Håb om at jeg inden ugen er omme kan flytte Temptation fra strikkekurven til klædeskabet. 1 time efter at jeg havde sendt min desperate mail til Kim Hargreaves fik jeg svar. Hun beklagede meget - havde ikke hørt fra andre at de var løbet tør - ville undersøge sagen og naturligvis sende mig det garn jeg mangler. Endnu en gang fornem service !!! Ja det bedste have selvfølgelig været at der fra starten af var et nøgle garn mere i kittet, men når nu uheldet var ude, så er det da rart at jeg ikke skal ind i en lang diskussion. En anden poncho-designer kunne lære en hel del her. Husker tydeligt den lange liste jeg fik, om hvilke fejl jeg havde lavet, siden jeg ikke kunne få projektet færdigt, med den mængde garn der var i kittet. Der var absolut garn nok og dermed basta !!! Resultatet er en UFO, som nok ender sine dage på bålet og en designer jeg aldrig aldrig mere handler med.
Nå men der sad jeg så i går, checkede min mail alt imens jeg slog en lille handel af med mig selv. "Hvis nu jeg strikker det sidste ærme på Mermaid færdigt, mens jeg venter på garnet fra England, så kan jeg da godt bestille lidt nyt ...." Der var ikke langt fra tanke til handling. Og inden jeg fik set mig om, havde jeg købt 2 nøgler Kauni. Jeg havde ellers svoret, at den der bølge hoppede jeg ikke med på :o)
Hos Eventyrgarn var der bestemt heller ikke langt fra bestilling til levering - garnet lå i vores lade da jeg kom hjem i dag. Super duper service og rigtigt lækkert garn.
Det sorte og grå bliver et forhåbentligt dejligt sjal til mor; Det brune og gammelrosa til min mormor. Jeg ved godt at der er lang tid til jul, men det var en del af den aftale jeg lavede med mig selv at det nye garn skal være til gaver. Jeg har virkelig ikke brug for flere sjaler.
Nu skal det bare lige vikles op og så .... Nå nej jeg skal jo lige have strikket et ærme. ØV !!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar