tirsdag, juni 05, 2007

Blithe

Uha det er godt med sådan en fridag hvor solen skinner og energien er i top. Jeg har fået luget ud i rækken af hængepartier og fik også hæftet de allersidste ender på Blithe. Den har været lidt længe undervejs men det skyldes udelukkende mit eget sløvsind.

Trøjen er lækker og jeg er sikker på, at den vil blive flittigt brugt, nu hvor sommeren står for døren. Garnet har været dejligt at strikke med, selvom jeg normalt ikke er så begejstret for bomuld. Og opskriften er fantastisk, som vi kender den fra Kim Hargreaves´ hånd. Selvom jeg dog måtte smile lidt da jeg kom til at læse på bagsiden.

"We suggest that the buttons are removed before your garment is machine washed"

Jeg kender mig selvom godt nok til at vide, at jeg ikke gider vaske ret meget i hånden, så Blithe ryger helt sikkert i vaskemaskinen. Og det bliver sammen med knapperne.
Hvis de så ikke kan holde til det, ja så må jeg jo købe nogle nye - men mon ikke det går trods alt?


Faktaboks:

Garn: Rowan 4 ply cotton fra Rowan, frv. Steel Blue

Opskrift: Blithe fra Kim Hargreaves

Ændringer i opskrift: Absolut ingen - Kim Hargreaves made this one.

Luxuz-O-Meter: 230 gram forøger Luxuz-O-Meteret med yderligere 11,5 %

Tidligere posts om denne trøje findes her og her




20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er I flotte sammen!
KH Julie

Kludemutter sagde ...

Sikke en dejlig bluse.
Ja, så mangler du bare solen.
Er den for nybegyndre i engelsk ?

Anonym sagde ...

Kære Helle.
Hvor er den bare lækker. Den skriver jeg straks på min to-do liste. Tusind tak for din fantastisk søde hilsen og undskyld jeg ikke har fået svaret dig. Min undskyldning er, at jeg har haft ualmindeligt travlt på det sidste. Jeg skal nok sende dig en mere personlig hilsen når det lysner lidt i mængden af opgaver.
Kh.
Marie-Louise

Anonym sagde ...

Wuaw for pokker den er flot, Helle. Og sikke en farve.....Uhhhh tror sørme jeg må lave den også.....Den er fantastisk på dig.
Og filtsutsko - det kører for dig - måske du alligevel blev cybersmittet med Finitis...
KH Britt

Susanne sagde ...

Lækre modeller din finitis har produceret ! Kh Susanne

Unknown sagde ...

Den er blevet super flot - og klæder modellen helt fantastisk ;o)
/Tris

Helle Holst sagde ...

Kære allesammen

Tusind tak for de søde ord - der har været dejligt at læse jeres kommentarer:o)

@Kludemutter: Kim Hargreaves´ opskrifter er næsten altid gode hvis man skal "øve sig" på engelske opskrifter. De er gennemarbejdede og fejlfri og man skal bare gøre det hun skriver. Hvis du har lyst til at kaste dig over det engelske er Blithe absolut en god start.

Kh. Helle

Jane sagde ...

Fantastisk flotte er I, dig og Blithe.
Kh jane

Vivian sagde ...

F O O O O O O R R Y G E N D E!!

KH Vivian

Anonym sagde ...

Det er dog en forrygende lækker bluse, måske skulle jeg overtale min mand til at låne mig hans lille plastikkort der modsat mit kan bruges i udlandet,....mon jeg gider hører på alle hans kommentarer, og Visa-kort i banken, ja det er altså ulempen ved at være gift med sin bankmand

Gitte sagde ...

Nej, hvor er den flot. Ser helt perfekt ud!
mvh Gitte
http://kreativiteter.blogspot.com/

Jette sagde ...

Bare man havde Visakort, så var den i kurven nu, hvor er den sød og dine sutsko er vildt søde også. Helt misundelig på de flotte ting..:o)

Tina Olsen sagde ...

Det er godt nok en flot bluse..og model ;-)
Og dine sutsko er skønne, og sikkert meget varme!!

Anonym sagde ...

Aj så flot! Og så sidder den da forrygende på dig.
kh Linda

Fru Schwartz sagde ...

Hvor ER den fed til dig (men det alt vist;-) )...Enkel og lækker!!

kh Helle

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

For søren hvor er den blevet flot, og en lækker farve.

Jeg grinte også lidt da jeg så bemærkningen ang. knapperne, skulle man så sidde der og sy dem i hver gang, jeg ruller lige lidt med øjnene.;o)

Min har været i vaskemaskinen på uldprogrammet adskellige gange, og der er ikke sket noget med knapperne, så vask løs. :o)

Githa sagde ...

Den sidder jo som var den strikket til din krop Tina ;-)

Vanvittig flot sådan er det bare!!!

Anonym sagde ...

- øj, den er lækker, nu er jeg virkelig motiveret til at få monteret min, det SKAL være her i weekenden - bliver helt misundelig på den farve du har valgt, den er bare SÅ flot.

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...

Helle, jeg må med skam erkende, at jeg er bagud med diverse opdateringer. Blithe er bare for skøn, lækker farve! k.h. Mette