torsdag, september 15, 2005

KaunIQ test dumpet

Hovmod stod for fald !! Og jeg, som troede, at Kaunisjalet var idiotsikkert, blev klogere. Eller også hører jeg bare hjemme i en gruppe, som ikke kan sikres. I hvert tilfælde har jeg strikket 1½ sjal. Da jeg manglede 5 pinde opdagede jeg til min rædsel, at jeg meget tæt på midten havde lukkede af i den forkerte side. Overvejede et kort øjeblik at lukke øjnene og lade som ingenting, men jeg har det bare ikke ret godt med fejl - slet ikke fejl som jeg ved er der, så ..... Ja jeg tog en dyb indånding og hev i snoren.

Inden jeg atter gik igang med retmaskerne lavede jeg et par hurtige maskemarkører - lidt wire, 2 wireklemmer og 4 perler.
Simpelt men meget funktionelt - jeg forstår ikke, hvordan jeg har kunnet leve uden i så mange år. Jeg satte en markør i den ende, hvor maskerne skulle lukkes af og 3 dage senere, kunne jeg så endnu engang afslutte sjalet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ikke sprang over det laveste gærde.
Sjalet er afsluttet med en kant i krebsemasker. En meget enkel kant som efter min mening passer rigtig godt til retstrik. Bedøm selv :o)

Også et lille nærbillede af kanten

Med god samvittighed åbnede jeg så for æsken med Charm - åh hvilken luksus. Jeg elsker den første spæde start på et nyt projekt, det hele er så nyt og spændende og illusionen om hvordan det endeligt resultat måtte blive endnu intakt. Måske er det derfor jeg har en del UFO´er ???

Charm er endnu en retstrikket sag fra Kim Hargreaves´ hånd, som jeg stadigvæk har rigtig store forventninger til. Og maskemarkørerne er endnu engang kommet i brug.


5 kommentarer:

Dorte sagde ...

ih, endnu et sjal i en af mine kauni-favorit-farver ... det er kanonflot og den sorte diskrete kant passer perfekt til hele sjalet.
Tillykke med det !
Kh Dorte

Anonym sagde ...

Det er rigtig flot dit sjal og den kant ser meget pæn ud...

Anonym sagde ...

Hej Helle!
Dit sjal er blevt vildt smukt og det ser rigtig godt ud med netop den kant!
Hyggelig hilsen Christa

Vivian sagde ...

Det er bare blevet smukt - og så fint med den kant ! :-)

Jeg brugte en maskemarkør LIGE fra starten af for jeg vidste godt at jeg eller helt sikkert ville komme til det samme - og jeg er MEGET dårlig til at have disciplinen til at gøre sådan en skade god igen !

KH Viv

Anonym sagde ...

Hej Helle.
Tak for din besked i min mail. Det er da ret sjovt med uddannelse og tvillinger. Hvad bruger du så din uddannelse til? Jeg er meget nysgerrig hvad det angår, da det godt kunne se ud som om vi skal være ret kreative med en bach. i ernæring og sundhed.
Jeg er også faldet i charms klør. Jeg har lidt problemer med at få strikkefastheden til at passe. ØV.
Det er nogle flotte ting du har fået fremstillet.
KH.
Marie-Louise