikket, og der er håb om, at jeg inden længe kan præsentere endnu et afsluttet og brugbart strikketøj.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Vivian sagde ...

Fik jeg virkelig ikke sagt 'goda' sidt jeg var forbi her, hmmmm... det være hermed gjort og du er blevet "bloglinet" ;-)
og sikke et råsejt tørklæde !!

Mange hilsner fra Vivian

Lola sagde ...

Det er så betryggende at vide, at ufo'er findes allevegne. Ikke bare hos mig! Gad vide, hvad andre tænker om alle de ufo'er der er set blandt strikkende kvinder i Danmark og resten af verden? Jeg tænker ihvertfald aldrig mere på grønne marsmænd når jeg hører udtrykket UFO, nej, jeg ser straks min garnkurv for mig!!!

Og hvis du falder over et sted man kan købe lidt ekstra tid, så sig til, tak!
KH Lola

lazy sagde ...

Hvor ser det bare lækkert ud det tørklæde. Kim Hargreaves er efter min mening lidt af en stjerne.