Efter et par successer fra monteringsstakken er det blevet tid til et vaskeægte flop. Echo har faktisk ligger færdigmonteret og med alle enderne hæftet i et par uger. I venteposition til den sidste lille finish i form af noget påsyet blomsterhalløj, men hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg jeg aldrig at det bliver til noget.
Trøjen blev aldrig helt som jeg havde forestillet mig - der er noget med faconen som ikke er helt godt. Noget med halsen som er lidt for høj. Noget med ærmerne som ikke er blevet monteret helt ens hvilket de mange striber tydeligt afslører.
Noget af det kunne jeg godt lave om men jeg gider ikke, for min mavefornemmelse siger at det har alligevel aldrig bliver en trøje jeg vil bære udenfor matriklen - men i haven der bliver den god!
På Cashmere-O-Meteret gør den også godt. Vægten siger 315 gram selv uden det famøse broderi og det er lige præcis nok til at svinge Cashmere-O-Meteret op på 100%. Jubiiii!
6 kommentarer:
Blomsterhalløj på dén?? Neeeej altså, den er så "frisk-fyrs-agtig" i sig selv ;-)))
Synd med pasformen, for farver og striber er SUPER flotte! Jeg håber den kan "gå's lidt til" i haven til et mere tilfredsstillende resultat.
KH Vivian
"trommehvirvel": Tillyyyyykkkkeeee med de 100% - er det ikke bare fedt!!! Hvad bliver gevinsten?
Er i øvrigt helt enig med Vivian - den er så flot og fede farver, den trøje! Men træls pasform.....det er bare....træls.....
KH,
Britt
Tja, mavefornemmelser skal man ikke kæmpe mod! (desværre, for jeg er enig med de to andre i at farver og striber lyser flot op og er skønne)! Men så kan du da glæde dig over gevinsten på O-meteret! Rigtig godt gået!
Kh Karen S
øv hvor trist! jeg synes ellers den så så fin ud med alle de striber! Jeg er vild med striber!
Men sådan går det jo engang i mellem! hilsen Dea
Ærgerligt!!!
Men desværre er mavefornemmelserne jo ofte ægte, og så må det være sådan, med alle de produktioner der er gang i, der vil der vel også være et flop ind imellem.
Jeg kommer f.eks. aldrig i den Odd Molly-look alike, jeg ellers elskede mens jeg strikkede, den er bare forkert, så nu ryger den videre til svigerinden, der kan lide trøjerne lidt størrere end jeg.
Nu vil jeg glæde mig til at se, hvad cashmere-o-meter-solderierne ender med :-)
...men farverne er gode og cashmere-o-meter jubler!
Send en kommentar